Synshandicap

Helhedsorienteret rehabiliteringsindsats nytter!

Af projektmedarbejder Trine Tangsgaard, Instituttet for blinde og svagsynede

"Jeg kom helt alene til Danmark, jeg vidste ikke, hvor jeg befandt mig, men blev bare sat af på Nørreport. Til sidst begyndte jeg at råbe om hjælp, men folk grinede bare og troede at jeg var beruset eller skør. (…) Jeg kom til politistationen, og de spurgte – hvor er de andre? Jeg sagde, der er ikke andre, jeg er alene. Han grinede og sagde til sin kollega – en blind kvinde er kommet alene til Danmark."
– Kvinde fra Afghanistan, der kom til Danmark med en menneskesmugler.

Det er svært at forstille sig, hvor angstprovokerende det må være pludselig at befinde sig i et fremmed, ukendt land og oven i købet ikke kunne se noget. Ikke alene mangler kvinden i eksemplet ovenfor et kendskab til det danske sprog og samfund, hun mangler også det syn, der ellers kunne hjælpe hende til at overvinde disse barrierer. Men hendes eksempel er på ingen måde enestående, og efterhånden befinder der sig mange flygtninge og indvandrere i Danmark, som har nedsat funktionsevne.

Ud over et stort behov for danskundervisning har denne gruppe også brug for særlige foranstaltninger i form af rehabilitering eller specialundervisning. Kompleksiteten i deres behov betyder, at det kan være vanskeligt at tilrettelægge et relevant tilbud til dem.

Tilrettelæggelsen af en rehabiliteringsindsats kræver altid en detaljeret viden om målgruppen, og desværre findes der ikke den store viden om denne gruppe. Et område, der især er underbelyst, er de handicappede indvandrere og flygtninges egne ønsker, forventninger og oplevelser. Det er problematisk, fordi udformningen af et tilbud altid bør bero på en viden om, hvordan den enkelte oplever sin egen situation.

Netop en gruppe synshandicappede indvandrere og flygtninges egne perspektiver på deres liv er temaet i en specialeafhandling fra Den Sundhedsvidenskabelige Kandidatuddannelse, Syddansk Universitet fra 2006. Her sætter Lisbeth Mogensen og jeg blandt andet fokus på, hvordan synshandicappede indvandrere og flygtninge oplever mødet med det danske samfund, og hvordan de håndterer deres position som "dobbelt" minoritetsgruppe. Disse spørgsmål udforskes ved hjælp af en kvalitativ metode, som indeholder deltagerobservationer fra rehabiliteringstilbudet Danskværkstedet på Instituttet for blinde og svagsynede samt kvalitative interview med seks tidligere kursister i Danskværkstedet.

Identitet og selvopfattelse

Et af undersøgelsens hovedmål har været at sætte fokus på en gruppe af mennesker, hvis egen stemme, man sjældent hører. Det har været en positiv oplevelse for deltagerne, at deres erfaringer for en gangs skyld tages seriøst og sættes i centrum.

En af specialets konklusioner er, at denne gruppe mennesker i deres hverdag primært knytter deres identitet til deres synshandicap, uden dog at fraskrive sig deres etniske baggrund. Af deres fortællinger fremgår det, at de til stadighed jonglerer med deres tilhørsforhold, således at de i den givne situation ubevidst vælger at bekende sig det tilhørsforhold, der giver dem de bedste livsbetingelser og den mest positive selvopfattelse.

Det forhold, at deltagerne fortrinsvist identificerer sig med deres synshandicap, kan skyldes, at der synes at knytte sig en positiv særbehandling til denne funktionsnedsættelse i form af særlige sociale rettigheder og et rehabiliteringstilbud, som de ikke havde fået, hvis de kun havde haft status som indvandrer eller flygtning.

Synshandicappedes særstatus i det danske samfund betyder, at disse flygtninge og indvandrere har adgang til særlige tilbud som fx Danskværkstedet. Synshandicappet betyder samtidig, at de har bedre forhold både på asylcentrene og i forhold til ventetiden på behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse. Kvaliteten og arten af den sprogundervisning, de modtager, synes også at være bedre end de gængse tilbud til flygtninge og indvandrere.

 
På trods af, at kun tre af deltagerne havde arbejde i deres oprindelsesland, betragter de alle det at have et arbejde som helt centralt.
Et veltilrettelagt rehabiliteringsforløb kan afklare ønsker og muligheder og tilføre nye færdigheder og erfaringer.
Foto: Anders Clausen

Selvstændighed

Fordi de er nyankomne til Danmark, er deres situation præget af ustabilitet og usikkerhed. De oplever i Danmark, at de som handicappede forventes at kompensere for deres funktionsnedsættelse og i høj grad klare sig selv. Til at begynde med har de svært ved at acceptere denne opfattelse og gør oprør mod "systemet" og rehabiliteringstanken, men efterhånden accepterer de de hjælpeforanstaltninger, de tilbydes, blandt andet den hvide stok.

Flere har oplevet medlidenhed fra omgivelserne på grund af deres synshandicap – noget, de finder stærkt ubehageligt. I andre situationer oplever de manglende vilje til at hjælpe, fx fra andre på gaden: "Selvom de ser, at jeg har en stok, vil de ikke hjælpe," som én tyrkisk kvinde siger. Det kan tænkes, at der her kommer en kulturel forskel til udtryk mellem de danskere, kvinden har mødt, og hendes egen hjemegn, hvor den almindelige opfattelse af handicappede er anderledes. Som nævnt er det danske samfund generelt præget af et ideal om selvhjulpenhed, og mennesker opvokset her i landet går ud fra, at den enkelte helst vil klare sig selv. Kvinden i eksemplet er dog også glad for de muligheder, der ligger i denne tilgang, og er bekymret for måske at skulle vende hjem til sin landsby:

"Jeg tænkte at hvis jeg kom tilbage til min landsby, er der ikke noget, jeg kan lave. Fordi, når man er svagsynet, man kan kun få hjælp af sin familie og venner. (...) De kigger meget, og de siger, at når man er svagsynet – handicappet – så kan man blive hjemme og ikke andet."

Danskværkstedet – et positivt vendepunkt

Danskværkstedet på Instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup er et landsdækkende rerehabiliteringstilbud målrettet til gruppen af indvandrere og flygtninge med synshandicap. Alligevel har det for flere af deltagerne været tilfældigheder, der gjorde, at de dels hørte om tilbuddet, dels blev visiteret til det. Det kan skyldes både strukturelle og faglige forhold.

Kurset er individuelt tilrettelagt og omfatter en kombination af danskundervisning, kulturformidling og synskompenserende undervisning. Kurset tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov, hvilket betyder, at der aldrig er en fast køreplan.

Tilbuddet bygger på en vurdering af den enkelte kursists samlede livssituation, som bl.a. inddrager familiemæssige, sociale og arbejdsmæssige aspekter. Undersøgelsen viser, at denne tilgang er yderst effektiv og velegnet.

Alle de interviewede fortæller, at de efter et deres rehabiliteringsforløb i Danskværkstedet oplever, at de mestrer det danske sprog, føler sig velintegrerede i det danske samfund og har gåpåmod og tillid til sig selv og deres omgivelser – alt sammen vigtige betingelser for at kunne klare et hverdagsliv.

Før de begyndte i Danskværkstedet, beskriver interviewpersonerne deres hverdag som præget af angst, utryghed, nervøsitet og ensomhed – ofte som følge af traumatiske oplevelser i hjemlandet eller på vejen til Danmark. Mødet med Danskværkstedet beskriver de alle som et positivt vendepunkt, og mange opdeler deres fortællinger i livet før og efter Danskværkstedet. Forløbet i Danskværkstedet har for alle seks betydet, at de nu kan færdes på egen hånd og klare sig i hjemmet. De har fået viden om synskompenserende hjælpemidler og om deres muligheder og rettigheder i det danske samfund. Tre af dem har taget en uddannelse, to er kommet i arbejde, og konkret beskriver de deres hverdag som mere meningsfuld og sammenhængende end før forløbet i Danskværkstedet.

Danskværkstedet er et offentligt rehabiliteringstilbud og må derfor også betragtes som en del af det offentlige system. Generelt beskriver de interviewede deres møde med "systemet" som "fru-strerende og fyldt med kampe". Årsagen til den oplevede kontrast kan være, at de i Dansk-værkstedet ikke oplever, at deres etniske baggrund opfattes som et problem. I stedet for at fokusere på begrænsninger og problemer tages der udgangspunkt i ressourcer, aktivitet og deltagelse – helt i tråd med den moderne helhedsorienterede rehabiliteringstanke.

En fremtid med job?

Det er velkendt, at der er stor arbejdsløshed blandt synshandicappede i Danmark, og for en flygtning eller indvandrer kan vejen til det danske arbejdsmarked være endnu vanskeligere. På trods af, at kun tre af deltagerne havde arbejde i deres oprindelsesland, beskriver de alle det at kunne varetage et arbejde som vigtigt både i forhold til deres egen selvfølelse og i forhold til at kunne bidrage med noget til samfundet. Kun én af informanterne har fast arbejde, mens en anden er ved at etablere sig som selvstændig massør. De fire andre har ikke noget job, men vil meget gerne ud på arbejdsmarkedet. Især de tre kvinder giver udtryk for, at der er mange negative tanker og følelser forbundet med ikke at have et arbejde. En ældre kvinde, som har en høj uddannelse og har undervist på universitetet i sit oprindelsesland, beskriver den betydning, et arbejde har for hende:

"Arbejde, det betyder at bevare sin mentale sundhed. Det bekræfter ens identitet og viser andre mennesker, at hende, hun er dygtig til noget. Jeg tror stadigvæk, at jeg kunne arbejde, men andre mennesker tror ikke sådan."

En kvinde fra Afghanistan fortæller om sine bekymringer for fremtiden her i Danmark:

"Men når jeg tænker på mit liv nu, har jeg ikke nogen fremtid. Jeg tænker, hvad kan jeg gøre her i det danske samfund til gavn for mig selv og for de andre? Det er umuligt og det er min store lidelse og skuffelse."

Hvordan kan specialets resultater anvendes?

Specialets konklusioner lægger op til, at der på et socialt og sundhedsfagligt niveau sættes yderligere fokus på den helhedsorienterede rehabiliteringsindsats, hvor borgeren og dennes oplevelse af sin egen situation sættes i centrum. Specielt kan fagpersoner, som arbejder med etniske minoriteter med særlige behov, anvende undersøgelsens pointer i planlægning og udarbejdelse af mere målrettede og relevante rehabiliteringstilbud.

Yderligere information
Hele specialet, "Synshandicappede indvandrere og flygtninges egne oplevelser af mødet med det danske samfund – et hverdagslivsperspektiv" kan læses på hjemmesiden for Instituttet for blinde og svagsynede, www.ibos.dk. Vælg menupunktet Publikationer, og søg på titel eller forfatter.

For yderligere oplysninger om specialet kan man kontakte projektmedarbejder Trine Tangsgaard, tlf. 39 45 25 74, e-mail: tt@ibos.dk.

Denne side er kapitel 5 af 18 til publikationen "Synshandicap".
Version nr. 1 af 30-07-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2007/NYH022007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007