Nyhedsbrevet "Synshandicap" udkommer fire gange om året på tryk, i lydudgave (DAISY), på punktskrift og i diverse elektroniske formater. Desuden er alle numre af nyhedsbrevet siden starten i 1996 at finde på vores hjemmeside, www.visinfo.dk.
I nyhedsbrevet fortæller vi om ny viden, projekter, arrangementer, udgivelser, aktiviteter, netsteder med mere, der vedrører arbejdet med børn, unge og voksne med synshandicap både i Danmark og i udlandet. Som faste indslag er der hver gang nyt om litteratur, konferencer og netsteder.
Abonnement på nyhedsbrevet er gratis for alle modtagere. Men vi vil gerne have modtagernes hjælp til at sikre, at udsendelsen sker til de relevante adresser og personer. I forbindelse med kommunalreformen har vi i Videncentret opdateret vores adressedatabase. Alle gamle og nye kommuner samt regioner, institutioner med mere er gennemgået, og vi har forsøgt at identificere de relevante modtagere ud fra blandt andet hjemmesider, organisationsplaner og medarbejderoversigter. Vi siger velkommen til vores nye læsere – og håber, at vi valgte rigtigt, da vi tastede jer eller jeres arbejdsplads ind i vores adressedatabase.
Ved modtagelsen af dette første nummer i 2007 beder vi alle modtagere om at vurdere følgende:
Kontakt derfor venligst Videncenter for Synshandicap, hvis du har ændringer, afbestillinger eller forslag til andre modtagere. Tlf. 39 46 01 01 eller e-mail bestilling@visinfo.dk
Bendt Nygaard Jensen Centerleder
Med strukturreformen overtog kommunerne det fulde myndighedsansvar på det sociale område og specialundervisningsområdet, og dermed også en række områder, som tidligere blev varetaget af amterne. Nogle problemstillinger vil imidlertid være så sjældne eller komplekse, at mange frygtede, at især mindre kommuner umuligt kunne have et fyldestgørende beredskab. Derfor er VISO oprettet som støtte for kommunerne i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.
VISO står for "Videns- og Specialrådgivningsorganisationen" og er en del af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service under Socialministeriet. Oprettelsen af VISO blev især kraftigt støttet af handicaporganisationerne, som var – og er – usikre på om, alle kommuner havde den fornødne viden og ekspertise på handicapområdet og tilstrækkelige tilbud til især de mindre og komplekse handicap. Ud over rådgivningsdelen indeholder VISO også de landsdækkende vidensfunktioner, herunder bl.a. Videncenter for Synshandicap, som indgår i VISO som en selvejende institution.
Både kommuner og borgere kan henvende sig til VISO om specialrådgivning på specialundervisningsområdet og det sociale område. Med hensyn til udredning er det kun kommunen, der kan henvende sig på begge områder, og her gælder det desuden, at der på specialundervisningsområdet udelukkende kan være tale om bistand til kommunens udredning, dvs. at kommunen forbliver den primære aktør. På socialområdet kan VISO derimod evt. overtage udredningen efter aftale med kommunen. Det forudsættes, at sagen er tilstrækkeligt belyst i kommunen, så det faktuelle grundlag for rådgivningen er kendt. Hvis det ikke er tilfældet, vil VISO rådgive kommunen til at belyse sagen nærmere for at øge det faktuelle grundlag for specialrådgivningen.
Til løsning af opgaverne er der indgået kontrakter med en række leverandører. Der er dog stadig et beløb til indgåelse af nye kontrakter på områder, hvor der måtte vise sig et behov.
I slutningen af marts afholdt VISO en række temadage rundt om i landet rettet mod kommunale medarbejdere. Videncenter for Synshandicap deltog i en af disse temadage, hvor faglig chef Bo Beck gennemgik de overordnede rammer for VISOs arbejde i et fælles oplæg samt i en af de efterfølgende workshopgrupper, som omhandlede om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Et af de centrale spørgsmål på dagen var, hvilke sager det er, kommunerne kan trække på VISOs hjælp til. Princippet er, at der skal være tale om "de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager" inden for følgende områder:
Men præcist hvad er det, der skal til, for at en sag betragtes som så specialiseret og kompliceret, at den er en VISO-sag?
Det er der ikke noget entydigt svar på, understregede Bo Beck og tilføjede, at kriterierne også givetvis vil ændre sig med tiden, efterhånden som der lokalt opbygges metoder og kompetencer på områder, der i dag er uafklarede. Det blev også understreget, at der netop skal være tale om enkeltsager. VISO kan fx ikke yde støtte til kurser, generel kompetenceudvikling eller længerevarende supervisionsforløb. Det er de enkelte kommuners egen opgave. VISO skal støtte på de områder, hvor kommunerne ikke kan forventes at have den fornødne ekspertise.
Ud over det skønsaspekt, der altid vil ligge i en formulering som "kompliceret og specialiseret", er det også klart, at VISO her i begyndelsen skal arbejde på at afklare sin egen praksis på baggrund af de erfaringer, man nu er ved at opbygge. Derfor opfordrer Bo Beck også kommunerne til at kontakte VISO, hvis de har en sag, som de mener kunne lægge op til støtte fra VISO.
Bo Beck nævnte nogle eksempler på typiske elementer i en VISO-sag, herunder blandt andet:
Hvis en sag accepteres som en VISO-sag, henvises der til udvalgte leverandører fra VISOs faglige netværk, som består af kommunale, regionale, selvejende og private eksperter fra hele landet. Leverandørerne er typisk ikke enkeltpersoner, men faglige miljøer. Den eller de personer fra netværket, der skal arbejde med sagen, indgår på linje med de øvrige medarbejdere i kommunens eget team. Formålet med VISO er, at ekspertviden skal være tilgængelig, uanset hvor i landet man bor. Der er således afsat penge til rejseudgifter m.m., så leverandørerne kan indgå i sager overalt i landet. Bistand fra VISO er omkostningsfri for den kommune, der modtager indsatsen, så ordningen giver altså mulighed for at få højt kvalificeret ekspertbistand på nogle vanskelige områder – kvit og frit.
På temadagen opfordredes kommunerne kraftigt til at gå i dialog med VISO – dvs. at give VISO nogle sager at arbejde med. De fleste kommunale medarbejdere på temadagen ønskede især at få helt konkrete bud på hvad VISO kan bruges til – hvad det meget sjældne og komplicerede var. Det giver betænkningen om VISO som sagt ikke noget entydigt svar på, men kommunernes samarbejde med VISO om enkeltsager kan forhåbentlig med tiden gøre det tydeligere for alle, hvad en VISO-sag er.
Selv om de kommunale temadage nu er afsluttet, tager VISO gerne lokale informations- eller temamøder i de enkelte kommuner.
På Styrelsens hjemmeside, www.spesoc.dk, finder man en gennemgang af den typiske sagsgang og af principperne for, hvad der udgør en VISO-sag. Der vil også komme en opsamling fra de kommunale temadage, ligesom man kan bestille og downloade publikationer, herunder Styrelsens nyhedsbrev, som i år udkommer med fem numre.
– Af Dorte Herholdt Silver og Bendt Nygaard Jensen
På www.spesoc.dk kan man læse mere om VISO, bl.a. dette hæfte henvendt til sagsbehandlere samt to lignende basishæfter henvendt til henholdsvis borger og organisationer. Man kan også abonnere på et elektronisk nyhedsbrev, hvor man selv udvælger de sagsområder, man er interesseret i, fx børn og unge, handicappede, tilbudsportalen, ældre, socialt udsatte eller generelt om Styrelsen.
Befolkningsundersøgelser af levevilkår og livskvalitet omhandler kun sjældent synshandicappede menneskers vilkår. Det skyldes som regel, at dette særlige livsvilkår forsvinder i en bred undersøgelse. Det emne har det svenske socialforskningsinstitut HANDU AB nu taget op i en omfattende undersøgelse af "levnadsnivå" for bevægelses-, høre- og synshandicappede.
Formændene for de respektive landsforeninger for høre-, syns- og bevægelseshandicappede konkluderer i rapportens indledning følgende:
"I rapporten påvises store mangler i den svenske velfærdspolitik. Mange mennesker med funktionsnedsættelser oplever isolation, dårligt helbred, mangler i støtte og service, arbejdsløshed, utilgængelige omgivelser og ikke mindst en økonomisk udsathed, hvor især kvinder er hårdt ramt. Der er tale
om direkte og strukturel diskriminering af mennesker med funktionsnedsættelser."
Undersøgelsen viser ingen særlige forskelle i levevilkår mellem de borgere, der er medlemmer af handicaporganisationer, og de, som ikke er organiseret. Resultaterne gælder derfor for gruppen generelt.
I undersøgelsen spørges der til, om personerne har flere funktionsnedsættelser eller sygdomme, hjælpemiddelforsyning og rehabilitering, hjælpeindsats og assistance, familienetværk, boligforhold, transport, fritid, social service, uddannelse, beskæftigelse, aktiviteter og tryghed. Resultaterne rapporteres i et omfattende tabelmateriale hvor det er muligt at skelne mellem svarene fra bevægelseshandicappede, hørehandicappede og synshandicappede, såvel organiserede som ikke-organiserede. Tabellerne er grundigt beskrevne og kommenterede.
Praktiske oplysninger
Rapporten "Levnadsnivåundersökning 2005" kan downloades på udgiverens hjemmeside som pdf- eller word-dokument:
Word: www.handu.se/LNUslutrapport.doc Pdf: www.handu.se/Levnadsnivåundersökning2005.pdf
– Af Bendt Nygaard Jensen
Regnvejr opfattes af de fleste senblinde som en ulempe, der kun er til gene, når man skal færdes. Men bruger den blinde sin hørelse, sine tidligere erfaringer om, hvordan omverdenen ser ud, og sin fantasi, kan man, når man færdes i regnvejr, få et samlet overblik over omgivelserne, som man normalt ikke får, når man er blind.
I regnvejr er det ganske enkelt muligt at opleve mere. Når regnen falder, får den blinde fornemmelsen af at "se" sin omverden og kan pludselig høre eksistensen af genstande, som normalt ikke ville være kommet til kendskab. Den blinde kan "se" længere og er ikke, som normalt, begrænset til at "se", hvad der kan røres med hænderne og nås med stokken.
"Busken uden for hytten kom til live gennem regnen, der faldt. Den aftegnede klart buskens omrids for mig. Jeg kunne høre, at den var høj og temmelig lang. Ikke som en hæk med lodrette vægge, men mere som et skjold fra en skildpadde. Busken, jeg 'så', var lav i enderne og høj på midten," siger Carsten Leth-Møller. Han er 40 år og har været helt blind siden foråret 2005 som følge af meningitis. Carsten Leth-Møller har tidligere arbejdet som sikkerhedsvagt i en større bank. Sammen med undertegnede har Carsten Leth-Møller gjort en del erfaringer med at færdes i regnvejr og opdaget mulighederne for helt nye oplevelser.
For den blinde eksisterer verden ellers kun, hvis den er i aktivitet, dvs. at der er lyd eller bevægelse. Men i regnvejr bliver verden meget større. Regnen gør det muligt at opfatte omgivelserne udførligt på én gang og ikke som normalt i enkeltdele. Regnen giver simpelthen fornemmelse for perspektiv og relation mellem tingene; dvs. at tingene bliver sat i forhold til hinanden og bliver mere detaljerede. Det er fx muligt at høre, hvor en bil står parkeret, og hvor der er et træ eller et hus. Under normale omstændigheder vil bilen kun eksistere for den blinde, hvis man er helt tæt på den, hvis motoren er gang, eller hvis man rører ved den.
"Mens jeg uden stok bevægede mig langsomt hen ad stien, havde jeg ørerne slået helt ud. Jeg fik midlertidigt lov til at forlade min blinde, mørke og særdeles lillebitte verden. I regnen kunne jeg 'se' mere end bare med mine hænder. Jeg kunne høre huse, buske, hække og grusbelagte stier, der gjorde mit mentale billede af omgivelserne mere fuldstændigt. Jeg jublede i mit stille sind. Jeg trådte pludselig ud af skyggen og var mere til stede, end jeg længe havde været. For som blind oplever jeg ofte at være som Palle alene i Verden," siger Carsten Leth-Møller.
Ved at være opmærksom på mulighederne, når man går mobility i regnvejr, kan det lade sig gøre at få et mere samlet billede af omgivelserne. For at kunne udnytte de udvidede muligheder er det vigtigt, at man i undervisningen træner i at udnytte hørelsen – at opbygge mentale kort – og at bruge fantasien kombineret med tidligere erfaringer om, hvordan omverdenen ser ud. Den blinde skal lære at stole på, at det, han oplever, er rigtigt, og turde handle på det.
"At færdes i regnvejr kan også udvide den blindes univers med helt nye, nærmest maleriske dimensioner. Vandet, der plasker, og dråberne, der falder, giver mulighed for nye oplevelser. En vandpyt bliver ikke en forhindring og en våd sok, men en æstetisk oplevelse af dråber, der falder. Ligesom den seende, der ser ud på et smukt, snedækket hvidt landskab," fortæller Carsten Leth-Møller.
– Af mobilityinstruktør
Lisbeth Hallestad, Instituttet for blinde og svagsynede
Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver
IMC-konferencerne (International Mobility Conference) afholdes hvert tredje år. Den tolvte i rækken blev afholdt 27. november til 1. december i Hong Kong med Hong Kong Society for the Blind som vært. Den tiltrak 348 deltagere fra 30 lande.
Blandt dem var der mange kinesiske deltagere; dette skyldes selvfølgelig dels konferencens geografiske placering, men er også et udtryk for kinesernes ønske om at dele viden på området.
De kinesiske indlæg på konferencen bar præg af, at mobility er et udviklingsområde i Kina. Der var overvejende tale om case-beskrivelser, og en del af disse afsluttedes med, at foredragsholderen bad tilhørerne om at bidrage med viden og erfaring til udviklingen af mobility i Kina.
I et tilfælde resulterede det i en helt konkret aftale, da en kinesisk dyreadfærdsforsker, der interesserede sig for førerhunde, efterlyste samarbejde. En irsk førerhundetræner blandt tilhørerne aftalte på stedet at besøge den kinesiske forsker i ugerne efter konferencen. Et flot eksempel på mobilityområdets tradition for gensidig hjælpsomhed og internationalt samarbejde.
Mobilitykonferencen i Hong Kong er absolut den mest støjende konference, Videncentret har deltaget i. Under foredragene forevigede tilhørerne både foredragsholdere, Power Point-præsentationer og sig selv med digitale kameraer med tilhørende blitz og mange variationer af bip- og summelyde. Dertil kom mange ringende mobiltelefoner og SMS-signaler. Flere præsterede at tage telefonen og indlede længere samtaler under foredragene – enkelte ringede endda selv op. Derudover sludrede man i øvrigt livligt med de kolleger, man sad sammen med.
Heldigvis var det muligt at låne hovedtelefoner til de store fælles foredrag. Så selv når foredragene var på engelsk, foretrak mange at beholde hovedtelefonerne på for at koncentrere sig.
HVIS DU VIL VIDE MERE...
I denne artikel sammenfatter vi indtryk fra nogle af de mange foredrag; kontakt os, hvis du ønsker mere uddybende oplysninger om de omtalte projekter. I mange tilfælde vil der fx foreligge et manuskript fra foredraget, som vi kan sende en kopi af.
Der er gjort en stor indsats for at gøre den offentlige transport i Hong Kong tilgængelig for bl.a. blinde og svagsynede. I togene annonceres stoppesteder både med lysdisplay og over højttalerne. Billetautomater er forsynet med punktskrift og feedback med lyd, og deres placering er markeret med taktile ledelinjer. Siden 1997 har alle offentlige bygninger skullet have et centralt placeret taktilt kort over bygningen. Siden 2002 har taktile kort været obligatoriske i trafikknudepunkter, fx hvor toglinjer støder til større busstationer. Trafiksignaler med lyd er udbredte, i dag oftest i form af en elektronisk model, der justerer lydstyrken i forhold til det omgivende lydniveau.
I 2004 udgav Hong Kongs byplans- og byggemyndigheder en rapport fra en undersøgelse af god praksis for tilgængelighed i det fysiske miljø.
Rapporten, "Universal Accessibility", ser bredt på tilgængeligheden for mennesker med varige eller midlertidige funktionsnedsættelser. Der vises eksempler på eksisterende løsninger og gives generelle anbefalinger. Rapporten findes på afdelingens netsted: www.archsd.gov.hk/english/knowledge_sharing/ua/index.html
Arla-instituttet i Finland tilbyder bl.a. kurser og erhvervsuddannelser til synshandicappede og har ca. 200 studerende per år. 80-90 % af de studerende er svagsynede, 10-20 % er blinde. Derudover kommer der hvert år en del synshandicappede besøgende, som ligesom nye studerende har brug for at finde vej på instituttet. På Arla uddannes også mobilityinstruktører, og som led i uddannelsen lavede de kommende instruktører i 2002 et udviklingsprojekt, som gik ud på at designe verbale kort, "ordkort", over instituttet.
Kortene beskriver rum og ruter og opdateres en gang årligt. Ideelt set bør opdateringsfrekvensen nok snarere hedde "efter behov", dvs. når der sker ændringer, men i de fleste indendørs miljøer sker det formentlig heller ikke oftere, end at opgaven er overkommelig. De engelsksprogede verbale kort findes på Arlainstituttets netsted: www.arlainst.fi/english/wordmaps.htm
Elzbieta Lobacz fra Polen har udviklet et diagnostisk redskab til test af småbørn omkring den alder, hvor de begynder at bevæge sig selvstændigt i rummet. Målet er at afklare, hvordan børnene forholder sig til det åbne rum, og hvordan de håndterer forskellige typer af forhindringer, alt sammen med henblik på at afklare, hvilken form for støtte de evt. har brug for, og hvornår den bør sættes ind.
Redskabet bygger på strukturerede interview med forældrene, observationer af barnet samt inddragelse af baggrundsviden om synsstatus m.m. Herefter tilrettelægges der en indsats, som iværksættes og evalueres.
Modellen er udviklet til blinde børn, men kan også tilpasses svagsynede.
"Step by step" (skridt for skridt) er et observationsprogram for mobility for synshandicappede børn på et udviklingsniveau fra 2-6 år. Børn med et synshandicap og indlæringsvanskeligheder har ofte problemer med at lære at bevæge sig selvstændigt, effektivt og sikkert.
Roland van Grinsven fra Sensis i Holland præsenterede et trænings- og udviklingsprogram med fokus på fem udviklingsområder: visuel observation, bevægelse, sansefærdigheder, tilpasningsevne og mobility. Hvert udviklingsområde består af et antal specifikke færdigheder. I alt er der 37 færdigheder og 185 trin. Det gør det muligt for barnet at bevæge sig fra let til svært, fra simpelt mod komplekst – skridt for skridt.
Metoden er baseret på observationer i det hverdagsmiljø, som barnet er fortroligt med. Barnet kan vise den tilsigtede adfærd spontant, men kan også opfordres til det. Programmet er tydeligvis inspireret af teorien om nærmeste udviklingszone.
På baggrund af test konkluderede van Grinsven, at brugerne skal være optimalt forberedt på opgaven, hvis programmet skal give resultater. Programmet kan anvendes af rehabiliteringsmedarbejdere, mobilityinstruktører, lærere og andre, der arbejder med multiple funktionsnedsættelser og synshandicap. Man kan læse mere om Sensis på www.sensis.nl
Bronwen Scott fra Australien fortalte om sine erfaringer fra arbejdet med småbørn (ned til 14 måneder) og hvid stok. Hendes hovedbudskab er, at man ikke bør begrænse småbørn i deres lyst til mobilitet ved først at give dem den hvide stok, når de starter i skolen. Stokken kan introduceres meget tidligt og være med til at forøge barnets opmærksomhedsradius.
Faldulykker hos ældre har ofte store konsekvenser for den enkelte, både helbredsmæssigt og socialt. Samtidig er risikoen høj – amerikanske undersøgelser viser, en tredjedel af ældre over 75 år falder mindst en gang om året, og for synshandicappede er frekvensen højere. Ikke bare faldulykkerne, men også frygten for at falde kan være stærkt begrænsende for ældres mobilitet og selvstændighed.
Steven LaGrow fra new Zealand fortalte om en indsats for at reducere risikoen for faldulykker hos ældre med synshandicap: "VIP Home Safety Program". Indsatsen fokuserede på risikoadfærd og tilpasning af den fysiske indretning, fx belysning og snublefælder som ledninger, løse tæpper og lignende. Indsatsen ser ud til at virke – de knap 200 ældre, der modtog indsatsen, havde ca. 40 % færre fald end den tilsvarende kontrolgruppe.
Indsatsen kostede ca. 1.200 kr. per person. Præcist hvorfor indsatsen virkede, er ikke dokumenteret, men gruppen antager, at de vigtigste årsager er øget bevidsthed om risici, konkrete anbefalinger til ændringer samt generelle ergoterapeutiske råd. I den efterfølgende debat nævnte Tom Blair fra Australien det australske program "Stay on your feet", som også skal forebygge faldulykker, dog ikke specifikt for blinde og svagsynede: www.stayonyourfeet.com.au
Kathleen Huebner fra USA beskrev og viste billeder af individuelt tilpassede mobilityredskaber, der ud over at fungere som hvid stok også havde andre funktioner, bl.a. løsninger, hvor "stokken" var på hjul og samtidig fungerede som rullebord eller sækkevogn. Det er bl.a. relevant i forbindelse med arbejdsopgaver eller for brugere, der skal transportere købmandsvarer eller en iltflaske. Huebners manuskript indeholder billeder af mange af disse individuelle løsninger.
I effektmåling er subjektive brugervurderinger vigtige, men de siger ikke nødvendigvis noget om udviklingen i objektive kriterier. En klient, der er lykkelig for at have modtaget mobilityundervisning, går ikke
nødvendigvis mere ud på egen hånd eller føler sig mere sikker. Det forhold har Bruce Blasch m.fl. fra USA taget op i et forsøg, hvor de benyttede GPS og GIS (satellitpositionering og digitale kortdata) til at måle, hvor ofte, hvor langt og hvor hurtigt en række forsøgspersoner gik, henholdsvis før og efter at de havde modtaget mobilityundervisning. Forsøget viste ifølge Blasch, at metoden er anvendelig, og at den kan tilvejebringe data, der ellers ikke ville have været tilgængelige.
Allan Brooks fra den britiske førerhundeorganisation havde arbejdet med blinde forældre, der havde brug for en mobilityløsning, når de skulle færdes med et eller flere børn. Mulige designløsninger kan fx være en klapvogn, der omdannes, så man trækker den efter sig i stedet for at skubbe den foran sig. Heri indgår overvejelser af længden på håndtagene, placering af barnet osv., som blev gennemgået konkret og praktisk. Et andet emne er overvejelse af og vejledning i forskellige teknikker, valg af den sikreste rute osv.
Polytraume defineres som multiple skader opstået på samme tid, hvoraf en af skaderne eller kombinationen af skader er livstruende. De hyppigste årsager til polytraume er bilulykker, skudskader, eksplosioner, faldulykker samt iltmangel.
En undersøgelse af polytraumepatienter i Palo Alto Health Care System i Californien viste, at 48 % havde bombeskader, og alle havde traumatisk hjerneskade. Den høje andel af bombeskader afspejler den store udstationering af amerikanske soldater i Afghanistan og Irak, hvor vejsidebomber og beskydning er hverdag. Alene trykbølgen fra en eksplosion kan forårsage polytraumatiske skader – herunder synsskader – selv om der ikke er synlige tegn på hovedskader.
Synsproblemer efter polytraume diagnosticeres ofte sent, fordi opmærksomheden primært er rettet mod behandling af synlige skader og fysisk rehabilitering. Gregory L. Goodrich ser det som en stor udfordring at få udbredt kendskabet til polytraumatiske synsskader til professionelle i den primære behandling af disse patienter og til personale i rehabiliteringscentre. Synsskaderne risikerer at blive overset eller fejltolket som del af en kognitiv hjerneskade.
Gayle Clarkson fra Australien præsenterede "NVT Scanning Device" (NVTSD), et computerbaseret redskab til vurdering og træning af mennesker med neurologisk betinget synshandicap. NVTSD er transportabel, så man med en bærbar computer kan køre vurderings-, trænings- og forskningssoftware. Formålet er at træne personer med neurologisk betinget synshandicap i at øge brugen af deres restsyn og blive så selvstændige som muligt. Træningspakken består af en vurderings- og træningsmanual, arbejdsbøger og øvelser i teknikker for mobilityinstruktører, rehabiliteringsmedarbejdere, ergoterapeuter og optikere. Se evt. mere på www.neurovisiontech.com.au
Sandra Rosen, USA, præsenterede et helt nyt interaktivt undervisningsmateriale i mobility. Baggrunden for programmet er, at mange, som gerne vil uddanne sig til mobilityinstruktør ikke har tid eller råd til at tage længerevarende forløb på en undervisningsinstitution. I USA er der derfor i de senere år udviklet alternative metoder til at udbrede viden om mobility, fra deltidsundervisning til sommerskoler og fjernundervisning. Den største udfordring ved fjernundervisning i mobility er den praktiske træning. Der har været forsøg med at hyre lokale instruktører til praksisforløb, men kvaliteten har været for svingende. Ønsket har derfor været at finde en måde at sikre kvalitet og ensartethed på. Til dette formål er der udviklet et interaktivt computerprogram, "Step-by-Step", som kombinerer tekst, film og foto i interaktive formater, så brugeren kan teste sin viden om mobility. Med DVD'en følger en manual, en omfattende læsevejledning samt en bedømmelsesvejledning.
George Zimmermann fra USA beskrev forsøg med anvendelsen af videoklip i uddannelsen af mobilityinstruktører. I forsøget fik henholdsvis erfarne og nyuddannede instruktører forevist en video af en person, der gik med seende ledsager eller med hvid stok. Personerne i videoen begik med vilje en række fejl, og forsøget gik ud på at se, hvor mange fejl deltagerne fangede, samt hvordan de begrundede, at der var tale om fejl. Der tegnede sig klare forskelle mellem erfarne og uerfarne instruktører, og det ser således ud til, at videooptagelser kan bruges i vurdering og træning af kommende instruktører. Da der kun var tale om 18 personer i alt, betragtes resultaterne som lovende, men foreløbige.
Lena Larsson fra Synscentralen i Stockholm berettede om brugen af dans som middel til at forbedre blindes balance, kropsholdning og ganghastighed. Essensen i træningen er at øge selvtilliden gennem kropsbevidsthed og at overføre dette til mobility for at gøre den enkelte mere sikker. Hovedresultatet af den dansebaserede træning var en markant forbedret evne til at række ud. Nogle forbedrede også balance og ganghastighed.
Fra erfaring med fysisk træning og undervisning for voksne blinde i Athen konkluderedes, at fysisk træning og mobility supplerer hinanden godt. Nyblinde med en livsstil, der omfatter sport og fysisk aktivitet,
udvikler hurtigere gode mobilityfærdigheder end personer uden fysisk træning. For at den nyblinde skal få det bedste udbytte af fysisk træning og sport, er det vigtigt, at sportsinstruktøren lærer grundlæggende mobilityteknikker for at kunne tilrettelægge træning og træningsområde hensigtsmæssigt.
På IMC12 modtog pensioneret leder af mobilityinstruktøruddannelsen ved Instituttet for blinde og svagsynede Erik Østergaard den fornemme Suterko-Corey-pris, der gives som anerkendelse til en enkeltperson, som har ydet afgørende bidrag til mobility på internationalt plan. Ud over uddannelsen af generationer af danske mobilityinstruktører har Erik Østergaard bidraget til uddannelse af instruktører i bl.a. Afrika, Spanien og Grækenland. Erik Østergaard modtog prisen for sit arbejde med at sikre veluddannede instruktører, for internationalt samarbejde, som har været til gavn for mange blinde og svagsynede, for sin kærlighed til professionen og for viljen til at dele sin viden og færdighed med andre.
Af Dorte Herholdt Silver
30. marts underskrev Danmark sammen med 81 andre lande og EU FN's handicapkonvention ved en ceremoni i New York. Konventionen er det 9. medlem i "familien" af menneskerettighedskonventioner og præciserer, hvad regeringer skal gøre for at sikre, at handicappede gives samme rettigheder som alle andre borgere.
Holger Kallehauge, der har deltaget som De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) repræsentant ved forhandlingerne i FN, peger på synliggørelse af handicappedes rettigheder som den nye konventions vigtigste funktion. Mennesker med handicap udgør minoritetsgrupper, som det er let at overse i forbindelse med lovgivning og tilrettelæggelse af nye tjenester og fysiske faciliteter. Konventionen betyder imidlertid, at disse forglemmelser fremover ikke blot vil være beklagelige fejltagelser, men konventionsbrud, siger Holger Kallehauge i en kronik i dagbladet Politiken (3/12 2006).
Konventionen er juridisk bindende for de lande, der tiltræder den. Efter underskriftsceremonien skal de enkelte lande ratificere (tiltræde) konventionen, dette sker ved, at landet afleverer et ratifikationsdokument til FN. Når den danske regering har gennemført ratificeringen, skal Folketinget udarbejde og vedtage en dansk lov mod diskrimination af handicappede, der afspejler konventionen.
Der vil blive oprettet en FN-komite med 12 medlemmer, der skal overvåge, at staterne overholder konventionens bestemmelser. Ud over selve konventionen er der en tillægsprotokol, som garanterer, at borgere eller grupper af borgere kan klage til denne komite, hvis de mener, at deres rettigheder ikke overholdes. Cirka halvdelen af de lande, der har underskrevet konventionen, har desuden underskrevet tillægsprotokollen, dette gælder også Danmark. Holger Kallehauge er overbevist om, at konventionen får gennemslagskraft: "Der er milevid forskel på at skulle tigge om noget og pege på konventionsrettigheder og kræve dem opfyldt. Konventionen bliver ikke en papirtiger."
Konventionen indebærer også en klar, internationalt vedtaget afklaring af handicapbegrebet. Det er det miljørelaterede handicapbegreb, der lægges til grund for konventionen. Det vil sige, at et handicap er noget, der opstår i samspillet mellem den enkeltes funktionsnedsættelse og de barrierer, der findes i omgivelserne.
Konventionen beskriver dels borgerlige og politiske rettigheder (fx ret til deltagelse i det politiske liv, personlig frihed, lige ret for loven m.m.), dels sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. De borgerlige og politiske rettigheder skal træde i kraft i samme øjeblik et land tiltræder konventionen.
De øvrige rettigheder omfatter fx lige adgang til skole og uddannelse, arbejdsmarkedet og kultur- og fritidsliv. Her skal opfyldelsen ske gradvist i overensstemmelse med landets økonomiske og sociale muligheder. Det vil sige, at velstillede lande som Danmark vil få betydeligt kortere snor end fx Etiopien og Algeriet.
Et andet forhold, der adskiller den nye handicapkonvention fra andre internationale erklæringer, er den ret præcise formulering af konkrete rettigheder, for eksempel:
Dansk sammenfatning af konventionen samt diverse pressemateriale: www.handicap.dk
FN's sekretariat for konventionen, inklusive konventionens fulde tekst på bl.a. engelsk: www.un.org/esa/socdev/enable
To nye udgivelser fra Videncentret sætter fokus på legetøj, spil og aktiviteter for blinde og svagsynede børn og småbørn.
Den ene, Legetøjsideer, er en oversættelse af en oversigt over legetøjsideer fra det australske forbund Vision Australia, der er Australiens største leverandør af tilbud og tjenester til blinde og svagsynede. Man kan læse mere om Vision Australia på forbundets hjemmeside: www.visionaustralia.org.au
I oversigten er legetøjet opdelt i kategorier baseret på, hvilken sans eller aktivitet der især er tale om, fx "legetøj, man kan høre", "legetøj, man kan føle på", "legetøj, der kan sættes sammen", "ting til at lege på eller i" osv. Hovedvægten er på ting, der enten kan købes i en almindelig legetøjsforretning, eller som man selv kan lave med enkle midler.
Under "legetøj, man kan føle på", nævnes fx
Hæftet, som er på 10 sider, henvender sig bl.a. til forældre og bedsteforældre, der fx søger ideer til julegaver eller til nye aktiviteter og legeting til blinde og svagsynede småbørn.
Den anden udgivelse, Leg, legetøj og spil for synshandicappede børn og deres seende kammerater, er udarbejdet af tre amerikanske ingeniørstuderende, Erika Hall, Ryan Lizewski og Elizabeth McCoskrie, som var på studieophold hos Videncenter for Synshandicap i april og maj 2006.
De havde fået til opgave at samle en oversigt over ideer til leg og legetøj, som blinde og seende børn kunne anvende sammen. Forud for opholdet gennemførte gruppen research hjemme i USA, bl.a. med besøg på Perkins School for the Blind, litteratursøgning samt samtaler og korrespondance med amerikanske synspædagoger. Under opholdet i Danmark besøgte de bl.a. Synscenter Refsnæs samt nogle skoler i Københavns Kommune i samarbejde med lokale konsulenter og lærere. Der blev også arrangeret en lørdagsworkshop, hvor de mødtes med forældre og børn, der gavmildt delte ud af egne ideer og afprøvede nogle af de spil, gruppen selv havde konstrueret.
Kataloget henvender sig til forældre og pædagoger, der søger inspiration til nye lege og spil. I begge kataloger vil mange af ideerne formentlig være velkendte for læserne; ønsket var at give en samlet oversigt til inspiration for egne ideer og tiltag.
Bestilling:
Begge kataloger fås gratis hos Videncentret, tlf. 39 46 01 01 eller bestilling@visinfo.dk og findes desuden i pdf- og html-format under punktet Publikationer på Videncentrets netsted: www.visinfo.dk
Videnscenter for Hjerneskade har lanceret et nyt og meget brugervenligt og informativt netsted for kommunale fagfolk, der har brug for viden om hjerneskader. Her kan kommunale sagsbehandlere, terapeuter m.fl. bl.a. få redskaber til at danne sig et overblik over borgerens samlede problemer, så man får grundlag for at udarbejde en handlingsplan. Siden "Aflæs signaler på en hjerneskade" giver en god og konkret oversigt over adfærdstegn, der kan være advarselssignaler om, at en person har en hjerneskade. Hjerneskader er ofte komplicerede, og sagerne involverer ofte mange aktører. Derfor er et af redskaberne på siden et skema, hvor man kan notere sagens aktører med navn, tlf.nr. og e-mail. Derudover er der fakta om hjernens opbygning og om hjerneskade samt mange andre handlingsrettede redskaber. På siden findes også link til andre gode kilder, bl.a. filmklip om Casper Hansen, der fik en hjerneskade som følge af et trafikuheld, og link til bogen "Vejviser – i (sam)arbejde med mennesker ramt af senhjerneskade", som er udgivet af Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget i det tidligere Vejle Amt. www.hjernekassen.dk
Sommeren står for døren og med den en række gode tilbud til blinde og svagsynede.
Blindecenter Bredegaards aktivitetslejr foregår i år på Kerteminde Vandrehjem 3.-7. september 2007.
Målgruppen for de fem dage er voksne, mobile, blinde/svagsynede personer med udviklingshandicap samt deres ledsagere. Der er behov for én ledsager per primærdeltager. Lejren planlægges i tæt samarbejde med Videnscenter for Handicapidræt og Boinstitutionen Hindhøjen ved Århus. Man kan bl.a. opleve Kertemindes natur, aktivitetscentret Fjord & Bælt, en dag i Odense med en H.C. Andersen-oplevelse, vandredag på en af Nordfyns små øer, og et besøg i Den Fynske Landsby.
Prisen, som omfatter ophold på vandrehjem, de fleste måltider og alle aktiviteter, bliver maks. 3.000 kr. per person.
Yderligere oplysninger:
Jane Walter Hansen
Blindecenter Bredegaard
Tlf.: 48 48 05 93 – tryk 227.
E-post: bgergo@hav2.regionh.dk
Synscenter Refsnæs' sommerskole har i år 40 års jubilæum. Sommerskolen finder sted 1.-7. juli – som altid på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Yderligere oplysninger:
Karsten Olsen
Synscenter Refsnæs
Tlf. 59 57 01 52
E-post: kao@syndanmark.dk
Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede (LFBS) afholder sammen med Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) sommerlejr for multihandicappede 16.-21. juli. Lejren afholdes i år for 14. gang. Prisen er 2.500 kr. for et barn og en voksen og 1.000 kr., hvis der skal endnu en voksen med (maks. 2 per barn). Tilmelding skal ske senest 30. april.
Yderligere oplysninger:
| Tro, liv och levnadsvilkår (6. nordiske konference om handicaphistorie) | 4.-6. maj 2007 - Svendborg Information: Steen Fibiger, tlf. 63 14 62 32 eller Birgit Kirkebæk, tlf. 36 70 71 30 - www.handicaphistoriskselskab.dk |
| Rehab Scandinavia 2007 | 8.-10. maj 2007 - Fredericia Messecenter Information: www.rehab-scandinavia.com |
| Telekommunikation: nye tjenester og nye muligheder | 9. maj 2007 - IT-universitetet, København Information: Connie Zäll, sekretariatet for Nordisk Forum for Telekommunikation og Handicap - Tlf. 43 32 22 13 - cza@hmi.dk - www.hmi.dk/showcourse.asp?id=100 |
| 9. NNDR-konference: Deltagelse for alle – handicapforskningens frontlinje |
10.-12. maj 2007 - Göteborg, Sverige Information: NNDR 2007 Secretariat, INSPIRO, Kastellgatan 1, 413 07 Göteborg, Sverige - Tlf. 31 136 504 - Fax: 31 137 504 - www.nndr2007.com |
| How to assess visual ability in a child with multiple disabilities | 14.-16. maj 2007 - Örebro, Sverige Information: Kent Lundkvist, tlf. 19 67 62 151 - kent.lundkvist@sit.se - www.mdvi-euronet.org/news.htm |
| Ung som andre? En ungdomskonference om synshørehæmmede |
31. maj 2007 - Ingeniørforeningens hus, København Information: Ungdomsprojektet, ungdom@fddb.dk eller projektleder Heidi Koch, tlf. 28 68 83 18 |
| TRANSED 2007: 11th International Conference on Mobility and Transport for Elderly and Disabled People | 18.-21. juni 2007 - Montreal, Canada Information: Transport Canada, Intergovernmental Affairs and Accessibility, TRANSED - transed@tc.gc.ca - Telefon: 613 941 0980 - Skrivetelefon: 613 998-5368 - www.tc.gc.ca/transed2007 |
| In the Country: To the Suburbs and Beyond (om mobility på landet) |
27.-29. juni 2007 - Macungie, Pennsylvania, USA Information: Central Mid-Atlantic Orientation and Mobility - www.comaconference.com |
| Envision 07 | 9.-12. august 2007 - Kansas City, Missouri Information: Michael Epp, michael.epp@envisionus.com - Tlf. 316 425 7119 eller gratis tlf.nr. 18 66 319 4646 - www.envisionconference.org |
| Biennalen för specialundervisning og särskola | 15.-16. august 2007 - Linköping, Sverige Information: www.liu.se/uf/er/konferens/spec07/index.html |
| TAKTUS i teori og praksis (om synshandicap og autisme) | 29. august 2007 - Synscenter Refsnæs, Kalundborg Information: Videncenter for Synshandicap - bestilling@visinfo.dk |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
John Frank: The impact of the Americans with Disabilities Act research results, I: Braille Monitor, nr. 7, 2006, National Federation of the Blind, Baltimore, USA, 2006 (4 s.) Web: www.nfb.org/Images/nfb/ Publications/bm/bm06/bm0607 /bm060716.htm
Mike Ervin: 15 years of ADA filled with setbacks, victories, The progressive media project, USA, 2007 (1 s.) Web: www.progressive.org/node/4452
Janice Evans: Breaking bad news, I: NB, nr. 7, 2006, s. 32-34, RNIB
Maggie Woodhouse: In perspective (1), I: Insight, nr. 5, 2006, s. 33-34, RNIB - Om synsmåling hos børn med tale- og udviklingsvanskeligheder.
K. Nunokawa et al.: The influence of fixation on Visual Field Measurement, Research Center for Advanced Science and Technology, University of Tokyo, 2005 (4 s., ill., fig.)
A. Brækhus: Leger, helse og førerkort, I: Tidsskrift for Den Norske Lægeforening nr. 19, 2005, s. 2609, Oslo
Web: www.tidsskriftet.no/lts-pdf/pdf2005/2609.pdf
Woodhouse, Maggie: In perspective (2), I: Insight, nr 6, 2006, s. 38-39, RNIB - Om synsmåling med bogstavkort eller symbolkort.
Karsten H. Nielsen: Synseffektivitet, I: Optikeren, nr. 1, 2007, s. 40, Danmarks Optikerforening, København - Præsentation af omregningsfaktor (Snell-Sterling værdien) til beskrivelse af synseffektivitet i forhold til visus.
May Nyheim, Kari Tangvold: Synsfunksjonsutredning av barn og unge med autisme, Unipub Forlag, Oslo, 2004 (83 s.)
Web: www.isp.uio.no/autisme/publikasjoner/2004/Synsfunksjonsutredning.pdf
Michael Fischer: The evolution of pediatric low vision testing, I: EnVision, vol. 11. nr. 1, 2006, s. 9-10, Lighthouse International, New York
Web: www.lighthouse.org/downloads/envision_spring2006.pdf
Ove Dormann: Leg og lys dig gennem børnesynsprøven, I: Optikeren, nr. 6, 2006, s. 22-24, Danmarks Optikerforening, København
Ger H.M.B. van Rens m.fl.: Changes in patterns of age-related visual impairment in the Netherlands: A comparison of two cohorts of patients referred to rehabilitation programs 10 years apart, I: JVIB, vol. 100, nr. 6, 2006, s. 370-375
Moira E. Stuart m.fl.: Beliefs about physical activity among children who are visually impaired and their parents, I: JVIB, vol. 100, nr. 4, 2006, s. 223-234
Lauren J. Lieberman m.fl.: An investigation of the motivational effects of talking pedometers among children with visual impairments and deaf-blindness, I: JVIB vol. 100, nr. 12, 2006, s. 726-736
Megan O'Connell m.fl.: The use of tactile modeling and physical guidance as instructional strategies in physical activity for children who are blind, I: JVIB, vol. 100, nr. 8, 2006, s. 471-477
Jil Timothy: Being bilingual and blind, I: Insight, nr. 2, 2006, s. 26-28, RNIB
Marek Karas, Mary Bairstow: Reading with low vision, I: Insight, nr. 2, 2006, s. 23-25, RNIB
Marek Karas, Mary Bairstow: Reading with low vision, part 2, I: Insight, nr. 4, 2006, s. 27-29, RNIB
Cheryl Kamei Hannan: Review of research: Neuroscience and the impact of brain plasticity on braille reading, I: JVIB, vol. 100, nr. 7, 2006, s. 397-413
Claire E. Wakefield m.fl.: Early blindness may be associated with changes in performance on verbal fluency tasks, I: JVIB, vol. 100, nr. 5, 2006, s. 306-310
Kelly E. Lusk, Anne L. Corn: Learning and using print and braille: A study of dual-media learners, Part 1, I: JVIB, vol. 100, nr. 10, 2006, s. 606-619 - Anden del af artiklen bringes i JVIB nr. 11, 2006.
Mary Lee: This little finger, RNIB og The Royal Blind School Edinburgh, UK, 2005 (36 s., ill.)
Web: www.royalblind.org/school/images/pdfs/This_Little_Finger_Full.pdf
Gregory L. Goodrich m.fl.: The reading behavior inventory: An outcome assessment tool, I: JVIB, vol. 100, nr. 3, 2006, s. 164-168
The rebirth of Braille, I: Boston Globe, 11. februar 2007, Boston Globe, Boston, USA, 2007 (2 s.)
Web: www.boston.com/news/education/k_12/articles/2007/02/11/the_rebirth_of_braille
Henrik Holton: Migræne og synsforstyrrelser, I: Optikeren, nr. 2, 2006, s. 22-24 26, Danmarks Optikerforening, København
Vibeke Sundling: Netthinneforandringer ved vaskulære sykdommer, I: Optikeren, nr. 5, 2006, s. 38, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=4987&a=1
Mette Warburg: Lad de udviklingshæmmede se, I: Ugeskrift for Læger, vol. 169, nr. 12, 2007, s. 1148.
Web: www.ugeskriftet.dk (søg på "warburg")
Lisbeth Sandfeld Nielsen: Visual dysfunctions in children with developmental delay. Aspects of visual disorders and vision screening, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, 2006 (111 s., litt.) - PhD-afhandling.
Deborah Chen, June Downing: Tactile strategies for children who have visual impairments and multiple disabilities: Promoting communication and learning skills, AFB Press, New York, 2006 (192 s.)
Deborah Chen, June Downing: Tactile learning strategies. Interacting with children who have visual impairments and multiple disabilities, AFB Press, New York, 2006 (62 minutter) - Video.
Having a baby pack: H1, H2, H3, Disability, Pregnancy and Parenthood International, London, 2006 (150 s.) - Pakke bestående af tre bøger.
Deborah Kendrick: Learning About Blindness: Parenting, I: Guide Dogs News, summer 1997, Guide Dogs for the Blind, San Rafael, USA, 1997 (3 s., ill.)
Ramona Walhof: I am a blind mother fighting to keep my children from corruption, National Federation of the Blind, Baltimore, USA, 2006 (7 s.)
Lisbeth Mogensen og Trine Tangsgaard: Synshandicappede flygtninge og indvandreres egne oplevelser af mødet med det danske samfund – et hverdagslivsperspektiv, 2006 (163 s.) - Sundhedsfaglig kandidatopgave.
Kim Isaacs: Should you disclose a disability on your resume?, Monster Resume Expert, USA, 2007 (3 s.)
Web: www.resumepower.com/disability-resume.html
Nasreen Ali m.fl.: Ethnicity, disability and work - executive summary, RNIB, 2006 (9 s.)
Web: www.rnib.org.uk/xpedio/groups/public/documents/publicwebsite/public_ethnicityworksum.doc
RNIB = Royal National Institute of the Blind, London
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, udgives af American Foundation for the Blind, New York
Vision 2020 UK er en paraplyorganisation for større samarbejde mellem organisationer i Storbritannien og Nordirland, der arbejder nationalt, regionalt eller internationalt med synshandicap. På netstedet er der under menupunktet "Library" adgang til en oversigt over ny britisk forskning. Oversigten er ikke emneopdelt, men ordnet kronologisk, så man må afsætte tid til at skimme overskrifterne igennem. Under "Links" finder man en omfattende link-samling. Organisationen er en del af det globale Vision 2020- intiativ. www.vision2020uk.org.uk
Forskermiljøerne inden for handicapforskning i Norden er små og spredte. Derfor er der stort behov for et øget samarbejde og en nordisk oversigt over aktuel forskning. Derfor har det Nordiske Samarbejdsorgan for Handicapspørgsmål, NSH, oprettet et netsted med fokus på handicapforskning. Her kan man læse om nye udgivelser, ny forskning, konferencer m.m. Siden har links til NSH's øvrige tilbud herunder de andre to områder, der vies særlig interesse: Handicappede børn i Norden og Levevilkår for udviklingshæmmede. På alle tre områder ligger der en del filmoptagelser af forelæsninger, som man kan afspille via hjemmesiden. For flere af forelæsningerne findes der desuden Power Point-præsentationer, der kan downloades. For eksempel talte Steen Bengtsson fra Socialforskningsinstituttet i november 2006 om en undersøgelse af, hvad der sker, når "Forældre til børn med handicap møder systemet".
Se mere på www.nsh.se/handikappforskning.htm
The Blind Reader's Page, som har adressen blindreaders.info, samler først og fremmest information om amerikanske kilder til tekster i alternative formater (biblioteker, forlag m.m.). Dette har især interesse for amerikanske brugere, men under punktet "About blindness and visual handicaps" finder man bl.a. en god oversigt over statistiske oplysninger om blindhed og svagsynethed. Oplysningerne gælder især USA, men der er også medtaget internationale oversigter fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, International Center for Disability Statistics m.fl.
Det direkte link til statistikoversigten er blindreaders.info/eyeprobs.html#statistics.