Synshandicap nr. 1, april 2007

Handicapkonvention med slagkraft

Af Dorte Herholdt Silver

30. marts underskrev Danmark sammen med 81 andre lande og EU FN's handicapkonvention ved en ceremoni i New York. Konventionen er det 9. medlem i "familien" af menneskerettighedskonventioner og præciserer, hvad regeringer skal gøre for at sikre, at handicappede gives samme rettigheder som alle andre borgere.

Synliggørelse af rettigheder

Holger Kallehauge, der har deltaget som De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) repræsentant ved forhandlingerne i FN, peger på synliggørelse af handicappedes rettigheder som den nye konventions vigtigste funktion. Mennesker med handicap udgør minoritetsgrupper, som det er let at overse i forbindelse med lovgivning og tilrettelæggelse af nye tjenester og fysiske faciliteter. Konventionen betyder imidlertid, at disse forglemmelser fremover ikke blot vil være beklagelige fejltagelser, men konventionsbrud, siger Holger Kallehauge i en kronik i dagbladet Politiken (3/12 2006).

Ikke en papirtiger

Konventionen er juridisk bindende for de lande, der tiltræder den. Efter underskriftsceremonien skal de enkelte lande ratificere (tiltræde) konventionen, dette sker ved, at landet afleverer et ratifikationsdokument til FN. Når den danske regering har gennemført ratificeringen, skal Folketinget udarbejde og vedtage en dansk lov mod diskrimination af handicappede, der afspejler konventionen.

Der vil blive oprettet en FN-komite med 12 medlemmer, der skal overvåge, at staterne overholder konventionens bestemmelser. Ud over selve konventionen er der en tillægsprotokol, som garanterer, at borgere eller grupper af borgere kan klage til denne komite, hvis de mener, at deres rettigheder ikke overholdes. Cirka halvdelen af de lande, der har underskrevet konventionen, har desuden underskrevet tillægsprotokollen, dette gælder også Danmark. Holger Kallehauge er overbevist om, at konventionen får gennemslagskraft: "Der er milevid forskel på at skulle tigge om noget og pege på konventionsrettigheder og kræve dem opfyldt. Konventionen bliver ikke en papirtiger."

Handicapbegreb

Konventionen indebærer også en klar, internationalt vedtaget afklaring af handicapbegrebet. Det er det miljørelaterede handicapbegreb, der lægges til grund for konventionen. Det vil sige, at et handicap er noget, der opstår i samspillet mellem den enkeltes funktionsnedsættelse og de barrierer, der findes i omgivelserne.

Konventionens indhold

Konventionen beskriver dels borgerlige og politiske rettigheder (fx ret til deltagelse i det politiske liv, personlig frihed, lige ret for loven m.m.), dels sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. De borgerlige og politiske rettigheder skal træde i kraft i samme øjeblik et land tiltræder konventionen.

De øvrige rettigheder omfatter fx lige adgang til skole og uddannelse, arbejdsmarkedet og kultur- og fritidsliv. Her skal opfyldelsen ske gradvist i overensstemmelse med landets økonomiske og sociale muligheder. Det vil sige, at velstillede lande som Danmark vil få betydeligt kortere snor end fx Etiopien og Algeriet.

Konkrete rettigheder

Et andet forhold, der adskiller den nye handicapkonvention fra andre internationale erklæringer, er den ret præcise formulering af konkrete rettigheder, for eksempel:

• mennesker med handicap skal sikres adgang til tv-programmer, film, teaterforestillinger og andre kulturelle aktiviteter i tilgængelig form. (§30)
• regeringerne skal fremme indlæring af punktskrift, støttet og alternativ kommunikakation samt mobilityfærdigheder. (§ 24, stk. 3a)
• skiltning på punktskrift i bygninger, der er åbne for offentligheden. (§ 9, stk. 2d)

Læs mere

Dansk sammenfatning af konventionen samt diverse pressemateriale: www.handicap.dk

FN's sekretariat for konventionen, inklusive konventionens fulde tekst på bl.a. engelsk: www.un.org/esa/socdev/enable 

Denne side er kapitel 7 af 13 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2007".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhrdsbreve/2006/NYH012007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007