Synshandicap nr. 1, april 2007
Mobility på kinesisk
Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver
IMC-konferencerne (International Mobility Conference) afholdes hvert tredje år. Den tolvte i rækken blev afholdt 27. november til 1. december i Hong Kong med Hong Kong Society for the Blind som vært. Den tiltrak 348 deltagere fra 30 lande.
Blandt dem var der mange kinesiske deltagere; dette skyldes selvfølgelig dels konferencens geografiske placering, men er også et udtryk for kinesernes ønske om at dele viden på området.
De kinesiske indlæg på konferencen bar præg af, at mobility er et udviklingsområde i Kina. Der var overvejende tale om case-beskrivelser, og en del af disse afsluttedes med, at foredragsholderen bad tilhørerne om at bidrage med viden og erfaring til udviklingen af mobility i Kina.
I et tilfælde resulterede det i en helt konkret aftale, da en kinesisk dyreadfærdsforsker, der interesserede sig for førerhunde, efterlyste samarbejde. En irsk førerhundetræner blandt tilhørerne aftalte på stedet at besøge den kinesiske forsker i ugerne efter konferencen. Et flot eksempel på mobilityområdets tradition for gensidig hjælpsomhed og internationalt samarbejde.
Støjende konference
Mobilitykonferencen i Hong Kong er absolut den mest støjende konference, Videncentret har deltaget i. Under foredragene forevigede tilhørerne både foredragsholdere, Power Point-præsentationer og sig selv med digitale kameraer med tilhørende blitz og mange variationer af bip- og summelyde. Dertil kom mange ringende mobiltelefoner og SMS-signaler. Flere præsterede at tage telefonen og indlede længere samtaler under foredragene – enkelte ringede endda selv op. Derudover sludrede man i øvrigt livligt med de kolleger, man sad sammen med.
Heldigvis var det muligt at låne hovedtelefoner til de store fælles foredrag. Så selv når foredragene var på engelsk, foretrak mange at beholde hovedtelefonerne på for at koncentrere sig.
HVIS DU VIL VIDE MERE...
I denne artikel sammenfatter vi indtryk fra nogle af de mange foredrag; kontakt os, hvis du ønsker mere uddybende oplysninger om de omtalte projekter. I mange tilfælde vil der fx foreligge et manuskript fra foredraget, som vi kan sende en kopi af.
Tilgængelighed
Tilgængelighed i Hong Kong
Der er gjort en stor indsats for at gøre den offentlige transport i Hong Kong tilgængelig for bl.a. blinde og svagsynede. I togene annonceres stoppesteder både med lysdisplay og over højttalerne. Billetautomater er forsynet med punktskrift og feedback med lyd, og deres placering er markeret med taktile ledelinjer. Siden 1997 har alle offentlige bygninger skullet have et centralt placeret taktilt kort over bygningen. Siden 2002 har taktile kort været obligatoriske i trafikknudepunkter, fx hvor toglinjer støder til større busstationer. Trafiksignaler med lyd er udbredte, i dag oftest i form af en elektronisk model, der justerer lydstyrken i forhold til det omgivende lydniveau.
Vejledning og god praksis
I 2004 udgav Hong Kongs byplans- og byggemyndigheder en rapport fra en undersøgelse af god praksis for tilgængelighed i det fysiske miljø.
Rapporten, "Universal Accessibility", ser bredt på tilgængeligheden for mennesker med varige eller midlertidige funktionsnedsættelser. Der vises eksempler på eksisterende løsninger og gives generelle anbefalinger. Rapporten findes på afdelingens netsted: www.archsd.gov.hk/english/knowledge_sharing/ua/index.html
Finske "ordkort"
Arla-instituttet i Finland tilbyder bl.a. kurser og erhvervsuddannelser til synshandicappede og har ca. 200 studerende per år. 80-90 % af de studerende er svagsynede, 10-20 % er blinde. Derudover kommer der hvert år en del synshandicappede besøgende, som ligesom nye studerende har brug for at finde vej på instituttet. På Arla uddannes også mobilityinstruktører, og som led i uddannelsen lavede de kommende instruktører i 2002 et udviklingsprojekt, som gik ud på at designe verbale kort, "ordkort", over instituttet.
Kortene beskriver rum og ruter og opdateres en gang årligt. Ideelt set bør opdateringsfrekvensen nok snarere hedde "efter behov", dvs. når der sker ændringer, men i de fleste indendørs miljøer sker det formentlig heller ikke oftere, end at opgaven er overkommelig. De engelsksprogede verbale kort findes på Arlainstituttets netsted: www.arlainst.fi/english/wordmaps.htm
Børn og mobility
Småbørns rumfornemmelse
Elzbieta Lobacz fra Polen har udviklet et diagnostisk redskab til test af småbørn omkring den alder, hvor de begynder at bevæge sig selvstændigt i rummet. Målet er at afklare, hvordan børnene forholder sig til det åbne rum, og hvordan de håndterer forskellige typer af forhindringer, alt sammen med henblik på at afklare, hvilken form for støtte de evt. har brug for, og hvornår den bør sættes ind.
Redskabet bygger på strukturerede interview med forældrene, observationer af barnet samt inddragelse af baggrundsviden om synsstatus m.m. Herefter tilrettelægges der en indsats, som iværksættes og evalueres.
Modellen er udviklet til blinde børn, men kan også tilpasses svagsynede.
Flerhandicappede børn
"Step by step" (skridt for skridt) er et observationsprogram for mobility for synshandicappede børn på et udviklingsniveau fra 2-6 år. Børn med et synshandicap og indlæringsvanskeligheder har ofte problemer med at lære at bevæge sig selvstændigt, effektivt og sikkert.
Roland van Grinsven fra Sensis i Holland præsenterede et trænings- og udviklingsprogram med fokus på fem udviklingsområder: visuel observation, bevægelse, sansefærdigheder, tilpasningsevne og mobility. Hvert udviklingsområde består af et antal specifikke færdigheder. I alt er der 37 færdigheder og 185 trin. Det gør det muligt for barnet at bevæge sig fra let til svært, fra simpelt mod komplekst – skridt for skridt.
Metoden er baseret på observationer i det hverdagsmiljø, som barnet er fortroligt med. Barnet kan vise den tilsigtede adfærd spontant, men kan også opfordres til det. Programmet er tydeligvis inspireret af teorien om nærmeste udviklingszone.
På baggrund af test konkluderede van Grinsven, at brugerne skal være optimalt forberedt på opgaven, hvis programmet skal give resultater. Programmet kan anvendes af rehabiliteringsmedarbejdere, mobilityinstruktører, lærere og andre, der arbejder med multiple funktionsnedsættelser og synshandicap. Man kan læse mere om Sensis på www.sensis.nl
Hvid stok til småbørn
Bronwen Scott fra Australien fortalte om sine erfaringer fra arbejdet med småbørn (ned til 14 måneder) og hvid stok. Hendes hovedbudskab er, at man ikke bør begrænse småbørn i deres lyst til mobilitet ved først at give dem den hvide stok, når de starter i skolen. Stokken kan introduceres meget tidligt og være med til at forøge barnets opmærksomhedsradius.
Ældre
Forebyggelse af faldulykker
Faldulykker hos ældre har ofte store konsekvenser for den enkelte, både helbredsmæssigt og socialt. Samtidig er risikoen høj – amerikanske undersøgelser viser, en tredjedel af ældre over 75 år falder mindst en gang om året, og for synshandicappede er frekvensen højere. Ikke bare faldulykkerne, men også frygten for at falde kan være stærkt begrænsende for ældres mobilitet og selvstændighed.
Steven LaGrow fra new Zealand fortalte om en indsats for at reducere risikoen for faldulykker hos ældre med synshandicap: "VIP Home Safety Program". Indsatsen fokuserede på risikoadfærd og tilpasning af den fysiske indretning, fx belysning og snublefælder som ledninger, løse tæpper og lignende. Indsatsen ser ud til at virke – de knap 200 ældre, der modtog indsatsen, havde ca. 40 % færre fald end den tilsvarende kontrolgruppe.
Indsatsen kostede ca. 1.200 kr. per person. Præcist hvorfor indsatsen virkede, er ikke dokumenteret, men gruppen antager, at de vigtigste årsager er øget bevidsthed om risici, konkrete anbefalinger til ændringer samt generelle ergoterapeutiske råd. I den efterfølgende debat nævnte Tom Blair fra Australien det australske program "Stay on your feet", som også skal forebygge faldulykker, dog ikke specifikt for blinde og svagsynede: www.stayonyourfeet.com.au
Særlige behov
"Bærestokke"
Kathleen Huebner fra USA beskrev og viste billeder af individuelt tilpassede mobilityredskaber, der ud over at fungere som hvid stok også havde andre funktioner, bl.a. løsninger, hvor "stokken" var på hjul og samtidig fungerede som rullebord eller sækkevogn. Det er bl.a. relevant i forbindelse med arbejdsopgaver eller for brugere, der skal transportere købmandsvarer eller en iltflaske. Huebners manuskript indeholder billeder af mange af disse individuelle løsninger.
Effektmåling
GPS og GIS
I effektmåling er subjektive brugervurderinger vigtige, men de siger ikke nødvendigvis noget om udviklingen i objektive kriterier. En klient, der er lykkelig for at have modtaget mobilityundervisning, går ikke
nødvendigvis mere ud på egen hånd eller føler sig mere sikker. Det forhold har Bruce Blasch m.fl. fra USA taget op i et forsøg, hvor de benyttede GPS og GIS (satellitpositionering og digitale kortdata) til at måle, hvor ofte, hvor langt og hvor hurtigt en række forsøgspersoner gik, henholdsvis før og efter at de havde modtaget mobilityundervisning. Forsøget viste ifølge Blasch, at metoden er anvendelig, og at den kan tilvejebringe data, der ellers ikke ville have været tilgængelige.
Blinde forældre
Allan Brooks fra den britiske førerhundeorganisation havde arbejdet med blinde forældre, der havde brug for en mobilityløsning, når de skulle færdes med et eller flere børn. Mulige designløsninger kan fx være en klapvogn, der omdannes, så man trækker den efter sig i stedet for at skubbe den foran sig. Heri indgår overvejelser af længden på håndtagene, placering af barnet osv., som blev gennemgået konkret og praktisk. Et andet emne er overvejelse af og vejledning i forskellige teknikker, valg af den sikreste rute osv.
Neurologiske skader
Polytraumatisk synshandicap
Polytraume defineres som multiple skader opstået på samme tid, hvoraf en af skaderne eller kombinationen af skader er livstruende. De hyppigste årsager til polytraume er bilulykker, skudskader, eksplosioner, faldulykker samt iltmangel.
En undersøgelse af polytraumepatienter i Palo Alto Health Care System i Californien viste, at 48 % havde bombeskader, og alle havde traumatisk hjerneskade. Den høje andel af bombeskader afspejler den store udstationering af amerikanske soldater i Afghanistan og Irak, hvor vejsidebomber og beskydning er hverdag. Alene trykbølgen fra en eksplosion kan forårsage polytraumatiske skader – herunder synsskader – selv om der ikke er synlige tegn på hovedskader.
Synsproblemer efter polytraume diagnosticeres ofte sent, fordi opmærksomheden primært er rettet mod behandling af synlige skader og fysisk rehabilitering. Gregory L. Goodrich ser det som en stor udfordring at få udbredt kendskabet til polytraumatiske synsskader til professionelle i den primære behandling af disse patienter og til personale i rehabiliteringscentre. Synsskaderne risikerer at blive overset eller fejltolket som del af en kognitiv hjerneskade.
Vurderings- og træningspakke
Gayle Clarkson fra Australien præsenterede "NVT Scanning Device" (NVTSD), et computerbaseret redskab til vurdering og træning af mennesker med neurologisk betinget synshandicap. NVTSD er transportabel, så man med en bærbar computer kan køre vurderings-, trænings- og forskningssoftware. Formålet er at træne personer med neurologisk betinget synshandicap i at øge brugen af deres restsyn og blive så selvstændige som muligt. Træningspakken består af en vurderings- og træningsmanual, arbejdsbøger og øvelser i teknikker for mobilityinstruktører, rehabiliteringsmedarbejdere, ergoterapeuter og optikere. Se evt. mere på www.neurovisiontech.com.au
Instruktøruddannelse
Interaktiv undervisningsplan
Sandra Rosen, USA, præsenterede et helt nyt interaktivt undervisningsmateriale i mobility. Baggrunden for programmet er, at mange, som gerne vil uddanne sig til mobilityinstruktør ikke har tid eller råd til at tage længerevarende forløb på en undervisningsinstitution. I USA er der derfor i de senere år udviklet alternative metoder til at udbrede viden om mobility, fra deltidsundervisning til sommerskoler og fjernundervisning. Den største udfordring ved fjernundervisning i mobility er den praktiske træning. Der har været forsøg med at hyre lokale instruktører til praksisforløb, men kvaliteten har været for svingende. Ønsket har derfor været at finde en måde at sikre kvalitet og ensartethed på. Til dette formål er der udviklet et interaktivt computerprogram, "Step-by-Step", som kombinerer tekst, film og foto i interaktive formater, så brugeren kan teste sin viden om mobility. Med DVD'en følger en manual, en omfattende læsevejledning samt en bedømmelsesvejledning.
Træning med videoklip
George Zimmermann fra USA beskrev forsøg med anvendelsen af videoklip i uddannelsen af mobilityinstruktører. I forsøget fik henholdsvis erfarne og nyuddannede instruktører forevist en video af en person, der gik med seende ledsager eller med hvid stok. Personerne i videoen begik med vilje en række fejl, og forsøget gik ud på at se, hvor mange fejl deltagerne fangede, samt hvordan de begrundede, at der var tale om fejl. Der tegnede sig klare forskelle mellem erfarne og uerfarne instruktører, og det ser således ud til, at videooptagelser kan bruges i vurdering og træning af kommende instruktører. Da der kun var tale om 18 personer i alt, betragtes resultaterne som lovende, men foreløbige.
Fysisk aktivitet
Kropsbevidsthed og dans
Lena Larsson fra Synscentralen i Stockholm berettede om brugen af dans som middel til at forbedre blindes balance, kropsholdning og ganghastighed. Essensen i træningen er at øge selvtilliden gennem kropsbevidsthed og at overføre dette til mobility for at gøre den enkelte mere sikker. Hovedresultatet af den dansebaserede træning var en markant forbedret evne til at række ud. Nogle forbedrede også balance og ganghastighed.
Fysisk træning
Fra erfaring med fysisk træning og undervisning for voksne blinde i Athen konkluderedes, at fysisk træning og mobility supplerer hinanden godt. Nyblinde med en livsstil, der omfatter sport og fysisk aktivitet,
udvikler hurtigere gode mobilityfærdigheder end personer uden fysisk træning. For at den nyblinde skal få det bedste udbytte af fysisk træning og sport, er det vigtigt, at sportsinstruktøren lærer grundlæggende mobilityteknikker for at kunne tilrettelægge træning og træningsområde hensigtsmæssigt.
Denne side er kapitel 5 af 13 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2007".
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhrdsbreve/2006/NYH012007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007