Årets sidste nyhedsbrev er også det sidste, der udsendes med Videncenter for Synshandicap forankret i en amtslig struktur. 1. januar 2007 overgår Videncentret til Socialministeriets ressortområde og bliver sammen med bl.a. de øvrige videncentre på handicapområdet en del af vidensnetværket i den ny nationale Videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.
Overgange kan være vanskelige både at finde og at passere. I Videncenter for Synshandicap er vi dog fortrøstningsfulde med hensyn til overgangen til den nye kommunalstruktur. Vi har fundet passagen – den hedder VISO, og vi forventer at passere årsskiftet uden gennemgribende forvandlinger. De største ændringer sker i Videncentrets administrative funktioner i forbindelse med skiftet i status fra amtslig til statslig selvejende institution.
Ved denne overgang er det på sin plads at takke de nu snart hedengangne amter for samarbejdet – især amternes synsrådgivninger, faglige ledere og konsulenter på alle niveauer. Det er Videncentrets håb og ønske, at samarbejdet kan videreføres i den nye struktur, hvor rådgivningerne forankres i regioner eller kommuner.
Foreløbig er der ingen ændringer i Videncentrets formål og opgaver. Vi vil fortsat bidrage til vidensfunktionere i relation til rådgivning og vejledning med projekt- og udviklingssamarbejde, forlagsvirksomhed, besvarelse af henvendelser og forespørgsler, specialbiblioteksfunktion m.m. Det vil fortsat være gratis at benytte Videncentret, og vores service vil fortsat være til rådighed for alle, som på forskellige faglige og vidensmæssige planer har behov for samarbejde om viden vedrørende synshandicap. Derfor vil Videncentret fortsat opsøge viden samt samarbejde og formidle på alle niveauer i forhold til enkeltpersoner, faglige netværk, institutioner osv. Videncenter for Synshandicap er meget opmærksom på at ajourføre og supplere sit netværk under den nye struktur. I Videncentret håber vi bl.a. at få etableret gode faglige relationer til medarbejdere i kommunerne, som efter nytår står med ansvaret for at yde synshandicappede borgere kvalificeret støtte, tilbud og synsfaglig rådgivning.
Videncentrets medarbejdere og den nu afbeskikkede bestyrelse ønsker alle et godt nytår og velkommen til et fortsat samarbejde i de nye kommunale og regionale strukturer.
Synsinstituttet i Nordjyllands Amt (fra 2007 tilknyttet Region Nordjylland) arbejder løbende med videns- og dokumentationsprojekter og effektmålinger. På instituttets hjemmeside finder man p.t. rapporter fra følgende afsluttede projekter:
Konkluderer, at LVI-filterglas kan forbedre kontrastfølsomheden i visse situationer hos patienter med aldersbetinget makuladegeneration. Artiklen er på engelsk.
Om brug af ressourcer i sundhedssektoren og andre sektorer på grund af glaukom samt patienternes overordnede livskvalitet. Den endelige undersøgelsesrapport er endnu ikke offentliggjort, men man kan se den planche, der blev præsenteret ved ARVO-konferencen i foråret 2006.
Konkluderer, at lupbrillen er en god løsning for dem, der kan lære at bruge den, men at et stort flertal ikke klarer denne tilvænning og derfor bør forsøge andre løsninger. Undersøgelsen viste bl.a., at 30 af 39 undersøgte 60-95-årige ikke anvendte lupbrille et år efter tildelingen.
Om screening af 245 skolebørn i specialklasser eller -skoler i Nordjyllands Amt. Screeningen har vist, at de fleste børn med blivende synshandicap er kendt inden skolestart. Screeningen ved skolestart har medført, at lærerne har større fokus på synsproblemer senere i skoleforløbet. Dette har medført en øget henvisning til screening gennem årene.
Undersøgelse af 104 synshandicappede 18-30 åriges erhvervs-og uddannelsesmæssige status samt forsørgelsesgrundlag. Undersøgelsen søger også at afdække eventuelle sammenhænge mellem blindhedsårsager og den ovennævnte status.
Læs/hent selv rapportern på www.synsinstituttet.dk
– Vælg punktet Generelle informationer og underpunktet Faglige studier.
Sønderjyllands Amts Center for Hjælpemidler og Kommunikation har gennemført en synsundersøgelse af udviklingshæmmede i amtet. Efter en forberedende fase blev projektarbejdet indledt i 2003, og på rapportens udgivelsestidspunkt var der undersøgt ca. 150 udviklingshæmmede, heraf de 121 i amtslige botilbud, ca. 25 i kommunale botilbud og 4 hjemmeboende. Undersøgelserne er foretaget i borgernes vante omgivelser og har inddraget pædagoger eller andre, der har den daglige omgang med personen.
Projektet blev bl.a. tilrettelagt på baggrund af erfaringerne fra et forudgående pilotprojekt med undersøgelser på et enkelt bo-tilbud, Bosager. Før selve synsundersøgelsen blev der indhentet oplysninger om personen med hensyn til bl.a. lysfølsomhed, brillerbrug, besøg hos øjenlæge, øvrige relevante diagnoser og beskæftigelse.
Cirka en tredjedel af de undersøgte havde brug for briller, og der er udstedt recept. En fjerdedel er henvist til øjenlæge på grund af mistanke om grå stær m.m. Resultaterne ligger således helt på linje med dem, der er påvist i tidligere undersøgelser, bl.a. øjenlæge Mette Warburgs undersøgelse i Nordjyllands Amt i 1999.
Rapporten beskriver både projektforløbet og undersøgelsens resultater. Det skema, der blev anvendt til indhentning af forhåndsoplysninger, indgår i rapporten som bilag.
Rapporten findes på amtets hjemmeside: www.chk-sja.dk/ref.aspx?id=422
Instituttet for Blinde og Svagsynede og synkonsulenternes musikudvalg indbyder til "Nordisk Musikcamp" for blinde og svagsynede unge mellem 12 og 20 år fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne, der har talent, interesse for og lyst til musik (rytmisk såvel som klassisk). Gennemgående fag vil være sammenspil, hørelære, rytmik og punktnodeundervisning. Afhængigt af, hvem der melder sig, vil der også blive tilbudt undervisning i fx sang, klaver, guitar, bas, trommer osv. Deltagerne skal spille så meget som muligt for hinanden, og der vil blive arrangeret koncerter med blinde og svagsynede professionelle musikere. Endvidere vil der være mulighed for at blive introduceret til Instituttets kirkeorgler.
Deltagerne og eventuelle hjælpere skal selv betale for transport til og fra Instituttet. Desuden vil der muligvis blive opkrævet et mindre beløb til forplejning. Undervisning og ophold på Instituttet er gratis for blinde og svagsynede deltagere. Overnatning foregår i instituttets gymnastiksal. Soveposer og liggeunderlag skal medbringes. Der kan i særlige tilfælde, mod en mindre ekstrabetaling, findes ene- eller dobbeltværelser.
Tid og sted: 8.-11. marts 2007, Instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup.
Kontaktperson: uddannelsesleder Morten N. Schmidt, tlf. 39 45 23 37, e-post mns@ibos.dk. Tilmeldingsfrist er 11 februar 2007.
Bedst til Nettet er en konkurrence rettet mod leverandørerne af CMS-løsninger til offentlige netsteder. (Cms står for content management-systemer, dvs. systemer til håndtering af indhold på et netsted). Denne konkurrence bør ikke forveksles med
Bedst på Nettet, som måler kvaliteten af offentlige netsteder. Begge konkurrencer drives af IT-og Telestyrelsen.
Vinder af Bedst til Nettet 2006 er Netmester med løsningen http://btn2006.netmester.dk. I sin begrundelse fremhævede dommerpanelet, at Netmester med udgangspunkt i et eksisterende kommunalt netsted har lavet en løsning, der ikke blot opfylder de stillede krav til tilgængelighed, men også har en forbilledlig editor til at sikre, at tilgængeligheden kan opretholdes i den løbende drift.
Den prisbelønnede løsning er udarbejdet i samme CMS, som Videncentret har anskaffet og er i gang med at flytte sit gamle netsted over i. Det glæder os, at det netop er et system med gode muligheder for at lave handicaptilgængelige løsninger, der har vundet, ligesom der er tale om et system, der gør det muligt at overholde standarderne for tilgængelige netsteder såvel som for tilgængelige redigeringsværktøjer. De to omtalte standarder er udstukket af World Wide Web Consortium (W3C) og hedder henholdsvis Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) og Authoring Tools Accessibility Guidelines (ATAG). De kan findes via netstedet www.w3.org/wai
Læs mere om resultater af og kriterier for Bedst til Nettet og Bedst på Nettet på www.bedstpaanettet.dk
– Helle Bjarnø
I sidste nummer af Synshandicap (nr. 3, 2006 s. 10-11) fortalte jeg om arbejdsgruppen under de internationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC, der arbejder for at fremme tilgængelighed for mennesker med handicap især i IKT-standarder. Et af formålene er at kontrollere og sikre, at handicappedes behov bliver behørigt tilgodeset i de standarder, der gælder på IKT-området.
Den første gennemgang og analyse af en kommende standard er nu foretaget ved hjælp af "User Needs Summary ver. 1.0" (UNS 1.0) (Brugerbehov, oversigt, version 1.0). Gennemgangen blev foretaget af Hajime Yamada, som også er formand for den JTC1 SWG-A undergruppe, der har lavet UNS 1.0. Gennemgangen rettede sig mod DIS 9241-20, som er et udkast til den kommende ISO-standard "Generelle retningslinjer for alle IKT-produkter og -tjenester".
Gennemgangen viste, at der mangler beskrivelser af særlige brugerbehov i forhold til UNS 1.0, og på standardiseringsgruppens seneste møde blev det besluttet at tilføje og rette de nødvendige beskrivelser og definitioner, så man ikke udelader eller skaber unødige barrierer for enkelte grupper af mennesker med handicap.
Det blev blandt andet besluttet at rette i følgende punkter i DIS 9241-20:
Det er Hajime Yamadas opfattelse, at denne form for synliggørelse af tilgængelighedsbehov i forbindelse med internationale standarder er meget vigtigt, og at det er med til at fremme forståelsen for nødvendigheden af, at man inddrager tilgængelighed i udviklingsarbejdet. Han opfordrer derfor til, at andre standardiseringsgrupper, der har relevans for tilgængelighed for handicappede, hurtigst muligt får lavet tilsvarende analyser, og at man i JTC1 Special Working Group on Accessibility (JTC1 SWG-A) fortæller sine nationale og internationale samarbejdspartnere og kontakter om værdien af gruppens arbejde.
To af undergrupperne i JTC1 SWG-A har netop til opgave at informere og opfordre andre organisationer, institutioner, interessenter og firmaer, der er involveret i udarbejdelsen af nationale og internationale standarder vedrørende IKT og tilgængelighed om enten at bruge UNS 1.0 eller at involvere sig i arbejdsgruppen, enten gennem Dansk Standard eller som brugerorganisation. Arbejdsgruppen er meget interesseret i, at både nationale og internationale brugerorganisationer tager aktivt del i dette arbejde, og interesserede er meget velkomne til at kontakte mig for at få nærmere oplysninger om arbejdet.
Der findes to præsentationspakker: en for erhvervs- og standardiseringsorganisationer og en for brugerorganisationer. Et eksempel på andre medlemmer af arbejdsgruppen er W3C, hvor det er meningen, at de standarder, der omhandler tilgængelighed, også skal analyseres i forhold til UNS 1.0.
Som en lille parentes skal det nævnes her, at den nye standard for tilgængelige hjemmesider, også kaldet Web Content Accessibility Guidelines, WCAG, forventes i nyt "sidste udkast" i starten af december med offentlig høringsfrist engang i begyndelsen af det nye år. Læs mere om W3C/WAIs nye udgaver og arbejdsgange på www.w3.org/wai/, eller find svar i den nye WCAG2 FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) på www.w3.org/WAI/WCAG20/wcag2faq.html
Filmen "Inden for mine øjne", som blev omtalt i "Synshandicap" nr. 3, 2006, har ved GULD DOK d. 9. november vundet prisen for bedste lyd. Juryen siger bl.a.: "Prisen for bedste dokumentarlyd går til en film, som uden at tale om blindheden formår at oplyse om den, så vi vanskeligt glemmer det, formår at fortælle om, hvordan den blinde ser verden, samtidig med, at den fremstiller et klogt og usentimentalt filmessay om den skønhed og ømhed, som viser sig at være, hvad de medvirkende ser og lever. (...) Og dertil kommer, at lyden i usædvanlig grad er sammenspillet med filmens øvrige udtryk: produktion, klip, fotografi og instruktion. Som var den fra et instrument i et stykke kammermusik for fem stemmer." magichourfilms.webhotel.net
På møde i december behandlede DLS årsberetninger fra kernekompetenceprojekterne om punktskrift, mobility og belysning. I beretningerne beskriver projekterne årets aktiviteter og resultater. Årsberetningerne kan læses på kernekompetenceprojekternes hjemmeside www.synsraad.dk/kernekompetence (bemærk ny adresse). Det Landsdækkende Synsråd har også fået ny web-adresse: www.synsraad.dk
RoboBraille er en it-robot, som omsætter dokumenter til punktskrift eller syntetisk tale til anvendelse for blinde, stærkt svagsynede og ordblinde brugere. Brugerne sender dokumenter (fx txt-filer, Word-dokumenter eller HTML-sider) som vedhæftede filer i en e-mail. Den oversatte version (fx seks- eller otte-punkt eller syntetisk tale i form af wave eller MP3) returneres per e-mail, som regel i løbet af et par minutter. Den innovative danske tjeneste, som er udviklet af Synscenter Refsnæs og firmaet Sensus, får nu støtte fra bl.a. EU til afprøvning af robotten i en række europæiske lande.
Projektet er et godt eksempel på udnyttelse af danske kompetencer inden for IT og handicap-hjælpemidler i offentligt/privat partnerskab til at skabe innovative løsninger, der rækker langt ud over landets grænser, siger forstander for Synscenter Refsnæs Rådgivning, Dan Spanggaard.
Med Synscenter Refsnæs i spidsen for samarbejdet vil organisationer i Storbritannien, Irland, Italien, Cypern og Portugal teste RoboBraille i de kommende 18 måneder. Bag robotten står RoboBraille Konsortiet. Det ledes af Synscenter Refsnæs og tæller derudover seks uddannelsesinstitutioner og handicaporganisationer. Det samlede budget er på ca. 8,5 millioner kr. Heraf bidrager EU-kommission-en med halvdelen via det transnationale eTEN-program, mens Vestsjællands Amt også har givet væsentlig støtte til projektet.
Man kan læse mere om Robo-Braille og følge med i det videre forløb på konsortiets officielle netsted: http://robobraille.org/index.htm. I skrivende stund er nogle af undersiderne på dette engelsksprogede netsted ufærdige, men man finder bl.a. gode oversigter og præsentationer under punkterne News og What is RoboBraille.
- Dorte Herholdt Silver
Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver
Med ca. 210 deltagere var det en velbesøgt nordisk kongres for synspædagoger, der fandt sted i Sandefjord ved Oslo de første dage af oktober 2006. Programmet bugnede af tilbud med ca. 48 workshopper og 7 forelæsninger. På www.syndanmark.dk ligger der bl.a. pdf-udgaver af PowerPoint-præsentationer fra workshopper og foredrag samt referater af flere workshopper.
I åbningsforedraget talte professor Bodil Jönsson fra Certec i Lund bl.a. om menneskenært design af hjælpemidler – dvs. at brugeren og brugerens behov sættes i centrum, også når brugeren ikke opfører sig, som designeren havde forventet, og anvender hjælpemidlet på en anderledes måde end tiltænkt. Det kan medføre, at hjælpemidlet designes om – men hvordan står det til med det i pædagogikken, spurgte hun. Samtidig med at Bodil Jönsson talte for brugercentreret design og pædagogisk arbejde, advarede hun mod en form for brugerinddragelse, der reelt er en fralæggelse af fagpersonens ansvar for at vejlede, koordinere og sikre overblik. Hun nævnte den ret nye norske lov, som sikrer alle personer med varige, sammensatte behov ret til en individuel handleplan og én ansvarlig leverandør eller koordinator. (Ordningen er omtalt i "Syns-handicap" nr. 1, 2006, side 10).
Den norske journalist og tidligere rektor ved Norges Journalisthøjskole Ole Christian Lagesen talte om de visuelle barrierer, han havde måttet lære at håndtere, da han som voksen gradvist mistede mere og mere af sit syn (på grund af retinitis pigmentosa). Han betegnede selvbetjeningssamfundet som en af de største barrierer, idet mange tekniske systemer er svære at betjene, fordi de er designet til at være diskrete og ikke følger nogen bestemt standard. På det personlige plan savnede han især de aspekter af kommunikationen, der ligger i kropssprog og ansigtsudtryk. Han fortalte, at han som journalist havde et billede af sig selv som en præcis observatør, der præcist kunne videreformidle det oplevede; dette selvbillede blev truet, da synet svigtede mere og mere. At observations- og formidlingsevnerne er fuldt intakte, illustrerede Ole Christian Lagesen dog overbevisende med sit foredrag – og med dette fine digt:
Det siges at
i mørke
er alle katte
grå
det stemmer ikke
i mørke
er alle katte
bløde
Kari Brevik og Knut Brandsborg (Huseby Kompetansesenter) afholdt en workshop om blinde børn i en visuel verden. De fokuserede på blinde børns behov for at få viden om, hvad der foregår omkring dem af visuel kommunikation og udtryk. Det skal verbaliseres. De visuelle referencer og koder skal forklares, så barnet får kendskab til denne kommunikative verden og får forklaringer på og begreber for, hvad visuel kommunikation betyder for seende.
Børnene skal lære alternative strategier for at deltage aktivt i en seende verden – blive aktører i spillet. En alternativ strategi er fx at byde ind med viden på områder, som optager kammeraterne (ny musik, oplevelser).
Blinde børn skal også opbygge et "socialt immunforsvar" – dvs. færdigheder og kompetencer, som giver både med- og modspil til den visuelle verden. Blinde børn skal have selvagtelse, fx gennem symbolsk bekræftelse (hvor seende børn opnår visuel bekræftelse) på handlinger og adfærd. I legen skal blinde børn lære at tage forskellige roller både som initiativtager og deltager.
Jorun Hauge og Inger Larsen (Huseby Kompetansesenter) talte om betydningen af, hvad der defineres som succeskriterier – og af hvem. Der er en lang række aktører, som hver på sin måde bidrager med succeskriterier: Undervisningsministeriet, PPR, synspædagogen, skoleleder, elevens lærere, medelever og deres forældre samt elevens egne forældre.
Men succes er et relativt begreb, og udgangspunktet må være den enkelte elevs ønsker, drømme, mål, oplevelse af mestring og tilfredshed. Men har eleven en reel rettighed til at definere egne succeskriterier, spurgte workshoplederne. Skal den synshandicappede elev have særlige succeskriterier eller følge de generelle kriterier for alle elever i skolen?
Succeskriterier vedrører både faglige og sociale kompetencer – begge forhold medvirker til inklusion. Workshoppen fremhævede følgende kendte succeskriterier:
PLAGG står for en sekvens, hvor man PLAnlægger, Gennemfører og Genkalder sig en aktivitet. Edle Jessen og Marit Kolstad har benyttet metoden i førskoleteamet på Huseby Kompetansesenter og oplever, at den hjælper de blinde og svagsynede børn, dels fordi den rummer en stor del verbalisering, dels fordi fremgangsmåden i det hele taget hjælper børnene til at få et bedre greb om, hvad der foregår i aktiviteter, der ellers kunne være uoverskuelige. Som konkret eksempel har de beskrevet et forløb, hvor en klasse med både synshandicappede og normaltseende børn bygger huse af papkasser. Erfaringerne er formidlet i bogen "Vi lager hus", som også indeholder en DVD med optagelser fra forløbet. Bog DVD koster 100 norske kroner og kan bestilles hos Huseby Kompetansesenter (www.statped.no). Selve bogen kan desuden downloades gratis fra www.statped.no.
Berit Vegheim er kriminolog og daglig leder af Stopp Diskrimineringen, (www.stopdisk.no), en stiftelse, der kæmper for handicappedes rettigheder. På kongressen talte hun om de sociale processer, der medfører eksklusion eller inklusion, fx det, hun kaldte "nikke-smile-hej"-processen, når man møder op til første dag på en ny uddannelse. I løbet af den første tid skal man "finde hinanden" og danne nye bekendtskaber og venskaber blandt fremmede. (Det, som Ulf Janson omtaler som indtrædelsesregler, se sidste del af denne artikel, side 9). Dette foregår i meget høj grad via ubevidste visuelle signaler og kommunikation, som den synshandicappede er afskåret fra at deltage i. Har man været blind, siden man var barn, ved man måske ikke engang, at disse, ofte tavse, processer finder sted. At flertallet, dvs. de seende, betjener sig af disse midler, kan man ikke lave om på – målet for synshandicappede må være at udvikle alternative strategier. For synshandicappede handler den første verbale kontakt ofte netop om synshandicappet, og kunsten er så at føre samtalen over på andre områder, så man ikke bliver fastlåst i en snæver identitet som synshandicappet – og at gøre dette uden at virke afvisende.
Berit Vegheim mener altså, at man som synshandicappet er nødt til at forholde sig meget bevidst til disse spørgsmål. For eksempel har man altid et kropssprog, uanset om man vil eller ej, og hvis man som blind vælger, at man ikke vil bruge energi på at udvikle et positivt kropssprog, bør man vide, hvad konsekvenserne er.
Toril Loe og Kari Tangvold talte om støttesystemets tilbud til børn med synshandicap og autisme og rejste spørgsmålet, om de behandles som en slags stedbørn i systemet. Personer med autismediagnose kan have en usædvanlig måde at bruge synet på. Dette betragtes ofte ikke som et synsproblem, men som en væremåde for disse børn, og det kan medføre, at de ikke bliver undersøgt af øjenlæge, ikke registreres, og ikke tilmeldes støttesystemet. Siden begyndelsen af 1990'erne har synshandicap og autisme været et nationalt indsatsområde i Norge, og det har blandt andet medført enøget registrering af personer i denne gruppe. I 1998 var der registreret 12 personer, mens der i 2006 er registreret ca. 130 personer i de amter, som Tambartun Kompetansesenter betjener, dvs. ca. 1/3 af Norges befolkning. I 2000 offentliggjorde Fosse og Tangvold en undersøgelse af 56 børn med autismediagnose. Heraf havde 5 sikker synsnedsættelse, for 9 var der stærk mistanke om synsnedsættelse, 4 var man usikker på, 12 havde skelen, og 21 trykkede sig på øjnene eller slog sig selv i hovedet. I 2001 offentliggjorde Martinsen og Storliløkken en undersøgelse af 58 personer med autismeproblematikker. 19 af dem havde selv-påførte synsskader, og lav toleranse over for ukendte situationer gør, at mange ikke lader sig teste hos en øjenlæge.
Karakteristisk adfærd for gruppen er bl.a., at de ikke bruger synet, har dårlig øje-hånd-fod-koordination, og at der er crowdingproblemer, spatiale forstyrrelser og svag visuel orientering. På mange måder minder situationen om CVI, cerebral synsnedsættelse.
Efter workshoppen har Loe og Tangvold sendt en del materiale ud til deltagerne, bl.a. nogle spørgeskemaer om synsadfærd, der udfyldes af forældre og/eller pædagoger som forberedelse til en synsudredning. Disse materialer kan rekvireres hos Videncentret, spørg efter Loe og Tangvolds autismepakke.
I Sverige har man i nogle år tilbudt såkaldte præparand-kurser til synshandicappede unge (16-19 år). Kurserne, som varer et år, afholdes på højskoler, og kursisterne har mulighed for at deltage i de aktiviteter, der i øvrigt foregår på højskolen, og derigennem også møde andre unge. Kurserne skal forberede de unge til et selvstændigt voksenliv og indeholder bl.a. ADL, mobility, hjælpemidler m.m. samt den "træning", der ligger i, at man skal klare sig selv mht. vask, rengøring m.m. og selv stå op til tiden. Herudover introduceres de unge til fysiske aktiviteter, fx camping, og besøg på arbejdspladser, inklusive ca. tre ugers arbejdspraktik. Målgruppen er unge uden mentale handicap, som ønsker at fortsætte på videregående uddannelser eller ungdomsuddannelser. Der optages op til otte elever per kursus.
Ud over den PowerPoint-præ-sentation, der findes på www.syndanmark.dk, kan man læse om kurserne i hæftet "Att växa till vuxen", som findes på dette link: www.sit.se/download/PDF/externt/vaxa-vuxen.pdf
I sin hovedfagsopgave fra 1997 skriver Aud Johansen: "Det at hun har tegnet så mye … mener jeg må være en viktig årsak til hennes evne til å tolke taktile bilder." Her fremhæver Aud Joahnsen et centralt aspekt, som også er påpeget af andre i diskussionen om, hvordan man kan sikre og styrke anvendelsen af taktil grafik, både som kulturelt og personligt udtryksmiddel og som et redskab i forhold til uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundslivet. Det var med dette perspektiv, Annelise Qvale og Lisa Anne Yayla fra Huseby Kompetansesenter diskuterede og præsenterede metoder og redskaber til at inddrage taktile billeder i undervisning og leg – og vel at mærke, som et blindt barn selv kan fremstille og dele med seende kammerater, forældre og lærere. Den største umiddelbare jubel kom, da de introducerede et nyt produkt, Huseby Tegnepakke, og sendte en "tavle" rundt, der var lavet af burremateriale, som man kunne skrive på med en pen, der skrev med uldgarn.
Ideen er ikke ny i sig selv, men ved at samle dette redskab og andre i en tegnepakke har Huseby gjort ideerne mere tilgængelige. I pakken findes også et andet enkelt, men effektivt redskab: En træplade i A4-stør-relse dækkes med fint trådnet. Når man lægger et ark papir ovenpå og tegner med en fedtfarve, bliver stregen riflet og følbar, samtidig med at der opstår et visuelt billede, der kan hænges op i klassen eller på køleskabet derhjemme.
Tegnepakken indeholder flere andre ting, bl.a. også en cd med tegneprogrammet QikTac. Det kan i modsætning til de øvrige ting ikke betjenes af blinde, men en seende lærer eller forælder kan bruge programmet til at lave tegninger, som kan skrives ud på en punktprinter. I QikTac kan man både tegne frihåndstegninger og benytte færdige figurer, fx cirkler og kvadrater, som er lagt ind i programmet.
Tegnepakken koster 450 norske kroner ( forsendelse). Nærmere oplysninger fås hos Videncenter for Synshandicap.
Professor Ulf Janson introducerede dette begreb i sin forelæsning "Hvordan skaber en 'visuo-centrisk' verden deltagelsesbarrierer? Samspil mellem elever med og uden synshandicap i førskole og skole".
Vore samfund har et visuocentrisk verdensbillede. I samfundene konstrueres forestillinger om normalitet, virkelighed og evidens – visuelt funderede erfaringer sættes som norm, og synet sejrer ved perceptuelle konflikter. Sansning med synet opleves intuitivt som selvfølgeligt – synets dominans er et produkt af vores socialisering.
Hvilken betydning har visuocentrismen for inklusionen, og hvad vil vi med inklusion? Inklusion har et rettigheds- og demokratiperspektiv, et udviklingsperspektiv og et deltagelsesperspektiv.
Ulf Janson fokuserede især på deltagelsesperspektivets to kulturer:
nytteindrettet og fremtidsrettet. Medlemskab af denne kultur foreskrives barnet/ eleven – en form for passivt medlemskab
Inklusionen har indtrædelsesregler ("gør dette, men ikke dette"), og indtrædelsesstrategien påvirkes af forskellige former for funktionel ulighed. Blinde børn viser under halvt så meget aktivitet i indtrædelsesstrategien som seende børn. Aktivitetsbidrag giver adgang til fællesskabet i kammeratskabskulturen. Blinde børn søger markant større opmærksomhed end seende børn, men det scorer lavt i forhold til fællesskabet. Samspillet mellem blinde og seende børn er asymmetrisk; seende styrer blinde, ignorerer blindes initiativ, og blindes position bliver afhængig og følgagtig.
Studier af kammeratrettede sociale kontakter i skolegården (frikvarterer) viser, at mindre end 30 % af de synshandicappede elevers sociale aktivitet har en gensidig karakter, dvs. at den synshandicappede selv opnår kontakt og relation til seende kammerater.
Elever med funktionsnedsættelser er meget bevidste om egne og ikke-funktionshæmmede elevers situation. De foretrækker ofte kammerater med lignende funktionsvilkår. De
søger et erfaringsfælleskab, som kan skabe autonomi og fælles indsigt i barrierer. Funktionshæmmede elevers kammeratskabskultur forsøger at forsvare sig mod voksenovervågning og den ikke-funktionshæmmede kammeratskabskultur. Lighedsideologien er et vigtigt alment værdigrundlag, sagde Ulf Janson, men det er tom retorik, når det gælder det faktiske sociale fællesskab i skolen. For at være inkluderende skal en skole
Ulf Janson så ikke umiddelbart træk i den visuocentriske kultur – hverken på samfundsplan eller i skolen – som markant trak i denne retning.
I et åbent brev til kongressen reflekterer den svenske synspædagog Krister Inde over de trusler, der tegner sig for de respektive landes synsrehabilitering i dag – og over, hvor de gode kræfter kan hente deres styrke og arbejdsglæde.
Bendt Nygaard Jensen fra Videncenter for Synshandicap reflekterede ved kongressens afslutning over konferencens tema – visuelle barrierer – og den nordiske synspædagogiks udfordringer. Både Krister Indes og Bendt Nygaard Jensens refleksioner findes sammen med materialer fra foredrag og workshopper på www.syndanmark.dk.
Af Dorte Herholdt Silver
En gang om året afholdes der en landsdækkende tværfaglig konference for medarbejderne inden for Sveriges synsrehabilitering. Konferencen til formål at sprede den seneste forskning ud fra både et medicinsk og et pædagogisk perspektiv, at styrke samarbejde og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører inden for området og at belyse gode eksempler med fokus på samarbejde, læring, deltagelse og tilgængelighed.
I år var fokus på CVI, og konferencens første foredrag handlede bl.a. om de forskellige definitioner på og opfattelser af, hvad CVI retteligen står for. Øjenlæge Lena Jacobson diskuterede begrebet og fortalte om to "topmøder" om CVI, der havde fundet sted i 2005.
Det ene møde var "Summit on cerebral/cortical visual impairment", som fandt sted i april 2005 i San Francisco, USA. Her mødtes nogle af de førende kapaciteter på området, og som det fremgik af titlen, var begrebsdefinitionen et centralt emne. På mødet tegnede der sig en konsensus om, at den traditionelle betegnelse "korti-kal synsnedsættelse" (dvs. hvor C'et i CVI står for Cortical på engelsk), bør erstattes af en ny betegnelse, cerebral synsnedsættelse, idet man herved udbreder begrebet til også at omfatte skader andre steder i hjernen end netop i synsbarken (den visuelle cortex).
Andre problemstillinger, der blev diskuteret på mødet i San Francisco, var:
Lykkeligvis for alle os, der ikke kunne lytte med på diskussionerne i San Francisco, er indlæg fra deltagerne samlet i en bog, Proceedings. Summit on Cerebral/Cortical Visual Impairment, som er udgivet af AFB Press i 2006. Bogen findes i Videncentrets bibliotek og kan lånes herfra.
Også fra London-mødet vil der blive udgivet en bog. At dømme ud fra deltagerlisten og Lena Jacobsons omtale er det også en udgivelse, man kan glæde sig til, hvis man beskæftiger sig med CVI.
Diskussionen om definitionsafklaring er ikke blot en akademisk strid om ord, men en faglig diskussion af forståelsesrammer og forskningens retning. En definition, der er for snæver, vil medføre en stor restgruppe, som man savner diagnostiske kriterier og metoder til, mens en for bred definition vil være for upræcis til at udgøre et meningsfuldt redskab.
Lena Jacobson var klart tilhænger af at skifte betegnelsen kortikal ud med cerebral. Men måske, sagde hun, er det på tide at tænke helt nyt. Måske bør man i stedet benytte begrebet CD, cerebral dysfunktion og foretage en konkret kortlægning for den enkelte af afledte konsekvenser for personens motorik, basale kropslige funktioner, kognition, syn, hørelse og adfærd. Hun erkendte dog, at en så radikal omlægning af diagnosesystemet kan have særdeles lange udsigter.
Afslutningsvis sluttede Lena Jacobson af med at opfordre til fortsat dialog mellem forskergrupperne for at opnå konsensus om diagnosekriterierne og til fortsat specialpædagogisk udviklingsarbejde. Hun udleverede en litteraturliste (som kan fås hos Videncentret, bed om Lena Jacobsens CVI-liste) og gav deltagerne følgende konkrete opgaver med hjem:
Opfordringen er hermed givet videre.
I Videncentrets bibliotek findes en del titler med Lena Jacobson som forfatter eller medforfatter, søg evt. selvi databasen på www.visinfo.dk/litteratur
Ortoptist Agneta Rydberg så på, hvordan man bør tolke resultaterne af forskellige synstest af børn. Hun gennemgik både kendte systemer som Teller-kort og Snellen og ad hoc-løsninger som "synstest med papegøje" (reagerer barnet på en tøjpapegøje, der holdes hen foran ansigtet på det? I hvilken afstand?). Hovedbudskabet er, at man altid skal huske på, at de forskellige typer af test måler meget forskellige aspekter af synet, og at man ikke kan sammenligne synsmålinger, der er foretaget med forskellige metoder (fx på samme barn over tid eller mellem forskellige børn). Det er således ikke meningsfuldt at omsætte de forskellige målinger til synsbrøker. I stedet må man angive de konkrete målinger, der er opnået med en given metode. En anden konklusion fra Agneta Rydberg er: "Ingen af de test, vi har til børn under 18 måneder, kan pålideligt opdage subnormalt syn i et screeningsprogram" – det betyder imidlertid ikke, at synet ikke kan måles på klinikken, hvor man har adgang til grundigere test.
Agneta Rydberg anbefalede en række bøger, som alle findes i Videncentrets bibliotek:
Derudover har vi også i biblioteket en del titler med Agneta Rydberg som forfatter eller medforfatter.
Lektor Inga-Lill Jakobsson har skrevet bogen "Diagnos i skolan", et studium af skolesituationer for elever med en syndromdiagnose. (Bogen er bestilt hjem til Videncentrets bibliotek). I denne bog ser hun på diagnosens betydning for, hvad der sker i skolen, samt andre faktorer, der har indflydelse på, hvordan skolesituationer former sig. En af de problemstillinger, undersøgelsen tager op, er risikoen for, at diagnosen spærrer for, at læreren ser den enkelte elev, og at alle forhold omkring eleven forklares med diagnosen.
I en artikel om projektet fra 2003 siger Jakobsson: "'At du ikke forstår, beror på din sygdom,' fik Agnes som forklaring, når det ikke lykkedes læreren at forklare det, så hun forstod, hvordan hun skulle løse en opgave i matematik. Agnes har siden fødslen haft diagnosen Turners syndrom, og det kan tænkes, at årsagerne til hendes vanskeligheder hænger sammen med diagnosen." Men det kan også tænkes, at opgaven "ikke passer til Agnes' udviklingsniveau, (...) at læreren ikke har tid til at forklare ordentligt, fordi flere andre elever venter på hjælp, (...) at der er støj i klassen, eller at hun er urolig for, hvem hun skal arbejde sammen med i gruppearbejdet i næste time." (Kilde: "Diagnoser – ett pedagogiskt perspektiv", www.lhs.se/upload/3786/jakobsson.pdf). Et andet eksempel er psykologen, der spørger: "Bør et barn med FAS [føtalt alkoholsyndrom] gå i specialskole eller almindelig skole?" – en vurdering, der naturligvis altid må baseres på en konkret, individuel vurdering og ikke på diagnosen alene.
Inga-Lill Jakobsson talte om to hovedkategorier af diagnoser: årsagsdiagnoser og symptomdiagnoser. Årsagsdiagnosen tager udgangspunkt i en underliggende årsag, fx føtalt alkoholsyndrom, som kan have en række forskellige symptomer, fx ADHD, DAMP eller autisme. Omvendt tager en symptomdiagnose udgangspunkt i symptomer, fx ADHD, som kan have en række forskellige årsager, herunder bl.a. førnævnte føtale alkoholsyndrom.
Der er tale om to forskellige perspektiver, og det er vigtigt at skelne mellem dem og at spørge, hvilken diagnose det er, man har brug for. Kriterier for valg af diagnoseperspektiv kan være, hvilken slags problem der er tale om, hvilken viden det er muligt at opnå, og hvilke metoder der er bedst egnede til at skaffe viden om problemet. Hertil kommer etiske og andre overvejelser. For eksempel kan en bestemt type diagnose være vigtig i forhold til, hvor god adgang der er til hjælp.
Inga-Lill Jakobsson nævnte et eksempel med en elev, der havde en række dokumenterede indlæringsvanskeligheder. En tilknyttet konsulent havde anbefalet nogle tiltag, som det imidlertid var svært at få skoleledelsen til at gennemføre – indtil den dag, konsulenten kunne møde op med en seddel, hvor barnets diagnose, "22q11", var noteret. Da var alle vanskeligheder øjeblikkeligt væk. (22q11 betegner en kromosomfejl).
Selv om "22q11" ifølge konsulenten var helt ukendt for skoleledelsen, førte selve benævnelsen af et syndrom til, at barnets vanskeligheder pludselig blev taget langt mere alvorligt.
Diagnoser kan altså både skabe begrænsninger (når de spærrer for, at man ser det enkelte barn bag de medicinske betegnelser) og skaffe dem af vejen (når de som et magisk løsen får døre til at springe op). Jakobsson anbefaler, at diagnoser i pædagogisk sammenhæng højst betragtes som pejlemærker for, hvad man som lærer eller pædagog bør være særligt opmærksom på i forhold til det enkelte barn.
Behovet for koordination i den indsats, der sker omkring et barn med handicap, er ofte nævnt. Forældrenes centrale rolle kan der ikke røres ved, men fagpersonerne bør tage ansvar for samarbejdet, og Stenhammar nævnte nogle eksempler på gode løsninger, bl.a. Spielmeyer-Vogt-teamet i Öre-bro, hvor man har oprettet hjemmesider for de enkelte børn. Forældrene bestemmer, hvem der får adgang, og på hjemmesiden kan de få svar på spørgsmål, lave aftaler osv., ligesom de forskellige aktører kan kontakte hinanden direkte, uden at forældrene altid behøver at være bindeled.
Bengt Lindström, forskningschef i Folkhälsans Forskningscenter, Finland, har arbejdet med livskvalitet og mulighederne for at måle den. Livskvalitet er svært både at definere og (især) at måle, da de enkelte faktorers vægt ændrer sig hele tiden. Det, der præger ens oplevelse af livskvalitet i stærkt negativ retning den ene dag, kan opleves som en bagatel den næste. Især mennesker med handicap eller kronisk sygdom kan opleve, at omverdenen fokuserer på helt andre faktorer end de selv gør, i vurderingen af, hvad der er vigtigt, fordi sygdom eller handicap set udefra stjæler billedet helt. Forståelsen er imidlertid afgørende i en tid, hvor kvalitet er nøgleordet for udformning og evaluering af offentlige tilbud. I den sammenhæng er det vigtigt at være klar over, at udbyder og modtager ofte vil have forskellige definitioner af kvalitet, især hvis den, der bruger et tilbud, befinder sig i en livssituation, som kan være svært for udenforstående at sætte sig ind i, fx varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom.
På www.folkhalsan.fi under punktet Programmat för hälso-frammande forskning finder man en oversigt over centrets udgivelser om "salutogen forskning", dvs. helbredsfremmende forskning, og modeller for livskvalitet. Enkelte af artiklerne kan downloades.
CSUN 2007
19.-24. marts - Los Angeles
Information: www.csun.edu/cod/conf/index.htm
Tro, liv och levnadsvilkår
4.-6. maj 2007 - Svendborg
Information: Historisk Selskab for Handicap og Samfund, ved Kirsten Jansbøl, Tværmarksvej 1, 2860 Søborg
SightCity
9.-11. maj 2007 - Sheraton Airport Hotel, Frankfurt
Information: www.sightcity.net/download/sc2007-flyer.pdf
9. NNDR-konference
10.-12. maj 2007 - Göteborg, Sverige
Information: NNDR 2007 Secretariat, INSPIRO, Kastellgatan 1, 413 07 Göteborg, Sverige. Telefon: 31 136 504 - fax: 31 137 504
www.nndr2007.com
TRANSED 2007: 11th International Conference on Mobility and Transport for Elderly and Disabled Peo
18.-21. juni 2007 - Montreal, Canada
Information: Transport Canada, Intergovernmental Affairs and Accessibility, TRANSED, Place de Ville, Tower C, 330 Sparks Street, Ottawa, ON, K1A 0N5, Canada - transed@tc.gc.ca Telefon: 613 941-0980 - Fax: 613 991-6422
www.tc.gc.ca/transed2007
Sight Village
17.-19. juli 2007 - Birmingham
Information: www.qac.ac.uk/sightvillage/
HIT-messe 2007
4.-5. september 2007 - Hotel Nyborg Strand, Nyborg
Information: Hjælpemiddelinstituttet - Telefon: 4399 3322
www.hmi.dk/index.asp?id=545
Nordic Stroke 2007
12.-15. september 2007 - Radisson SAS Hotel, Århus
Information: www.stroke2007.dk
Inklusion/rummelighed i Europa med særlig opmærksomhed på Norden
4.-6. oktober 2007 - København
Information: Leif Sort, Speciallærerforeningen ls@s81.dk - Telefon: 33 14 50 65
www.s81.dk/showcontent.php?pageid=1030
Closing the Gap
16.-20. oktober 2006 - Minneapolis, Minnesota
Information: www.closingthegap.com/
Vision 2008. The 9th International Conference on Low Vision
7.-10. juli 2008 - Montreal, Canada
Information: www.vision2008.ca
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Terje Lindland, Liv Øvstedal:
Ledelinjer i gategrunn. Rapport 2. Anbefalte løsninger for bruk av ledelinjer i Norge, SINTEF, Trondhjem, 2005
Web: www.sintef.no/upload/A05004_Ledelinjer%20i%20gategrunn_Rapport%202.pdf
Elin Katrine Gundersen:
Den usynlige byen, Universitet for miljø- og biovitenskap, Institutt for landskapsplanleggning, Ås, Norge, 2005
Web: www.universell-utforming.miljo.no/file_upload/masteroppgave_skien29.06.05.pdf
Jon Christophersen m.fl. (red.):
Bygg for alle, Statens Bygningstekniske Etat, Husbanken, Norge, 2004
Web: www.be.no/beweb/regler/meldinger/043UniversellUtf.pdf
Getting to the station, London TravelWatch, London, 2006
Web: www.londontravelwatch.org.uk/get_document.php?id=2319
Janne Tinghuss:
Evaluering af pilotprojekter for tilgængelighedsrevision, Vejdirektoratet, 2005
Web: webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VR07_V_Tilgaengelighed_Evaluering_V2_050 927_HCD.pdf
Trine Langhoff, Kis B. Jensen:
Punkt for Punkt, 2005 – Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap
Birte Møller, Bitten West:
Forkort vejen til punkt – Brug det kun til læsning, 2006 – Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap
Anders Rönnbäck, Catharina Johansson:
Standardregler för läskunnighet på punktskrift, Nya Synvärlden nr. 2, 2006, s. 15-16, Enskede, Sverige
Dorte Larsen, Allan Bergmann Jensen:
Før-punkt, Flexiboardet i punktundervisningen, 2006 – Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap
T. Kusajima:
Experimentelle Untersuchungen zum Augenlesen und Tastlesen. (Experimental investigations of tactile reading and visual reading), G. Schindele Verlag, Neuburgweier, Tyskland, 1970
Martin Jaedicke, Wolfgang Schmidt-Block (red.):
Blinde unterm Hakenkreuz – Erkennen, Trauern, Begegnen. Seminar im November 1989 in Berlin-Wannsee und Materialien zum Thema, Deutscher Verein der Blinden und Sehbehinderten in studium und Beruf, Berlin, 1991
Trine Johnsen:
Øyemotorikk og leseferdigheter, Optikeren nr.3, 2006, s. 18, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=1985&a=1
Stein Bruun:
Kongenital strabisme - kan samsyn oppnås?, Optikeren nr. 3, 2006, s. 21, Norges Optikerforbund, Oslo,
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=2048&a=1
Stein Bruun:
Strabismeoperasjoner, I: Optikeren nr. 3, 2006, s. 24-25, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=2088&a=1
Camilla Jeppesen m.fl.:
Det binokulære syns indvirkning på læsefærdighed, Optikeren nr. 4, 2006, s. 40-43, Danmarks Optikerforening, Hørsholm
Karsten H. Nielsen:
Udmåling og anvendelse af associeret fori, Optikeren nr. 3, 2006, s. 26-28, Danmarks Optikerforening, Hørsholm,
Stein Bruun: Barn med utviklingsvansker, Optikeren nr. 3, 2006, s. 22, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=2069&a=1
Stein Bruun:
Klasseromscreening av fargesyn – er det mulig?, Optikeren nr. 3, 2006, s. 14, Norges Optikerforbund, Oslo,
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=1896&a=1
Mette Warburg:
Nedsat syn og brillebehov blandt funktionshæmmede børn, Optikeren nr. 4, 2005, s. 28-31, Danmarks Optikerforening, Hørsholm Trine Johnsen: Synsundersøkelse av førskolebarn, Optikeren nr. 3, 2006, s. 16-17, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=1917&a=1
Gun Kvarnström:
Synscreening av barn i Sverige, Optikeren nr. 4, 2005, s. 20-22, Danmarks Optikerforening, Hørsholm
Anne Grete Knudsen, Lene Brodersen: Sygepleje til patienter, der får fjernet et øje, Sygeplejersken, nr. 23, 2005, Kbh.
Web: www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=13324
Report of tactile graphics subcommittee part 3, Canadian Braille Authority, 2003
Web: www.canadianbrailleauthority.ca/docs/Report_Tactile_Graphics_part3.pdf
Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge, Socialministeriet, København, 2005
Web: www.social.dk/netpublikationer/2005/p2unge2709/pdf/publikation.pdf
Jeannette Dam, Tine Soulié:
Inklusion og Idrætsundervisning. En undersøgelse af elever med funktionsnedsættelsers deltagelse i den danske folkeskole, Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde, 2006
Web: www.handivid.dk (vælg punktet Idræt øverst i menuen).
Ingalill Bartlett (red.):
Ledsaging av synshemmede skiløpere, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 2005
Web: Langt link – oplyses hos Videncenter for Synshandicap.
Lauren J. Lieberman, Jim F. Cowart:
Games for people with sensory impairments. Strategies for including individuals of all ages, Human Kinetics, USA, 1996
Helmut Pielasch (red.):
Games and Toys for Blind Children in Preschool Age, Secretariat of the European Regional Committee of the World Council for the Welfare of the Blind,1978
Mary McDonald (red.):
Fit for all, including children with sight problems in sport, Royal National Institute of the Blind, London, 2005
Eva Fosby Livgard:
Nordmenns brillevaner, Optikeren nr. 3, 2006, s. 30-32, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=2210&a=1
Tilpasning av sanntids informasjonssytem for kollektivtrafikken til blinde og svaksynte (forpro-sjekt), SINTEF Bygg og miljø, Trondhjem, 2004
Web: www.sintef.no (søg fx på 'sanntids' i søgefeltet)
Octavia Casavantes m.fl.:
Public Transportation for the Visually Impaired. An examination of Public Transportation Accessibility in Copenhagen for the Danish Association of the Blind, Worcester Polytechnic Institute (WPI), USA, 2006
– Projektopgave skrevet af en gruppe ingeniørstuderende fra USA på opdrag fra Dansk Blindesamfund.
Patient focus. How to provide a good service to blind and partially sighted people, Action for Blind People, The Guide Dogs for the Blind Association, Royal National Institute of the Blind, London, 2005
Caron, Anne-Mette:
CVI og multiple funktionsnedsættelser set fra et relationsorienteret perspektiv, 2003
– Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap
Gaute Mohn Jenssen:
Å kunne læse er viktig – også for synshemmede, Optikeren, nr. 1, 2006, s. 16-19, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/?seks_id=205&a=1
I Danmark er foreningslivet særdeles omfattende, og muligheden for at deltage i foreningsaktiviteter er derfor et vigtigt aspekt af deltagelse i samfundslivet. Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet foretog i 2003 en undersøgelse ”Handicap og frivillighed”, der viste, at mange foreninger er tilbageholdende over for nye medlemmer, som har et handicap. Det førte til en række initiativer, bl.a. www.rummelighed.dk, som giver råd om, hvordan man kan forbedre handicappedes vilkår i foreningslivet.
Dona Sauerburger er en amerikansk mobiltyinstruktør med mere end 35 års erfaring. Hun har bl.a. interesseret sig særligt for mobility for synshandicappede med hørenedsættelse (herunder også egentligt døvblinde), et emne, hun afholdt en temadag om hos Videncentret og Instituttet for blinde og svagsynede i I 2001. Igennem årene har hun skrevet en del artikler, vejledninger m.m., og for nylig har hun oprettet en hjemmeside, hvor hun samler disse forskellige skrifter. På www.sauerburger.org/dona/ finder man således bl.a. artikler om teknikker til at krydse gader med forskellige former for trafikfyr, særlige teknikker for døvblinde, metoder til at undervise i begreber, færdigheder og risikoanalyse vedrørende ikke-regulerede overgange, undersøgelser af bilisters adfærd i forhold til at holde for blinde fodgængere ved ikke-regulerede gadekryds, høretræning og meget mere. Efter en rejse til Kina i 2005 har Dona Sauerburger også lagt en artikel ind med observationer af trafik og handicappede fodgængere i Kina.
Det svenske tidsskrift Nya Synvärlden findes nu i word-format i et arkiv på Internettet: www.ffs.a.se/synvarlden2.php. I skrivende stund findes går arkivet fra nr. 1, 2000 til og med nr. 2, 2005. Siden da er der udkommet 5 yderligere numre, så der er altså en vis forsinkelse i net-udgaven, men de ældre numre rummer mange gode artikler.
Det norske statslige specialpædagogiske system, STATPED, udgiver Statped-bladet, som også er at finde på nettet, på adressen www.statped.no. Her finder man bladet under Publikasjoner, hvor man også har adgang til Statped Skriftserie, som bl.a. omfatter en række gode udgivelser fra Huseby og Tambartun Kompetansesentre, som beskæftiger sig med synshandicap.