I en ny udgivelse fra Videncenter for Synshandicap skriver konsulent Inger Lundsten om specialpædagogiske metoder og overvejelser samt tilrettelæggelse af miljøer for blinde og svagsynede udviklingshæmmede. Hæftet er blevet til på baggrund af opfordringer fra nøglepersoner i ASIUSnetværket, som er et landsdækkende netværk af nøglepersoner fra alle amter. ASIUS er navnet for Amternes Styrkede Indsats for Udviklingshæmmede med Synsnedsættelse, som blev etableret i 2004.
Hæftet henvender sig til medarbejdere, der beskæftiger sig med udviklingshæmmede. Der er ikke tale om en endegyldig eller fuldstændig beskrivelse af specialpædagogisk arbejde med denne gruppe, men om en gennemgang af nogle centrale aspekter. I hæftet understreger Inger Lundsten da også vigtigheden af at udnytte den faglige ekspertise, der findes hos synskonsulenterne.
Hæftet vil indgå i ASIUS' netværksarbejde. Det kan desuden bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap.
ASIUS har på landsplan ansat to personer, der har til opgave at opbygge netværk, opsamle, udvikle og formidle specialpædagogisk viden og viden om hjælpemidler samt udbyde udbyde efteruddannelse og etablere og vedligeholde ASIUS' netsted: www.asius.dk
I forbindelse med strukturreformen vil vores nuværende amtslige abonnenter skifte tilknytning eller udgå helt. I den forbindelse vil vi i januar 2007 gennemgå Videncentrets adressedatabase bl.a. for at revidere samtlige abonnementsadresser med særligt fokus på de amtslige forvaltninger og institutioner. Amtslige abonnenter behøver derfor ikke opsige abonnementet ved årets udgang, da der automatisk vil ske en revision.
Hvis du som medarbejder skifter arbejdsplads og ønsker at videreføre dit personlige abonnement, er det en god ide, at du kontakter os senest den 15. januar 2007, så vi får rettet adressen.
Abonnement på Synshandicap vil fortsat være gratis. Nyhedsbrevet fås på tryk, lyd, punktskrift samt i diverse elektroniske formater. Nyhedsbrevet findes også på vores netsted, www.visinfo.dk.
Oktober 2006
Som led i de mange forberedelser forud for strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 har de kommende regionale og kommunale synsrådgivningsinstitutioner og de landsdækkende institutioner på synsområdet udarbejdet såkaldte ydelseskataloger, som bliver grundlaget for det fremtidige samarbejde, og som er udgangspunktet for aftalegrundlaget med de 98 storkommuner.
På langt de fleste synsrådgivningers hjemmesider er det nu muligt at finde disse ydelseskataloger. Katalogerne har forskellig udformning og detaljeringsgrad. Men tendensen er, at synsrådgivningernes vejledning, rådgivning, undervisning m.m. er detaljeret beskrevet som en bred vifte af muligheder, men samtidig også som samlede forløb eller "pakker", som udgør en sammenhængende og koordineret indsats.
Synsrådgivningerne arbejder intenst på at orientere kommunerne om deres tilbud til synshandicappede samt at indgå de første aftaler med hver enkelt kommune om kommunens brug af synsrådgivningen.
Eksempler på ydelseskataloger, her fra henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt
Huseby og Tambartun Kompetencecentre i Norge har nu samlet et udvalg af de artikler, der er skrevet ved de to centre i 2005, i en bog. De fleste af artiklerne har været udgivet i forskellige tidsskrifter i løbet af 2005, mens enkelte her udgives for første gang. Formålet med publikationen er at samle "årets afgrøde" i ét værk, så teksterne bliver synlige og tilgængelige for flere.
I bogens første afsnit, Synspedagogiske perspektiver, fokuseres der i fire artikler på de store linjer i udfordringer og opgaver på synshandicapområdet med et blik på både fortid og fremtid. Bogens største afsnit, med 18 artikler, handler om forskellige tilgange i forhold til forskellige synsvanskeligheder. Her behandles bl.a. autisme, CVI, Spielmeyer-Vogt, apopleksi og albinisme. Afsnittet Opplæring har i alt 9 artikler og behandler emner som matematik, skolebørns læsning, punktskrift, GPS og læsning hos personer med aldersbetinget makuladegeneration (om Per Fosses doktorafhandling). Der sluttes af med 7 artikler i kategorien Andre tekster, bl.a. en artikel om synsudredning af børn med medfødt hørenedsættelse.
Redaktøren lover, at man her finder artikler skrevet til "både leg og lærd. Her er kort og langt, lett og tungt om hverandre." Vi nyder 2005-årgangen og håber, at høsten bliver lige så god for 2006!
Synnøve Sydness (red.): Syn 2005. En samling artikler og tekster fra Huseby og Tambartun Kompetansesentre. Statped, 2006. 271 sider. Downloades fra www.statped.no, søg på Syn 2005 i søgefeltet øverst til højre.
Katja på 16 og Cathrine på 8 har begge et særligt forhold til musik, til naturen og til sansning i det hele taget. Katja og Cathrine er blinde, men pigerne har udviklet deres andre sanser og udnytter dem i en grad, som få andre. I den nye danske dokumentarfilm "Inden for mine øjne" skildrer instruktør Erlend E. Mo de to piger og tolker deres sansede, subjektive oplevelse af verden, som er mindst lige så rig som de seendes verden, men anderledes.
Filmen repræsenterer et intenst nærvær uden mange ord og åbner dermed for seerens meddigtende evne og inviterer til en ny oplevelse af en gammel verden.
Videncenter for Synshandicap har haft kontakt med filmselskabet Magic Hour Films forud for optagelserne og været med til at formidle kontakt til pigerne og deres familier via familiernes synskonsulenter, men har derudover ikke været involveret i den kunstneriske proces.
Filmen er blandt andet blevet vist på Cinemateket i Filmhuset i København på Kulturnatten og er udtaget til dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam i vinter (www.idfa.nl), hvor den deltager i Silver Cubkonkurrencen. Videncenter for Synshandicap viste filmen på 5. nordiske synspædagogiske kongres, som fandt sted i Sandefjord i Norge den 4.-6. oktober.
Bestilling (køb eller lån)
Skoler, biblioteker, institutioner og foreninger kan købe filmen fra Det Danske Filminstituts katalog, www.katalog.dfi.dk fra midt i november. Priser: Biblioteker – 230 kr. inkl. moms og forsendelse. Skoler, foreninger og institutioner – 200 kr. inkl. moms og forsendelse. Privatpersoner kan købe filmen fra filmselskabets hjemmeside, www.magichourfilms.dk eller ved henvendelse til post@magichourfilms.dk. Pris: 125 kr. inkl. moms 25 kr. i forsendelse.
Privatpersoner, skoler, institutioner og foreninger kan låne filmen på landets biblioteker fra sidst i november.
Køb eller visning af filmen i udlandet skal ske ved henvendelse til post@magichourfilms.dk
Filmen kan bruges til visninger. Selve visningen skal ikke afregnes, så længe der ikke tages entré for filmen. Hvis filmen skal bruges til en visning med entré, bedes arrangøren henvende sig til Magic Hour Films.
Kontakt
Magic Hour Films ApS
Fortunvej 56,
DK-2920 Charlottenlund
Tel.: 45 3964 2284
Fax.: 45 3964 2269
E-mail: post@magichourfilms.dk
Foto: fra filmen (copyright Magic Hour Films ApS)
Boganmeldelse af Hans Nørgaard, synskonsulent i Storstrøms Amt
Fællesskab mod mobning:
klassemødet – grundlag for trivsel Af Helle Høiby, Marianne Levin og Anette Thulin Kroghs forlag, 2006 Pris: 170 kr. 96 sider"I skolen er der behov for at arbejde systematisk og målrettet med den enkelte elevs sociale kompetencer, klassens fællesskab og generelle trivsel." Det skriver forfatterne i forordet til bogen om klassemødet. På baggrund af mine 20 år som pædagogisk konsulent for blinde og svagsynede børn i folkeskolen kan jeg kun nikke bekræftende til dette. Bogen giver en meget lettilgængelig anvisning på, hvordan der kan arbejdes med at udvikle sociale kompetencer hos den enkelte elev og hos klassen som gruppe. Selv om stoffet serveres letforståeligt og tilgængeligt, aner læseren dog også, at det i praksis ikke altid er et lettilgængeligt område. Bogen giver imidlertid også god inspiration til at håndtere vanskelige områder som eksempelvis modstand hos elever og forældre.
Som konsulent har jeg fulgt en blind elevs 10-årige skoleforløb, hvor nogle dygtige lærere praktiserede klassemødet gennem hele skoleforløbet. Det fik meget stor betydning for ikke mindst den blinde elevs muligheder for at udvikle kompetencer på både det personlige, sociale og faglige område. For som det understreges i bogen, er trivsel og læring to sider af samme sag: "Klassemødet skaber tryghed og kendskab til hinanden, fører til accept og respekt af klassekammeraterne, så eleverne kan koncentrere sig om læringsprocesserne i en tryg gruppe og dermed få endnu mere ud af undervisningen."
I bogen er der et særligt afsnit om "de stille elever", som forfatterne mener, der bør være særligt fokus på. Midt i en tid hvor fokus ligger på de børn, der evner at sætte sig selv i centrum, er det godt, at nogen også retter spotlyset mod de stille børn, hvortil også mange svagsynede børn hører.
Bogen indeholder eksempler på – formodentlig autentiske – samtaleforløb. Disse eksempler giver god inspiration til, hvordan samtalen styres, så den opfylder de krav og betingelser, bogen opstiller for den gode samtale. Det er tydeligt, at denne måde at arbejde med klassen på er en læreproces, og at det kræver en del øvelse at få klassemødet til fungere. Det understreges i bogen, at klassemødet ikke er en "klassens time" eller et hyggemøde, men en arbejdsproces. Samtidig understreges det også, at den fysiske placering ved mødet er vigtig: nemlig rundkredsen. Det sker med reference til både nationale og internationale beslutningsorganer (FN, byrådssale), som også anvender rundkredsen i forhandlingssituationer. Det var dejligt at få præciseret, at rundkreds og arbejde kan hænge fint sammen!
Jeg finder bogen interessant ud fra mit faglige ståsted som synskonsulent, for jo bedre klassen fungerer socialt, jo lettere er det for de blinde og svagsynede børn at få et godt skoleforløb – både fagligt og socialt.
Bogen bør læses af alle, der har aktiv del i skolen: konsulenter, ledelse, bestyrelser og forældre, men jo især af lærere.
Videncentrets bibliotek har en hel del dansk og udenlandsk litteratur om inklusion. Søg på inklusion i databasen på www.visinfo.dk/litteratur. Vælg Avanceret søgning, hvis du vil begrænse søgningen i forhold til fx sprog eller årstal.
Vi tilbyder også en række udgivelser af Hans Nørgaard, bl.a. "Over muren", "Anerkendelse og deltagelse. Hvordan et godt skoleforløb skabes for en blind elev", "Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser –en undersøgelse" og "Se dig for! Om blinde børns integration i folkeskolen" – se www.visinfo.dk/forlag.
En af de fastlagte opgaver for Det Landsdækkende Synsråd, DLS, er løbende at vurdere tovholderfunktionen for de faglige netværk for småbørns- og specialkonsulenter. Denne funktion har, siden den amtslige hjemtagning af disse konsulentfunktioner, været placeret på Synscenter Refsnæs. Tovholderfunktionens følgegruppe afgiver hvert år en rapport til DLS. På baggrund heraf har DLS besluttet, at tovholderfunktionen og det faglige netværk fortsætter. Synscenter Refsnæs har foreslået VISO, at det faglige netværk forankres i VISO.
Kernekompetenceprojektet om belysning har foreslået DLS, at der arbejdes videre med et koncept for etablering af et laboratorium for svagsynsbelysning. Området er så specielt, at det skønnes at være en fordel at samle viden og udvikling på ét sted. På lyslaboratoriet skal der kunne foretages lys-, synsog farveafprøvninger for at opnå optimale belysningsforhold for synshandicappede. Lyslaboratoriet skal forestå vidensindsamling om belysningstyper og -udstyr, teste/afprøve, systematisere viden om synshandicap og belysningsforhold, forestå udviklings- og forskningsaktiviteter samt formidle standarder og resultater til de rådgivninger, der lokalt og regionalt foretager afprøvninger af belysning for synshandicappede borgere. DLS støtter, at kernekompetenceprojektet arbejder videre med en fyldig projektbeskrivelse, undersøger tilgrænsende virksomhed i offentlige og private former, forbereder dannelsen af en følgegruppe og undersøger muligheder for finansiering af projektet. Dette oplæg behandles af DLS april 2007.
DLS har udarbejdet et kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal se på nedsættelse af et rådgivende forum vedrørende it-basisopsætning til blinde og svagsynede. Arbejdsgruppens opgave er:
Dansk Blindesamfund varetager formandskab og sekretariatsfunktion for arbejdsgruppen. Der udpeges fagkyndige deltagere til arbejdsgruppen fra Dansk Blindesamfund, Samrådet af Synsfaglige Ledere i Amterne, Instituttet for blinde og svagsynede, Synscenter Refsnæs og Videncenter for Synshandicap. Afsluttende rapportering og anbefalinger sendes til Det Landsdækkende Synsråd i andet kvartal 2007.
DLS fortsætter efter 2006. Synsrådet finder, at det landsdækkende overblik og samarbejde i Synsdanmark er endnu mere påkrævet end før. DLS er nedsat af Amtsrådsforeningen, der har meddelt, at det er foreningens vurdering, at der fortsat er behov for et landsdækkende overblik over udviklingen på synsområdet, og det videre arbejde vil regionerne gerne deltage i. Drift af synscentraler er fra 2007 en opgave både for flere kommuner og for flere regioner, hvorfor DLS vil opfordre såvel Kommunernes Landsforening som Danske Regioner i at deltage i DLS fra 2007.
– Bendt Nygaard Jensen
"Lær af succesen" er et knap etårigt projekt på Instituttet for Blinde og Svagsynede, som sigter mod at afdække de "indgangsporte", der har givet synshandicappede en positiv arbejdsintegration, og at medvirke til at fjerne barriererne for integration på arbejdsmarkedet.
En række undersøgelser har vist, at alt for mange blinde og svagsynede i den erhvervsaktive alder lever af offentlig forsørgelse. Nogle falder fra i uddannelsessystemet eller kommer aldrig i gang med en uddannelse, og mange får aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet. Målet med det aktuelle projekt på Instituttet er at anlægge en positiv vinkel og lære af de gode erfaringer.
Projektet er gennemført i samarbejde med Dansk Blindesamfund og med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Første fase i projektet var en undersøgelse af 15 blinde og svagsynedes erfaringer på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2006 af researchfirmaet Als Research ApS og er for nylig offentliggjort i en spændende bog. Bogens titel, "Selvfølgelig skal jeg arbejde", som er et interviewcitat, er en betegnende beskrivelse af de erhvervsaktives holdning og forventning til eget liv.
Rapporten består af to dele. Del 1 opsummerer deltagernes erfaringer, mens del 2 består af 15 individuelle portrætartikler. Del 1 er opbygget omkring fire temaer:
Som andre uddannelses- eller jobsøgende må også synshandicappede afveje drømme og realiteter. Et tema, der tegner sig i undersøgelsen, er imidlertid, at der måske skal noget særligt til for at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet, og at det derfor er vigtigt ikke at sætte målet for lavt – det er vigtigt at holde fast i drømmenes drivkraft. Derfor har det også været afgørende, at man tror på sig selv, og at man også undervejs i forløbet møder andre, der tror på en. Det kan være forældre eller ægtefælle, der siger, "Du kan da ikke bare sidde med hænderne i skødet," eller det kan være studievejlederen, der opfordrer til at forfølge høje ambitioner. Samtidig er det vigtigt at have tilstrækkelig personlig ballast til at sige fra, når andre fx per automatik vil søge pension til én, fordi man har mistet synet.
En gennemsnitlig arbejdsplads vil være præget af de forventninger, der gælder i "den seende verden". Derfor må en blind eller svagsynet medarbejder forholde sig til sin position som minoritet på arbejdspladsen. Blandt andet er det vigtigt i en jobsamtale at fastholde fokus på sine faglige kvalifikationer og ambitioner i stedet for at bruge tiden på at tale om banale praktiske ting som at finde vej fra den ene afdeling til den anden. I det daglige er det afgørende at få afmystificeret synshandicappet over for kollegerne, så man kan indgå i det faglige og sociale liv på arbejdspladsen. Det kræver modet til at tage spørgsmålet op – og til at kunne bede om hjælp på en naturlig måde, når der er behov for det.
Problemer med at få arbejdspladsens it-udstyr og egne hjælpemidler til at spille sammen er udbredte. Arbejdspladsens it-afdeling ved som regel intet om hjælpemidlerne, og den enkelte medarbejder tager derfor som regel selv ansvar for opgaven i samarbejde med mere eller mindre velkørende offentlige rådgivninger (her uddeles både ris og ros). Deltagerne benytter forskellige strategier til at håndtere problemet, ofte i form af udbygget brug af netværkskontakter på arbejdspladsen og i ekspertsystemet.
Det særlige behov for at have overblik over både store linjer og detaljerne samt behovet for en stram organisering og prioritering af tidsforbrug medfører, at aktive synshandicappede opbygger organisatoriske evner, som står i høj kurs på enhver arbejdsplads, herunder også evnen til kreativ problemløsning. Deltagerne i undersøgelsen er generelt bevidste om disse færdigheder og gode til at udnytte deres stærke sider i arbejds- og uddannelsessammenhæng.
Hovedparten af deltagerne er glade for deres arbejde og oplever, at synshandicappet kun betyder lidt eller intet i forhold til kollegerne, og at de praktiske begrænsninger takles rutinemæssigt i hverdagen. Det er dog sjældent tilfældet i begyndelsen, især ikke i det allerførste job. Det skyldes især, at kollegernes uvidenhed ofte fører til nervøsitet og berøringsangst, og at de teknologiske hjælpemidler ikke er på plads. Efterhånden som de praktiske problemer løses, og den synshandicappede udvikler strategier til at afmystificere situationen over for kollegerne, bliver også mødet med nye kolleger, kunder m.fl. lettere.
Deltagerne udgør en sammensat gruppe. Aldersmæssigt er de fra sidst i 20'erne til op i 40'erne, og fagligt omfatter gruppen fx en psykolog, en folkeskolelærer, en økonomisk konsulent, en socialrådgiver, en journalist og en ingeniør. 9 er ansat på ordinære vilkår i fuldtidsstillinger, 2 er ansat på ordinære vilkår på nedsat tid, 1 er selvstændig erhvervsdrivende med løntilskud, og 3 er ansat i fleksjob på nedsat tid.
Rapportens anden del består af individuelle portrætartikler om de 15 deltagere. Her bliver de overordnede konklusioner og aspekter konkrete og bliver sat ind i en større sammenhæng. Alle artiklerne er bygget op over samme læst: Efter en kort indledning gennemgås punkterne Uddannelsen, Det første job, Nuværende arbejdsopgaver og sidst, men ikke mindst, Gode råd til synshandicappede om uddannelse og job. Hver artikel indledes med et citat fra interviewet. Fx om at have et arbejdsliv som alle andre:
Dit arbejdsliv bliver rigtig godt, når du når dertil, at du ikke længere gør det for at overbevise både andre og dig selv og heller ikke gør det, fordi du tror, at du skal præstere noget ekstra, fordi du er blind.
– Ida, 46 år og psykolog
Eller om den særlige indsats, der kræves, når man har et synshandicap:
Du får ikke jobbet serveret – og du får det slet ikke serveret, når du har en begrænsning. Så skal du selv være fremme i skoene og bevise, at du kan.
– Thomas, 31 år, socialrådgiver
Projektets anden del er nu at oprette en såkaldt mentordatabase, som vil være at finde på netstedet for Instituttet for Blinde og Svagsynede, www.ibos.dk.
Gennem mentordatabasen vil man kunne få kontakt til disse 15 personer samt andre synshandicappede, der er aktive på arbejdsmarkedet. Formålet er at give opbakning og inspiration til synshandicappede – men basen skal også være et sted, hvor arbejdsgivere, sagsbehandlere, forældre, vejledere m.fl. kan søge viden.
Mentordatabasen er inspireret af en lignende base i USA, der er oprettet af American Foundation for the Blind. Her kan man som registreret bruger søge ud fra kriterier som fag, synsstatus, geografisk placering og anvendt teknologi (fx punktdisplay, GPS-navigation eller e-bøger). Den amerikanske base er ganske omfattende, og søger man fx på psykolog som erhverv, finder man 16 potentielle mentorer, som man som registreret bruger kan kontakte. Basen og andre elementer af det overordnede indsatsområde CareerConnect findes på www.afb.org (vælg "employment" i menulinjen øverst på siden).
Den præcise udformning af den danske mentorbase kendes ikke endnu.
Rapporten kan bestilles hos studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, bjo@ibos.dk, tlf. 39 45 23 63 og kan desuden downloades fra www.ibos.dk
– Dorte Herholdt Silver
Af Dorte H. Silver
Begrebet "Shared Space" (kan oversættes til "fælles rum") dækker over en særlig filosofi inden for indretning og udformning og by- og gaderum. Konceptet bygger bl.a. på den hollandske trafikplanlægger Hans Mondermans arbejde. I 1980'erne fik han til opgave at nedbringe det stigende antal trafikulykker, der involverede fodgængere, i hollandske byer. Efter at have studeret ulykkesrapporter og anden dokumentation konkluderede han, at der måtte en helt ny tilgang til: "Stillet over for et sikkerhedsproblem vil de fleste planlæggere være tilbøjelige til at tilføje noget nyt. Mit instinkt er altid at fjerne noget." (Kilde: "Streets Ahead", Countryside Voice, efteråret 2005).
Mondermans ide var at fjerne skilte, vejbump m.m. for at skabe en løsning, som tydeligt viste, at man som bilist, cyklist og fodgænger færdes i et "fælles rum". I dette fælles rum er det den enkelte trafikants ansvar at bidrage til en smidig og sikker afvikling af trafikken. Antallet af ulykker faldt faktisk, og konceptet har siden spredt sig til andre lande og er for tiden genstand for et EU-projekt, hvor det afprøves i syv kommuner i Tyskland, Holland, England – og i Danmark, hvor Ejby Kommune, arbejder med området omkring Ejby Station.
I 2003 introducerede den britiske arkitekt Ben Hamilton-Baillie betegnelsen "Shared Space" på baggrund af sin forskning i Mondermans arbejde og lignende tendenser i Europa og USA.
Mens Shared Space således betegner en grundlæggende filosofi, er der stor variation i den praktiske udmøntning af princippet. Ofte fjerner man blot adskillelsen mellem trafikformerne, en designtilgang, der sommetider omtales som Shared Surfaces (kan oversættes til fælles flader), hvor forskellige typer af trafikanter færdes i på en fælles flade (fx en vej eller et torv) uden opdelinger. En del projekter, der omtales som Shared Space, er ifølge Hamilton-Baillie reelt eksempler på Shared Surfaces.
Uanset diskussionen om den rette brug af betegnelserne er det et faktum, at mange byplanlæggere i dag opererer med fleksible byrum og gader, hvor opdelinger mellem trafikformerne er fraværende eller til forhandling.
Konceptet har som nævnt vist sig værdifuldt i flere sammenhænge. Men det viser sig at rumme problemer for visse trafikanter, bl.a. blinde og stærkt svagsynede. Problemet består i, at den fælles afvikling af trafikken skal ske gennem en slags forhandling mellem trafikanterne, som i vid udstrækning bygger på øjenkontakt og på, at man retter ind efter hinandens adfærd og signaler. Begge dele kræver god synsevne, og den tilsigtede fleksibilitet skaber dermed krævende og ofte skræmmende og farlige situationer for blinde og stærkt svagsynede.
Organisationer for bl.a. døve og kørestolsbrugere har også udtrykt bekymring over de blandede og fleksible gaderum.
For at afdække problemets omfang og, ikke mindst, mulige løsningsmodeller, har den britiske førerhundeforening, Guide Dogs for the Blind Association, nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. omfatter føromtalte Ben Hamilton-Baillie. Som led i arbejdet har gruppen afholdt en række interview med fokusgrupper i Holland og Storbritannien. I Holland talte man med en gruppe bestående af blinde og svagsynede fra lokalområdet samt en gruppe bestående af fagfolk med interesse for byrumsdesign og Shared Space.
De blinde og svagsynede fortalte om store vanskeligheder ved at anvende "fælles flader". De fleste oplevede, at cyklister og bilister sænkede farten i disse områder og viste hensyn over for fodgængerne. Men som en af deltagerne udtrykte det: "Ni ud af ti biler holder tilbage for mig. Mit problem er at blive opmærksom på den tiende!"
De fleste benyttede stadig disse områder af nødvendighed.
"Vi bliver nødt at bruge de her områder, eller mister vi vores selvstændighed." (Citat fra hollandsk fokusgrupperapport)
I samtalen med planlæggerne nævnte en af deltagerne, at man inden gennemførelsen af det nye koncept havde forhørt sig hos en lokal skole for blinde og døve, som ikke havde rejst kritik. Her afbrød en anden deltager, som kendte skolen, og sagde, at de fleste af børnene blev kørt til skolen af deres forældre, hvorfor det var helt andre grupper, man burde have forhørt sig hos! En af planlæggerne erkendte da også under mødet, at konceptet forudsatte øjenkontakt, og at dette ville skabe problemer for blinde. Han indrømmede: "Vi glemte faktisk de blinde," og erkendte, at der var tale om en fejl.
I Storbritannien afholdt arbejdsgruppen 10 fokusgruppeinterview med i alt 67 deltagere med synshandicap eller andre funktionsnedsættelser, som bor i byer, hvor der er "fælles flader". Også de britiske deltagere fortalte om farlige eller skræmmende situationer, som fx at man nær var gået ud foran en bus, eller at man er blevet ramt og væltet omkuld af cyklister.
"Der var en cyklist, der kørte lige ind i mig, så jeg fik en flyvetur. Jeg faldt omkuld, og han sagde: Næste gang kan du måske flytte dig!" (Citat fra britisk fokusgrupperapport)
Mange har enten opgivet at færdes i bymidten eller gør det kun meget nødigt.
"Selv om jeg godt kan se lidt, kommer jeg fuldstændig udmattet hjem af ren koncentration og anspændthed." (Citat fra britisk fokusgrupperapport)
Arbejdsgruppen havde som nævnt ikke kun til formål at afdække problemer, men også at finde løsninger, der kan sikre, at man kan udnytte Shared Space-konceptets fordele uden at udelukke såkaldt svage trafikanter –eller, rettere, uden at skabe svage trafikanter gennem uhensigtsmæssige planlægningsløsninger. Dette spørgsmål tages op i næste fase af arbejdet, men nogle punkter fremgår allerede af samtalerne i fokusgrupperne:
I september rejste gruppen til Danmark og mødtes med en række danske byplanlæggere.
I besøget indgik også et møde med Videncenter for Synshandicap med yderligere deltagelse af Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Foreningen Tilgængelighed for Alle. Der blev udvekslet erfaringer og ideer, og der var enighed om, at det var vigtigt at fastholde kontakt og udveksling på internationalt plan for at undgå ekskluderende løsninger.
Guide Dogs-projektet: www.guidedogs.org.uk/sharedsurfaces
Fokusgrupperapporter m.m.
EU-projekter om Shared Space: www.sharedspace.org
Her kan man læse om begrebet Shared Space og om de syv EU-projekter.
Hamilton-Baillie Associates: www.hamilton-baillie.co.uk
Artikler om Shared Space m.m. under menupunktet Articles
Foto er fra den britiske fokusgrupperapport. Copyright: Guide Dogs for the Blind Association.
Af Helle Bjarnø
I midten af september var der et ugelangt møde i Bruxelles i den gruppe, der har det ret uigennemskuelige navn JTC1 SWG-A eller JTC1 Special Working Group on Accessibility.
Hvis man ikke har beskæftiget sig særlig meget med standarder, kan deres organisering og de tilhørende organisationer og grupper hurtigt blive til en gang uforståelige forkortelser. Derfor følger her en kort indføring i nogle af de internationale standardiseringsorganisationer.
ISO/IEC JTC 1: Joint Technical Committee One, eller JTC 1, blev dannet af den internationale standardiseringsorganisation ISO og den internationale elektrotekniske kommission IEC (som udarbejder internationale standarder for elektroteknik) for at etablere en enkelt, altfavnende standardiseringskomite med ansvaret for international informationsteknologisk standardisering. JTC1 er det udviklingsmiljø, hvor eksperter mødes og udformer verdensomspændende IKT-standarder for erhvervs- og forbrugerapplikationer. JTC1-standarder er anerkendt i hele verden og skal sikre global sammenhæng og vedvarende udvikling. ISO oplyser, at over 500 ISO-standarder hører direkte under JTC1's ansvarsområde Der er p.t. 35 undergrupper (SC = Sub Commitees), der arbejder på nye standarder. Nogle af disse indeholder dele, der direkte omhandler tilgængelighed for mennesker med handicap.
JTC1 SWG-A: I 2005 nedsatte man en særlig arbejdsgruppe for tilgængelighed, SWG-A. Gruppens formål er at undersøge, i hvor høj grad eksisterende og kommende standarder inddrager de nødvendige krav om tilgængelighed ud fra en detaljeret beskrivelse af brugernes behov. Det er vigtigt, at både nationale og internationale standardiseringsorganisationer anerkender nødvendigheden af at inddrage disse krav og behov, så produkter og tjenester også kan anvendes af mennesker med handicap.
Arbejdsgruppen blev nedsat for at imødekomme behovet for at inddrage tilgængelighed i standardiseringsarbejdet. Der nævnes en række områder, som gruppen skal arbejde med. De vigtigste er:
På det netop afholdte møde i Bruxelles, der var gruppens fjerde, kunne man med glæde konstatere, at flere af de grundlæggende opgaver var ved at være løst.
Oversigten over standarder, der indeholder krav om tilgængelighed, vurderes at være så omfattende og dækkende, at den må siges at være færdig. Ud fra brugerbehovsanalysen er der udarbejdet en første version af "Oversigt over brugerbehov" (User Needs Summary ver. 1.0), dokumentnavn SWG-A N 212.
Der blev identificeret en række standarder, som de medlemmer af gruppen, der har været involveret i udarbejdelsen af de pågældende standarder, kan analysere ved hjælp af "Oversigt over brugerbehov", og afdække de brugerbehov, der er relevante for disse standarder. Fx skal Judy Brewer, direktør for W3C/WAI (World Wide Web Consortium/Web Accessibility Initiative) sørge for, at Web Content Accessibility Guidelines bliver analyseret i forhold til "Oversigten over brugerbehov". Nogle af deltagerne fra den japanske standardiseringsorganisation JISC (Japanese Industrial Standards Committee) havde som eksempel på metodens brugbarhed gennemgået en af de japanske standarder. I oversigten over mødets resolutioner kan man se hele listen.
Der blev udarbejdet to sæt præsentationsmaterialer til brug for information og "hvervekam-pagner" til gruppen.
Det ene sæt var en revision af et eksisterende og er beregnet på organisationer, der på en eller anden måde er involveret i standardiseringsarbejde; de betegnes i denne sammenhæng som "SDO" (Standard Developing Organizations).
Det andet sæt er beregnet på at engagere brugerorganisationer, dvs. handicaporganisationer og andre brugerorganisationer, fx nationale enkeltorganisationer eller sammenslutninger (herhjemme fx Dansk Blindesamfund og DSI), internationale organisationer (fx European Disability Forum) og også fx Den europæiske forbrugerorganisation ANEC (European Association for the Coordination of Consumer Representation in Standardisation).
Der er en række kriterier, for hvem der kan blive medlem af denne gruppe, og hvordan, men det kom tydeligt frem på mødet i Bruxelles, at der skal gøres mere for, at især brugergrupper og lignende involveres mere i arbejdet, og desuden også for, at flere især europæiske lande engagerer sig i dette arbejde.
Selv fik jeg kontakt med gruppen i forbindelse med deres forrige møde i Los Angeles, hvor de havde inviteret nogle af de europæiske CSUN-konferencedeltagere til et introduktionsmøde. Jeg blev derefter på anbefaling af Judy Brewer inviteret med i arbejdsgruppen, og efter at jeg havde observeret arbejdet på mailinglisten besluttede vi, at jeg skulle deltage i mødet i Bruxelles i september. Efter en dags tid eller så var jeg efterhånden blevet fortrolig med "standardiseringsfolkenes" terminologi og kultur (standarder er noget meget præcist og struktureret, hvilket også smitter af på den måde, møder og dokumenter organiseres og navngives på).
Afslutningsvis er det værd at bemærke, at en af mødets resolutioner er, at man skal anbefale, at JTC1 og de andre undergrupper også får tilgængelige websteder, så det ikke kun er materialerne fra arbejdsgruppen om tilgængelighed, der er tilgængelige!
Der er megen information og materialer fra møde og arbejdsgruppen, og interesserede kan henvende sig til mig, hvis de ønsker yderligere information eller hjælp til at finde enkelte dokumenter.
JTC1 SWG-A findes på webadressen www.jtc1access.org, og resolutionen fra mødet findes på www.jtc1access.org/documents/swga_218.htm og hedder JTC 1 SWG-A N 218 "Resolutions from the 18-22 September 2006 Meeting of the JTC 1 Special Working Group on Accessibility (SWG-A) – Brussels, Belgium".
Spørgeskemaundersøgelser kan virke besnærende enkle: Man spørger et antal mennesker om deres mening om dette eller hint og får derigennem et indtryk af holdninger i den større befolkning. Men alt afhænger af udvælgelsen af svarpersoner og, ikke mindst af, hvordan spørgsmålene stilles. En dårligt gennemført spørgeskemaundersøgelse giver ikke engang noget retvisende billede af, hvad svarpersonerne mener om det givne emne, idet deres svar er påvirket afgørende af forhold som spørgsmålenes formulering, deres rækkefølge i forhold til andre spørgsmål eller indledningen til spørgsmålet, stedet, hvor undersøgelsen finder sted, svarpersonens opfattelse af, hvad intervieweren gerne vil høre, og ikke mindst hvilket lys et ærligt svar sætte svarpersonen selv i – det er fx velkendt, at vi vi spiser sundere og dyrker mere motion i spørgeskemaundersøgelser end i hverdagen!
Seniorforsker Henning Olsen har i flere år arbejdet med spørgeskemaundersøgelser på Socialforskningsinstituttet. I denne bog, som udkom i juni måned, gennemgår han systematisk og med konkrete eksempler nogle af de væsentligste problemstillinger, man skal være opmærksom på, hvis man vil mindske usikkerheden ved spørgeskemaundersøgelser. Gennemgangen er bl.a. baseret på sprog- og hukommelsesforskeres viden om, hvordan folk forstår sproglige meddelelser og genkalder sig informationer. Bogen behandler emner som fx styrende problemstillinger og spørgsmåls fokus og neutralitet, formulering af åbne eller lukkede spørgsmål og svarkategorier, tematiske spørgeforløb, aflastning af svarpersoners hukommelse og forebyggelse af over- eller underdrivende svar.
Henning Olsen: Guide til gode spørgeskemaer, Socialforskningsinstituttet, 2006. 95 sider. Pris: 100 kr.
Bogen kan desuden downloades gratis fra SFI's hjemmeside: www.sfi.dk/sw40884.asp
Udlægningen af særforsorgen har haft stor betydning for dansk handicappolitik. Denne rapport forsøger at give et samlet overblik over den litteratur, der belyser den omfattende reform i 1980. Rapporten gennemgår lovgivning, betænkninger og udredninger, som har relation til særforsorgens udlægning og refererer samtidens oplysning og livlige debat i tidsskrifter omkring udlægningen. Centrale emner i den beskrevne litteratur er handicappolitik og udviklingen i sidste halvdel af 1900-tallet fra særforsorg til sektoransvar. Begrebsdiskussioner og idealer om normalisering og integration præger dele af litteraturen, ligesom det er tilfældet med reaktionerne på udlægningen og den pædagogiske indsats, der skulle omsætte idealerne i praksis.
Steen Bengtsson og Linda Kilskou Kristensen: Særforsorgens udlægning. Et litteraturstudie. Socialforskningsinstituttet, 2006. 93 sider. Pris: 100 kr.
Kan desuden downloades gratis fra www.sfi.dk/sw38130.asp
Hvad virker? Seminar om evidens i det sociale arbejde
9. november 2006 - Eigtveds Pakhus, København
Information: Trine Bak Nyby - tbn@sfi.dk - Telefon: 33 69 77 77 eller Flemming Schultz - fls@sfi.dk - Telefon: 33 69 77 72 www.sfi.dk/sw33484.asp
UNIACCESS
Towards universal accessibility in public transport
9. november 2006 - Bruxelles
Information: w3.euve.org/uniaccess/dissemination/events/events.asp
Idrætsundervisning for enkeltintegrerede elever i folkeskolen
9. november 2006 - CVU Jelling, Auditoriet
Information: Handicapidrættens Videnscenter, Havnevej 7, 4000 Roskilde - Telefon 46 34 00 00 - E-post: post@handivid.dk. www.handivid.dk/subpages/Idraet/projekterfolkeskoleundersoegelse-temadag.html
Temadage om handicap og foreningsliv
8. november - Kolding
Information: UFC Handicap, Nørretorv 30, 2., 4100 Ringsted Telefon: 57 67 46 46 - www.ufch.dk/Default.aspx?ID=1234
En del af os. International Handicapfilmfestival 2006
20.-25. november 2006 - Kolding
Information: Nadja Rasmussen, Sekretariat, 2. internationale HandicapFilmFestival 2006, Skolegade 2, 2., 6000 Kolding Telefon: 75 50 13 40 - sekretariat@handicapfilmfestival.dk www.handicapfilmfestival.dk
IMC 2006, 12th International Mobility Conference
27. november - 1. december 2006 - Hong Kong
Information: www.hksb.org.hk/imc/index.htm
Hjælpemiddelinstituttets Forskningskonference 2006
14. december 2006 - Teknologisk Institut, Tåstrup
Information: Konsulent Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet Telefon: 87 41 24 07 - aab@hmi.dk www.hmi.dk/calender.asp?id=252&m=12&y=2006
Symposium om forsknings- og udviklingsprojekter inden for hjælpemiddelområdet
15. december 2006 - Teknologisk Institut, Tåstrup
Information: Lilly Jensen - lje@hmi.dk - Telefon: 43 32 22 10 eller Åse Brandt - aab@hmi.dk - Telefon: 87 41 24 07 www.hmi.dk/calender.asp?id=263&m=12&y=2006
Dialog i mørke
20. januar til 30. december 2006 - Experimentarium, Hellerup
Information: Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup Telefon: 39 27 33 33 - www.experimentarium.dk/dk/udstillinger
Tro, liv och levnadsvilkår (Handicaphistorisk konference)
4.-6. maj 2007 - Svendborg
Information: Historisk Selskab for Handicap og Samfund, Att. Kirsten Jansbøl, Tværmarksvej 1, 2860 Søborg
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Sharmila Mallineni m.fl.: Non-verbal communication in children with visual impairment, BJVI nr. 1, 2006, s. 30-33, Sage Publications Ltd., London
Else Marie Hansen: Brugere tester stationære CCTV-appara-ter, Hjælpemidlet nr. 5, 2005, s. 6-10, Hjælpemiddelinstituttet, Taastrup
E.M. Hansen, M. Høeg: CCTV usabilitytest af stationære CCTV apparater, Hjælpemiddelinstituttet, 2005 (50 s.) Web: www.hmi.dk/files/Projektrapport%20CCTV%20endelig.doc
Making the transition to adult life, Insight, nr. 1, 2006, s. 38-41, Royal National Institute of the Blind, London
David Falk: Lågkontrastvisus -ett användbart redskap, Optik & Optometri årgang 26, nr. 2, 2004, Optikbranschen, Stockholm (2 s.) Web: www.optikerforbundet.a.se/AOO/aoo_02-04/Lagkontrastvisus.htm
M.K. Halberg, J. Ø. Jensen:
Rapport om synsundersøgelse af udviklingshæmmede i Sønderjyllands amt, Center for Hjælpemidler og Kommunikation, Åbenrå, 2006 (16 s.)
Web: www.chk-sja.dk/media/synscreeningsrapport.pdf
Henrik Holton: Øjets kontrastfølsomhed, Optikeren, nr. 3, 2006, s. 10-11, Danmarks Optikerforening, Hørsholm
JW: Att skilja på ögenskador elektriskt, Nya Synvärlden nr. 2, 2006, s. 10-11, SRF, FFS og Specialpedagogiska Institutet, Enskede, Sverige
T. Pansell: Läs- och skrivsvårigheter ökar bland barn – hur ska optikern agera, Optik, nr. 9, 2005, s. 26-27, Optikbranschen, Stockholm
Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr9-05.pdf
Kerstin Dominkovic m.fl.: Läsa högt för barn, Studentlitteratur, Lund, 2006 (169 s.)
Dona Sauerburger: Teaching the use of hearing, Metropolitan Washington Orientation and Mobility Association (WOMA), March 1999 newsletter, Maryland, USA, 1999 (7 s.)
Web: www.sauerburger.org./dona/hearing.htm
Arne Valberg: Lys syn farge, Tapir Forlag, Trondhjem, 1998 (280 s.)
Dona Sauerburger: Do drivers stop at unsignalized intersecintersections for pedestrians who are blind?, Dona Sauerburger, Maryland, USA, 2003 (10 s.)
Web: www.sauerburger.org./dona/yielding.htm
Mejer, Cecilie: Synliggørelsen af de ikke-seende, Fotografering på det Kgl. Blindeinstituts øjenklinik i København i årene 1880 til 1930, Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 15 (særnr. om erindring), 2006, Dansk Psykologisk Forlag, Virum (143 s.)
Gavin, Mark: Anatomy of a PDF, Why compliance has been a challenge, Accessible Content Magazine, nr. 2, 2005, s. 5-6, Little empire media, Californien
Jonathan Whiting: Playing Tag, creating accessible PDF Files, Accessible Content Magazine, nr. 2, 2005, s. 12-14, Little empire media, Californien
Lars Ballieu Christensen: Tilgængelighed og tilgængeligt web design – et problembarn på vej mod 10 år, NYT nr. 3, 2005, s. 6-8, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Web: www.sensus.dk/problembarn_paa_10.pdf
J.C. Costa m.fl.: Betydning af kataraktoperation for ældre menneskers balancefunktion, Ugeskrift for Læger nr. 11, 2006, s. 24-28, København
Web: www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2006/11/pdf/VP47261.pdf
Henrik Holten: Kan korrektion af små synsfejl forbedre synet hos børn med PVL?, Optikeren nr. 5, 2006, s. 10-12, Danmarks Optikerforening,Kbh.
Morten la Cour: Kataraktoperation, gule linser og AMD, Oftalmolog, nr. 4, december 2005, s. 13-14, Frederiksberg Web: oftalmolog.com/Sider/artikju05/Katarakt.pdf
F.G. Ah-Fat m.fl.: Recording patients, NB nr. 9, 2006, s. 29- 31, Royal National Institute for the Blind, London
- Om optagelse af vanskelige patientsamtaler (vedr. diagnosticering eller behandling af alvorlige sygdomme) på lydbånd, som patienten efterfølgende får med hjem.
Katherin Ekstrom: How many blind and partially sighted people are there?, NB nr. 8, 2006, s. 22-27, Royal National Institute for the Blind, London
Linda Pring (red.): Autism and blindness. Research and reflections, Whurr Publishers Ltd, 2004 (200 s.)
Birgit Rosenberg: Autisme og blindhed, 2002 (25 s.)
Studieopgave, fås gratis hos Videncenter for Synshandicap.
Tine Santesson: En stærk fighter med et svagt syn, Djøfbladet, nr. 12, 2006, s. 10-11, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, København
Elisabeth Chuck: Lyckad yrkesrehab för låssmed, Nya Synvärlden, nr. 4, 2005, s. 15, Synskadades Riksförbund m.fl., Enskede, Sverige
Deborah Kendrick: Health care professionals who are blind or visually impaired, AFB Press, New York, 2001 (126 s.)
The Blind Student in Denmark, Partnership for Improving Access of The Blind to the Labour Market, Warszawa (3 s.)
Situationen for blinde studerende i Danmark, set med polske øjne.
Standards for the teachers of students who are blind or visually impaired, Illinois State Board of Education, Chicago, 2002 (6 s.)
Web: www.isbe.state.il.us/profprep/CASCDvr/pdfs/28210_blindvisual.pdf
Quality Standards in Education Support Services for Children and Young People with Visual Impairment, Department for Education and Skills (DFES), Annesley, UK, 2002 (15 s.)
Web: www.teachernet.gov.uk/_doc/6576/QUALITY%20STANDARDS%202.pdf
Helle Sindal: Mærk mørbraden og hør på omeletten, Politiken, 16. april 2006, København (3 s.)
Ivette M. Yee: Blind chefs show the proof is in the tasting, Sun- Sentinel 5. oktober 2005, Florida, USA, 2005 (2 s.)
Om et tvprogram om madlavning for blinde.
Larry Campbell m.fl.: Mathematics made easy, for children with visual impairment, International Council for education of People with Visual impairment, Overbrook School for the Blind, The Nippon Foundation, Indien, USA, 2005 (350 s.)
Paul Hart: Workshop 4: "Who told you not to do it?": exploring staff attitudes and issues and where conflicts arise for staff, Scottish Sensory Centre (SCS), The University of Edinburgh, 1998 (5 s.)
Web: www.ssc.education.ed.ac.uk/resources/vi&multi/phart98.html
Birgit Rosenberg: Blind i 1. klasse. Hvilke Faktorer har indflydelse på en vellykket inklusion i skolestarten? 2003 (26 s.)
Studieopgave, fås gratis hos Videncenter for Synshandicap.
Hans Nørgaard: Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser – en undersøgelse, Specialpædagogik årgang 26, nr. 3, 2006, s. 41-56, Valby
Statens Byggeforskningsinstitut overtog 1. januar 2006 Dansk Center for Tilgængeligheds aktiviteter inden for byggeri, udearealer og transport. Fem medarbejdere i afdelingen for Byggeteknik og Design arbejder med tilgængelighed og design for alle; derudover er der tilknyttet en rådgiver på konsulentbasis. På netstedet www.sbi.dk/tilgaengelighed finder man, ud over en oversigt over medarbejderne, informationer om kurser og seminarer i tilgængelighed samt link til ekstern og intern information om tilgængelighed, bl.a. regler, cirkulærer og vejledninger.
http://library.med.utah.edu/NOVEL/ er en omfattende samling af billeder, videoer og foredrag om oftalmologi og neuro-oftalmologi. Alt materiale indeholder case-information og kan frit downloades til ikke-kommerciel undervisningsbrug og lignende. Man skal sørge for at kreditere ophavsperson og kilde. For det billede, der vises her, er referencen fx følgende: AAO/NANOS: "97_13 Isolated Optic Neuritis/ Neuropathy". I Neuro-Ophthalmology Virtual Education Library: NOVEL. Online billede. Hentet 16. oktober 2006 fra http://content.lib.utah.edu/u?/EHSL_AAO_NANOS,297
"Early Support" (tidlig indsats) har det overordnede ansvar for at sikre og forbedre kvaliteten, ensartetheden og koordineringen af tilbud til handicappede småbørn og deres familier i England. På enhedens hjemmeside finder man en mængde materialer, som frit kan downloades. Under Materials, Developmental Journals, Visual Impairment finder man fx en nyudviklet udviklingsprotokol for synshandicappede småbørn til brug for fagfolk og forældre. Generelt er der meget anvendeligt materiale i øvrigt, både for fagfolk og forældre, bl.a. under Materials, For Families og Newsletters. www.earlysupport.org.uk