Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 2006

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til nęste side

Guide til gode spørgeskemaer

Omslag: Guide til gode spørgeskemaer

Spørgeskemaundersøgelser kan virke besnærende enkle: Man spørger et antal mennesker om deres mening om dette eller hint og får derigennem et indtryk af holdninger i den større befolkning. Men alt afhænger af udvælgelsen af svarpersoner og, ikke mindst af, hvordan spørgsmålene stilles. En dårligt gennemført spørgeskemaundersøgelse giver ikke engang noget retvisende billede af, hvad svarpersonerne mener om det givne emne, idet deres svar er påvirket afgørende af forhold som spørgsmålenes formulering, deres rækkefølge i forhold til andre spørgsmål eller indledningen til spørgsmålet, stedet, hvor undersøgelsen finder sted, svarpersonens opfattelse af, hvad intervieweren gerne vil høre, og ikke mindst hvilket lys et ærligt svar sætte svarpersonen selv i – det er fx velkendt, at vi vi spiser sundere og dyrker mere motion i spørgeskemaundersøgelser end i hverdagen!

Seniorforsker Henning Olsen har i flere år arbejdet med spørgeskemaundersøgelser på Socialforskningsinstituttet. I denne bog, som udkom i juni måned, gennemgår han systematisk og med konkrete eksempler nogle af de væsentligste problemstillinger, man skal være opmærksom på, hvis man vil mindske usikkerheden ved spørgeskemaundersøgelser. Gennemgangen er bl.a. baseret på sprog- og hukommelsesforskeres viden om, hvordan folk forstår sproglige meddelelser og genkalder sig informationer. Bogen behandler emner som fx styrende problemstillinger og spørgsmåls fokus og neutralitet, formulering af åbne eller lukkede spørgsmål og svarkategorier, tematiske spørgeforløb, aflastning af svarpersoners hukommelse og forebyggelse af over- eller underdrivende svar.

   

Henning Olsen: Guide til gode spørgeskemaer, Socialforskningsinstituttet, 2006. 95 sider. Pris: 100 kr.

Bogen kan desuden downloades gratis fra SFI's hjemmeside: www.sfi.dk/sw40884.asp

 

 

 

 

 

 

 


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til nęste side

Denne side er kapitel 11 af 15 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH032006/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006