Synshandicap nr. 3, oktober 2006

"Shared Space" – fælles rum i trafikken

Af Dorte H. Silver

Begrebet "Shared Space" (kan oversættes til "fælles rum") dækker over en særlig filosofi inden for indretning og udformning og by- og gaderum. Konceptet bygger bl.a. på den hollandske trafikplanlægger Hans Mondermans arbejde. I 1980'erne fik han til opgave at nedbringe det stigende antal trafikulykker, der involverede fodgængere, i hollandske byer. Efter at have studeret ulykkesrapporter og anden dokumentation konkluderede han, at der måtte en helt ny tilgang til: "Stillet over for et sikkerhedsproblem vil de fleste planlæggere være tilbøjelige til at tilføje noget nyt. Mit instinkt er altid at fjerne noget." (Kilde: "Streets Ahead", Countryside Voice, efteråret 2005).

Mondermans ide var at fjerne skilte, vejbump m.m. for at skabe en løsning, som tydeligt viste, at man som bilist, cyklist og fodgænger færdes i et "fælles rum". I dette fælles rum er det den enkelte trafikants ansvar at bidrage til en smidig og sikker afvikling af trafikken. Antallet af ulykker faldt faktisk, og konceptet har siden spredt sig til andre lande og er for tiden genstand for et EU-projekt, hvor det afprøves i syv kommuner i Tyskland, Holland, England – og i Danmark, hvor Ejby Kommune, arbejder med området omkring Ejby Station.

I 2003 introducerede den britiske arkitekt Ben Hamilton-Baillie betegnelsen "Shared Space" på baggrund af sin forskning i Mondermans arbejde og lignende tendenser i Europa og USA.

Shared Surfaces

Mens Shared Space således betegner en grundlæggende filosofi, er der stor variation i den praktiske udmøntning af princippet. Ofte fjerner man blot adskillelsen mellem trafikformerne, en designtilgang, der sommetider omtales som Shared Surfaces (kan oversættes til fælles flader), hvor forskellige typer af trafikanter færdes i på en fælles flade (fx en vej eller et torv) uden opdelinger. En del projekter, der omtales som Shared Space, er ifølge Hamilton-Baillie reelt eksempler på Shared Surfaces.

Øjenkontakt

Uanset diskussionen om den rette brug af betegnelserne er det et faktum, at mange byplanlæggere i dag opererer med fleksible byrum og gader, hvor opdelinger mellem trafikformerne er fraværende eller til forhandling.

Konceptet har som nævnt vist sig værdifuldt i flere sammenhænge. Men det viser sig at rumme problemer for visse trafikanter, bl.a. blinde og stærkt svagsynede. Problemet består i, at den fælles afvikling af trafikken skal ske gennem en slags forhandling mellem trafikanterne, som i vid udstrækning bygger på øjenkontakt og på, at man retter ind efter hinandens adfærd og signaler. Begge dele kræver god synsevne, og den tilsigtede fleksibilitet skaber dermed krævende og ofte skræmmende og farlige situationer for blinde og stærkt svagsynede.

Organisationer for bl.a. døve og kørestolsbrugere har også udtrykt bekymring over de blandede og fleksible gaderum.

Fokusgrupper

For at afdække problemets omfang og, ikke mindst, mulige løsningsmodeller, har den britiske førerhundeforening, Guide Dogs for the Blind Association, nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. omfatter føromtalte Ben Hamilton-Baillie. Som led i arbejdet har gruppen afholdt en række interview med fokusgrupper i Holland og Storbritannien. I Holland talte man med en gruppe bestående af blinde og svagsynede fra lokalområdet samt en gruppe bestående af fagfolk med interesse for byrumsdesign og Shared Space.

De blinde og svagsynede fortalte om store vanskeligheder ved at anvende "fælles flader". De fleste oplevede, at cyklister og bilister sænkede farten i disse områder og viste hensyn over for fodgængerne. Men som en af deltagerne udtrykte det: "Ni ud af ti biler holder tilbage for mig. Mit problem er at blive opmærksom på den tiende!"

De fleste benyttede stadig disse områder af nødvendighed.

"Vi bliver nødt at bruge de her områder, eller mister vi vores selvstændighed." (Citat fra hollandsk fokusgrupperapport)

I samtalen med planlæggerne nævnte en af deltagerne, at man inden gennemførelsen af det nye koncept havde forhørt sig hos en lokal skole for blinde og døve, som ikke havde rejst kritik. Her afbrød en anden deltager, som kendte skolen, og sagde, at de fleste af børnene blev kørt til skolen af deres forældre, hvorfor det var helt andre grupper, man burde have forhørt sig hos! En af planlæggerne erkendte da også under mødet, at konceptet forudsatte øjenkontakt, og at dette ville skabe problemer for blinde. Han indrømmede: "Vi glemte faktisk de blinde," og erkendte, at der var tale om en fejl.

I Storbritannien afholdt arbejdsgruppen 10 fokusgruppeinterview med i alt 67 deltagere med synshandicap eller andre funktionsnedsættelser, som bor i byer, hvor der er "fælles flader". Også de britiske deltagere fortalte om farlige eller skræmmende situationer, som fx at man nær var gået ud foran en bus, eller at man er blevet ramt og væltet omkuld af cyklister.

"Der var en cyklist, der kørte lige ind i mig, så jeg fik en flyvetur. Jeg faldt omkuld, og han sagde: Næste gang kan du måske flytte dig!" (Citat fra britisk fokusgrupperapport)

Mange har enten opgivet at færdes i bymidten eller gør det kun meget nødigt.

"Selv om jeg godt kan se lidt, kommer jeg fuldstændig udmattet hjem af ren koncentration og anspændthed." (Citat fra britisk fokusgrupperapport)

Mulige løsninger

Arbejdsgruppen havde som nævnt ikke kun til formål at afdække problemer, men også at finde løsninger, der kan sikre, at man kan udnytte Shared Space-konceptets fordele uden at udelukke såkaldt svage trafikanter –eller, rettere, uden at skabe svage trafikanter gennem uhensigtsmæssige planlægningsløsninger. Dette spørgsmål tages op i næste fase af arbejdet, men nogle punkter fremgår allerede af samtalerne i fokusgrupperne:

• fastholdelse eller genindføring af et gangareal med en kantsten, ramper for kørestolsbrugere og taktile belægninger, eller i det mindste en klar visuel og taktil opdeling mellem gangareal og areal for kørende trafik
  
  
• taktil information til markering af, at man som fodgænger bevæger sig ind på eller væk fra en "fælles flade"
  
  
• adskillelse af gangareal og cykelsti
  
  
• regulerede overgange med lydsignal og vibrator
  
  
• beskyttelsesbarrierer på særligt farlige steder
  
  
• ensartede designelementer.
  

Danske kontakter

I september rejste gruppen til Danmark og mødtes med en række danske byplanlæggere.

I besøget indgik også et møde med Videncenter for Synshandicap med yderligere deltagelse af Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Foreningen Tilgængelighed for Alle. Der blev udvekslet erfaringer og ideer, og der var enighed om, at det var vigtigt at fastholde kontakt og udveksling på internationalt plan for at undgå ekskluderende løsninger.

Link og læsestof

Guide Dogs-projektet: www.guidedogs.org.uk/sharedsurfaces

Fokusgrupperapporter m.m.

EU-projekter om Shared Space: www.sharedspace.org  

Her kan man læse om begrebet Shared Space og om de syv EU-projekter.

Hamilton-Baillie Associates: www.hamilton-baillie.co.uk 

Artikler om Shared Space m.m. under menupunktet Articles

Foto er fra den britiske fokusgrupperapport. Copyright: Guide Dogs for the Blind Association.

Denne side er kapitel 9 af 15 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH032006/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006