Synshandicap nr. 3, oktober 2006
"Lær af succesen"
"Lær af succesen" er et knap etårigt projekt på Instituttet for Blinde og Svagsynede, som sigter mod at afdække de "indgangsporte", der har givet synshandicappede en positiv arbejdsintegration, og at medvirke til at fjerne barriererne for integration på arbejdsmarkedet.
En række undersøgelser har vist, at alt for mange blinde og svagsynede i den erhvervsaktive alder lever af offentlig forsørgelse. Nogle falder fra i uddannelsessystemet eller kommer aldrig i gang med en uddannelse, og mange får aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet. Målet med det aktuelle projekt på Instituttet er at anlægge en positiv vinkel og lære af de gode erfaringer.
Projektet er gennemført i samarbejde med Dansk Blindesamfund og med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Selvfølgelig skal jeg arbejde
Første fase i projektet var en undersøgelse af 15 blinde og svagsynedes erfaringer på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2006 af researchfirmaet Als Research ApS og er for nylig offentliggjort i en spændende bog. Bogens titel, "Selvfølgelig skal jeg arbejde", som er et interviewcitat, er en betegnende beskrivelse af de erhvervsaktives holdning og forventning til eget liv.
Rapporten består af to dele. Del 1 opsummerer deltagernes erfaringer, mens del 2 består af 15 individuelle portrætartikler. Del 1 er opbygget omkring fire temaer:
- Drømmenes drivkraft
Som andre uddannelses- eller jobsøgende må også synshandicappede afveje drømme og realiteter. Et tema, der tegner sig i undersøgelsen, er imidlertid, at der måske skal noget særligt til for at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet, og at det derfor er vigtigt ikke at sætte målet for lavt – det er vigtigt at holde fast i drømmenes drivkraft. Derfor har det også været afgørende, at man tror på sig selv, og at man også undervejs i forløbet møder andre, der tror på en. Det kan være forældre eller ægtefælle, der siger, "Du kan da ikke bare sidde med hænderne i skødet," eller det kan være studievejlederen, der opfordrer til at forfølge høje ambitioner. Samtidig er det vigtigt at have tilstrækkelig personlig ballast til at sige fra, når andre fx per automatik vil søge pension til én, fordi man har mistet synet.
- Minoritetsforhandlinger
En gennemsnitlig arbejdsplads vil være præget af de forventninger, der gælder i "den seende verden". Derfor må en blind eller svagsynet medarbejder forholde sig til sin position som minoritet på arbejdspladsen. Blandt andet er det vigtigt i en jobsamtale at fastholde fokus på sine faglige kvalifikationer og ambitioner i stedet for at bruge tiden på at tale om banale praktiske ting som at finde vej fra den ene afdeling til den anden. I det daglige er det afgørende at få afmystificeret synshandicappet over for kollegerne, så man kan indgå i det faglige og sociale liv på arbejdspladsen. Det kræver modet til at tage spørgsmålet op – og til at kunne bede om hjælp på en naturlig måde, når der er behov for det.
- Teknologiens muligheder og begrænsninger
Problemer med at få arbejdspladsens it-udstyr og egne hjælpemidler til at spille sammen er udbredte. Arbejdspladsens it-afdeling ved som regel intet om hjælpemidlerne, og den enkelte medarbejder tager derfor som regel selv ansvar for opgaven i samarbejde med mere eller mindre velkørende offentlige rådgivninger (her uddeles både ris og ros). Deltagerne benytter forskellige strategier til at håndtere problemet, ofte i form af udbygget brug af netværkskontakter på arbejdspladsen og i ekspertsystemet.
- Overblik, planlægning og kreativitet
Det særlige behov for at have overblik over både store linjer og detaljerne samt behovet for en stram organisering og prioritering af tidsforbrug medfører, at aktive synshandicappede opbygger organisatoriske evner, som står i høj kurs på enhver arbejdsplads, herunder også evnen til kreativ problemløsning. Deltagerne i undersøgelsen er generelt bevidste om disse færdigheder og gode til at udnytte deres stærke sider i arbejds- og uddannelsessammenhæng.
En vanskelig start
Hovedparten af deltagerne er glade for deres arbejde og oplever, at synshandicappet kun betyder lidt eller intet i forhold til kollegerne, og at de praktiske begrænsninger takles rutinemæssigt i hverdagen. Det er dog sjældent tilfældet i begyndelsen, især ikke i det allerførste job. Det skyldes især, at kollegernes uvidenhed ofte fører til nervøsitet og berøringsangst, og at de teknologiske hjælpemidler ikke er på plads. Efterhånden som de praktiske problemer løses, og den synshandicappede udvikler strategier til at afmystificere situationen over for kollegerne, bliver også mødet med nye kolleger, kunder m.fl. lettere.
Deltagerne
Deltagerne udgør en sammensat gruppe. Aldersmæssigt er de fra sidst i 20'erne til op i 40'erne, og fagligt omfatter gruppen fx en psykolog, en folkeskolelærer, en økonomisk konsulent, en socialrådgiver, en journalist og en ingeniør. 9 er ansat på ordinære vilkår i fuldtidsstillinger, 2 er ansat på ordinære vilkår på nedsat tid, 1 er selvstændig erhvervsdrivende med løntilskud, og 3 er ansat i fleksjob på nedsat tid.
Portrætter og gode råd
Rapportens anden del består af individuelle portrætartikler om de 15 deltagere. Her bliver de overordnede konklusioner og aspekter konkrete og bliver sat ind i en større sammenhæng. Alle artiklerne er bygget op over samme læst: Efter en kort indledning gennemgås punkterne Uddannelsen, Det første job, Nuværende arbejdsopgaver og sidst, men ikke mindst, Gode råd til synshandicappede om uddannelse og job. Hver artikel indledes med et citat fra interviewet. Fx om at have et arbejdsliv som alle andre:
Dit arbejdsliv bliver rigtig godt, når du når dertil, at du ikke længere gør det for at overbevise både andre og dig selv og heller ikke gør det, fordi du tror, at du skal præstere noget ekstra, fordi du er blind.
– Ida, 46 år og psykolog
Eller om den særlige indsats, der kræves, når man har et synshandicap:
Du får ikke jobbet serveret – og du får det slet ikke serveret, når du har en begrænsning. Så skal du selv være fremme i skoene og bevise, at du kan.
– Thomas, 31 år, socialrådgiver
Mentordatabase
Projektets anden del er nu at oprette en såkaldt mentordatabase, som vil være at finde på netstedet for Instituttet for Blinde og Svagsynede, www.ibos.dk.
Gennem mentordatabasen vil man kunne få kontakt til disse 15 personer samt andre synshandicappede, der er aktive på arbejdsmarkedet. Formålet er at give opbakning og inspiration til synshandicappede – men basen skal også være et sted, hvor arbejdsgivere, sagsbehandlere, forældre, vejledere m.fl. kan søge viden.
Mentordatabasen er inspireret af en lignende base i USA, der er oprettet af American Foundation for the Blind. Her kan man som registreret bruger søge ud fra kriterier som fag, synsstatus, geografisk placering og anvendt teknologi (fx punktdisplay, GPS-navigation eller e-bøger). Den amerikanske base er ganske omfattende, og søger man fx på psykolog som erhverv, finder man 16 potentielle mentorer, som man som registreret bruger kan kontakte. Basen og andre elementer af det overordnede indsatsområde CareerConnect findes på www.afb.org (vælg "employment" i menulinjen øverst på siden).
Den præcise udformning af den danske mentorbase kendes ikke endnu.
Rapporten kan bestilles hos studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, bjo@ibos.dk, tlf. 39 45 23 63 og kan desuden downloades fra www.ibos.dk
– Dorte Herholdt Silver
Denne side er kapitel 8 af 15 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2006".
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH032006/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006