Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 2006

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til nęste side

Udviklingshæmmede med synsnedsættelse

Omslag: Specialpædagogisk arbejde med mennesker med udviklingshæmning og synsproblemer

I en ny udgivelse fra Videncenter for Synshandicap skriver konsulent Inger Lundsten om specialpædagogiske metoder og overvejelser samt tilrettelæggelse af miljøer for blinde og svagsynede udviklingshæmmede. Hæftet er blevet til på baggrund af opfordringer fra nøglepersoner i ASIUSnetværket, som er et landsdækkende netværk af nøglepersoner fra alle amter. ASIUS er navnet for Amternes Styrkede Indsats for Udviklingshæmmede med Synsnedsættelse, som blev etableret i 2004.

Hæftet henvender sig til medarbejdere, der beskæftiger sig med udviklingshæmmede. Der er ikke tale om en endegyldig eller fuldstændig beskrivelse af specialpædagogisk arbejde med denne gruppe, men om en gennemgang af nogle centrale aspekter. I hæftet understreger Inger Lundsten da også vigtigheden af at udnytte den faglige ekspertise, der findes hos synskonsulenterne.

Hæftet vil indgå i ASIUS' netværksarbejde. Det kan desuden bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap.

Om ASIUS

 
ASIUS har på landsplan ansat to personer, der har til opgave at opbygge netværk, opsamle, udvikle og formidle specialpædagogisk viden og viden om hjælpemidler samt udbyde udbyde efteruddannelse og etablere og vedligeholde ASIUS' netsted: www.asius.dk

 

 


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til nęste side

Denne side er kapitel 1 af 15 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH032006/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006