Synskonsulent Vibeke Rosenkjær, Frederiksborg Amt har oversat Gunilla Preisler og Stine Gustafssons rapport om legeudvikling hos blinde børn i førskolealderen. Den svenske rapport udkom i 1991 og bygger på videooptagelser i et flerårigt forskningsprojekt, som også beskæftigede sig med samspillet mellem et blindt barn og dets omsorgsperson. Det delstudium, der ligger til grund for denne rapport, omhandler børn i alderen op til seks år.
I rapporten gennemgås teorier om leg, og litteratur og forskning om børns leg og legeudvikling generelt sættes i forhold til de særlige udtryk, man kan observere hos blinde børn.
Ved gennemgang af videomaterialet er de blinde børns handlinger og udtryk blevet systematisk registreret med hensyn til:
Efter de indledende teoretiske baggrundskapitler fremlægges resultaterne fra undersøgelsen, og disse illustreres med fyldige eksempler, der er med til at levendegøre konklusionerne.
Forfatterne konkluderer, at det blinde barn fint kan deltage i seende børns leg fra omkring 4-5-årsalderen, når der er tale om strukturerede aktiviteter, hvor barnet sidder på en bestemt plads og udfører veldefinerede og forståelige opgaver. Det gælder imidlertid ikke i fri leg, som ofte indebærer, at mange børn bevæger sig samtidigt i tanke og handling. Her må den voksne indgå aktivt og dels fungere som synstolk for det blinde barn, dels formidle det blinde barns særlige måde at være, handle og opleve på over for de seende børn.
Legeudvikling hos småbørn. Oversat til dansk af Vibeke Rosenkjær. 51 sider. Udgivet af Videncenter for Synshandicap og Synscenter Refsnæs, 2006. Bestilles (gratis) hos udgiverne.
I sidste nummer af "Synshandicap" omtalte vi et speciale fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse om mennesker, der har fået fjernet et øje. Som nævnt har vi efter aftale med forfatteren, Susanne Leed Henriksen, fået lov til at kopiere specialet, som derfor kan bestilles gratis hos Videncentret.
Også i Norge har der været fokus på emnet. Her har sygeplejerske og klinisk specialist Birgitta H. Svensson skrevet bogen "Fire dager – om å fjerne et øye" (2004). Titlen henviser til den typiske indlæggelsestid i forbindelse med et sådant indgreb, som i Norge er fire til seks dage. I bogen har hun samlet elleve beretninger fra personer, som har fået fjernet et øje.
Mange af dem har savnet mere information og større forståelse fra sundhedspersonalets side, fx med hensyn til det det vigtige valg mellem akryl- eller glasprotese. Denne manglende information og opmærksomhed på patientens ønsker og behov opleves en yderligere byrde i et i forvejen vanskeligt forløb –men mange fortæller også om gode oplevelser med forstående og kompetente fagfolk.
De fleste beretninger begynder på det tidspunkt, sygdommen opstod, eller ulykken indtraf, som førte til tabet af øjet. Men nogle indledes med oplysninger om, hvor personen er født og vokset op, og en kort opsummering af livsforløbet indtil det dramatiske tidspunkt og minder herved om, at et indgreb som dette ligesom alle andre begivenheder er en individuel oplevelse, der må forstås i den ramme, som udgøres af den enkeltes liv.
På baggrund af de personlige beretninger har forfatteren skrevet to korte vejledninger: dels en vejledning til de personer, der står for at skulle have fjernet et øje, dels en vejledning til det fagpersonale, der har med patienten at gøre. Bogen er udsendt til alle øjenafdelinger i Norge, og forfatteren er aktiv som foredragsholder på møder og kongresser, herunder også Nordisk Kongres for Øjensygeplejersker i København i juni 2006.
De fleste patienter i bogen fortæller om at have et stort behov for at tale med andre i samme situation og for at få svar på de mange spørgsmål om praktiske og psykiske forhold. Mange har derfor haft stor glæde af, at der i Norge findes en forening for mennesker, der har fået fjernet et øje, Norsk Interesseforening For Enucluéerte eller NIFE. Foreningen er stiftet i 1996 og formidler information og hjælp til mennesker, der skal have eller har fået fjernet et øje, bl.a. vedrørende fremskridt inden for øjenproteser og tilpasning af proteser. Foreningens netsted er forholdsvis nyt, men har bl.a. referater fra alle årsmøder siden 1999.
Fyns Amts Synsrådgivning indbød sidste år nuværende og kommende protesebrugere til informationsmøde. Et af resultaterne blev stiftelsen af en interessegruppe. Af fortrolighedshensyn var det Synsrådgivningen, der sendte indbydelserne ud til interessegruppens første møde på baggrund af rådgivningens journaler, men når man har meldt sig som interesseret, overgår al administration til interessegruppen. Interessegruppen holdt sit første møde i marts 2006 med ca. 23 deltagere. Næste møde bliver formentlig i efteråret 2006. Yderligere oplysninger om den fynske interessegruppe kan fås hos Birgit Meldhede, tlf.: 64 89 31 55, e-post: bfm@saknet.dk. Synsrådgivningen lægger lokaler til møderne, men deltager ikke i øvrigt, da der lægges vægt på, at interessegruppen skal være brugernes eget forum. Synsrådgivningen støtter desuden interessegruppen ved at formidle den første kontakt til personer, der endnu ikke har fået tilbud om deltagelse i gruppen. Samarbejdet kræver ifølge Synsrådgivningen selv en minimal indsats fra rådgivningens side, og ideen er hermed givet videre til andre synsrådgivninger – både norske og danske erfaringer tyder på, at behovet er til stede.
På Øjenafdelingen på Vejle Sygehus har en gruppe sygeplejersker gennemført et kvalitetsprojekt, Enucleationsprojektet ("enuclueation" er den tekniske betegnelse for fjernelse af øjeæblet). Projektet indledtes i 2000 og byggede på en opgave skrevet af fire sygeplejersker under efteruddannelsen for øjensygeplejersker. Opgaven omfattede bl.a. en undersøgelse, som pegede på et behov for information hos både patienter og sygeplejersker, bl.a. vedrørende skift og pleje af protesen.
Enucleationsprojektet havde til formål at systematisere patientforløbet gennem redskaber, der kan sikre dokumentation og kontinuitet. Disse redskaber bestod af retningslinjer, en tjekliste, en behovsplejeplan, et evalueringsskema og en særlig sygeplejerapport til primærsygeplejersker. Det er projektgruppens klare opfattelse, at de nye redskaber har givet sygeplejen et kvalitetsløft. Det vurderes dog også, at der stadig er brug for kontaktsygeplejersker med særlig erfaring og håndelag, da der er tale om en ret lille patientgruppe (på Vejle Sygehus 20 patienter om året).
Susanne Leed Henriksens speciale, Mennesker, der har fået fjernet et øje. Hverdagslivet og den sundhedsprofessionelle indsats, kan bestilles gratis på tryk hos Videncenter for Synshandicap www.visinfo.dk/forlag)
Den norske bog Fire dager – om å fjerne et øye (af Birgitta Högman-Svensson kan købes på www.kolofon.com for 249 norske kroner (søg fx på "fire dager" i sidens søgefelt) eller lånes fra Videncentrets bibliotek (www.visinfo.dk/litteratur)
Enucleationsprojektet i Vejle Amt er grundigt beskrevet i en artikel i Sygeplejersken nr. 23, 2005: www.sygeplejersken.dk (vælg menupunktet "arkiv").
Hjemmesiden for den norske patientforening NIFE er www.nife.no
Bogen Lost eye (2006) tager praktiske og psykiske spørgsmål op gennem e-breve og debat fra selvhjælpsdelen af amerikaneren Jay Adkissons netsted, www.losteye.com, samt artikler m.m. Der lægges vægt på klar besked om praktiske forhold og på mestring af det nye liv med ét øje. Adkisson mistede selv et øje i 2000. Bogen kan lånes fra Videncentrets bibliotek.
Dorte Herholdt Silver.
"Nyt fra Det Landsdækkende Synsråd" er en ny fast rubrik i Synshandicap. Videncentret har tilbudt Det Landsdækkende Synsråd (DLS) at stille spalteplads til rådighed for orientering fra rådet. Rubrikken redigeres af Videncentret i samarbejde med rådets formand. For uddybende oplysninger henvises til rådets medlemmer og netsted: www.ibos.dk/adm/DLS
I forbindelse med, at forstander Ole Kristensen, Instituttet for Blinde og Svagsynede, fratrådte sin stilling ved udgangen af maj, er forstander Dan Spanggaard, Synscenter Refsnæs, valgt som ny formand for DLS.
Det Landsdækkende Synsråd har drøftet medarbejdernes (manglende) kendskab til rådets eksistens og arbejde. Selv om informationer fra rådet i form af dagsorden, referat og diverse materiale findes på nettet, føler mange medarbejdere, at de savner information. Medlemmerne af rådet har derfor forpligtet hinanden på at medvirke aktivt til, at rådets arbejde og beslutninger videreformidles i de institutioner og netværk, som medlemmerne repræsenterer og benytter. Desuden vil DLS efter hver drøftelse kort tage stilling til, hvordan beslutning og drøftelser kan videreformidles til medarbejderne på en måde, der målrettes de enkelte medarbejdergrupper.
DLS har indstillet tre nye projekter til igangsættelse:
Begrundelsen for at pege på aldring og synshandicap er, at der er tale om en stor og voksende målgruppe. CVI omfatter en voksende gruppe af børn og unge med meget specielle behov i forbindelse med læring og udvikling. Taktil grafik og illustration er et lille og meget specialiseret område, der er i fare for at forsvinde, samtidig med at der fortsat er behov for nyt taktilt materiale (fx kort over det ny Europa, nye danske regioner og kommuner m.m.). DLS har drøftet de aftaler og rammer mht. økonomi, tid og ressourcer, projekterne skal arbejde inden for. DLS vil i forbindelse med etableringen af de nye projekter klart definere rammer, ressourceforbrug og realistiske mål.
DLS har nedsat en styregruppe vedrørende hjælpemiddel- og materialeforsyning i Danmark for at sikre en koordinering af udviklingen på området. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen er inviteret, ligesom Hjælpemiddelinstituttet opfordres til at deltage. I styregruppen sidder repræsentanter fra de landsdækkende institutioner og amternes synsfaglige ledere.
Se baggrund og tidligere omtale i Synshandicap nr. 4-2003, 1-2004, 3-2004 og 2-2005.
Kontaktperson:
Projektet om social kompetence har bestået af en række delprojekter, som alle har beskæftiget sig med børn/unge og skole/ uddannelse.
Bestillingsoplysninger findes i artiklen herover.
I nyhedsbrevet har der tidligere været omtale af rapporteringen fra delprojektet "Det gode eksempel" i bogen "Over Muren. En undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige –og hendes klassekammerater" (Synshandicap nr. 2, 2005). Bogen koster 100 kr. og kan bestilles hos Hans Nørgaard, tlf. 53 87 72 13, hn@sc.stam.dk eller hentes som pdf hos Storstrøms Amt: www.visus.dk/Artikler_Pjecer/over_muren.pdf
I delprojekt om "Gruppe- og projektarbejde" er der udgivet to pjecer. Den ene pjece er udgivet af Studieservice ved Institut for Blinde og Svagsynede og har titlen "Synshandicap og gruppearbejde". Pjecen er henvendt til unge synshandicappede studerende på kompetencegivende uddannelse. Pjecen giver råd om, hvordan
man som synshandicappet studerende bliver en aktiv deltager i gruppe- og projektarbejde, som er meget udbredt på uddannelserne. Desuden henvises der til forskellige vidensressourcer, som synshandicappede studerende kan benytte. Pjecen kan bestilles hos studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, tlf. 39 45 23 63, e-post bjo@ibos.dk og kan desuden hentes som pdf på www.ibos.dk/adm/Publikationer/Gruppearbejde.pdf
Den anden pjece, "Synshandicap og gruppearbejde i Folkeskolen" er udgivet af Videncenter for Synshandicap og skrevet i samarbejde med flere fagfolk. Pjecen er målrettet folkeskolens faglærere, som skal medvirke til, at den synshandicappede elev integreres i de mange former for gruppearbejde, der anvendes i undervisningen. Pjecen kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap og vil efter sommerferien også kunne hentes på Videncentrets hjemmeside.
Dette delprojekt er afsluttet efteråret 2005, og den afsluttende projektrapport er på trapperne. Rapportens titel er "Samtale, refleksion og anerkendende relationer. Projektrapport om social inklusion og kompetence i fem folkeskoleklasser med en synshandicappet elev". Den udgives af Videncenter for Synshandicap.
Dette pilotprojekt blev etableret efter ønske fra Synskonsulenternes Samråd, som ønskede viden og metode, der kunne give indsigt i, hvordan social kompetence kan konkretiseres i undervisningen og rådgivningen. Formålet var via undervisning og praksis at sætte fokus på, hvordan "den voksne" – lærer eller synskonsulent – i forhold til den synshandicappede elevs skolegang kan medvirke til at skabe den rummelighed i skolen, som projektet anser som en forudsætning for den enkelte synshandicappede elevs muligheder for at udvikle social kompetence. Pilotprojektet har derfor primært fokuseret på synskonsulenternes og lærernes funktioner, relationer og roller i forbindelse med etableringen af rummelighed og inklusion.
Projektrapporten færdiggøres efter sommerferien og kan forudbestilles ved henvendelse til Videncentret. Umiddelbart efter udgivelsen vil den desuden dukke op under punktet "Publikationer" på Videncentrets hjemmeside.
Videncenter for Synshandicap afholder slutkonference for delprojekterne under rammen Social Kompetence mandag den 25. september 2006 kl. 10-16 på Radisson SAS H. C. Andersen Hotel i Odense. Deltagelse koster kr. 300,-.
Nærmere oplysning og tilmelding
Videncenter for Synshandicap Tlf. 39 46 01 01 visinfo@visinfo.dk
11. september 2006 afholdes der en heldags workshop om punktskrift. Workshoppen er arrangeret af Dansk Blindesamfunds arbejdsgruppe vedrørende punktskrift, kernekompetenceprojektet om punktskrift under Det Landsdækkende Synsråd samt Videncenter for Synshandicap.
Arrangørerne har sammensat et program, som gør at punktskriftbrugere, undervisere, konsulenter m.fl. kan mødes for i fællesskab at arbejde med punktskriftens mange praktiske, pædagogiske og teknologiske aspekter.
Arrangørerne lægger vægt på, at ideer og erfaringer kan udveksles med udgangspunkt i praksis. Derfor opfordres deltagerne til at medbringe egne materialer m.m., som kan danne grundlag for arbejdet i workshopgrupper.
Det er afgørende for punktskriftens anvendelse, udbredelse og udvikling, at fælles erfaringer kommer frem. Punktskriften er et lille specialiseret speciale, som har brug for al mulig opmærksomhed og kreativitet for at overleve som kommunikationsform.
Der indbydes til følgende otte workshopper:
Der vil desuden være to faglige indlæg på plenum samt en fælles opsamling.
Arrangement finder sted på Synsrådgivningen i Odense.
Kontakt
For yderligere oplysninger om program og tilmelding kan man kontakte Pernille Fischer, Dansk Blindesamfund, tlf. 38 14 88 44, pf@dkblind.dk.
Hvor mange synshandicappede mennesker er der i Danmark, og hvilke hjælpemidler får de udleveret? Simple spørgsmål som dog langtfra er enkle at besvare. Sandheden er, at vi i 2005 faktisk ikke kender svarene. Vi har nok gode bud på tallet, men det er og bliver kvalificeret gætteri.
En bevilling på 6,3 millioner kroner fra Socialministeriets satspuljemidler skal imidlertid gøre det muligt at besvare spørgsmålet inden for en overskuelig fremtid. Midlerne er givet til J.F. Kennedy Instituttet/Statens Øjenklinik til finansiering af projektet WebSyn.dk, som uafhængigt af administrative enheder skal være den centrale opsamlingsmulighed for relevante data på synsområdet. Projektets kerne er forankret i landsdækkende indsamlinger og landsdækkende formidling.
På www.websyn.dk findes information om projektet generelt, nye tiltag og udførte delprojekter. Oplysningerne er i første omgang rettet til medarbejderne ved landets synscentraler og kommunikationscentre samt samarbejdspartnere i det politiske landskab. Men alle er velkomne til at læse med. På lidt længere sigt er det tanken, at webstedet i en overgangsperiode skal lægge ryg til de indledende test af indberetnings- og downloadmuligheder, inden systemet programmeres og lanceres endeligt.
MarselisborgCentret var den 20. marts rammen om en konference med temaet "Normalitet –Afvigelse". Konferencen var arrangeret af NNRD.dk, det danske netværk under det nordiske handicapforskningsnetværk,
Nordic Network on Disability Research. Konferencen havde omkring 60 deltagere.
Poul Duedahl, ph.d.-studerende ved Institut for Historie, Internationale studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, indledte konferencen med at give en indføring i temaet normalitet og afvigelse i historisk perspektiv. Poul Duedahl talte om, hvordan afvigere er blevet skabt og reproduceret fra antikken til nutiden, og hvordan marginaliseringer altid kan
reduceres til ét eneste forhold, nemlig magtforholdet, hvor den, der har magten, udstikker spillereglerne.
Herefter blev der holdt otte foredrag i parallelle forløb. Her kunne deltagerne stifte bekendtskab med en række igangværende forskningsprojekter, ligesom der blev præsenteret resultater fra nyere undersøgelser.
Per Solvang, Professor i Sociologi ved Universitetet i Bergen, Norge, afsluttede dagen med et oplæg om "Handicap mellem kultur og patologi". Per Solvang satte forståelsen af funktionshæmning i forhold til begreberne samfund, krop og kultur og perspektiverede disse
forståelsestilgange til den handicappolitiske udvikling i Skandinavien.
Man kan læse mere om konferencen på www.nndr.dk/dk/conference2006.htm, hvor foredrag og PowerPoint-præsen-tationer er tilgængelige.
Generelt om NNDR: www.nndr.dk
Om det danske undernetværk: www.nndr.dk/dk
Kilde: NNDR.dk Nyt, april 2006
Metoder og dokumentation på handicapområdet. Mod en vidensbaseret indsats. Videnscenter for Bevægelseshandicap, 2006. 164 sider. Pris 50 kr. eller downloades gratis som pdf fra www.vfb.dk
Bogen Metoder og Dokumentation på handicapområdet fra Videnscenter for Bevægelseshandicap giver både et overordnet perspektiv på den aktuelle metodedebat og et indblik i en række konkrete dokumentations- og arbejdsmetoder.
Bogen består af 33 interview med fagpersoner fra praksisfeltet, socialforskere og repræsentanter fra handicaporganisationerne. Herigennem får man et levende og mangfoldigt billede af både holdninger og praktiske metoder. Gennem udvalget af interviewpersoner kommer man rigtig godt rundt om emnet, og gennem de mange forskellige bud – som både bygger på holdningsforskelle og forskelle i rolle/funktion – oplever man som læser, at interviewpersonerne går i dialog med hinanden, så artiklerne belyser og beriger hinanden.
Bogen blev lanceret ved en stor konference i Århus den 7.-8. marts 2006. PowerPoint-præsentationer fra konferencen findes på Videnscentrets hjemmeside www.vfb.dk – som i øvrigt er et besøg værd, også selv om man ikke arbejder med bevægelseshandicap, da centret tager mange tværgående diskussioner og temaer op om dokumentation, metoder, handicapforskning m.m. Man finder info fra konferencen under "Aktuelt", "Konferencer".
Frifants Forlag har udgivet en lille humoristisk bog med historier og anekdoter om handicappede fortalt af handicappede selv. Det er hensigten med bogen at underholde, men også at vise, hvilke fordomme og holdninger mennesker med funktionsnedsættelser møder i hverdagen. Bogen er redigeret af Marit Hoem Kvam, ph.d. i specialpædagogik. Hun har arbejder med handicappede hele sit voksne liv og har derfra god indsigt i handicappedes brug af humor. I bogen er der historier og vitser om bevægelseshandicap, synshandicap, døve, ordblinde m.fl. Nogle af historierne er vist vandrehistorier hørt i andre varianter end her, men det bliver de bestemt ikke mindre morsomme af.
Du burde heller få deg glassøyne. Muntre glimt fra funksjonshemmedes hverdag - fortalt av dem selv. Frifant Forlag 2004. ISBN 82-7889-067-6. Kan bl.a. købes gennem www.tanum.no
"Taler vi om det samme?" fra Center for Små Handicapgrupper handler om mødet mellem familier fra etniske minoritetsgrupper med sjældne handicap og social- og sundhedsvæsenet. Rapporten bygger på interview med etniske minoriteter i Danmark, med læger, socialrådgivere og pædagoger samt med en repræsentant for en patientforening. Rapporten afslutter første del af et flerårigt projekt om etniske minoriteter, som fokuserede på indsamling af data og udarbejdelse af anbefalinger. Anden del udvikler metoder på baggrund af anbefalingerne fra første del.
Rapporten er spændende læsning. Formen gør, at de forhold, der diskuteres, fremstår levende og vedkommende, og familiernes beskrivelser sammenholdes meget præcist med socialrådgiveres, lægers eller pædagogers opfattelse. Uden at der udpeges en "rigtig" version, understreger dette sammenstød af konkurrerende fortællinger, hvor vigtigt det er (for begge parter) at være skeptisk over for sin egen fortolkning af, hvad den anden siger – for ganske tit er det nok ikke det samme, vi taler om.
Temaet i undersøgelsen er kulturforskelle, men det fremstår tydeligt, at kultur ikke er en standardpakke. Det er således ikke løsningen blot at tilegne sig viden om den etniske gruppe, man møder, da generelle kulturelle træk vil variere i styrke og karakter og i øvrigt altid optræder forskelligt hos de enkeltpersoner, man møder. Ofte tilskrives personlige, individuelle forhold personens "kultur", som man måske føler sig fremmed over for. Eller, med et citat af Peter Henriques, der bruges i bogen, "Det er en almindelig del af europæisk tankegods (...), at 'de andre' er styrede af deres kultur, mens 'vi' styrer os selv." Måske er en nok så vigtig kulturforskel den, der ligger i, at den ene part er klient/patient, mens den anden repræsenterer en profession og en forvaltning eller andet offentligt tilbud. (Se fx Lars Uggerhøjs bog "Hjælp eller afhængighed", 1995).
Rapporten bestilles eller downloades fra Center for Små Handicapgrupper, tlf. 33 91 40 20, www.csh.dk/projekter_og_kurser
På en diset gråvejrsdag starter en ung blind kvinde på en forunderlig rejse gennem i undergrundsbanens tunneler. Togene transporterer hende til fantastiske steder, som kun eksisterer i hendes egen fantasi. Hun svømmer med delfiner, tager solbad på ryggen af en hval, svæver gennem luften oppe mellem skyskrabere og rejser til verdens ende.
Rejsen finder sted i billedbogen "The Sound of Colors. A Journey of the Imagination", som er skrevet og illustreret af den internationalt kendt illustrator Jimmy Liao. Bogen er et herligt eksempel på, at blindes forestillingsevner kan fremstilles lige så fantasifuldt, dramatisk og smukt som seendes. Jimmy Liaos illustrationer kan vel nærmest betegnes som fantasy-realisme. Genkendelige ting fra hverdagen som her fx en rejse i metroen tilfører han fantasiens og magiens verdner. Den blinde kvindes hverdagsagtige rejse med metroen udvikler sig til en sprudlende illustrativ, koloristisk billedoplevelse for den seende læser.
The Sound of Colors. A Journey of the Imagination. Jimmy Liao. Udgivet af Little Brown and Company, www.lb-kids.com.
Illustrationerne i denne artikel er fra bogen.
Materialet FOM (fælles opmærksomhed med blinde børn), som udkom i 2004, foreligger nu på flere sprog.
Udgivelsen består nu af en DVD med norsk, svensk, dansk og engelsk tekst og tale samt et tilhørende teksthæfte på norsk eller engelsk. Materialet bygger på et nordisk samarbejde, som bl.a. inkluderede Refsnæsskolen (nu Synscenter Refsnæs).
Hæfte og DVD er udgivet af Huseby og Tambartun Kompetencecentre. Materialet bestilles hos Huseby Kompetansesenter, Gamle Hovsetervei 3, 0768 Oslo, Norge. Telefon: 22 02 95 00, fax: 22 92 15 90. E-post: huseby@statped.no eller tambartun@statped.no. Pris: 250 norske kr. Det norske teksthæfte kan fortsat hentes gratis som PDF på www.statped.no
Illustrationer fra bogen
16.-17. marts 2006 blev der afholdt en nordisk workshop om udformning af ledelinjer for synshandicappede på initiativ af SINTEF (Stiftelsen for industriell og teknisk forskning ved Norges tekniske høgskole). Baggrunden var et ønske om en stærkere fælles nordisk repræsentation og deltagelse i det internationale arbejde for tilgængelighed og standardisering, især i de europæiske og globale standardiseringsorganisationer CEN og ISO.
Workshoppen fandt sted i København og Lund og havde i alt 23 deltagere fra Sverige, Norge og Danmark, som repræsenterede brugerorganisationer, mobilityinstruktører og myndigheder. De danske deltagere var Lone Dyekjær og Inge Kyhl (In-stituttet for Blinde og Svagsynede), Michael Jensen og Jørgen Bak (Dansk Blindesamfund) samt Anette Bredmose og Lone Sigbrand (Statens Byggeforskningsinstitut). Der var desuden inviteret deltagere fra Finland.
I denne artikel omtales hovedpunkterne fra mødet. Artiklen bygger især på referat fra workshoppen, skrevet af seniorforsker Terje Lindland, SINTEF.
Ud over diskussion og erfaringsudveksling indeholdt workshoppen en praktisk del, hvor man besigtigede ledelinjer, lydmarkeringer m.m. på gadeplan og i metroen på Kgs. Nytorv og ved Ørestad Station i Danmark samt Lund Station og Tekniska Högskolan, Lund, i Sverige.
På det efterfølgende møde på Lund Universitet orienterede deltagerne hinanden om tendenser, problemstillinger og tiltag i de forskellige lande, hvorefter man drøftede fælles problemstillinger og anbefalinger. Erfaringer fra andre lande blev også inddraget. Nogle lande satser på visuelt meget markante markeringer i kontrastfarver (typisk gul), det gælder fx Japan og Australien.
Inger Marie Lid fra det norske Deltasenteret orienterede om et norsk ledelinjeprojekt, Ledelinjer i gategrunn. Der er udkommet rapporter fra projektets første to dele, som dels sammenfatter norske og europæiske erfaringer, dels opstiller anbefalinger for udformning og brug af ledelinjer. I tredje og sidste del testes ledelinjer (ret-nings-, advarsels- og opmærksomhedsindikatorer) i gademiljøer. Som led i projektet er der afholdt kurser i samarbejde med den norske landskabsarkitektforening i tre byer i 2005, og der planlægges tre kurser i 2006. Læs evt. mere om projektet på nettet: www.shdir.no/deltasenteret/prosjekter
Indikatorer skal have taktil, visuel og auditiv kontrast; især er taktil og visuel kontrast vigtige for blinde og svagsynede. Der anbefales visuel kontrast mellem indikator og omgivelser på 30-40 %. Visuel kontrast er især vigtigt for advarselsmarkering. Der bør være krav om at vedligeholde lyshedskontrasten over tid. Der er brug for mere viden om forvaltning, drift og vedligeholdelse af taktile markeringer og om materialevalg med hensyn til vedligeholdelse, æstetik og lokal tilpasning. Man skal kunne følge indikatoren ved hjælp af taktil information gennem fødderne eller stokken og ved hjælp af hørelse eller syn. Det er en kvalitet, at man kan bruge den sans, der fungerer bedst for den enkelte i situationen. Der skal være sammenhæng mellem stokketeknik og ledelinjedesign.
Der anbefales 2-3 indikatorer: retning, advarsel og opmærksomhed. Taktile retningsindikatorer bør være ca. 25 cm brede; bredden tilpasses materialer og omgivelser. Advarselsmarkeringer skal være 50-90 cm og udføres med ophøjede (afskårne) knaster, 5 1 mm.
Der er brug for mere forskning om udformning af trapper med hensyn til bl.a. belysning, gelænder og skridsikre lister. De nordiske brugerorganisationer, der var repræsenteret på mødet, anbefaler et taktilt advarselsfelt foran trapper i 90 cm dybde og med 1 trinbredde uden markering op til trappen. Markering af perronkanter fremhæves som vigtigt område.
Billeder fra den københavnske del af mødet findes på www.vejpark.kk.dk/projekter/tilgaengelighed/nordisk_workshop.pdf
– Dorte Herholdt Silver
I Sverige søger man nu at styrke indsatsen for et mere tilgængeligt samfund gennem oprettelsen af et nationalt center for tilgængelighed. Centret oprettes som en del af Handicapombudsmandsfunktionen, en statslig myndighed, der blev oprettet i 1994. Handicapombudsmanden har i den forbindelse fået øget sit budget fra 8 til 15 millioner svenske kroner. Tilgængelighedscentret skal have en koordinerende, støttende, rådgivende og igangsættende rolle i arbejdet med at gøre samfundet tilgængeligt. Der tænkes her ikke blot på den fysiske tilgængelighed, selv om den indgår som et vigtigt element, men også på tilgængeligheden af offentlige myndigheders information, fx i forhold til webdesign, skriftlig information i alternative formater, teksttelefoner m.m.
Illustration fra Handicapombudsmandens hjemmeside, hvor man kan læse både om ombudsmanden og om det nye tilgængelighedscenter: www.ho.se
Københavns Kommune vedtog i 2004 en handicappolitisk strategi med visioner og målsætninger for tilgængeligheden i byen. Strategien skal nu udmøntes i konkrete handleplaner. Københavns Kommune har her valgt en såkaldt Rutenetmodel, hvor man vil lægge et net af tilgængelige ruter ud over hele byen. Dette rutenet skal forbinde hovedfærdselsårer, butiksområder, stationer og busterminaler m.m. og skal være kendetegnet af farbare belægninger og kantstensovergange, akustiske signaler og niveaufri adgang til butikker, caféer, banker mv.
Planerne for tilgængelighed i København er beskrevet i hæftet "Den tilgængelige by", der findes som pdf på nettet: www.vejpark.kk.dk/publikationer/pdf/395_Den_tilgaengelige_by.pdf
Århus Kommune har beskrevet sine planer for fysisk tilgængelighed i hæftet "Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum". Her satses dels på fuld tilgængelighed i forbindelse med nybyggeri, dels på en gradvis fjernelse af eksisterende barrierer. Ved at "feje for egen dør" håber kommunen desuden at kunne inspirere private beslutningstagere til at etablere gode tilgængelige løsninger. Hæftet kan downloades fra Århus Kommunes netsted – linket er meget langt, så kontakt evt. Videncenter for Synshandicap for at få linket tilsendt per mail.
Det Radikale Venstre fremsatte i november forslag til Folketingsbeslutning om at sikre tilgængelighed for handicappede i de nye kommuner. Forslaget, som har betegnelsen B40, peger bl.a. på fysisk tilgængelighed af rådhuset og jobcentre jf. standarderne i Dansk Standard 3028 og – ikke mindst – på krav om tilgængelighed af alle kommunale hjemmesider, intranet og it-værktøjer jf. retningslinjerne fra Kompetencecentret IT for Alle. Forslaget har opbakning fra et flertal og er nu sendt i udvalgsbehandling.
Det tyske blad Die Gegenwart omtaler i nr. 1, 2006, et møde i september 2005 i dén arbejdsgruppe under den internationale standardiseringsorganisation ISO, der har med akustiske trafiksignaler og taktile belægninger at gøre. Her blev der udarbejdet et udkast til en ny ISO-standard for akustiske og taktile lydsignaler mht. lydsignalets varighed og frekvens, apparatets installationshøjde m.m.
Der er ganske stor forskel på de typer af signaler, der benyttes verden rundt (talebesked, melodistumper, fuglesang, bip-lyde m.m.), og netop på dette punkt tilstræbes ingen standardisering.
Det andet punkt, taktile markeringer, som også var temaet for den nordiske workshop, der omtales på side 10, bød på større vanskeligheder, da landene her står ret langt fra hinanden. I USA er nogle grupper af blinde og svagsynede ret afvisende over for taktile markeringer, mens man fx i Japan anvender taktile markeringer ganske meget, også i sammenhænge, hvor man formentlig ikke ville betragte dem som nødvendige fx i Danmark. Derudover stiller klimaforhold særlige krav, fx hensyn til snerydning i nogle regioner og afvanding i andre. Konklusionen for denne del blev følgende anbefalinger:
Arbejdsformidlingen (AF) i Vejle-regionen har gode resultater fra et forsøg med et særligt jobværksted for jøbsøgende, der er synshandicappede, ordblinde, døve eller hørehæmmede. Jobværkstedet, som har fungeret i halvandet år, er indrettet i tilknytning til AF's jobbutik og har de særlige teknologiske hjælpemidler, der skal til for at give adgang til informationer om ledige job. Anbefalingen fra projektet i Vejle er, at de nye jobcentre i kommunerne som minimum indrettes med høretekniske hjælpemidler, elektronisk lup og oplæsningsprogrammet "Adgang for alle" på alle pc'er. Derudover bør der på udvalgte jobcentre være særlige jobværksteder som det i Vejle.
Læs mere om jobværkstedet på nettet: www.af.dk/sw3882.asp (se bl.a. pressemeddelelser fra januar 2006 og august 2004).
I et samarbejde med Dansk Blindesamfund og firmaet Tagarno Innovision A/S har Musikhuset Aarhus siden efteråret 2004 testet et nyt system, hvor et scenekamera gør det muligt for svagsynede at følge med i den visuelle del af forestillingerne i huset. Foreløbig er der tale om et pilotprojekt, og tilbagemeldingerne indtil nu har været positive.
– Dorte H. Silver
Firmaet Samsung Electronics Co., Ltd., har her i juli måned vundet guld i den meget ansete og eftertragtede internationale designpris IDEA Awards for en mobiltelefon, der gør det muligt for blinde at sende og modtage SMS'er ved hjælp af braille.
Telefonen kaldes Touch Messenger og fremhæves bl.a. af juryen for sit behagelige taktile design, der vil tiltale blinde, og et rent, organisk udseende, der også gør den visuelt smuk. Samtidig skulle telefonen også være relativt billig at fremstille, så den også økonomisk er en mulighed for mange. Se mere om telefonen på www.samsung.com/PressCenter.
Dansk Blindesamfunds repræsentant i Videncentrets bestyrelse har i flere år været tidl. næstformand i Dansk Blindesamfund Kurt Nielsen.
Kurt Nielsen er nu afløst af den nuværende næstformand i Dansk Blindesamfund, Søren Grotum.
Workshop om punktskrift
11. september 2006. Synsrådgivningen, Odense
Information: Pernille Fischer, Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV. Telefon: 38 14 88 44. pf@dkblind.dk www.dkblind.dk/indsats/kultur/inv-workstop-punktskrift
HIT-messe 2006
12.-13. september 2006. Hotel Nyborg Strand, Nyborg
Information: Hjælpemiddelinstituttet, tlf. 43 99 33 22 www.hmi.dk/index.asp?id=545
World ROP Meeting
14.-16. september 2006. Vilnius, Litauen
Information: www.balticconference.com/rop2006
Människa-Miljö i samverkan
14-15 september 2006. Göteborg, Sverige
Information: www.forumvision.org/seminarie2.asp
"Jamen de drikker da vel ikke." Konference om udviklingshæmmede og misbrug
25. september 2006. Hotel Scandic, Roskilde
Information: UFC Handicap, Nørretorv 30, 2., 4100 Ringsted Telefon: 57 67 46 46. Fax: 57 67 08 22. www.ufch.dk
5. Nordiske Kongres for synspædagoger
2.-4. oktober 2006. Rica Park Hotel Sandefjord, Norge
Information: Per Mortensen, Synsrådgivningen, Heden 7, 5000 Odense C. pe@ksa.fyns-amt.dk. www.syndanmark.dk
A new approach for the psychological work with visually impaired persons in Europe
9.-10. oktober 2006. Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)
Information: Peter Rodney, IBOS. Telefon: 39 45 25 60 pr@ibos.dk. www.ibos.dk/psychology/Conference.htm Europæisk konference for psykologer og relaterede faggrupper
Closing the Gap
17.-21. oktober 2006. Minneapolis, Minnesota, USA
Information: www.closingthegap.com/conf
Beyond the Classroom
21.-27. oktober 2006. Senigallia, Italien
Information: www.impact-mdvi.org
Syn-Kommunikation
26.-27. oktober 2006. Örebro, Sverige
Information: Christina.westerberg@sit.se eller Carina.falk@orebroll.se. www.ffs.a.se
Hvad virker? Seminar om evidens i det sociale arbejde
9. november 2006. Eigtveds Pakhus, København
Information: www.sfi.dk/sw33484.asp
En del af os. International Handicapfilmfestival 2006
20.-25. november 2006. Kolding
Information: Nadja Rasmussen, Sekretariatet for filmfestivalen, Kolding. Tlf. : 75 50 13 40 sekretariat@handicapfilmfestival.dk www.handicapfilmfestival.dk
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
S. Bruun, G.M. Jenssen: Den lille øyeboken, Lettfattelig, illustreret informasjon om synet ditt, Norges Optikerforbund, Oslo, 2005 (23 s.)
Inger: Fargesynets hemmeligheter, I: Optikeren, nr. 1, 2006, s. 30-31, Norges Optikerforbund, Oslo. Web: optikeren.pdc.no/index.php? seks_id=541&a=1
J. Färdow: Om vår upplevelse av färger, I: Oftalmolog, nr. 1, årgang 25, 2005, s. 3, Oftalmolog, Sverige
A. Guzzetta, E. Mercuri, G. Cioni: Early diagnosis of perceptual disorders in children with cerebral palsy, I: International Conference on Cerebral Palsy Annual Meeting 2003, s. 36, Cambridge University Press. Web: journals.cambridge.org/article _S0012162203000689
L.L. Knudsen, K.L. Baggesen: Freiburg synsstyrketesten, PC baseret standardiseret synstyrkebestemmelse, I: Oftalmolog, nr. 1, 2005, årgang 25, s. 8-9, 11, Oftalmolog, Sverige
M. Eriksson: Jämförelse mellan cornealtopograf och autokeratometer, I: Optik, nr. 2, 2005, s. 44-45, Optikbranschen, Sverige. Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr2-05.pdf
S. Wallgren: Synskärpa på tre olika syntavlor, Hedin-Tavla enligt ISO-standard, datagenererade optotyper samt projektionssyntavla, I: Optik, nr. 11, 2005, s. 46-53, Optikbranschhen, Sverige. Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr11-05.pdf
K. Christensen: Øjenlidelser du møder i refraktionsrummet, I: Optikeren, nr. 1, 2006, Danmarks Optikerforening
Svend Rud Andersen: Oftalmoskopilinser, Oversigt over samt personlig erfaring med de mest anvendte, I: Oftalmolog, nr. 1, årgang 25, 2006, s. 21-22, 23, Oftalmolog, Sverige
S. Sahlström: Receptbelagda läkemedels påverkan på ögat, I: Optik, nr. 4, 2005, s. 47-50, Optikbranschen, Sverige Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr4-05.pdf
Dålig kunskab om symtom förvärrar ögonsjukdom, I: Optik, nr. 4, 2005, s. 52, Optikbranschen, Sverige, 2005 (1 s., ill.) Placering: K4121 Dål Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr4-05.pdf
A. Christensen: Glaucom i virkeligheden – set ud fra patientens side, I: Optikeren, nr. 1, 2006, Danmarks Optikerforening
L. Angaard: Working with the new technology, I: Optikeren nr. 2, 2005, s. 30-31, Norges Optikerforbund, Oslo. Web: www.optikerne.no/optikeren/Optikeren305.pdf
John Thygesen: Heidelberg Retina Tomograph (HRT II), I: Oftalmolog, nr. 1, årgang 25, 2005, s. 12-13, Oftalmolog, Sverige
M. Jaresand: Olika meningar om glaukom, I: Optik, nr. 2, 2005, s. 50-51, Optikbranschen, Sverige. Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr2-05.pdf
T. Johnsen: Lek med perimeteret - Peter Åsman, I: Optikeren, nr. 3, 2005, s. 30, Norges Optikerforbund, Oslo Web: www.optikerne.no/optikeren/Optikeren305.pdf
G. Vikesdal: Vurdering av fundus og perimetrimålinger ved glaukom, I: Optikeren, nr. 3, 2005, s. 32-33, Norges Optikerforbund, Oslo Web: www.optikerne.no/optikeren/Optikeren305.pdf
H. Eklund: Myopitendens hos tonåringar, et retrospektiv studie, I: Optik, nr. 11, 2005, s. 18-23, Optikbranschen, Sverige. Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr11-05.pdf
N. Mathisen, S. Sydnes: Hva med liver etterpå? Hvordan klarer de seg?, I: Statped nr. 4, 2004, s. 14-15, Statped, Oslo
Inger Lewandowski: Ingen mirakler med ny akupunktur, I: Optikeren, nr. 1, 2006, s. 24, Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=433&a=1
Inger Lewandowski: Skepsis fra øyelegene til akupunktur, I: Optikeren, nr. 1, 2006, s. 26-27, Norges Optikerforbund, Oslo. Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=463&a=1
T. Johnsen: Forskning på akupunktur og syn, I: Optikeren, nr. 1, 2006, s. 27, Norges Optikerforbund, Oslo. Web: optikeren.pdc.no/index.php?seksid=492&a=1
I. Lewandowski: Klassisk akupunktur behandler årsakene, I: Optikeren, nr.1, 2006, s. 28, Norges Optikerforbund, Oslo, Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=524&a=1
M. S. Jørgensen m.fl.: Job på særlige vilkår, Overblik over viden på området, Socialforskningsinstituttet (SFI), København, 2006 (83 s.) Web: www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2006/0605_Job_pa_sarlige_vilkar.pdf
Hvad mener brugerne om Synscentralens tilbud om støtte til arbejdspladsfastholdelse, Synscentralen, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, 2006 (77 s.) Web: www.aaa.dk/aaa/rapport_-_arbejdsfastholdelse.pdf
Hvad mener brugerne om det særlige revalideringstilbud til blinde og svagsynede?, Synscentralen, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, 2006 (24 s.) Web: www.aaa.dk/aaa/rapport_-_revalideringstilbuddet.pdf
S. Tielman: Handikappning & Normalisering, Om integration och marginalisering av anställ-da med funktionshinder, Centrum för handikappforskning, Uppsala Universitet, Sverige, 2003 (157 s.). Web: www.chr.uu.se/Tielman.pdf
A. Brown, P. McPhail: Twinkle. A musical stimulation video for young people with severe disabilities, Soundabout, Worminghall, UK, 2002 (14 min.) VIDEO
Hello! Visual stimulation Video, Oxfordshire Visual Impairment Service, Oxford, UK, 1993 (19 min.) VIDEO
N. Grice: Touch the Sun, a NASA Braille Book, The Joseph Henry Street Press, Washington, DC, USA, 2005 (67 s.)
L. Michaelsen: Handicappedes levevilkår, I: Lighedstegn, nr. 1, 2006, s. 14, Center for Ligebehandling af Handicappede, København
Bogserie om sociale netværk og handicap. Læs mere på web: www.ufch.dk.
L. Bårli: Golf for blinde og svaksynte, I: Raumnes, 9. juli 2005, Norge, 2005 (1 s.)
Evaluering af Funktionsevnemetoden, Styrelsen for social service, Odense, 2005 (140 s.) Web: www.social.dk/netpublikationer/2005/p5eva2311/pdf/publikation_ny.pdf
Michael Brambring: "Lessons" with a child who is blind. Development and early intervention in the first years of life, BCF Publications, Okemos, USA, 1998 (147 s.)
M. Siiner: Forestillingen om skam findes i danskernes hoved, Handicapportalen.dk, København, 2005 (3 s.)
M. Askeland: Strategiopplæring i multiplikasjon. Erfaringer fra metodisk opplegg med indre tale som pedagogisk virkemiddel, I: Spesialpedagogikk nr. 10, 2005, s. 27-31, Oslo
I 1936 udkom den populære amerikanske kogebog "The joy of cooking" ("Glæden ved at lave mad"), som stadig sælges i dag i opdaterede udgaver. Titlen blev en populær kliche, som også anvendes i andre bog-titler, fx "The joy of sex" fra 1972 og flere andre. Nu findes også "The joy of visual perception", en omfattende web-bog om visuel perception med mange spændende kapitler, links og gode illustrationer. Bogen er skrevet af psykologiprofessor Peter Kaiser fra York University i Canada. www.yorku.ca/eye
Den amerikanske forfatter og digter Stephen Kuusisto har bl.a. skrevet selvbiografien "Planet of the Blind", De Blindes Planet (The Dial Press, 1998). Han har været næsten blind siden han var spæd og beskriver i bogen sin egen vej til en selvidentitet som blind efter mange års forsøg på at leve som seende. I september 2006 udgiver han en opfølgning til sin første biografi, som får titlen "Eavesdropping. A life by ear" om at være med på en lytter og opleve verden gennem ørerne. Med bogen vil han blandt andet gerne slå et slag for kunsten at lytte – en kunst, som seende ofte glemmer, fordi synsindtrykkene skubber andre sanseindtryk til side. 4. juli i år lancerede Stephen Kuusisto en web-log på adressen www.kuusisto.typepad.com, hvor han dagligt eller i hvert fald jævnligt reflekterer over sit liv og begivenheder i verden. Man kan oprette sig som bruger og kommentere, hvad Kuusisto har skrevet. Notaterne i loggen er poetiske, tankevækkende og reflekterende, og enkelte har nærmest karakter af digte.
Hjemmesiden "Where the blind work" rummer artikler om en række blinde enkeltpersoner og deres arbejdsfunktioner. Artiklerne er alle fra 1995 og oprindeligt udgivet af et af de amerikanske blindeforbund, National Federation of the Blind (NFB). Her finder man bl.a. artikler om blinde lærere, en blind journalist og sågar en blind bankrøver. Siden indgår i netstedet "A blind net", som har som erklæret mål at give faktuelle og nyttige oplysninger om blindhed og bekæmpe fordomme. Som led i dette rummer netstedet også en række artikler om mulige opfattelser af blindhed. Det meste af materialet stammer fra NFB, og der mange artikler, bl.a. vedrørende brugen af "politisk korrekte" betegnelser for blinde og blindhed, som er et godt udgangspunkt for diskussion og debat. Om opfattelsen af blindhed: www.blind.net/bphiloso.htm. Om blinde og job: www.blind.net/bg500000.htm