Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap

Nyt om tilgængelighed

Svensk tilgængelighedscenter

I Sverige søger man nu at styrke indsatsen for et mere tilgængeligt samfund gennem oprettelsen af et nationalt center for tilgængelighed. Centret oprettes som en del af Handicapombudsmandsfunktionen, en statslig myndighed, der blev oprettet i 1994. Handicapombudsmanden har i den forbindelse fået øget sit budget fra 8 til 15 millioner svenske kroner. Tilgængelighedscentret skal have en koordinerende, støttende, rådgivende og igangsættende rolle i arbejdet med at gøre samfundet tilgængeligt. Der tænkes her ikke blot på den fysiske tilgængelighed, selv om den indgår som et vigtigt element, men også på tilgængeligheden af offentlige myndigheders information, fx i forhold til webdesign, skriftlig information i alternative formater, teksttelefoner m.m.

Illustration fra Handicapombudsmandens hjemmeside, hvor man kan læse både om ombudsmanden og om det nye tilgængelighedscenter: www.ho.se

Danske kommuner

Københavns Kommune vedtog i 2004 en handicappolitisk strategi med visioner og målsætninger for tilgængeligheden i byen. Strategien skal nu udmøntes i konkrete handleplaner. Københavns Kommune har her valgt en såkaldt Rutenetmodel, hvor man vil lægge et net af tilgængelige ruter ud over hele byen. Dette rutenet skal forbinde hovedfærdselsårer, butiksområder, stationer og busterminaler m.m. og skal være kendetegnet af farbare belægninger og kantstensovergange, akustiske signaler og niveaufri adgang til butikker, caféer, banker mv.

Planerne for tilgængelighed i København er beskrevet i hæftet "Den tilgængelige by", der findes som pdf på nettet: www.vejpark.kk.dk/publikationer/pdf/395_Den_tilgaengelige_by.pdf

Århus Kommune har beskrevet sine planer for fysisk tilgængelighed i hæftet "Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum". Her satses dels på fuld tilgængelighed i forbindelse med nybyggeri, dels på en gradvis fjernelse af eksisterende barrierer. Ved at "feje for egen dør" håber kommunen desuden at kunne inspirere private beslutningstagere til at etablere gode tilgængelige løsninger. Hæftet kan downloades fra Århus Kommunes netsted – linket er meget langt, så kontakt evt. Videncenter for Synshandicap for at få linket tilsendt per mail.

Det Radikale Venstre fremsatte i november forslag til Folketingsbeslutning om at sikre tilgængelighed for handicappede i de nye kommuner. Forslaget, som har betegnelsen B40, peger bl.a. på fysisk tilgængelighed af rådhuset og jobcentre jf. standarderne i Dansk Standard 3028 og – ikke mindst – på krav om tilgængelighed af alle kommunale hjemmesider, intranet og it-værktøjer jf. retningslinjerne fra Kompetencecentret IT for Alle. Forslaget har opbakning fra et flertal og er nu sendt i udvalgsbehandling.

Nye ISO-standarder på vej

Det tyske blad Die Gegenwart omtaler i nr. 1, 2006, et møde i september 2005 i dén arbejdsgruppe under den internationale standardiseringsorganisation ISO, der har med akustiske trafiksignaler og taktile belægninger at gøre. Her blev der udarbejdet et udkast til en ny ISO-standard for akustiske og taktile lydsignaler mht. lydsignalets varighed og frekvens, apparatets installationshøjde m.m.

Der er ganske stor forskel på de typer af signaler, der benyttes verden rundt (talebesked, melodistumper, fuglesang, bip-lyde m.m.), og netop på dette punkt tilstræbes ingen standardisering.

Det andet punkt, taktile markeringer, som også var temaet for den nordiske workshop, der omtales på side 10, bød på større vanskeligheder, da landene her står ret langt fra hinanden. I USA er nogle grupper af blinde og svagsynede ret afvisende over for taktile markeringer, mens man fx i Japan anvender taktile markeringer ganske meget, også i sammenhænge, hvor man formentlig ikke ville betragte dem som nødvendige fx i Danmark. Derudover stiller klimaforhold særlige krav, fx hensyn til snerydning i nogle regioner og afvanding i andre. Konklusionen for denne del blev følgende anbefalinger:

• Markeringer skal kunne opfanges med stok og fødder og skal have god visuel kontrast til omgivelserne.
• Der anvendes knopper til OBS!-markering og riller til retningsindikation – begge med en afstand mellem riller/knopper på 45-60 mm.
• Der skal skelnes mellem advarsels- og opmærksomhedsmarkering.
• Der etableres grundlæggende anbefalinger til særlige situationer som trapper m.m.
• Generelle anbefalinger vedrørende den tekniske installation af ledelinjer og -felter –men også behov for mere forskning.

Jobværksted i Vejle

Arbejdsformidlingen (AF) i Vejle-regionen har gode resultater fra et forsøg med et særligt jobværksted for jøbsøgende, der er synshandicappede, ordblinde, døve eller hørehæmmede. Jobværkstedet, som har fungeret i halvandet år, er indrettet i tilknytning til AF's jobbutik og har de særlige teknologiske hjælpemidler, der skal til for at give adgang til informationer om ledige job. Anbefalingen fra projektet i Vejle er, at de nye jobcentre i kommunerne som minimum indrettes med høretekniske hjælpemidler, elektronisk lup og oplæsningsprogrammet "Adgang for alle" på alle pc'er. Derudover bør der på udvalgte jobcentre være særlige jobværksteder som det i Vejle.

Læs mere om jobværkstedet på nettet: www.af.dk/sw3882.asp (se bl.a. pressemeddelelser fra januar 2006 og august 2004).

Scenekamera i Musikhuset

I et samarbejde med Dansk Blindesamfund og firmaet Tagarno Innovision A/S har Musikhuset Aarhus siden efteråret 2004 testet et nyt system, hvor et scenekamera gør det muligt for svagsynede at følge med i den visuelle del af forestillingerne i huset. Foreløbig er der tale om et pilotprojekt, og tilbagemeldingerne indtil nu har været positive.

Denne side er kapitel 14 af 19 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap".


© Videncenter for Synshandicap 2006