![]() ![]() |
|
|
Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap
Normalitet og afvigelseMarselisborgCentret var den 20. marts rammen om en konference med temaet "Normalitet –Afvigelse". Konferencen var arrangeret af NNRD.dk, det danske netværk under det nordiske handicapforskningsnetværk, Nordic Network on Disability Research. Konferencen havde omkring 60 deltagere. Historien om magtforholdPoul Duedahl, ph.d.-studerende ved Institut for Historie, Internationale studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, indledte konferencen med at give en indføring i temaet normalitet og afvigelse i historisk perspektiv. Poul Duedahl talte om, hvordan afvigere er blevet skabt og reproduceret fra antikken til nutiden, og hvordan marginaliseringer altid kan reduceres til ét eneste forhold, nemlig magtforholdet, hvor den, der har magten, udstikker spillereglerne. Forskning og undersøgelserHerefter blev der holdt otte foredrag i parallelle forløb. Her kunne deltagerne stifte bekendtskab med en række igangværende forskningsprojekter, ligesom der blev præsenteret resultater fra nyere undersøgelser. Kultur og patologiPer Solvang, Professor i Sociologi ved Universitetet i Bergen, Norge, afsluttede dagen med et oplæg om "Handicap mellem kultur og patologi". Per Solvang satte forståelsen af funktionshæmning i forhold til begreberne samfund, krop og kultur og perspektiverede disse forståelsestilgange til den handicappolitiske udvikling i Skandinavien. Supplerende læsningMan kan læse mere om konferencen på www.nndr.dk/dk/conference2006.htm, hvor foredrag og PowerPoint-præsen-tationer er tilgængelige. Generelt om NNDR: www.nndr.dk Om det danske undernetværk: www.nndr.dk/dk Kilde: NNDR.dk Nyt, april 2006
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 7 af 19 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap". |
|