Videncenter for Synshandicap

Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

PROJEKTNYT: SOCIAL KOMPETENCE

Se baggrund og tidligere omtale i Synshandicap nr. 4-2003, 1-2004, 3-2004 og 2-2005.

Kontaktperson:

  • Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap, tlf. 39 46 01 01 bnj@visinfo.dk

Projektet om social kompetence har bestået af en række delprojekter, som alle har beskæftiget sig med børn/unge og skole/ uddannelse.

Udgivelser i Projekt om Social Kompetence.

Bestillingsoplysninger findes i artiklen herover.

Omslag: Over muren Omslag: Synshandicap og gruppearbejde Omslag: Synshandicap og gruppearbejde i Folkeskolen Omslag: amtale, refleksion og anerkendende relationer

Det gode eksempel

I nyhedsbrevet har der tidligere været omtale af rapporteringen fra delprojektet "Det gode eksempel" i bogen "Over Muren. En undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige –og hendes klassekammerater" (Synshandicap nr. 2, 2005). Bogen koster 100 kr. og kan bestilles hos Hans Nørgaard, tlf. 53 87 72 13, hn@sc.stam.dk eller hentes som pdf hos Storstrøms Amt: www.visus.dk/Artikler_Pjecer/over_muren.pdf

Gruppe- og projektarbejde

I delprojekt om "Gruppe- og projektarbejde" er der udgivet to pjecer. Den ene pjece er udgivet af Studieservice ved Institut for Blinde og Svagsynede og har titlen "Synshandicap og gruppearbejde". Pjecen er henvendt til unge synshandicappede studerende på kompetencegivende uddannelse. Pjecen giver råd om, hvordan

man som synshandicappet studerende bliver en aktiv deltager i gruppe- og projektarbejde, som er meget udbredt på uddannelserne. Desuden henvises der til forskellige vidensressourcer, som synshandicappede studerende kan benytte. Pjecen kan bestilles hos studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, tlf. 39 45 23 63, e-post bjo@ibos.dk og kan desuden hentes som pdf på www.ibos.dk/adm/Publikationer/Gruppearbejde.pdf

Den anden pjece, "Synshandicap og gruppearbejde i Folkeskolen" er udgivet af Videncenter for Synshandicap og skrevet i samarbejde med flere fagfolk. Pjecen er målrettet folkeskolens faglærere, som skal medvirke til, at den synshandicappede elev integreres i de mange former for gruppearbejde, der anvendes i undervisningen. Pjecen kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap og vil efter sommerferien også kunne hentes på Videncentrets hjemmeside.

Konkrete forløb i klasser

Dette delprojekt er afsluttet efteråret 2005, og den afsluttende projektrapport er på trapperne. Rapportens titel er "Samtale, refleksion og anerkendende relationer. Projektrapport om social inklusion og kompetence i fem folkeskoleklasser med en synshandicappet elev". Den udgives af Videncenter for Synshandicap.

Dette pilotprojekt blev etableret efter ønske fra Synskonsulenternes Samråd, som ønskede viden og metode, der kunne give indsigt i, hvordan social kompetence kan konkretiseres i undervisningen og rådgivningen. Formålet var via undervisning og praksis at sætte fokus på, hvordan "den voksne" – lærer eller synskonsulent – i forhold til den synshandicappede elevs skolegang kan medvirke til at skabe den rummelighed i skolen, som projektet anser som en forudsætning for den enkelte synshandicappede elevs muligheder for at udvikle social kompetence. Pilotprojektet har derfor primært fokuseret på synskonsulenternes og lærernes funktioner, relationer og roller i forbindelse med etableringen af rummelighed og inklusion.

Projektrapporten færdiggøres efter sommerferien og kan forudbestilles ved henvendelse til Videncentret. Umiddelbart efter udgivelsen vil den desuden dukke op under punktet "Publikationer" på Videncentrets hjemmeside.

Afsluttende Projektkonference

Videncenter for Synshandicap afholder slutkonference for delprojekterne under rammen Social Kompetence mandag den 25. september 2006 kl. 10-16 på Radisson SAS H. C. Andersen Hotel i Odense. Deltagelse koster kr. 300,-.

Nærmere oplysning og tilmelding

Videncenter for Synshandicap Tlf. 39 46 01 01 visinfo@visinfo.dk


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side er kapitel 4 af 19 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap".


© Videncenter for Synshandicap 2006