Kommunalreformen flytter rundt med de nuværende amtslige synsrådgivninger og landsdækkende institutioner. Videncenter for Synshandicap har derfor i samarbejde med Dansk Blindesamfund udarbejdet en kortfattet oversigt over, hvor disse rådgivningstilbud er placeret per 1. januar 2007.
De nye storkommuner skulle i februar meddele Indenrigsministeriet, hvilke amtslige institutioner og tilbud kommunerne ville overtage. Dette berørte også fremtiden for de amtslige synsrådgivninger. Det billede, der tegner sig, er, at ca. halvdelen af de nuværende rådgivninger fortsætter under regionerne, mens den anden halvdel overtages af kommuner.
Oversigten viser fordelingen. Det rejser naturligvis en del overvejelser om, hvordan opgavefordelingen bliver mellem kommunale og regionale rådgivninger, og hvordan de kommuner, som ikke har en synsrådgivning i regionen, kan benytte en anden kommunes rådgivning, rådgivningen fra en anden region osv. Men basalt er det, når 1. januar 2007 oprinder, af stor interesse for alle synshandicappede brugere, hvor rådgivningen er lokaliseret, og hvordan man som bruger får adgang til rådgivningen.
Det vil resten af 2006 forhåbentlig give svar på. Foreløbig er det tankevækkende, at ingen af de store "gamle" bykommuner Ålborg, Århus og Odense har overtaget synsrådgivningerne fra amterne. Det er endnu ikke muligt at få oplyst, hvor synsrådgivningerne placeres i relation til forvaltningerne i kommuner og regioner.
De landsdækkende institutioner på synsområdet kommer igennem strukturformen på forskellig vis. Synscenter Refsnæs, som består af tre institutioner (skole, rådgivning samt bo & fritid), er endnu ikke endeligt placeret. Instituttet for Blinde og Svagsynede fortsætter med en driftsoverenskomst med Københavns Kommune mens Videncenter for Synshandicap fortsætter som selvejende institution, men nu under Socialministeriet/VISO.
- bnj
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har påbegyndt et evalueringsprojekt, der skal se på, hvordan handicappede brugere kommer til at mærke kommunalreformen – og hvad der ligger bag de eventuelle ændringer, som brugerne oplever. Projektet løber frem til udgangen af 2010. Evalueringen søger løbende at skabe resultater, der kan bidrage til, at kommuner, regioner og stat eventuelt kan justere deres udvikling af ydelser og tilbud samt deres kompetencer og samarbejde. www.akf.dk
Status pr. 1. april 2006 Oversigten er udarbejdet af Dansk Blindesamfund og Videncenter for Synshandicap og revideres løbende af Videncenter for Synshandicap, som gerne modtager oplysninger om ændringer.
Ifølge Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. fra 1995 skal kommunerne tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år. Fra 2005 er det præciseret i loven, at der skal tilbydes mindst to årlige besøg, men at kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Allerede inden loven trådte i kraft, var flere kommuner begyndt at gennemføre disse forebyggende besøg.
Værktøjskasse
Videnscenter på Ældreområdet har nu lanceret en værktøjskasse med redskaber til dokumentation i forbindelse med hjemmebesøgene. Dokumentationen kan dels anvendes til at dokumentere indsatsen og dens effekt over for beslutningstagerne, dels som grundlag for en videreudvikling af tilbuddet generelt og endelig som et praktisk redskab i det daglige sagsarbejde og opfølgning over for den enkelte borger.
Redskabet er udviklet i samarbejde med Konsulent- og Formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation og otte kommuner i et projekt med følgende delmål:
at få kortlagt, hvordan forebyggende hjemmebesøg dokumenteres i otte udvalgte kommuner
at analysere krav og indhold til en værkstøjskasse til selvevaluering og dokumentation
at udvikle og afprøve relevant dokumentationsværktøj.
Konference
Værktøjskassen blev officielt lanceret på to konferencer med enslydende program i november 2005 og februar 2006. Referat af konferencen i november samt elektroniske udgaver af foredragsholdernes overheads og Power Pointpræsentationer findes på Videnscentrets hjemmeside, www.aeldreviden.dk.
Knud Erik Jensen og Eva Jepsen: Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Værktøjskasse med vidensproducerende arbejdsformer for de forebyggende hjemmebesøg (2005)
Bestilling: Videnscenter på Ældreområdet, tlf. 39 40 10 10, mail@aeldreviden.dk. Pris 50 kr. forsendelse. Kan desuden downloades gratis fra www.aeldreviden.dk (vælg "Fagområder" i menuen til venstre og herefter "Forebyggelse").
Det Landsdækkende Synsråd besluttede på et møde den 30. marts 2004 at fastlægge fælles nationale kvalitets- og kompetencekrav omkring undervisningen af enkeltintegrerede blinde og svagsynede elever og studerende i uddannelsessystemet. Hensigten er at formidle en fælles og ensartet anbefaling til undervisningsområdet – herunder især kommunerne (Kom-munernes Landsforening) og Undervisningsministeriet.
En arbejdsgruppe har udarbejdet et notat med titlen "Fælles nationale kvalitets- og kompetencekrav omkring undervisningen af enkeltintegrerede blinde og svagsynede elever og studerende i uddannelsessystemet." Notatet er godkendt af Det Landsdækkende Synsråd, som herefter arbejder videre med opfølgning på notatets anbefalinger.
Arbejdsgruppen anbefaler:
Notatet kan læses på www.ibos.dk/adm/DLS/ Rapporter/NOTATver2(2).doc
– Bendt Nygaard Jensen
Efter en vellykket tur til Færøerne i 2005 har Blindecenter Bredegaard i år valgt at udforske Danmarks sydligste del:
Invitation
Aktivitetslejren finder sted fra 14.-18. august på Hohenwarte, en stor forsøgsgård, der i dag er feriecenter. Primærdeltagerne er mobile blinde/svagsynede/funk-tionshæmmede, så der beregnes 1 ledsager pr. deltager. Der er plads til 12 primærdeltagere og en medarbejder fra Videnscenter for Handicapidræt. Vi håber at se deltagere fra hele Danmark. Turen arrangeres i samarbejde med Handicapidrættens Videnscenter og med sparring fra Bofællesskabet Hindhøjen i Hinnerup. Aktiviteterne? At vade i havet, sand og sol, fuglestemmer, hestevognstur, besøg i Tyskland, Rømø, Møgeltønder, nattur i Tingdal Skov og andre ting, der kan give oplevelser og udfordringer, man ikke får til daglig. Prisen ligger ikke helt fast, men bliver maks. 2.500 kr. inkl. oplevelser og næsten fuld kost. Man finder selv en ledsager og sørger selv for transport til og fra Sønderjylland.
Tilmelding og information:
Tilmelding senest 1. juni. Yderligere information: Blindecenter Bredegaard Jane Walter Hansen bgergo@fa.dk Tlf. 48 48 05 93 tryk 227
På hjemmesiden www.blindehjemmetbredegaard.dk kan man læse om sidste års tur til Færøerne – skriv "Færøerne" (uden anførselstegn) i søgefeltet i øverste venstre hjørne af skærmen.
Langt de fleste, der får fjernet et øje pga. sygdom eller ulykke, opnår god synsfunktion med det tilbageblevne øje efter operationen. Men det at miste en del af sin krop, fx et øje, er ofte en traumatisk oplevelse, især hvis der er tale om en akut operation, og det kan betyde, at den psykiske tilvænningstid er væsentligt længere end den fysiske. Dette spørgsmål er imidlertid ikke særlig godt undersøgt, og det var en af grundene til, at Susanne Leed Henriksen valgte det som temaet for sit speciale på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i efteråret 2005.
Titlen på specialet er Mennesker, der har fået fjernet et øje. Hverdagslivet og den professionelle indsats. Susanne Leed Henriksen, som har været sygeplejerske i 12 år, fokuserer på, hvordan mennesker, der har fået bortopereret et øje, oplever og håndterer deres nye hverdagsliv.
Ud over litteraturstudier er undersøgelsens kerne interview med seks informanter, som er opereret i 2002 og 2003, dvs. for 4-5 år siden. Undersøgelsen viser bl.a., at alle informanterne oplyser, at de stort set har bevaret deres tidligere aktivitetsniveau, og at de har vænnet sig til deres nye livssituation. Der har været en del praktiske ting at vænne sig til, fx i forbindelse med arbejde, bilkørsel samt sport og andre fritidsaktiviteter, men det er altså lykkedes.
Informanterne nævner flere punkter, som de kunne tænke sig at have været bedre informeret om. Fx om rådgivningsmuligheder eller mulighed for at gå på nedsat arbejdstid i en periode, om problemer med protesen – eller om det vigtige valg af akryl- eller glasprotese.
Flere gav udtryk for, at det ville have gjort en stor forskel at kunne tale med en anden, der har været igennem det samme. En enkelt har efterfølgende haft en sådan samtale: "Åh, hvor var det dejligt at snakke med hende. Og se en, der havde fået lavet det samme (...). Så man ikke føler, at jeg er den eneste i verden, der har fået lavet det." Ingen har dog lyst til at være medlem af en patientforening, men ville altså godt have talt med andre i tiden lige før og evt. lige efter operationen.
Næsten alle tager protesen ud for at rense den sjældnere end anbefalet, fordi det er besværligt, fordi de er bange for at tabe protesen, så den går i stykker, eller fordi de ikke kan lide at se deres egen øjenhule. I stedet har de selv fundet andre måder at rense protesen på.
Specialet giver nogle anbefalinger til sundhedspersonalet, især om et mere dialogbaseret informationsforløb, hvor patienten i højere grad får besvaret udtalte og uudtalte spørgsmål. Det står også klart, at muligheden for kontakt til andre i samme situation ville være en stor hjælp i forhold til beslutningsprocessen før operationen samt tiden efter.
Bestilling:
Efter aftale med Susanne Leed Henriken kan specialet bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap.
Forlaget Klematis har udgivet en oprindeligt østrigsk børnebog, som handler om en lille piges møde med en blind mand. Via dette møde stilles de undrende spørgsmål, som seende har. Den blinde mand og handlingen giver barnet og læseren gode svar om blindhed, førerhunde, hvordan blinde færdes og orienterer sig, fritidsaktiviteter (fx biografture og sport), anvendelsen af de andre sanser, brug af computer og punktskrift osv.
I et lille drama, hvor den blinde mand hjælper pigen med at finde forældrene igen, får man på få sider med kort tekst og gode illustrationer formidlet et positivt billede af, hvordan blinde klarer livets forskellige udfordringer. Den uproblematiske måde, hvorpå bogen skildrer den blinde mands færdigheder og kompetence er måske nok lidt for idealiseret i forhold til virkeligheden. Men det må nok tilskrives, at bogen er et lille fiktivt drama. Småbørn vil naturligt identificere sig med en lille pige, som er blevet væk fra forældrene.
Jeg ser med mine hænder. Af Franz-Josph Huainigg. Udgivet på dansk i 2005 af Klematis www.klematis.dk Illustrationer: Verena Ballhaus
I det foregående nummer af "Synshandicap" gjorde vi opmærksom på hjemmesiden for Foreningen af Svagsynsspecialister (www.svagsyn.net). I den forbindelse omtalte vi foreningen som nystiftet. Det er lidt af en tilsnigelse, som Peter Smaakjær, afdelingsleder på Tale-Høre-Syn i Vestsjællands Amt gør opmærksom på, idet foreningen er stiftet 25. maj 1997.
1. oktober 1999 blev den første talende kontantautomat i USA sat op på San Franciscos rådhus. I dag anslås det, at der er mellem 30.000 og 40.000 talende kontantautomater i USA. Maskinerne er forsynet med et stik til almindelige hovedtelefoner, så andre ikke lytter med. I nogle tilfælde er det desuden muligt at slå skærmen fra, så man heller ikke bliver kigget over skulderen.
Talende automater bliver således mere og mere almindelige i USA. Det skyldes en kombination af lovgivning og markedskræfter. ADA, Americans with Disabilities Act, er den lov, der beskriver handicappedes rettigheder i USA, herunder tilgængelighedskrav til forretninger m.m. Her slås det bl.a. fast, at kontantautomater skal gøres tilgængelige, så synshandicappede kan anvende dem uden assistance. Samtidig er mange banker interesserede i at fastholde eller tiltrække også synshandicappede kunder ud fra en rent konkurrencemæssig betragtning.
Ud over USA er maskinerne udbredte i Canada og Australien, og i sommeren 2005 blev de første maskiner installeret i New Zealand. I Europa er det gået knapt så stærkt. Først i 2005 blev Europas første to talende kontantautomater installeret, i Glasgow, Skotland og Belfast, Nordirland. Siden er der opstillet to lignende automater i England, men der er altså stadig langt mellem snapsene. Måske vil den britiske lov mod diskrimination af handicappede eller fremtidige EU-direktiver ændre på situationen.
Birmingham, en engelsk by med ca. 1 million indbyggere, lancerer i maj i år et nyt informationssystem for blinde. Systemet består af 60 talende skilte med tilhørende højttalere, der giver hjælp til at finde offentlig transport, indkøbsmuligheder og offentlige bygninger. Grundlaget er den såkaldte REACT-teknologi, som er udviklet af Royal National Institute of the Blind (RNIB). De indtalte beskeder er udviklet med deltagelse af en gruppe synshandicappede projektdeltagere. For at benytte de talende skilte skal man have et særligt kort, der aktiverer dem. Brugeren kan efter behov tænde eller slukke for kortet.
Senere er det meningen, at systemet skal gøres flersproget, så man som bruger køber et kort, der aktiverer det valgte sprog. Kortene kommer til at koste omkring 25 pund eller cirka 250 kr. hver, og de drives af batterier, der har en levetid på omkring to år. Mindre omfattende systemer af samme type er i funktion i de engelske byer York og Leeds.
Læs mere om Birminghams system på dette link: www.birmingham.gov.uk/wayfinder.bcc
Den tyske by Dresden har for nylig lanceret et system, så blinde ved hjælp af en sender, der er lidt større end en æske tændstikker, kan aktivere et talende skilt på busserne. Systemet kaldes BLISS og stammer oprindeligt fra Prag, hvor det har været i brug i nogle år.
Senderen koster 90 euro eller cirka 670 kr. Ved hjælp af senderen kan brugeren også give chaufføren besked om, at der er en handicappet, der
gerne vil med, hvorefter chaufføren standser bussen og åbner alle døre.
Endelig er der et fælles ledelinjekoncept på danske banegårde og stationer. Ledelinjerne på disse for synshandicappede så væsentlige trafikknudepunkter har altid enten været præget af mangel på ledelinjer eller en blanding af mange forskellige løsninger fra station til station. Ved beslutning i Finansudvalget i maj 2004 blev der bevilget 2 millioner kroner fra Trafikministeriet til et udviklingsprojekt vedrørende brug af ledelinjer i Banedanmark, S-tog og DSB og efterfølgende etablering på en række stationer. Projektet sigtede mod at fastlægge en fælles designnorm for udendørs og indendørs ledelinjer på stationer på tværs af ejerforhold. Udviklingsarbejdet med testning m.m. er rapporteret i 2005. Oplysninger om rapporten findes til sidst i artiklen.
I rapporten beskrives udviklingsarbejdet, hvor et rådgiverteam via nettet, Banedanmark, S-tog, DSB, Dansk Center For Tilgængelighed og Dansk Blindesamfund har undersøgt, hvilke ledelinjer der anvendes i Danmark og i udlandet. Rådgiverteamet har desuden undersøgt, hvilke kravsspecifikationer og vejledninger der findes i Danmark for udlægning af ledelinjer, og indhentet oplysninger om eksisterende ledelinjer i Danmark og andre lande med sammenligneligt klima. I rapporten er disse oplysninger samlet i en materialeliste (afsnit 06) med foto, oplysninger om producent, fordele og ulemper ved ledelinjerne m.m.
Til projektet var knyttet en Styregruppe og en Arbejdsgruppe med repræsentanter fra DSB, Banedanmark, Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger, Dansk Center for Tilgængelighed samt Dansk Blindesamfund. På en fælles studietur har de to grupper registreret og diskuteret udvalgte ledelinjer, og ledelinjerne er afprøvet af en blind person med hvid stok på stedet.
Der er etableret kontakt med Sverige og Norge, hvor der er større forskningsprojekter om ledelinjer under udarbejdelse. Den foreløbige erfaring i det svenske projekt (som foregår i Lund) tyder på, at "en ledelinje af en vis bredde (mellem 63-70 cm) med sinusbølger eller fingre (aflange marcipanbrød lagt ved siden af hinanden) er de mest brugbare."
I rapporten konkluderes det, "at der ikke er fundet en ideel ledelinje, der opfylder kravene til kontrast, lyd, følbarhed eller drift og vedligehold. Styre- og arbejdsgruppen har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en prototype, der opfylder nogle opstillede krav til fremtidens ledelinje." Der udarbejdes derfor tre forskellige prototyper, en sinusmodel, en fingermodel og en model med knopper. De tre prototyper udformes i forskellige længder og bredder i beton og tegl. Prototyperne udlægges på et asfaltareal og afprøves af en gruppe blinde (med forskellige former for synsnedsættelse) samt kørestols og rollatorbrugere.
På baggrund af studieturen og studier af det indsamlede materiale om de udenlandske erfaringer opstilles der i rapporten en række generelle anbefalinger, som søges udmøntet i de nye prototyper, som nu skal testes.
De nye ledelinjer kan mærkes og ses på bl.a. Hellerup Station (1 perron), Høje Tåstrup (i forhal), Østerport Station (indgang ved Folke Bernadottes Alle, forplads), Fredericia Station (for-plads), Hedensted (perron), Vedbæk Station samt Tommerup station (forplads).
Fra 1. juni 2006 vil følgende andre stationer blive inddraget: Sindal Station (forplads), Randers Station (forplads), Hjørring Station (forplads) og Skanderborg Station (udgang til perron).
Læs selv rapporten: Rapport vedrørende: Fælles ledeliniekoncept for DSB, Banedanmark og S-tog.
Findes på www.dsb.dk. Under punktet "Produkter og service" vælges "Service i toget og på stationen". Herved fremkommer en række nye punkter – projektrapporten findes som selvstændigt punkt under "Handicap-service".
Luk øjnene, luk lydene ude, brug fingrene og deltag i døvblindes kunstkonkurrence. Skab et kunstværk, der kan opleves med andre sanser end syn og hørelse, og som beskriver, hvordan verden opleves uden syn og hørelse.
For at markere foreningens 20 års fødselsdag i 2007 vil Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) uddele en kunstpris, som skal være med til at åbne omgivelsernes øjne for, at kunst kan opleves med andet end syn og hørelse. Man kan indsende kunstværker til konkurrencen frem til udgangen af 2006, og alle kan deltage i konkurrencen. Vinderen af FDDB's kunstpris offentliggøres i forbindelse med foreningens 20 års fødselsdag i 2007. Med prisen følger en gave til en værdi af 5.000 kr.
Yderligere oplysninger: FDDB, tlf. 36 75 20 96, teksttlf. 36 48 50 96, fddb@fddb.dk, www.fddb.dk
(Foto: Pia Hesse)
EBU, (European Blind Union, sammenslutningen af europæiske blindeforbund), har besluttet at afholde en essay-konkurrence om punktskrift. Konkurrencen har som mål at fremme punktlæsning og -skrivning og at forbedre deltagernes livskvalitet. Der er foreløbig nedsat en konkurrencekomite med følgende medlemmer: Mokrane Boussaid (Frankrig, leder af EBU), Birgitta Blokland (Holland) og Colin Low (Storbritannien, formand for EBU).
En lignende konkurrence blev afholdt af World Blind Union i 2000. De ti prisvindende essays fra denne konkurrence er udgivet i hæftet "What braille means to me", som findes på følgende adresse: http://www.worldblindunion.org/appdocumentos/ingles/What Braille means to me.doc
Året ud tilbyder Experimentarium i Hellerup en helt særlig oplevelse i samarbejde med Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde og Svagsynede samt Spastikerforeningen. Sammen med syv andre besøgende bliver man lukket ind i rum, hvor alt lys er lukket ude. Her bevæger man sig rundt i miljøer, man kender fra hverdagen, ved hjælp af en stok, sine sanser og en blind guide. Hele oplevelsen varer i cirka 50 minutter. Tidsbestilling nødvendig. Nærmere oplysninger: www.experimentarium.dk.
Foto: HKH Prinsesse Alexandra ved åbning af udstillingen. Infrarød optagelse. (Fotograf: Magnus Slyngborg Andersen).
(Af Dorte H. Silver)
Under overskriften "Tag en sag, og lad den vandre" satte Huseby Kompetansesenter i Oslo i marts fokus på voksne synshandicappede og hjælpesystemet. Over to dage blev der gennem mange spændende foredrag kastet lys på forskellige aspekter af det store tema, fra forvaltningsetik og sagsbehandling over effektmålinger til den enkeltes håndtering af de psykiske tilpasningsprocesser ved et gradvist opstået synshandicap og overvejelser om livskvalitet.
På Husebys hjemmeside (www.statped.no) findes de fleste af foredragene som lydfiler og/eller som manuskripter. Ligeledes er overheads eller powerpointpræsentationer lagt ud. Aktuelt ligger linket til omtalen af fagdagene på forsiden af netstedet
Nogle af foredragene handlede om krav til god sagsbehandling og tilpasning til nye strukturer og regler. Selv om der selvfølgelig er tale om norske forhold, som ikke umiddelbart kan overføres fuldstændigt til danske forhold, er der mange paralleller i udviklingen.
Ifølge norsk lov har alle personer med langvarige og sammensatte behov for hjælp ret til at få udarbejdet en individuel handleplan. Ordningen kræver udpegning af én ansvarlig leverandør, en kortlægning af problemet, et forpligtende samarbejde om at sikre koordination samt et plandokument, som dokumenterer resultatet af den afklaringsproces, der er kernen i ordningen. (Se Trine Normanns foredrag).
Per Fugelli diskuterede normalitet og livskvalitet. Han beskrev normbegreber som flygtige, menneskeskabte konstruktioner, der forandrer sig i tid og rum – og som især er fastlagt af dem, der på et givet tidspunkt har magten. Han foreslog, at ordet "funktionshæmmet" erstattes med "midlertidigt frihedsberøvet". Heraf fremgår det, at ansvaret for denne frihed findes i politikken og de samfundsmæssige rammer.
I den aktuelle samfundsudvikling så han både socialmedicinske engle og ditto dæmoner. Englene, de gode kræfter, er en stigende vægt på individualitet med plads til anderledeshed og mangfoldighed. De socialmedicinske dæmoner er et samtidigt fokus på præstationer og perfektion.
Joar Braksted, som er lærer og sociolog samt tidligere formand for Norsk Forening for Albinisme, beskrev den handicappedes situation som en flerfrontskrig med forskellige forventninger fra fx forældre, kammerater, lærere, hjælpesystem og andre handicappede. I denne krig har forældrene ofte en urimeligt svær rolle som støttetropper uden den nødvendige erfaring og kompetence.
Et eksempel på de forskellige fronter:
"Stakkars deg da gutten min, her skal du få ti kroner fordi du ser så dårlig!"
"Slutt å fingre med alt gutt! Har du ikke lært hjemme at du ikke skal røre ting i butikken?"
Disse modstridende forventninger kan føre til vrede og frustration, som komplicerer de identitetskriser, som er almindelige under opvæksten. På længere sigt kan de føre til enten stærk selvhævdelse og stort markeringsbehov eller resignation og tilbagetrækning.
Braksted beskrev foreningsarbejde (som på norsk meget betegnende kaldes "ligemands-arbejde") som en pause fra krigen med vidensudveksling på erfaringsniveau: Ligemandsnetværk er unikke for fagmiljøer som arena for feltarbejde, fordi de har overblik over den reelle førstehåndserfaring med den aktuelle funktionsnedsættelse. Signaler herfra giver vigtige retningslinjer om, hvilke områder der har brug for forskning og udredning. Ligemandsarbejde og fagmiljøer står i et dialektisk afhængighedsforhold til hinanden."
Afslutningsvis siger Braksted: "Som funktionshæmmet må man tidligst mulig indse, at: Man er selv ansvarlig for at udvikle en egen personlighed og et eget selvbilde. Man må være åben og ærlig over for sig selv og andre. Man må også lære sig selv at kende ved at finde sine egne grænser og være bevidst om, at dette kan være smertefuldt."
Erik Høydahl, der arbejder som headhunter, fortalte om at "komme ud af skabet" som synshandicappet midt i et karriereforløb. Han har retinitis pigmentosa og har i mange år holdt sit synstab mere eller mindre skjult for venner, kolleger og kunder, men efterhånden udviklede det sig, så han fx blev nødt til at bruge hvid stok og ikke længere kunne dække sig ind ved det, han selv kaldte snydetricks og dårlige undskyldninger.
I et meget åbenhjertigt og humoristisk foredrag fortalte han om omgivelsernes reaktioner og om at opdage, at trickene måske ikke var så effektive alligevel. Som da han siger til en af vennerne, "Nå, så står du der og har pludselig fået dig en blind kammerat," og vennen svarer, "Mig?! Jeg har haft en blind kammerat i over tyve år!" Erik Høydahls foredrag ligger som lydfil på hjemmesiden.
Unn Ljøner Hagen fra Norges Blindeforbund talte om den manglende integrering af synshandicappede på arbejdsmarkedet: 90 % af alle blindblevne presses ud af arbejdsmarkedet. Selv om problematikken lyder vældig bekendt for en dansk tilhører, mente Hagen, at situationen var endnu vanskeligere i Norge, fordi landet ikke er medlem af EU, idet EU ifølge Hagen sætter en højere standard for integrationen af handicappede, bl.a. på arbejdsmarkedet. Hvor man i EU-sammen-hæng diskuterer handicappede som en uudnyttet ressource, er situationen en ganske anden i Norge. En af årsagerne er ifølge Hagen, at der mangler et nationalt kompetencecenter med et reelt erfarings- og vidensgrundlag.
Der er dog forsøg på at forbedre situationen. Blandt andet er der forsøg i gang med "brugerpas", som er en aftale, den enkelte handicappede kan lave med hjælpemiddelcentralen. Medbrugerpas får man større indflydelse på valget af hjælpemidler og lettere adgang til afprøvning, udskiftning og reparation. Der er også en statslig målsætning om, at 5 % af alle statsansatte skal være handicappede, men kriterierne er ifølge Hagen så vage, at der formentlig ikke i særligt omfang bliver tale om personer med egentlige funktionsnedsættelser.
Hagen ser en mulighed i at inddrage fagforeningerne, som tidligere har været på banen som fortalere for, at forældre til udviklingshæmmede fik mere støtte i hverdagen.
Hvad skal der til for at skabe succes i skoleforløbet? Inger Larsen og Jorun Hauge tog udgangspunkt i de tre faktorer, som Dean Tuttle pegede på:
I forhold til en god overgang fra barn til ung til voksen kræver det en styrkelse af erhvervs- og uddannelsesvejledningen, retten til at vælge og særlige udfordringer at lære af.
Seniorforsker Reiar Berge, Rehab-Nor, fortalte om et følgestudium og en brugerundersøgelse af personer med nedsat syn, der har gennemført en videregående uddannelse og enten søger eller er i arbejde.
Det politiske mål er fuld deltagelse og ligestilling, men alligevel har mange svært ved at komme i arbejde. Undersøgelsen sigtede mod at afdække flaskehalsene og pege på forbedringspunkter – hvor er de tuer, der vælter læsset?
Undersøgelsen viste, at både arbejdsgiver og -tager oplevede hjælpemiddelforsyningen som problematisk. I én sag vurderede Rehab-Nor i et internt notat: "Vi vil hævde, at hjælpemiddelcentralens håndtering af denne sag normalt ville være mere end tilstrækkelig til at forhindre, at den unge arbejdssøger kom i arbejde på den aktuelle arbejdsplads." En anden forhindring, der blev peget på, var transportforhold, og endelig oplevede mange, at det var krævende at etablere sig socialt.
De foreslåede forbedringer går især på kontinuitet og koordination i rådgivningen.
Magne Lunde, som har stiftet firmaet Media LT, kastede et kritisk blik på selvstændighedsidealet.
Som synshandicappet lønmodtager eller erhvervsdrivende må man være bevidst om de fordele, ens funktionsnedsættelse kan give – og ærlig om de begrænsninger, den også indebærer. Fordelene kan fx være særlig indsigt, erfaringer med alternative (ofte kreative) løsninger, dvs. gode evner til problemløsning og en innovationskraft, som lader sig overføre til andre områder.
For at klare opgaverne og have et godt og meningsfuldt liv må man prioritere sin tid og sine kræfter og satse på mestring for meningens skyld, ikke for mestringens skyld. Selv om man er blind, behøver man jo ikke være usynlig, og megen "mest-ring" handler måske i virkeligheden mest om ikke at skille sig ud.
Magne Lundes firma Media LT (www.medialt.no) arbejder med IT, bl.a. DAISY-bøger, pckørekort samt leg og spil til pc og har netop lanceret et nyt, digitalt atlas for blinde. Desuden er firmaet bl.a. involveret i et EU-projekt om beskæftigelse og et udviklingsprojekt i Bhutan.
Hvad er det, der giver succes i mødet med arbejdslivet, når man har nedsat funktionsevne? Dette spørgsmål var udgangspunktet for et projekt under Norges Blindeforbund, som Berit Holmlimo fortalte om. Her spurgte man synshandicappede, som var i beskæftigelse, hvad de selv vurderede som den vigtigste faktor, og man spurgte arbejdsgiverne, hvad de vurderede som det vigtigste.
På baggrund af svarene gav Holmlimo følgende råd:
Som eneste ikke-norske foredragsholder deltog Lone Dyekjær, Instituttet for Blinde og Svagsynede med en workshop om Danskværkstedet, som er Instituttets særlige tilbud til flygtninge og indvandrere.
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
På www.inclusive.com/AT_boogie/at30.swf finder man en festlig musikvideo om hjælpemidler. Videoen vandt to priser i 2005 ved Superfest, som er en international festival for handicapfilm. Filmen er selvfølgelig forsynet med en verbal beskrivelse af billederne for blinde, som man kan vælge til eller fra efter behov og ønske.
En anden prisvinder om tilgængelighed findes på www.ad-awards.com/inc/video.swf?id=104. Videoen er ikke forsynet med verbal billedbeskrivelse, så den henvender sig kun til seende. Der er tale om en humoristisk lille film, der sætter tilgængelighed ind i en ny sammenhæng, der måske kan få en prås til at gå op for dem, der tror, tilgængelighed er en slags ekstra pynt. I filmen ser man en række scener fra en verden, der er indrettet snævert til specifikke handicapgrupper – fx taler bankmedarbejderen kun tegnsprog, og alle bøgerne i biblioteket er på punktskrift, hvilket giver de henholdsvis seende og hørende store problemer.
Erling Pedersen, Århus Synscentral og Allan Bergmann Jensen, Tale-høre-syn, Slagelse har sammen udarbejet et undervisningsmateriale om synskompensering i it-programmer. Der er både tale om specialprogrammer som ZoomText og om almindeligt udbredte programmer som Word og Internet Explorer. I materialet gennemgås mulighederne for at brugertilpasse visninger, markører m.m. Materialet er overskueligt opbygget og kombinerer korte, instruktive tekster med skærmbilleder, der viser de forskellige dialogbokse m.m., man møder i de forskellige programmer.
Undervisningsmaterialet findes på Synscenter Refsnæs' hjemmeside: www.refsnaes.dk/synit/