|
Synshandicap nr. 1, marts 2006
Dialog i mørket på Experimentarium
Året ud tilbyder Experimentarium i Hellerup en helt særlig oplevelse i samarbejde med Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde og Svagsynede samt Spastikerforeningen. Sammen med syv andre besøgende bliver man lukket ind i rum, hvor alt lys er lukket ude. Her bevæger man sig rundt i miljøer, man kender fra hverdagen, ved hjælp af en stok, sine sanser og en blind guide. Hele oplevelsen varer i cirka 50 minutter. Tidsbestilling nødvendig. Nærmere oplysninger: www.experimentarium.dk.
Foto: HKH Prinsesse Alexandra ved åbning af udstillingen. Infrarød optagelse. (Fotograf: Magnus Slyngborg Andersen).

|