Synshandicap nr. 1, marts 2006

Mennesker, der har fået fjernet et øje

Langt de fleste, der får fjernet et øje pga. sygdom eller ulykke, opnår god synsfunktion med det tilbageblevne øje efter operationen. Men det at miste en del af sin krop, fx et øje, er ofte en traumatisk oplevelse, især hvis der er tale om en akut operation, og det kan betyde, at den psykiske tilvænningstid er væsentligt længere end den fysiske. Dette spørgsmål er imidlertid ikke særlig godt undersøgt, og det var en af grundene til, at Susanne Leed Henriksen valgte det som temaet for sit speciale på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i efteråret 2005.

Titlen på specialet er Mennesker, der har fået fjernet et øje. Hverdagslivet og den professionelle indsats. Susanne Leed Henriksen, som har været sygeplejerske i 12 år, fokuserer på, hvordan mennesker, der har fået bortopereret et øje, oplever og håndterer deres nye hverdagsliv.

Ud over litteraturstudier er undersøgelsens kerne interview med seks informanter, som er opereret i 2002 og 2003, dvs. for 4-5 år siden. Undersøgelsen viser bl.a., at alle informanterne oplyser, at de stort set har bevaret deres tidligere aktivitetsniveau, og at de har vænnet sig til deres nye livssituation. Der har været en del praktiske ting at vænne sig til, fx i forbindelse med arbejde, bilkørsel samt sport og andre fritidsaktiviteter, men det er altså lykkedes.

Informationsbehov

Informanterne nævner flere punkter, som de kunne tænke sig at have været bedre informeret om. Fx om rådgivningsmuligheder eller mulighed for at gå på nedsat arbejdstid i en periode, om problemer med protesen – eller om det vigtige valg af akryl- eller glasprotese.

Kontakt til andre

Flere gav udtryk for, at det ville have gjort en stor forskel at kunne tale med en anden, der har været igennem det samme. En enkelt har efterfølgende haft en sådan samtale: "Åh, hvor var det dejligt at snakke med hende. Og se en, der havde fået lavet det samme (...). Så man ikke føler, at jeg er den eneste i verden, der har fået lavet det." Ingen har dog lyst til at være medlem af en patientforening, men ville altså godt have talt med andre i tiden lige før og evt. lige efter operationen.

Håndtering af protesen

Næsten alle tager protesen ud for at rense den sjældnere end anbefalet, fordi det er besværligt, fordi de er bange for at tabe protesen, så den går i stykker, eller fordi de ikke kan lide at se deres egen øjenhule. I stedet har de selv fundet andre måder at rense protesen på.

Praksisanbefalinger

Specialet giver nogle anbefalinger til sundhedspersonalet, især om et mere dialogbaseret informationsforløb, hvor patienten i højere grad får besvaret udtalte og uudtalte spørgsmål. Det står også klart, at muligheden for kontakt til andre i samme situation ville være en stor hjælp i forhold til beslutningsprocessen før operationen samt tiden efter.

Bestilling:
Efter aftale med Susanne Leed Henriken kan specialet bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap.

Denne side er kapitel 7 af 18 til publikationen "Synshandicap nr. 1, marts 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2006/NYH012006/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006