Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 1, marts 2006

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til nęste side

Forebyggende hjemmebesøg

forside: Dokumentation af forebyggende hjemmebesøgIfølge Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. fra 1995 skal kommunerne tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år. Fra 2005 er det præciseret i loven, at der skal tilbydes mindst to årlige besøg, men at kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Allerede inden loven trådte i kraft, var flere kommuner begyndt at gennemføre disse forebyggende besøg.

Værktøjskasse

Videnscenter på Ældreområdet har nu lanceret en værktøjskasse med redskaber til dokumentation i forbindelse med hjemmebesøgene. Dokumentationen kan dels anvendes til at dokumentere indsatsen og dens effekt over for beslutningstagerne, dels som grundlag for en videreudvikling af tilbuddet generelt og endelig som et praktisk redskab i det daglige sagsarbejde og opfølgning over for den enkelte borger.

Redskabet er udviklet i samarbejde med Konsulent- og Formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation og otte kommuner i et projekt med følgende delmål:

at få kortlagt, hvordan forebyggende hjemmebesøg dokumenteres i otte udvalgte kommuner
at analysere krav og indhold til en værkstøjskasse til selvevaluering og dokumentation
at udvikle og afprøve relevant dokumentationsværktøj.

 

 Konference

Værktøjskassen blev officielt lanceret på to konferencer med enslydende program i november 2005 og februar 2006. Referat af konferencen i november samt elektroniske udgaver af foredragsholdernes overheads og Power Pointpræsentationer findes på Videnscentrets hjemmeside, www.aeldreviden.dk.

Knud Erik Jensen og Eva Jepsen: Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Værktøjskasse med vidensproducerende arbejdsformer for de forebyggende hjemmebesøg (2005)

Bestilling: Videnscenter på Ældreområdet, tlf. 39 40 10 10, mail@aeldreviden.dk. Pris 50 kr. + forsendelse. Kan desuden downloades gratis fra www.aeldreviden.dk (vælg "Fagområder" i menuen til venstre og herefter "Forebyggelse").


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til nęste side

Denne side er kapitel 4 af 18 til publikationen "Synshandicap nr. 1, marts 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2006/NYH012006/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006