Svagsynede børn befinder sig i et diffust grænseland mellem at kunne se og ikke kunne se. Alene af den grund er det af afgørende betydning, at de voksne omkring børnene har viden om konsekvenserne af svagsynethed og mulighederne for at støtte det svagsynede barns udvikling, trivsel og læring. Redaktionen ønsker, at den nye artikelsamling "Svag-synede børn i skole og fritid." skal bidrage til dette.
"Nu skal det være – en samlet publikation om svagsynsemner. En del af den viden, vi selv har at dele ud af til andre, er spredt på løsblade, ældre småskrifter og mundtlig overlevering." Sådan skrev Videncentret sam-
men med pensioneret svagsynslærer Kai Otto Jensen i april 2004 ud til mange gode kollegaer og fagfolk. Det lykkekedes at engagere vidende fagfolk til at skrive samt andre til at være konstruktive medlæsere på artiklerne.
Nu er artikelsamlingen udkommet. 22 artikler er det blevet til med en bred vifte af svagsynsemner. Det er ret korte artikler, som overvejende er praktiske, i den forstand, at indholdet afspejler fagfolkenes i praksis anvendte og afprøvede viden.
Artikelsamlingen er tænkt som begynderlæsning til forældre, pårørende, pædagoger, lærere, på uddannelserne m.fl.
Samlingen er ikke komplet, da svagsynsemnet er omfattende. Men artiklerne dækker bredt fra definition af svagsynethed og emner om øjensygdomme over synsudvikling og -stimulering, belysning, typografi, svagsynshensyn til leg, idræt, perception og psykologiske konsekvenser. Alt i alt en bred vifte af erfaring og viden, som læseren kan dykke ned i, afhængigt af formål og interesse.
Bestilling
Artiklerne er samlet på en cd-rom, som kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk eller tlf. 39 46 01 01). På cd'en ligger artiklerne i både pdf- og wordformat.
Af Dorte Herholdt Silver
Konferencen "Tactile Graphics 2005" i Birmingham, Storbritannien, samlede godt 200 deltagere fra 28 lande. Konferencen var arrangeret af RNIB National Centre for Tactile Diagrams (RNIB NCTD), som er en ny landsdækkende enhed for taktil grafik, der er resultatet af en sammenlægning af Royal National Institute of the Blind (RNIB) og en eksisterende selvstændig enhed for taktil grafik. Konferencen varede to dage og bød på mange foredrag, en spændende udstilling samt særlige fora for specialister.
Taktile billeder og kort er ofte et underordnet tema på konferencer om fx mobility, punktbøger eller specialpædagogik, og der var derfor stor begejstring blandt deltagerne over at være i et miljø, hvor alt drejede sig om deres hjertebarn: taktil grafik. Foredrag og udstilling var generelt af høj kvalitet, spørgelysten fra publikum var stor, og der var mange kreative og spændende ideer at tage med hjem.
Konferencen indledtes af Eamonn Fetton, RNIB, som pegede på tre basale udfordringer:
Claire Wilson, udviklingschef for punktskrift og Moon (et andet taktilt alfabet) gav en levende personlig beretning om sin egen oplevelse af taktil grafik.
Hun var seende, indtil hun var syv år gammel, og hendes store passion var farver. Hun tegnede og malede og havde et særligt lysebrunt farvekridt, som hun brugte til øjenbryn – et kridt, som hun selvfølgelig kaldte øjenbrynsfarvet. Hun fortalte om sine yndlingsbilledbøger med billeder af lam og blomster, som hun nok mente, hun i dag ville finde kvalmende sentimentale, men som dengang gjorde bøgerne uimodståelige. Da hun med ét mistede synet på grund af en kræftsygdom, måtte hun lære punktskrift, men punktbøgerne manglede de motiverende lyspunkter, som billederne i de trykte bøger havde været. Derfor jublede hun, da hun første gang stødte på taktil grafik og også selv kunne begynde at tegne igen på hollandsk plast og med forskellige hjemmelavede løsninger.
Claire Wilsons indlæg understregede vigtigheden af at give punktlæsende børn de oplevelser og den læsemotivation, der ligger i taktile billeder. Gennem taktil grafik kan blinde børn også møde rumlige begreber (op, ned, venstre, højre, midten, kanten osv.) Hun fremhævede også de museumsprojekter, der fx formidler malerier gennem en taktil version og et ledsagende lydbånd, som hun som voksen havde stor glæde af (et eksempel er Living Paintings Trust, www.livingpaintings.org).
I et samarbejde mellem det canadiske og det amerikanske punktskriftsnævn (CBA og BANA) er der som led i et flereårigt forløb blevet gennemført test af, hvilke symboler og stregtyper der er lettest at aflæse. Projektet hedder GRASP (Graphics Research and Standards Project). Tidligere faser har fokuseret på producenter og undervisere. I den aktuelle fase er fokus på brugerne og deres vurdering af forskellige måder at repræsentere pile, geometriske figurer, måleforhold m.m. på. Fx viste afprøvningen, at det ved aflæsning af polygoner (femkanter, sekskanter osv.) var en hjælp at markere hjørnerne med prikker eller streger placeret uden for figuren.
Ved placering af tekst eller symboler på en linje eller midt inde i anden overfladesignatur (som fx på et kort) er det vigtigt at sørge for lidt luft på begge sider af den indsatte tekst eller figur. I brugertesten indgik også forskellige overfladesignaturer (skravering, fx med prikker eller med streger på skrå eller på kryds og tværs). Termoformplast var klart det foretrukne materiale.
Konklusionerne fra testen kan læses i rapporten fra GRASP III, som fås i pdf-format på nettet: www.canadianbrailleauthority.ca/docs/Report_Tactile_Graphics_part3.pdf
Loz Simpson er billedhugger og modelmager og har lavet taktile modeller til britiske museer og andre kulturfaciliteter siden 2002: syv taktile installationer på kunstgalleriet Laing Art Gallery, en model i skala 1:25 af den historiske bygning Kew Palace samt en bronzeskulptur, der viser Mount Everest og det omgivende landskab med en tilhørende model i kunstharpiks med talende og taktile markeringer af steder med relation til bjergbestigning, dvs. de forskellige ruter og lejre på vej til toppen.
Selv om disse projekter ikke kan regnes som egentlig taktil grafik, er der klart tale om taktil formidling, som bliver fulgt til dørs af supplerende oplysninger på tekst og lyd.
Man kan se billeder af Loz Simpsons taktile værker på www.topografik.co.uk
Boguslaw Marek valgte efter flere år som blindepædagog at begynde at udvikle sine egne taktile materialer, og det er siden blevet til firmaet Hungry Fingers ("sultne fingre"), som eksporterer til en lang række lande.
Mareks materialer fokuserer på begrebsindlæring samt aktivering og stimulering af taktile færdigheder. Han understreger, at de taktile billeder ikke kan stå alene, da de så er abstrakte repræsentationer – billederne skal knyttes sammen med en reel forståelse af, hvad billedet viser. Der lægges også stor vægt på, at børnene selv tegner taktilt, bl.a. fordi det gør det lettere for børnene at fortolke andres tegninger. Derudover giver børnenes egne tegninger anledning til gode diskussioner om, hvordan ting egentlig ser ud – for eksempel gav tegninger af en person, der foretager et skihop, anledning til mange fysiske eksperimenter, hvor børnene lænede sig helt fladt frem, støttet mod en voksenarm, for at få den fysiske fornemmelse af kroppens position.
For at formidle de konventioner og det symbolsprog, der tages i brug, når tredimensionelle genstande omdannes til todimensionelle tegninger, har Marek lavet en såkaldt transfograf. Transfografen er en lille trækasse og nogle 3D-modeller af en seng, en stol m.m. Kassen har forskellige låg, der er udskåret, så modellen kan skubbes sidelæns ind, til den stikker nogle få mm op. Herved fremkommer den 2D-silhouet, som anvendes i tegninger, og man får således hjælp til at forstå overgangen fra 3D til 2D.
Andre materialer illustrerer sammenhængen mellem geometriske former som trekant, kvadrat, rektangel m.m. Symmetrografen illustrerer symmetriske former, mens rotografen hjælper barnet med at forstå rotation som begreb og det forhold, at rotation kun påvirker placeringen af en geometrisk figur, ikke dens form.
"Farmer Jacks bil" er en aktivitetsbog med punktskrift og taktile billeder, der kan benyttes sammen med en tilhørende bil med klodser, så bogens historie opleves gennem tekst, billeder og det tilhørende legetøj.
Andre aktiviteter lægger mere målrettet op til læseundervisningen ved at stimulere taktil opmærksomhed, en systematisk afsøgning af en bogside, den lette berøring osv.
Marek har udviklet flere andre spændende materialer, der understøtter begrebsindlæringen og stimulerer barnets lyst til at arbejde med bøger, taktil grafik og punktskrift. Et katalog findes som pdf-fil på firmaets hjemmeside: www.hungryfingers.com/catalogue.pdf
Peter Lumley er leder af specialundervisningen på Markeaton grundskole i Derby, Storbritannien. Han fortalte om tilrettelæggelsen af læseundervisning for en blind, enkeltintegreret pige i første klasse. Undervisningen var især præget af to gennemgående træk: For det første fik pigen en mængde taktile oplevelser som parallel til sine seende kammeraters visuelle oplevelser; når der var højtlæsning af billedbøger, fik hun fx en pose med ting, der passede til historien. For det andet inddrog punktundervisningen hele klassen. Alle i klassen blev introduceret til punktskrift, og de, der havde lyst, fik lov til at deltage i punktundervisningen. Flere elever valgte at deltage i forskelligt omfang, og punktskriften fremstod således som et fælles, spændende kommunikationsmedium i stedet for noget svært, underligt og handicapkompenserende. På samme måde blev pigens forældre aktivt inddraget i punktundervisningen.
Der blev også fremstillet taktile historier på Perkinsmaskinen, som udnyttede punkttegnenes grafiske form. Billedhistorierne blev skrevet og læst lineært. Eksempel: En stribe figurer (med luft imellem), der forestillede hhv. "Jans hus, Jan, park, hav", er en historie om, hvordan Jan gik hjemme fra sit hus, igennem parken og ned til stranden.
Under foredraget sprang Peter Lumleys 2 m høje kollega rundt mellem tilhørerrækkerne med taktile materialer (plysdrager, sten, fjer, termoformgrafik m.m.) til de blinde tilhørere, og vi fik således et tydeligt førstehåndsindtryk af den energi og det engagement, der også var en vigtig del af skolens tilgang til den inkluderende undervisning, hvor de pædagogiske mål udmøntes på spændende, engagerende og larmende vis.
Designer Ximena Rossello fortalte om et samarbejdsprojekt mellem et chilensk og et canadisk universitet vedrørende udviklingen af et designmodul for taktile billedbøger. Modulet er et kvadrat opdelt i ni felter, som sigter mod at træne forståelsen for højrevenstre og opned, som afspejles i punktcellens opbygning.
Alle billeder blev indplaceret i denne matrix, altid med hovedpersonen, en blomst, i midten. Grunden til, at modulet har ni felter i stedet for de seks punkter i den basale punktcelle, er, at man vurderede det som vigtigt at have et centrum, som retningsangivelserne kunne relateres til.
I historien er blomsten alene på siden, indtil hun en dag spørger, hvad der mon er til venstre for hende, hvorefter sommerfuglen dukker op i feltet til venstre. På samme måde introduceres en bi, en snegl og nogle stjerner i de andre retninger. Der var nogen diskussion om det hensigtsmæssige i, at det, der er til venstre for blomsten, er i billedets venstre felt, hvor det egentlig burde være spejlvendt. Designeren fortalte, at dette ikke havde forvirret børnene, og virkede selv overrasket over spørgsmålet. Måske er det bare sådan, at blomsten vender ryggen mod læseren, som det blev foreslået af et kvikt hoved i forsamlingen.
Målene med materialet var at stimulere den taktile følsomhed, introducere retningsorientering, forberede til punktskriftsystemet og fremme integrationen med seende kammerater (idet billederne er både taktile og visuelle). Der er kun gennemført uformelle afprøvninger, som blev beskrevet som positive.
Michael Sutjiadi fra Australien havde lavet en taktil tegneserie for blinde børn.
På de første sider introduceres selve konceptet, figurerne (en dreng, en pige, en hund og en kat) samt de konventionelle tegneserielementer, der anvendes i hæftet, bl.a. talebobler og tankebobler. Figurerne er genkendelige, fordi de altid er ens (pigen har fx en karakteristisk sløjfe i håret). I fortællingen tager de fire på skovtur, men de må tage hjem i utide, fordi alle ryger i vandet og nyser hele vejen hjem. For at læse tegneserien må barnet afsøge siden grundigt og afkode de forskellige elementer. Fx spilles der på forskellen mellem tale- og tankebobler, idet hunden hele tiden kun siger "vuf", men i sine tankebobler har lange monologer. (På den måde finder man bl. a. ud af, at det faktisk var hunden, der skubbede katten i vandet!)
Hæftet blev testet uformelt af en pige, som første gang var meget længe om at læse hæftet og til sidst var så træt, at hun opgav at gøre det færdigt. Anden gang gik det imidlertid langt hurtigere, formentlig fordi konceptet ikke længere var nyt, og det var tydeligt, at hun nød historien og de indlagte overraskelser og pointer.
Det så ud til at være en meget spændende og stimulerende måde at præsentere og kombinere punktskrift og taktile billeder på, som vil være klart motiverende for børns interesse for bøger og punktskrift.
Som nævnt i indledningen er god taktil grafik ofte dyr, især på grund af den store arbejdsindsats, de kræver. Derfor er en mere automatiseret produktionsform også et emne, der tiltrækker sig stor opmærksomhed. Dan Comden fra Access Technology Lab, University of Washington fortalte om en ny teknik, der er udviklet på universitetet, som har brug for at fremstille store mængder taktil grafik til blinde studerende.
Teknikken bygger på et nyudviklet edbprogram kaldet Tactile Graphics Assistant (TGA), og al redigering sker på computer med udgangspunkt i digitale (evt. indskannede) billeder. TGA er i stand til at genkende tekst – også når den fx er skråtstillet, som det af pladshensyn ofte er tilfældet i diagrammer.
Teksten flyttes automatisk over i en tekstfil, hvor den omformes til punktskrift. Programmet koder hver enkelt tekstlinje for sig og gemmer oplysninger om, hvor i diagrammet teksten er placeret. Efter at man evt. har redigeret den tilbageblevne billedinformation i et billedbehandlingsprogram (fx fjernet eller omformet detaljer for at lette aflæsningen), kan teksten, som nu er i punktskrift, med et enkelt klik placeres i diagrammet igen, og billedet er klar til udskrift. I projektet benyttede man punktprinteren Tiger Embosser, men billederne kan naturligvis produceres med andre metoder. På alle trin af processen er det muligt at foretage manuel redigering.
Programmet er desuden intelligent på den måde, at det søger at generalisere oplysninger, der indgår fra en samlet opgave. På den måde stiger effektiviteten ved store opgaver, som fx når man skal lave taktile billeder til en hel bog, fordi man kan udnytte ligheder i anvendelsen af typografi, farver m.m.
Første spørgsmål fra salen gik på, hvor og hvornår man kunne købe programmet. Den rå prototype var imidlertid først blevet klar et par dage før konferencen, så det ligger endnu et stykke tid ude i fremtiden. Men det er planen snart at inddrage eksterne samarbejdspartnere, som skal være med til at teste og videreudvikle programmet, så der vil være mulighed for at få fingre i programmet før den endelige lancering.
I øvrigt havde ATL forud for projektet foretaget et rundspørge blandt udbydere, der fremstiller taktil grafik. Her viste det sig bl.a., at 39 % af de medarbejdere, der tilrettelægger grafikken, gør det rent manuelt.
Selv om teknikken ikke er helt færdigudviklet, virkede den lovende. Hvis man skal overvinde den grundlæggende barriere for taktil grafik, der ligger i de arbejdskrævende processer, må en større inddragelse af computerbearbejdning være en uomgængelig forudsætning.
Læs mere om Access Technology Lab (ATL) på dette link: www.washington.edu/computing/atl/
Rebecca McGinnis præsenterede en ny bog med taktile billeder, fremstillet af det store kunstmuseum Metropolitan Museum of Art i New York. Der var tale om et ambitiøst og givetvist bekosteligt projekt, hvor alle bogstaverne i alfabetet var illustreret med taktile versioner af kendte og vigtige kunstværker. Bogen kan anvendes af både seende og blinde, da tekst og billeder forekommer både taktilt og visuelt. Der var lagt vægt på visuelt tryk i høj kvalitet, og bogen var da også imponerende. Det var imidlertid ikke helt klart, om billederne egentlig var meningsfulde i taktil form, og McGinnis sagde da også, at det ikke havde været muligt (som vel vil sige prioriteret?) at forhåndsteste materialet så meget, som det burde have været. Det var et imponerende projekt, men man savnede større brugerinddragelse.
Akiyoshi Takamura og Husae Miayuchi fra hhv. en blindeskole og Tsukuba Universitet i Japan har udviklet en ny metoTaktil grafik på højkantde til at præsentere taktil grafik. Der produceres to billeder af den tredimensionelle genstand, man vil afbilde. Hvert af de to billeder viser genstanden, som den ser ud fra to hhv. den ene og den anden side. Hvis der fx er tale om en hund, der sidder med løftet pote, vil det ene billede vise hunden i profil med både for- og bagpoten på gulvet, mens det andet vil vise hunden med bagpoten i gulvet og forpoten løftet. De to billeder klæbes omhyggeligt op på et stykke klar plast i præcis samme position. Dette plastkort sættes nu på højkant og aflæses med to hænder, en på hver side af kortet. Herigennem skulle det være lettere at få en oplevelse af den tredimensionelle form. Der var mulighed for selv at afprøve nogle eksempler, og umiddelbart virkede det svært at få de to billeder til at blive til ét, fordi de to hænder hver især rører ved noget forskelligt, som i 3D, men uden den rumlighed, der ligger i rigtige 3D-objekter. Hvis man i eksemplet fra før rørte ved hundens løftede pote med den ene hånd, ramte den anden hånd samme sted blot et glat stykke plast. Det var dog umuligt at afgøre, om erkendelsen ville komme med større tilvænning til formen, så ligesom med det foregående projekt med kunsten og alfabetet er der tale om et projekt, som er spændende, men svært at give en umiddelbar vurdering af.
Program og resumeer af alle indlæg kan læses på arrangørens hjemmeside: www.nctd.org.uk/Conference/Conf2005/index.asp
I 1999 udgave Videncentret og Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) hæftet "Sådan følges I ad", som er skrevet af mobilityinstruktør Lisbeth Hallestad, IBOS. Hæftet beskriver grundlæggende ledsageteknik på en praktisk og konkret måde med tydelige illustrationer, og siden udgivelsen er det bestilt og udsendt i omkring 9.000 eksemplarer.
I 2004 lavede Synsinsituttet, Nordjyllands Amt en video på grundlag af hæftet. Videoen findes på Synsinstituttets hjemmeside, hvor den kan ses eller downloades (www.synsinstituttet.dk, under punktet Fjernundervisning).
Nu er begge materialer produceret på engelsk med støtte fra EU under Leonardo da Vinciprogrammet. Filmen er produceret af Gistrup Film, som også har lavet den danske film. Den engelske udgave af hæftet foreligger ikke på tryk, men ligger på cd'en i Word og pdf-format. Lone Dyekjær, IBOS, har forevist filmen til de udenlandske projektpartnere i EU-projektet ProVipTrain, og der er stor interesse for at få oversat materialet til endnu flere sprog.
Bestilling
Cd-rommen med film + hæfte kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap. Cd'erne vil formentlig først ligge klar sidst i januar 2006; bestillinger, der indgår før da, vil blive ekspederet, så snart cd'erne er klar.
Frk. Henny Gadebergs Fond (registreringsnummer. 022921) har det formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Til rådighed ved 20. uddeling af legatet, der finder sted i marts 2006, er ca. 30.000 kr.
Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen. Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar 2006 til Advokat Bent Lauritzen Advokaterne i Ny Vestergade 1 Ny Vestergade 1 1471 København K
Det spanske blindeforbund ONCEs internationale forskningspris i ny teknologi for synshandicappede vil blive uddelt for fjerde gang i 2006. Prisen, der uddeles hvert andet år, har til formål at fremme teknologisk udvikling, der kan medvirke til social integration af blinde og synshandicappede. I henhold til sin målsætning dækker prisen ingeniørvidenskab, kunstig intelligens, computervidenskab, telekommunikation, nanoteknologi og mikroelektronik.
Denne runde af den internationale forskningspris består af en pris på 240.000 euro. Ansøgningsfristen udløber den 30. juni 2006, men man kan allerede nu indsende sin ansøgning. Betingelser og ansøgningsskema kan downloades fra www.once.es/otros/premios/imasd/index-i.cfm
Førsteprisen gik sidste gang til et projekt om udvikling og evaluering af nye behandlingsformer for sygdomme i nethinden, mens anden- og tredjeprisen gik til henholdsvis en ny teknologi til punktdisplay og et projekt om anvendelse af stamceller til behandling af pigmentdegeneration i nethinden.
Af psykolog Anette Ingsholt, Synscenter Refsnæs
"At rejse er at leve". I bogen tager forfatteren læseren med på en rejse ind i sin forestilling om, hvordan blindfødte børn oplever verdens mange sanseindtryk. Et spændende landskab dukker frem gennem forfatterens personlige analyse af, hvordan blindfødte og stærkt svagsynede børn og unge sanser, perciperer og tolker deres omverden. Her betrædes ofte nyt land, der byder på nye spændende oplevelser. Det vækker læserens nysgerrighed og lyst til at begive sig videre frem i landskabet for at få indblik i forfatterens mange og varierede betragtninger. Med udgangspunkt i sin egen seende oplevelsesverden søger forfatteren med stort engagement via en intellektuel analyse af egne erfaringer at beskrive forskelle og ligheder mellem blinde og seendes oplevelse og forståelse af den verden, som begge grupper lever i.
Bogen kan læses i sin helhed, men det kan anbefales at læse et stykke ad gangen. Den indbyder til, at man bruger tid på at reflektere over indholdet, tage personlig stilling til dens antagelser og påstande og finder sit personlige univers og sin egen forståelse af det beskrevne. Bogen må simpelthen læses af forældre til blindfødte og meget stærkt svagsynede børn og unge. Den skal læses af professionelle, der arbejder med dette sansehandicap – og af de synshandicappede, der er udgangspunkt for beskrivelsen.
Et håb er, at også de politikere og andre, der er med til at bestemme livsvilkår for børn og unge med et så alvorligt handicap som blindhed og stærkt svagsynethed, læser bogen. Det vil give dem et værdifuldt indblik i, at rådgivnings- og vejledningsarbejdet omkring blindfødte og meget stærkt svagsynede børn ikke kun er et spørgsmål om teknik og kompenserende hjælpemidler, men også om livsholdninger og forståelse hos omgivelserne for den særlige sanseverden, hvori blindfødte og stærkt svagsynede vokser op. Bogen vil skabe grundlag for mangfoldige drøftelser af de mange forskelligartede personlige holdninger og synspunkter, der naturligt dukker op hos læserne. Det kan både skabe vækst for nye tanker og forståelse og respekt for de livsvilkår, blindfødte børn og unge møder i hverdagen i dagens Danmark, hvor krav om effektivisering og normalisering øges i en stadigt mere visuel verden.
Bogen afspejler forfatterens mangeårige og mangesidige erfaringer fra et langt liv med fokus på synshandicappede børn og unge. Erfaringer, der kombineres med en sjælden stædighed og evne til selv at skaffe sig en forståelse for, hvad der adskiller de sanseverdener, som blinde og seende lever i.
Du inviteres hermed til at sætte dig i en god stol, åbne bogen og rejse med Keld Stochholm ind i den særlige oplevelsesverden, som han forestiller sig er særlig for blindfødte og meget stærkt svagsynede børn og unge. Du ønskes en god rejse.
Bogen er udgivet af Videncenter for Synshandicap og Synscenter Refsnæs. Pris: 100 kr. Bestilling: Synscenter Refsnæs, tlf. 59 57 02 92 eller merjur@vestamt.dk.
Foreningen af Svagsynsspecialister er en nystiftet forening, der samler optikere og øjenlæger med særlig interesse for svagsynsområdet. Foreningen blev til på initiativ af øjenlæge Thomas Rosenberg, tidligere leder af Statens Øjenklinik, som skrev: "Faget trænger (...) til en profil, et mødested, et talerør og til uddannelse og gensidig faglig udveksling af ideer og erfaringer. Et sted hvor øjenlæger og optikere kan mødes på lige fod omkring en fælles interesse: svagsynsoptik og mennesker med synshandicap." Som medlemmer optages autoriserede optikere/kontaktlinseoptikere, speciallæger i øjensygdomme, og personer, som i udlandet har gennemført en uddannelse, der kan ligestilles med førnævnte. Se mere på www.svagsyn.net
Forskere på Tokoy Universitet, ledet af dr. Takao Someya og dr. Takayasu Sakurai, har udviklet en plasticfilm, der er i stand til at vise punktskrift ved at skabe rækker af ophøjede punkter på en gummiagtig overflade. Punkterne aktiveres af elektroniske data, fx teksten i en ebog eller data fra en kontantautomat. Filmen er bøjelig og er første omgang udformet som et kort på størrelse med et betalingskort.
Filmen er opbygget af tre lag. Det underliggende lag er en række organiske transistorer, er placeret på et plasticunderlag. Næste lag består af aktuatorer, der er fremstillet af en elektricitetsledende polymer. Når transistoren under en aktuator sender strøm igennem aktuatoren, bevæger aktuatoren sig opad.
Hver enkelt aktuator er knyttet til en lille boble eller halvkugle, som skubbes op af aktuatoren og skaber en følbar markering på overfladefilmen, en tynd plastfilm. Aktuatorerne er placeret i grupper på 2 x 3, og kan dermed danne alle tegn i sekspunktsystemet. Med et samlet display på 4 x 4 cm kan man vise i alt 24 punkttegn.
Forskerne ser især store muligheder i teknologiens anvendelighed i store, dynamiske og fleksible taktile elektroniske display. Grafiske taktile display findes i dag, men er meget dyre. Endvidere er det med den eksisterende teknologi ret begrænset, hvor store display det er teknisk muligt at konstruere.
Man kan læse mere om den nye teknologi på universitetets hjemmeside:
www.ntech.t.u-tokyo.ac.jp/Archive/Archive_download/Archive_download_en.html
Prototypen på den nye teknologi. På det nederste billede er henholdsvis øverste og næstøverste lag fjernet, så man kan se opbygningen af kortet. Billederne stammer fra universitetets hjemmeside.
– Dorte H. Silver
www.adgang.info er en samlet indgang til en række databaser og hjemmesider vedrørende handicaptilgængeligheden af bl.a. boliger, bygninger med offentlig adgang og transport. Portalen har også links til udenlandske databaser.
Her er bl.a. godadgang.dk, hvor Foreningen Tilgængelighed for Alle informerer om tilgængelige turistattraktioner, og www.skovognatur.dk/ud/handicappede, som er Skov- og Naturstyrelsens oversigt over faciliteter og turforslag.
Efter ti år som landsdækkende kompetencecenter for tilgængelige løsninger inden for områderne it, design samt byggeri og omgivelser har Dansk Center for Tilgængelighed (DCFT) måttet lukke, fordi det økonomiske grundlag for videre drift ikke har kunnet sikres. Centrets sidste arbejdsdag var 23. december.
Området Byggeri og Omgivelser fortsætter dog som en afdeling i Statens Byggeforskningsinstitut efter årsskiftet. Oplysninger om tilgængelighed og det formidlings-, rådgivnings- og forskningsarbejde, som området skal varetage, vil derfor fremover skulle findes på Statens Byggeforskningsinstituts egen hjemmeside (www.sbi.dk).
På falderebet nåede DCFT at vinde førstepræmien i Bedst på Nettet for sin hjemmeside, www.dcft.dk.
Af Bendt Nygaard Jensen
Et synshandicap forøger risikoen for misbrug af alkohol, medicin og euforiserende stoffer. Det er i hvert fald erfaringen fra amerikanske undersøgelser. Fx fandt Nelipovich (1991) at mindst 8 % af blindepopulationen har et alkoholmisbrug. I Yahoo News 13/1 1999 omtales en rapport, som viser, at 40 % af de personer, der er under afvænning for stof- eller alkoholmisbrug, også har et handicap. I Danmark er der ikke tilsvarende dokumentation. For at få belyst forholdene omkring misbrug blandt synshandicappede, har Videncenter for Synshandicap derfor talt med marketingkoordinator Flemming Saaby fra Helioscentret ved Ebeltoft, som arbejder med behandling af alkoholmisbrugere. Hans viden om alkoholmisbrug hos synshandicappede stammer dels fra egne erfaringer som tidligere misbruger, dels fra sit arbejde i centret.
Hvordan fik du øje på misbrug hos synshandicappede?
"Da jeg var i begyndelsen af 30'erne, blev jeg blind. Men allerede inden det havde jeg et misbrug af alkohol, som blot tiltog i forbindelse med synshandicappet. Jeg fik en vellykket behandling, men blev samtidig opmærksom på, at eksisterende behandlingstilbud ikke er velegnede for synshandicappede af flere årsager. Desuden stødte jeg i mit arbejde som informatør for Dansk Blindesamfund og som underviser på nyblindekurser på misbrugsproblemer," siger Flemming Saaby.
Kan dine erfaringer bekræfte de udenlandske undersøgelsesresultater?
"Da vi jo ikke har undersøgelser i Danmark, kan jeg ikke dokumentere med tal, men min erfaring er, at der blandt synshandicappede er misbrugsproblemer – især vedrørende alkohol og medicin. Det er ikke mit indtryk, at euforiserende stoffer er årsag til omfattende misbrug. Det skyldes sikkert, at dette misbrug er dyrt og ofte forbundet med, at de betydelige pengebeløb, der skal skaffes til køb af stoffer, skal tilvejebringes på kriminel vis. Vi synshandicappede duer heldigvis ikke til kriminalitet," siger Flemming Saaby galgenhumoristisk.
Hvorfor bliver synshandicappede misbrugere?
"Der er flere årsager. Som nyblind kan man jo have haft et misbrug før synshandicappet opstod. Med synshandicappet følger angst og måske depressioner, og det kan medføre begyndende misbrug af både alkohol og/eller medicin," siger Flemming Saaby. "Ofte ordineres der antidepressiv medicin for at komme igennem en krise, som et synshandicap medfører. En del mennesker bliver aldrig trappet ud af denne medicinering igen Hvis alkoholen kommer ind, er det naturligvis også for at dulme følgerne af et alvorligt synshandicap:
Hvordan kommer synshandicappede frem til et behandlingstilbud, og hvor godt passer almindelige tilbud?
"Det kan ofte være vanskeligt, fordi det oftest sker på initiativ fra fx arbejdsplads og netværk. Men da den synshandicappede typisk er uden arbejde, og netværket som sagt er snævert, er der ikke så mange til at skubbe på," siger Flemming Saaby. "De fleste afvænningstilbud er dagtilbud, og der kan være lang transport. Det giver store problemer for synshandicappede. På selve afvænningsstedet kan synshandicappet komme til at flyde meget, fordi både behandlerne og andre i behandling fokuserer meget på det, fordi det er specielt og sjældent. De andre under behandling skal vænne sig til at være sammen med en synshandicappet, og den synshandicappede skal bruge meget energi på at forklare sig omkring synshandicappet. Den fokusering risikerer at fjerne fokus i selve afvænningsbehandlingen. Desuden er en del af behandlingen baseret på anvendelsen af AV-medier, tavle og papir. Her er den synshandicappede koblet af."
På Helioscentret har I erfaring med specielt tilrettelagt behandling for synshandicappede. Hvad indebærer det?
"Først og fremmes kræver det, at behandlerne har et forhåndskendskab til synshandicap. Dernæst, at nogle af de hjælpemidler, som synshandicappede anvender, er til stede. Desuden er det min erfaring, at døgntilbud virker bedst. Den synshandicappede slipper for ofte besværlig transport og kan samtidig indgå i et socialt fællesskab med andre, som deltager i behandling. Vi forsøger at undgå den klientgørelse, som den synshandicappede møder så mange steder. Fordi vi kender til synshandicap, kan vi gå direkte til alkoholmisbruget," siger Flemming Saaby. "Vi synes derfor ikke, at det er socialt acceptabelt, at synshandicappede har et alkoholmisbrug. Den misforståelse har vi udryddet, fordi vi har kendskab til synshandicap."
Hvad sker der så, når den synshandicappede efter afsluttet behandling vender hjem?
"Som regel vender man jo tilbage til det samme, som man forlod. Her er det vigtigt, at behandlingsstedet laver aktiv opfølgning. Ikke mindst i forhold til den synshandicappede, som måske ikke har så stærkt et bagland at støtte sig til. Desuden anbefaler vi altid deltagelse i det netværk, som Anonyme Alkoholikere har dannet i de fleste større byer."
Kan handicaporganisationerne gøre noget ved misbrugsproblemet?
"Helt sikkert – meget mere, end der gøres nu. Jeg kender ingen handicaporganisationer – heller ikke Dansk Blindesamfund – som har en aktiv politik på dette område. I samfundet er der jo generelt stor opmærksomhed på forebyggelse, alkoholpolitik, rygepolitik m.m. Det kunne vi vist godt bruge noget af i handicaporganisationerne."
Kilder:
Experts urge better care for disabled drug users. Yahoo! News, 13. januar 1999
M. Nelipovich m.fl.: Making substance abuse services available to people who are visually impaired. JVIB vol. 92, nr. 8, 1998
M. Nelipovich, E. Buss: Investigating Alcohol Abuse Among Persons Who Are Blind, JVIB, October 1991
Supplerende læsning:
Blindness, visual impairment, and substance abuse: Facts for substance abuse prevention and treatment professionals, Substance Abuse Resources & Disability Issues (SARDI), Dayton, OH, USA. Web: www.med.wright.edu/citar/sardi/brochures/blind.html
Substance abuse and students with disabilities. Little known facts, SARDI, Dayton, OH, USA. Web: www.med.wright.edu/citar/sardi/brochure_facts.html
K. McCombs, D. Moore: Substance Abuse Prevention and Intervention for Students with Disability: A Call to Educators, ERIC Clearinghouse on Disabilities and Gifted Education, Virginia, USA, 2002
Michael Nelipovich, Carol Wergin: The MARCO Model: Making substance abuse services available to people who are visually impaired, I: JVIB vol. 92, nr. 8, 1998, s. 567-569
(JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, som udgives af AFB Press, New York, USA)
Læs om Helioscentret på www.helios-centret.dk
NSH (Nordisk Samarbejdsorgan for Handicapspørgsmål under Nordisk Ministerråd) har annonceret et nordisk projekt om handicapforskning. Projektets overordnede mål er at stimulere til øget forskning i vilkårene for personer med funktionsnedsættelser og at udveksle viden og erfaringer.
Projektet er foreløbig sat til at løbe over 2006 og 2007 og gennemføres i samarbejde med det nordiske netværk for handicapforskning (NNDR).
Projektets afsæt i det nordiske begrundes med, at handicapforskning er et område, hvor der kan ligge store fordele i et nordisk samarbejde. Forskermiljøerne i Norden inden for handicapområdet er små og spredte. Behovet for koordinering er derfor stort, ligesom udbyttet af at udveksle viden og erfaringer.
Styregruppen består af repræsentanter for Nordic Network for Disability Research, Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap, Nordiska välfärdsforskningsprogrammet, Handikapporganisationernas Nordiska Råd og NSH. Kontaktperson ved NSH's sekretariat er konsulent Ingemar Oderstedt, ingemar.oderstedt@nsh.se, tlf. +46 86 201 893.
Følg med i projektet på www.nsh.se/projekt/handikappforskning.htm
CVU Fyn udbyder landsdækkende specialpædagogiske PD-moduler om synsvanskeligheder. Indholdet af modulerne retter sig mod det specialpædagogiske arbejde med børn, unge og voksne med synshandicap. Undervisningen foregår som internater, og modulerne kan enten tages alene eller som del af en PD i specialpædagogik. Målgruppen er alle, der har gennemført en uddannelse på niveau med en mellemlang videregående uddannelse som lærer eller pædagog eller har anden relevant uddannelse, mindst på niveau med en kort videregående uddannelse.
Modul 1 beskæftiger sig med medicinske diagnoser, optik og belysning i pædagogisk perspektiv. Internatundervisningen foregår 11.-13. september og 13.-15. november (2006) i Odense. Modul 2 omhandler psykologi, pædagogik og didaktik; her foregår undervisningen 5.-7. februar og 16.-18. april (2007), også i Odense. Ansøgningsfrist er 1. maj 2006.
Læs mere på www.ibos.dk/pd, eller kontakt Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede, tlf. 39 45 25 60, pr@ibos.dk
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Det centrale handicapråd: Dansk Handicappolitiks grundprincipper, 2005. Web: www.dch.dk/publ/grundprincipper/grundprincipper.pdf
Én indgang med uvis udgang. Et debatoplæg om sjældne handicap i den nye struktur, Center for Små Handicapgrupper, København, 2005 (52 s.) Web: www.csh.dk/Strukturreformen/indhold.html
Stefan Wallgren: Synskärpa på tre olika synstavlor, I: Optik nr. 11, 2005, Optikbranschen, Stockholm Web: www.optikbranschen.se/optiktidningen/Nr11-05.pdf
Andrés Ragnarsson: Anbring først iltmasken på dig selv. At have et handicappet eller alvorligt sygt barn., Dansk psykologisk Forlag, Virum, DK, 2005 (117 s.)
Deborah Chen, Deborah Orel-Bixler: Vision tests for infants, AFB Press, New York, 1997. Video på 20 min., hæfte på 19 s.
Deborah Chen: What can baby see? Vision tests and interventions for infants with multiple disabilities, AFB Press, New York, 1997. Video på 30 min., hæfte på 31 s.
Michael Brambring: Perceptual perspective taking in children who are blind: The state of research and a singlecase study, I: BJVI, vol. 23, nr. 3, 2005, s. 122-127, London
Olav H. Haugen: The eyes in Down Syndrome, Department of Ophthalmology, University of Bergen, Norge, 2002 (108 s.)
Karin Barron m.fl.: Genus och funktionshinder, Studentlitteratur, Lund, Sverige, 2004 (187 s.)
Kristiansen, Kristjana m. fl.: Gender and disability, Research in the nordic countries, Studentlitteratur, Lund, Sverige, 2004 (400 s.)
Jean E. Olmstead: Itinerant teaching. Tricks of the trade for teachers of students with visual impairments (2. udgave), AFB Press, New York, (308 s.)
Hans Månsson: Er specialpædagogikken klar til strukturreformen?, I: STORK nr. 7, 2005, s. 3-4, CVU Storkøbenhavn, 2005 (2 s.)
G.S. Pugh, J. Erin (red.):Blind and visually impaired students. Educational service guidelines, Perkins School for the Blind, Watertown,
MA, USA, 1999. Web: www.education-rights.org/ideanasdseguide.html
Eva Simonsen: Disability history in Scandinavia: Part of an international research field, I: Scandinavian Journal of Disability Research vol. 7, nr. 3/4, 2005, s. 137-154, Stockholm, 2005 (19 s.)
Sally French: Don't look! The history of education for partially sighted children, I: British Journal of Visual Impairment vol. 23, nr. 3, 2005, s. 108-113, London
David Bolt: Caught in the chasm: Literary representation and suicide among people with impaired vision, I: BJVI, vol. 23, nr. 3, 2005, s. 117-
121, London
Ellen Nørgaard: Skolen set gennem pressen: Særforsorgens udlægning og dens behandling i pressen, I: Dansk pædagogisk tidsskrift, nr 3, 28. årgang, marts 1980
Synstrening kan hjelpe dyslektikere, statped nr. 1, 2004, Molde, Norge
Ulla Jonasson: Studerande med synskada i sfiunder-visning, Specialpedagogiska institutet, Sverige, 2004 (31 s.) (SFI-undervisning er "svensk for indvandrere"). Web: www.sit.se/download/Regioner/%d6stra/Sfi-syn.pdf
Mark D. Rodgers, Robert Wall Emerson: Human factor analysis of long cane design: Weight and length, I: JVIB vol. 99, nr. 10, 2005, s. 622-632, AFB Press, New York
Grace Ambrose-Zaken, Knowledge of and preferences for long cane components: A qualitative and quantitative study, I: JVIB vol. 99, nr. 10, 2005, s. 633-645, AFB Press, New York
Kim T. Zebehazy m.fl.: Establishing mobility measures to assess the effectiveness of night vision devices: results of a pilot study, I: JVIB nr. 10, 2005, s. 663-670, AFB Press, New York
Janet M. Barlow, m.fl.: Blind pedestrians and the changing technology and geometry of signized intersections: Safety, orientation and independence, I: JVIB vol. 99, nr. 10, 2005, s. 587-598, AFB Press, New York
Janet M. Barlow, Lukas Franck: Crossroads: Modern interactive intersections and accessible pedestrian signals, I: JVIB vol. 99, nr. 10, 2005, AFB Press, New York
Richard G. Long m.fl.: Modern roundabouts: Access by pedestrians who are blind, I: JVIB vol. 99, nr. 10, 2005,
s. 611-621, AFB Press, New York
Kim T. Zebehazy, m.fl.: Use of digital video to assess orientation and mobility observational skills, I: JVIB vol. 99, nr. 10, 2005, s. 646-658, AFB Press, New York – Om brug af videooptagelser til evaluering i mobilityundervisningen
Michael Steer, Leonie Cheetham: Audio from oribit: The future of libraries for individuals who are blind or vision impaired, I: BJVI nr. 3, 2005, s. 114-116
Kim E. Nielsen (red.): Helen Keller: Selected writings, AFB Press, New York, 2005 (317 s.)
Lekeplassen for alle! Om hvordan tilrettelegge barnehagens uteområde også for barn med funksjonshemning, Deltasenteret, Oslo, Norge Web:
www.arkitektur.no/files/file60448_lekeplassen_for_alle__3817a.pdfFredrik Nordström: Är tåg och stationer tillgängliga för alla? Certec, Lund, Sverige, 2005 Web: www.certec.lth.se/dok/tagochstationer/
Older people, visual impairment and accidents, RNIB, London, 2001 Web: www.dti.gov.uk/homesafetynetwork/pdffalls/visual.pdf
R Legood, P Scuffham and C Cryer: Are we blind to injuries in the visually impaired? A review of the literature, I: Injury Prevention nr. 8, 2002, s. 155-160 Web: ip.bmjjournals.com/ cgi/reprint/8/2/155
Ulla Kroksmark: Barn med cerebral visuell dysfunktion. Orsaker, utredning och åtgärder, Hjälpmedelsinstitutet, Vällingby, 2005 Web: www.hi.se/butik/pdf/05314.pdf
Forkortelser
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness
BJVI = The British Journal of Visual Impairment
Flere og flere tidsskrifter findes på nettet, også inden for de skandinaviske sprog. Blandt andet kan man læse alle artikler i Helse fra
og med år 2000 på www.helse.dk/artikler/default.asp?id=2. "Handikappforskning pågår" er et svensk tidsskrift om handicapforskning, som udgives af Uppsala Universitet; det kan læses på www.chr.uu.se/hforsknpagar.htm. I Sverige udgiver fællesorganisationen for optikområdet tidsskriftet Optikeren, som kan læses på www.optikbranschen.se. Her er også link til optikernes tidligere udgivelse, Aktuell Optik och Optometri (nr. 8, 2000 til nr. 12, 2004). Det norske optikerforbunds blad ses på www.optikerne.no/optikeren/optikeren.php – og "Synshandicap" på www.visinfo.dk.
Helle Nebelong er landskabsarkitekt og arbejder med design af uderum for alle. Hun har bl.a. indrettet sansehaver og legepladser. Hun er ansat i Københavns Kommune som team- og projektleder i Byrumskontoret i Vej & Park og er desuden formand for Dansk Legeplads Selskab, en frivillig forening, hvis formål er at støtte og udvikle legepladsområdet gennem tværfaglig udveksling af viden og erfaring. På www.sansehaver.dk fortæller hun om indretning af en række sansehaver pg naturlegepladser. Projekterne beskrives gennem billeder og dansk og engelsk tekst. Herudover er der links til andre relevante netsteder. Ud over det informative indhold er siden med sine smukke billeder en lise for sjælen her i vintermulmet!
www.kommunalehandicapraad.dk er en ny hjemmeside om kommunale handicaråd og handicappolitik. Siden drives af Center for Ligebehandling af Handicappede og rummer ud over en oversigt over handicaprådene også nyheder, links til oplysninger om handicappolitik, publikationer og artikler, information fra Det Centrale Handicapråd, presseklip m.m.
www.handicapraad.dk er De Samvirkende Invalideorganisationers indgang til handicaprådene. Her finder man oversigt over handicaprådene med links til deres individuelle hjemmesider samt en faktaside om handicaprådene og deres lovgrundlag. Derudover er der en række temasider med fokus på særlige indsatsområder defineret af DSI, fx rådsarbejde, tilgængelighed, arbejdsmarked, uddannelse m.m.