Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, december 2005

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

""Surfbrættet - tips om gode netsteder

Elektroniske tidsskrifter

Flere og flere tidsskrifter findes på nettet, også inden for de skandinaviske sprog. Blandt andet kan man læse alle artikler i Helse fra
og med år 2000 på www.helse.dk/artikler/default.asp?id=2. "Handikappforskning pågår" er et svensk tidsskrift om handicapforskning, som udgives af Uppsala Universitet; det kan læses på www.chr.uu.se/hforsknpagar.htm. I Sverige udgiver fællesorganisationen for optikområdet tidsskriftet Optikeren, som kan læses på www.optikbranschen.se. Her er også link til optikernes tidligere udgivelse, Aktuell Optik och Optometri (nr. 8, 2000 til nr. 12, 2004). Det norske optikerforbunds blad ses på www.optikerne.no/optikeren/optikeren.php – og "Synshandicap" på www.visinfo.dk.

hjemmesiden www.sansehaver.dk

Sansehaver

Helle Nebelong er landskabsarkitekt og arbejder med design af uderum for alle. Hun har bl.a. indrettet sansehaver og legepladser. Hun er ansat i Københavns Kommune som team- og projektleder i Byrumskontoret i Vej & Park og er desuden formand for Dansk Legeplads Selskab, en frivillig forening, hvis formål er at støtte og udvikle legepladsområdet gennem tværfaglig udveksling af viden og erfaring. På www.sansehaver.dkfortæller hun om indretning af en række sansehaver pg naturlegepladser. Projekterne beskrives gennem billeder og dansk og engelsk tekst. Herudover er der links til andre relevante netsteder. Ud over det informative indhold er siden med sine smukke billeder en lise for sjælen her i vintermulmet!

Handicapråd

www.kommunalehandicapraad.dk er en ny hjemmeside om kommunale handicaråd og handicappolitik. Siden drives af Center for Ligebehandling af Handicappede og rummer ud over en oversigt over handicaprådene også nyheder, links til oplysninger om handicappolitik, publikationer og artikler, information fra Det Centrale Handicapråd, presseklip m.m.

www.handicapraad.dk er De Samvirkende Invalideorganisationers indgang til handicaprådene. Her finder man oversigt over handicaprådene med links til deres individuelle hjemmesider samt en faktaside om handicaprådene og deres lovgrundlag. Derudover er der en række temasider med fokus på særlige indsatsområder defineret af DSI, fx rådsarbejde, tilgængelighed, arbejdsmarked, uddannelse m.m.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Denne side er kapitel 16 af 16 til publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH042005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006