Synshandicap nr. 4, december 2005

Synshandicap, alkoholmisbrug og behandling

Af Bendt Nygaard Jensen

Et synshandicap forøger risikoen for misbrug af alkohol, medicin og euforiserende stoffer. Det er i hvert fald erfaringen fra amerikanske undersøgelser. Fx fandt Nelipovich (1991) at mindst 8 % af blindepopulationen har et alkoholmisbrug. I Yahoo News 13/1 1999 omtales en rapport, som viser, at 40 % af de personer, der er under afvænning for stof- eller alkoholmisbrug, også har et handicap. I Danmark er der ikke tilsvarende dokumentation. For at få belyst forholdene omkring misbrug blandt synshandicappede, har Videncenter for Synshandicap derfor talt med marketingkoordinator Flemming Saaby fra Helioscentret ved Ebeltoft, som arbejder med behandling af alkoholmisbrugere. Hans viden om alkoholmisbrug hos synshandicappede stammer dels fra egne erfaringer som tidligere misbruger, dels fra sit arbejde i centret.

Hvordan fik du øje på misbrug hos synshandicappede?

"Da jeg var i begyndelsen af 30'erne, blev jeg blind. Men allerede inden det havde jeg et misbrug af alkohol, som blot tiltog i forbindelse med synshandicappet. Jeg fik en vellykket behandling, men blev samtidig opmærksom på, at eksisterende behandlingstilbud ikke er velegnede for synshandicappede af flere årsager. Desuden stødte jeg i mit arbejde som informatør for Dansk Blindesamfund og som underviser på nyblindekurser på misbrugsproblemer," siger Flemming Saaby.

Kan dine erfaringer bekræfte de udenlandske undersøgelsesresultater?

"Da vi jo ikke har undersøgelser i Danmark, kan jeg ikke dokumentere med tal, men min erfaring er, at der blandt synshandicappede er misbrugsproblemer – især vedrørende alkohol og medicin. Det er ikke mit indtryk, at euforiserende stoffer er årsag til omfattende misbrug. Det skyldes sikkert, at dette misbrug er dyrt og ofte forbundet med, at de betydelige pengebeløb, der skal skaffes til køb af stoffer, skal tilvejebringes på kriminel vis. Vi synshandicappede duer heldigvis ikke til kriminalitet," siger Flemming Saaby galgenhumoristisk.

Hvorfor bliver synshandicappede misbrugere?

"Der er flere årsager. Som nyblind kan man jo have haft et misbrug før synshandicappet opstod. Med synshandicappet følger angst og måske depressioner, og det kan medføre begyndende misbrug af både alkohol og/eller medicin," siger Flemming Saaby. "Ofte ordineres der antidepressiv medicin for at komme igennem en krise, som et synshandicap medfører. En del mennesker bliver aldrig trappet ud af denne medicinering igen Hvis alkoholen kommer ind, er det naturligvis også for at dulme følgerne af et alvorligt synshandicap:

• den personlige livskrise
  
  
• begyndende isolation når netværket skrumper, fordi man måske mister job og fritidsaktiviteter
  
  
• omgivelserne viser en passiv social accept eller forståelse for misbruget, fordi personen er synshandicappet
  

Hvordan kommer synshandicappede frem til et behandlingstilbud, og hvor godt passer almindelige tilbud?

"Det kan ofte være vanskeligt, fordi det oftest sker på initiativ fra fx arbejdsplads og netværk. Men da den synshandicappede typisk er uden arbejde, og netværket som sagt er snævert, er der ikke så mange til at skubbe på," siger Flemming Saaby. "De fleste afvænningstilbud er dagtilbud, og der kan være lang transport. Det giver store problemer for synshandicappede. På selve afvænningsstedet kan synshandicappet komme til at flyde meget, fordi både behandlerne og andre i behandling fokuserer meget på det, fordi det er specielt og sjældent. De andre under behandling skal vænne sig til at være sammen med en synshandicappet, og den synshandicappede skal bruge meget energi på at forklare sig omkring synshandicappet. Den fokusering risikerer at fjerne fokus i selve afvænningsbehandlingen. Desuden er en del af behandlingen baseret på anvendelsen af AV-medier, tavle og papir. Her er den synshandicappede koblet af."

På Helioscentret har I erfaring med specielt tilrettelagt behandling for synshandicappede. Hvad indebærer det?

"Først og fremmes kræver det, at behandlerne har et forhåndskendskab til synshandicap. Dernæst, at nogle af de hjælpemidler, som synshandicappede anvender, er til stede. Desuden er det min erfaring, at døgntilbud virker bedst. Den synshandicappede slipper for ofte besværlig transport og kan samtidig indgå i et socialt fællesskab med andre, som deltager i behandling. Vi forsøger at undgå den klientgørelse, som den synshandicappede møder så mange steder. Fordi vi kender til synshandicap, kan vi gå direkte til alkoholmisbruget," siger Flemming Saaby. "Vi synes derfor ikke, at det er socialt acceptabelt, at synshandicappede har et alkoholmisbrug. Den misforståelse har vi udryddet, fordi vi har kendskab til synshandicap."

Hvad sker der så, når den synshandicappede efter afsluttet behandling vender hjem?

"Som regel vender man jo tilbage til det samme, som man forlod. Her er det vigtigt, at behandlingsstedet laver aktiv opfølgning. Ikke mindst i forhold til den synshandicappede, som måske ikke har så stærkt et bagland at støtte sig til. Desuden anbefaler vi altid deltagelse i det netværk, som Anonyme Alkoholikere har dannet i de fleste større byer."

Kan handicaporganisationerne gøre noget ved misbrugsproblemet?

"Helt sikkert – meget mere, end der gøres nu. Jeg kender ingen handicaporganisationer – heller ikke Dansk Blindesamfund – som har en aktiv politik på dette område. I samfundet er der jo generelt stor opmærksomhed på forebyggelse, alkoholpolitik, rygepolitik m.m. Det kunne vi vist godt bruge noget af i handicaporganisationerne."

Kilder:

Experts urge better care for disabled drug users. Yahoo! News, 13. januar 1999

M. Nelipovich m.fl.: Making substance abuse services available to people who are visually impaired. JVIB vol. 92, nr. 8, 1998

M. Nelipovich, E. Buss: Investigating Alcohol Abuse Among Persons Who Are Blind, JVIB, October 1991

Supplerende læsning:

Blindness, visual impairment, and substance abuse: Facts for substance abuse prevention and treatment professionals, Substance Abuse Resources & Disability Issues (SARDI), Dayton, OH, USA.  Web: www.med.wright.edu/citar/sardi/brochures/blind.html

Substance abuse and students with disabilities. Little known facts, SARDI, Dayton, OH, USA. Web: www.med.wright.edu/citar/sardi/brochure_facts.html

K. McCombs, D. Moore: Substance Abuse Prevention and Intervention for Students with Disability: A Call to Educators, ERIC Clearinghouse on Disabilities and Gifted Education, Virginia, USA, 2002

Michael Nelipovich, Carol Wergin: The MARCO Model: Making substance abuse services available to people who are visually impaired, I: JVIB vol. 92, nr. 8, 1998, s. 567-569

(JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, som udgives af AFB Press, New York, USA)

Denne side er kapitel 11 af 16 til publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH042005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006