Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, december 2005

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til nęste side

billeder af kortetNy teknik til taktil repræsentation

Forskere på Tokoy Universitet, ledet af dr. Takao Someya og dr. Takayasu Sakurai, har udviklet en plasticfilm, der er i stand til at vise punktskrift ved at skabe rækker af ophøjede punkter på en gummiagtig overflade. Punkterne aktiveres af elektroniske data, fx teksten i en ebog eller data fra en kontantautomat. Filmen er bøjelig og er første omgang udformet som et kort på størrelse med et betalingskort.
Filmen er opbygget af tre lag. Det underliggende lag er en række organiske transistorer, er placeret på et plasticunderlag. Næste lag består af aktuatorer, der er fremstillet af en elektricitetsledende polymer. Når transistoren under en aktuator sender strøm igennem aktuatoren, bevæger aktuatoren sig opad.
Hver enkelt aktuator er knyttet til en lille boble eller halvkugle, som skubbes op af aktuatoren og skaber en følbar markering på overfladefilmen, en tynd plastfilm. Aktuatorerne er placeret i grupper på 2 x 3, og kan dermed danne alle tegn i sekspunktsystemet. Med et samlet display på 4 x 4 cm kan man vise i alt 24 punkttegn.
Forskerne ser især store muligheder i teknologiens anvendelighed i store, dynamiske og fleksible taktile elektroniske display. Grafiske taktile display findes i dag, men er meget dyre. Endvidere er det med den eksisterende teknologi ret begrænset, hvor store display det er teknisk muligt at konstruere.
Man kan læse mere om den nye teknologi på universitetets hjemmeside:
www.ntech.t.u-tokyo.ac.jp/Archive/Archive_download/Archive_download_en.html 
Prototypen på den nye teknologi. På det nederste billede er henholdsvis øverste og næstøverste lag fjernet, så man kan se opbygningen af kortet. Billederne stammer fra universitetets hjemmeside.

– Dorte H. Silver


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til nęste side

Denne side er kapitel 8 af 16 til publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH042005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006