Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, december 2005

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til nęste side

Billede af CD med artikelsamlingArtikelsamling om svagsynede børn

Svagsynede børn befinder sig i et diffust grænseland mellem at kunne se og ikke kunne se. Alene af den grund er det af afgørende betydning, at de voksne omkring børnene har viden om konsekvenserne af svagsynethed og mulighederne for at støtte det svagsynede barns udvikling, trivsel og læring. Redaktionen ønsker, at den nye artikelsamling "Svag-synede børn i skole og fritid." skal bidrage til dette.

"Nu skal det være – en samlet publikation om svagsynsemner. En del af den viden, vi selv har at dele ud af til andre, er spredt på løsblade, ældre småskrifter og mundtlig overlevering." Sådan skrev Videncentret sam-

men med pensioneret svagsynslærer Kai Otto Jensen i april 2004 ud til mange gode kollegaer og fagfolk. Det lykkekedes at engagere vidende fagfolk til at skrive samt andre til at være konstruktive medlæsere på artiklerne.

Nu er artikelsamlingen udkommet. 22 artikler er det blevet til med en bred vifte af svagsynsemner. Det er ret korte artikler, som overvejende er praktiske, i den forstand, at indholdet afspejler fagfolkenes i praksis anvendte og afprøvede viden.

Artikelsamlingen er tænkt som begynderlæsning til forældre, pårørende, pædagoger, lærere, på uddannelserne m.fl.

Samlingen er ikke komplet, da svagsynsemnet er omfattende. Men artiklerne dækker bredt fra definition af svagsynethed og emner om øjensygdomme over synsudvikling og -stimulering, belysning, typografi, svagsynshensyn til leg, idræt, perception og psykologiske konsekvenser. Alt i alt en bred vifte af erfaring og viden, som læseren kan dykke ned i, afhængigt af formål og interesse.

Bestilling

Artiklerne er samlet på en cd-rom, som kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk eller tlf. 39 46 01 01). På cd'en ligger artiklerne i både pdf- og wordformat.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til nęste side

Denne side er kapitel 1 af 16 til publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH042005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006