Videncenter for Synshandicap har i samarbejde med Kompetencecentret it for alle (KIA) i IT- og Telestyrelsen oversat en australsk udviklet værktøjslinje, der er et let og brugervenligt redskab til at tjekke forskellige tilgængelighedsfunktioner på en hjemmeside. Redskabet, som mange allerede vil kende i den oprindelige engelske version som Web Accessibility Toolbar, er udviklet af Accessible Information Solutions (AIS) i Australien. Med den danske udgave er redskabet nu blevet lettere tilgængeligt for webdesignere og andre i Danmark.
Værktøjslinjen installeres i Internet Explorer og giver mulighed for at undersøge specifikke tilgængelighedsaspekter. Man kan fx se, om der er alternativ tekst på billeder og anden grafik, ligesom man kan se, hvordan siden ser ud for en farveblind bruger. Desuden er der links til en række andre værktøjer og vejledninger, man kan bruge til at kontrollere tilgængeligheden af en hjemmeside.
Værktøjslinje og vejledning kan hentes hos den australske udvikler og hos de danske:
KIA: www.oio.dk/tilgaengelighed/vaerktoejer/vaerktoejslinje
Videncenter for Synshandicap: www.visinfo.dk
Oversættelsen er sponsoreret af Microsoft Danmark.
Helle Bjarnø
Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede er nyt medlem af Videncentrets bestyrelse. Foreningen er repræsenteret ved medlem af Landsforeningens bestyrelse Mikael Jakobsen.
Samtidig er Samrådet af Synsfaglige Leder i Amterne (SSLA) optaget som ad hoc observatør uden stemmeret. Samrådet er repræsenteret ved forstander Agnete Selvejer, Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt.
Bestyrelsen består i øvrig af amtsdirektør Fritz Kaarup, Vestsjællands Amt (formand) og Kurt Nielsen, Dansk Blindesamfund.
Fakta om forældreforeningen: www.lfbs.dk
Pia Lundberg fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet har netop erhvervet en ph.d.-grad på en afhandling om blindhed. Pia Lundberg har under studierne til afhandlingen arbejdet tæt sammen med både Synscenter Refsnæs, Dansk Blindesamfund, Videncenter for Synshandicap og synsfaglige enkeltpersoner. Resultatet er en spændende afhandling, som ud over en grundig kulturhistorisk undersøgelse af både blindes egen selvopfattelse og den seende omverdens syn på blinde indeholder resultater fra omfattende feltstudier blandt blinde børn og voksne.
Afhandlingen Blindhed. En antropologisk analyse af de blindes verden fra renæssancen til i dag tager fat på det særlige syn på blinde og blindhed, der findes i vores samtid og kultursamfund. En opfattelse, der tages for givet – som selvfølgelig. Afhandlingen stiller skarpt på faldgruber ved de eksisterende, selvfølgelige opfattelser af blindhed og "af-selvfølgelig-gør" blindhedens selvfølgeligheder ved at undersøge, hvorfor blindhedens selvfølgeligheder er så selvfølgelige, og hvordan de er blevet til.
Afhandlingens ambition er at skabe grobund for en bredere forståelse af blindhed og blindhedens sociale og kulturelle eksistensvilkår.
I sin udtalelse skrev ph.d.-bedømmelsesudvalget bl.a.: "Afhandlingen er et antropologisk studie af blindhed. Den er baseret på arkivstudier og et omfattende antropologisk feltarbejde blandt godt 100 blinde børn og voksne, blindes forældre og blindeprofessionelle i Danmark. Afhandlingen behandler blindhed som et eksistentielt vilkår, der berører sociale, kulturelle og historiske områder. Et væsentligt mål med afhandlingen er tillige at udarbejde ny indsigt i, hvordan perception og viden er afhængige af kulturelle forhold. Afhandlingen giver et meget interessant og væsentligt bidrag til forståelse af blindhed og blindhedens særlige vilkår. Den udgør derved et sjældent og yderst velkomment antropologisk bidrag til et felt, der hidtil har været overladt til primært naturvidenskabelige og psykologiske fagfolk."
Afhandlingen findes i Videncentrets bibliotek og kan desuden købes i Akademisk Boghandel, Øster Farimagsgade 5, Bygning 7, 1014 København K, e-post: kontakt@akademiskboghandel.dk
Pris: 250 kr.
Dette uddrag fra bogen refererer fra et af de antropologiske feltstudier, her på en badebro, hvor Pia Lundberg slikker sol sammen med fem blinde piger. Diskussionen falder på vandmænd, som pigerne godt ved, at seende normalt synes er ulækre:
Sandra: Har du en? (ivrigt) Kom herhen med den. Jeg har aldrig set sådan en før.
Joanna: De er ulækre! ... øhh ... siges der ...
Emilia (på vej ind til broen): Ulækker? De er da ikke ulækre. Prøv selv at se!
Vandmanden går fra hånd til hånd og bliver undersøgt nøje og forsigtigt, mens der bliver udstødt små imponerede udbrud over fx dens "ben" og dens "cremede udseende". Sandra: Nåhr – hvor er den altså sød. (...) Jeg vil godt have den med hjem.
[Til sidst slippes vandmanden fri.] "På vej hjem bliver pigerne fuldstændigt enige om, at vandmanden "bare var så sød" og ville være alle tiders kæledyr, fordi den "så utrolig sød ud", "lyden var sød", og den "lugtede så godt". At pigernes ikke-blinde kammerater (...) ikke er klar over, hvor nuttede vandmænd er –må være fordi de ikke har "set grundigt nok på vandmænd!" En af pigerne mumler: "Nogen gange er det altså som om seende ser rigtigt dårligt!"
Synscenter Refsnæs og Videncenter for Synshandicap udgiver i fællesskab bogen "Vejen til blind forståelse" skrevet af Keld Stochholm, som var forstander for Refsnæsskolen (nu Synscenter Refsnæs) fra 1974 til 2001.
Mange års specialpædagogisk erfaring og viden fra samvær med blinde børn, deres pårørende, pædagoger og lærere har givet forfatteren inspiration til at prøve at formulere, hvad „blind forståelse“ er eller kan være.
Det er en udforskning, der griber dybt ned i blindhedens væsen og søger at sætte ord og begreber på den verden, som det blindfødte menneske finder sin forståelse i. En verden med ligheder med den seende verden, men samtidig en verden funderet i de specifikke muligheder og udfordringer, som blindheden kræver sin egen forståelse af. På lignende måde udforskes tidligt blindblevne børn og blinde børn med lille synsrest.
"[I]sær i de sidste hundrede år er der kommet en mængde lyskilder med elektriciteten. Nu har de seende fået den bogstavelige oplysningstid. Nu vil de ikke nøjes med at se om dagen. De vil også se om natten. De vil se altid, de vil se billeder, film, tv. Hele tiden bare se.
Lyskilderne er det eneste originale lys – alt det andet, man ser, er genskin, refleksioner, eller det er billedmageri – illusioner.
Vi tror, vi ser verden, men vi ser kun et billede af verden. Vi tror, vi ser virkeligheden, men vi ser kun et billede af virkeligheden. Det er én måde at opleve verden, virkeligheden, livet, eksistensen, universet på. Det er en præsentation eller en repræsentation, der på ingen måde er fuldstændig. Det er bedrag. Himmelen er et bedrag. Ingen refleksion er farven sort. Illusionen om himmelen opleves af den enkelte seende som, at netop han/hun er verdens centrum. Det giver selvforståelse at opleve verden som fuldstændig og sig selv i centrum. Også selv om det er et bedrag."
"For blinde børn, der ikke er skolet i at opføre sig normalt (in casu: som seende), eller for blinde, som nok er skolede, men som kan "glemme" det indimellem, især når de en sjælden gang tror, de ikke er overvåget af seende, kan det ske, at de oplever deres lydverden med hele deres krop og med variationer af bevægelser og taktile bekræftelser på, at verden også er stoflig. Seende bliver ofte så overraskede over dette "unor-male" visuelle fænomen, at de skynder sig at standse det med et par ord om at tage det roligt og opføre sig normalt! Det kan jeg ikke få mig til ret ofte. Det er ikke de visuelle mærkværdigheder, der optager mig, men hvad jeg mener, det blinde barn oplever lydligt og taktilt. Der er noget "astronaut i vægtløs tilstand" over det. Noget svævende, svingende, drejende, bevægende sig op og ned. Tilfældigt? Nej, det er det ikke. Dertil er intensiteten og koncentrationen for stor. De hører ved at bevæge sig sådan, at tilbagekastningslyden ændres som følge af, at den høres fra en ny position. Det samme gælder en eventuel lydgivers lyd og dens tilbagekastning. Indimellem udsender den blinde lyd fra munden eller fra hænderne ved at banke eller klappe. Pludselig bliver der roligere, når man har fået fat i noget, der skal undersøges taktilt."
Bogen udkommer den 10. november 2005 og kan bestilles hos Synscenter Refsnæs på tlf. 59 57 02 92 eller per e-post: merjur@vestamt.dk.
Af Dorte Herholdt Silver
Denne sommer blev der for første gang afholdt nordisk skrivelejr for blinde og svagsynede unge. Lejren blev afholdt 27. juni til 3. juli på Rønningen Folkehøgskole i Oslo. Der var i alt 14 deltagere fra Norge, Sverige og Danmark i alderen 16-25 år.
På programmet stod forfatterbesøg, udflugter og skriveøvelser – og selvfølgelig samvær og udveksling af tanker, erfaringer og ideer med de andre deltagere. Deltagerne fik bundne skriveopgaver, fx at skrive en subjektiv tekst om computere, at beskrive genstande, som de ikke vidste hvad var, eller at skrive om den indre kritiker. I fællesskab lavede deltagerne desuden DAISY-bogen "Fuglevinger og indre kritikere", som udlånes af Norges Blindebibliotek.
Projektet er godt formidlet, og man finder masser af information på siden www.nlb.no/sitepageview.aspx?sitePageID=1104 hos Norges Blindebibliotek.
Her finder man bl.a. en præsentation af projektet og tilbagemeldinger fra deltagerne. Man kan også læse nogle af de tekster, der blev skrevet som led i opholdet, bl.a. lyrik, automatskrivning, noveller og artikler. En af de forfattere, der besøgte lejren, Bertrand Besigye, skrev efter sit besøg et langt prosadigt om en blind pige og hendes ledsager, som også findes på siden. Det var en stor oplevelse for deltagerne, at en etableret digter blev inspireret af dem.
På websiden findes også (begejstrede) tilbagemeldinger fra deltagerne. En af de norske deltagere fremhæver det positive ved, at der var tale om en lejr ikke bare for synshandicappede, men for synshandicappede med en fælles interesse: "Det, at dette ikke bare var en ordinær blindelejr synes jeg er så helt utrolig herligt! Vi bliver ligesom ikke sat sammen i en bås – 'Se her, her er nogle andre i samme situation som dig, som du kan snakke med…' Nej, her har vi samme interesse, selv om vi er utrolig forskellige" (Videncentrets oversættelse).
Eli Frisvold, Norges Blindebibliotek, som havde arrangeret lejren, oplyser: "Vi har ingen konkrete planer (læs: ikke penge) til næste sommer, men vi arbejder med sagen."
Der er udarbejdet en rapport fra lejren (42 sider), som findes i Videncentrets bibliotek.
Foto: morguefile.com
Som omtalt i Synshandicap nr. 4, 2004 betyder et EU-direktiv, at den danske lovgivning fra 30. oktober 2005 skal indeholde krav om tilgængelig mærkning af medicin. Samtidig skal indlægssedlen gøres "tilgængelig i formater, der egner sig for blinde og svagsynenede".
De nye regler skulle oprindelig have trådt i kraft fra 2006, men medicinalbranchen har nu fået udsættelse i yderligere fem år mht. mærkning med punktskrift, fordi branchen mener, varslet er for kort. I den forbindelse har branchen henvist til, at der kun er ca. 1.000 mennesker i Danmark, der er i stand til at læse punktskrift, og at målgruppen således er forholdsvis lille i forhold til omkostningerne. Det har ført til en del debat i pressen, idet Dansk Blindesamfund ved landsformand Jens Bromann har anført, at antallet af personer, der anvender punktskrift til mærkning o.l. er langt højere, "måske i omegnen af 10.000".
Til gengæld har Thise Mejeri vundet den såkaldte "Emballage-Oscar", en pris uddelt af det italienske fødevareinstitut, som anerkendelse for, at mejeriet har sat punktskrift på sine letmælkskartoner. Mejeriet vil i løbet af 2005 udvide dette til andre mælkeprodukter.
Videncenter for Synshandicap og de øvrige amtslige videncentre samt Center for Små Handicapgrupper (CSH), Hjælpemiddelinstituttet og Videnscenter for Socialpsykiatri overgår ved kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 til statslig styring under VISO (national videns- og specialrådgivningsorganisation).
Socialministeriets udmelding er, at Videncenter for Synshandicap fortsætter som selvejende institution, og at der som udgangspunkt ikke sker ændringer i driftstilskud; medarbejderne fortsætter, og opgaver og placering er som udgangspunkt de samme.
Overdragelsesprocessen er sat i gang, da en del forhold skal afklares i forhold til videncentrets organisering og drift. Videncentret skal fremover opfylde Socialministeriets krav til administration og økonomistyring, bestyrelsens sammensætning skal ændres, vedtægt revideres, og personale overgå til statslig ansættelse. Overdragelsesarbejdet er forankret i Center for Administration, Koncernstyring og tilskudsadministration. Ved besøg på Videncentret i oktober bliver centrets forhold gennemgået, og der aftales en individuel køreplan for den videre proces.
Det ser ud til, at den statslige overtagelse af Videncentret får minimale konsekvenser for Videncentrets nuværende brugere og etablerede samarbejdsrelationer. Til gengæld bliver nogle af Videncentrets ressourcer allerede nu anvendt til forberedelsen af overdragelsen til staten. Med kommunernes centrale position fra januar 2007 er der ikke tvivl om, at kommunerne vil blive lagt mere aktive brugere af Videncentret end hidtil. Samspillet mellem kommunerne og synsrådgivningerne i regionerne vil utvivlsomt få indvirkning på Videncentrets opgaver og ressourcer i "det nye Danmark".
En oversigt over amtslige videncentre findes på www.videncentre.dk.
Socialministeriet har oprettet en VISO-hjemmeside, hvor der løbende orienteres om forløbet i dannelsen af den nye organisation: viso.social.dk
– Bendt Nygaard Jensen
Kirsten Ritsmar og Birgitte Schwartz: Kommunikationsundervisning af senhjerneskadede med synsproblemer, 2005. 48 sider. Hæftet er udgivet af Instituttet for Blinde og Svagsynede i samarbejde med Videncenter for Synshandicap. Det kan bestilles hos Instituttet for Blinde og Svagsynede, tlf. 39 45 25 45, e-post: ibos@ibos.dk. Gennem en årrække har man på Instituttet for Blinde og Svagsynede opbygget en særlig ekspertise og erfaring i at undervise mennesker, der har en synsnedsættelse som følge af en erhvervet hjerneskade. I et nyt hæfte har to af Instituttets erfarne kommunikationslærere, Kirsten Ritsmar og Birgitte Schwartz, samlet og beskrevet noget af denne ekspertise vedrørende undervisning i kommunikationsfag, det vil sige aktiviteter som at læse og skrive og benytte telefon, båndoptager og computer. Læseren får en grundlæggende introduktion til de typiske vanskeligheder, der ses hos denne gruppe i forhold til kommunikation, og der gives praktiske og konkrete anvisninger på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges og gribes an. Som eksempel beskrives et undervisningsforløb for en en 34-årig mand med hjerneskade og synsnedsættelse. I en række bilag samles anvisninger og ideer i meget overskuelig og sammenfattet form.
Kirsten Ritsmar og Birgitte Schwartz: Kommunikationsundervisning af senhjerneskadede med synsproblemer, 2005. 48 sider. Hæftet er udgivet af Instituttet for Blinde og Svagsynede i samarbejde med Videncenter for Synshandicap. Det kan bestilles hos Instituttet for Blinde og Svagsynede, tlf. 39 45 25 45, e-post: ibos@ibos.dk.
Seende småbørn begynder tidligt at opleve bogstavernes og skriftens magi – at disse symboler kan have betydning. Denne nysgerrighed stimuleres af synssansen og baner vejen for motivation til at lære at læse og skrive. For blinde småbørn er skriftens magi ikke på samme måde givet, og interessen skal derfor støttes og stimuleres, ved at der skabes et aktivt punktskriftmiljø omkring det blinde barn så tidligt som muligt.
Synskonsulent Jette Hasselström, Københavns Kommune har i et inspirationshæfte samlet nogle overvejelser om tidlig stimulering af blinde småbørns interesse for bogstaver, ord og betydning. Hæfter er en introduktion til, hvordan oplevelser med punktskrift kan begynde allerede i børnehavealderen. Læseren introduceres til punktskriften og redskaber og metoder til at skrive og lære punktskrift. Desuden beskrives det blinde barns grundlæggende forudsætninger for læring samt – lige så vigtigt – forudsætningerne hos de voksne omkring barnet. Hæftet indeholder også ideer til leg med punktskrift. Forfatterens målgruppe er forældre, pædagogisk personale, støttepersoner og kollegaer. Som indstik i hæftet findes Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Det er et klart signal fra forfatterens side om, at blinde børns potentialer og kompetencer skal stimuleres og udfordres, også når det gælder skriftsproget, læsning, leg med bogstaver, ord og formidlingsredskaber.
Jeg skriver med prikker. Tidlig stimulering af blinde småbørns interesse for bogstaver ord og betydning. Tekst og foto: Jette Hasselström, 2005. Udgivet af Synscenter Refsnæs og Videncenter for Synshandicap. Gratis. Bestilling: Synscenter Refsnæs, Jette Ravn, tlf. 59 57 02 95, e-post: jettrv@vestamt.dk
"Parkeringsproblemer" og DBS' tidligere arbejdsmarkedsrapporter findes i forskellige formater på foreningens hjemmeside, www.dkblind.dk.
Parkeringsproblemer handler som regel om at finde en plads, hvor man kan placere køretøjet til senere brug. Men titlen på denne nye rapport fra Dansk Blindesamfund henviser til et andet problem: at blive parkeret på kontanthjælp, når man gerne vil have en aktiv tilværelse med job. Problemet dokumenteres i rapporten på grundlag af en undersøgelse blandt alle Dansk Blindesamfunds medlemmer i alderen 18-30 år. Godt 80 % af gruppen deltog i telefoninterview. Resultaterne blev sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2000. Siden da er der sket et lille fald i den samlede beskæftigelse. Lidt flere er beskæftiget på ordinære vilkår og i fleksjob, mens der er sket et stort fald i job med løntilskud som supplement til pension. Færre modtager førpension; til gengæld er der samtidig sket en stor stigning i antallet af unge på kontanthjælp. Dansk Blindesamfund har nu bedt regeringen tage affære. Foto: morguefile.com
Ny håndbog: "Synträning" (2005) af Krister Inde
Krister Inde er en erfaren og kendt svensk synspædagog. Han har i mange år aktivt bidraget med udvikling og formidling af viden om især svagsynedes synsproblemer og den pædagogiske udfordring i at udnytte synet maksimalt og at leve godt med et synshandicap.
Et væsentligt element i Krister Indes indsats på svagsynsområdet har været en stor mentalhygiejnisk indsats, hvor han ofte med et personligt udgangspunkt i eget synshandicap og personlige erfaring indgyder andre svagsynede mennesker håb og optimisme med hensyn til at få mere udbytte af synsresten og genvinde selvtilliden. "Synträning" er ingen undtagelse. Bogen er primært henvendt til svagsynede mennesker som selvstudium og som supplement til den professionelle vejledning, som synscentralerne tilbyder. Krister Inde opfordrer da også læseren til at bruge den kompetence, som synscentralerne råder over.
Bogen rummer nogle basale teoriafsnit om øjet, synet, optik og de forskellige hjælpemidler. Herefter følger forslag til konkrete læse- og skriveøvelser – de fleste har været anvendt de sidste 30 år på svenske synscentraler. En synstræningsblanket hjælper læseren/brugeren med at systematisere og evaluere udviklingen i træningen. Bogen er dermed konkret og handlingsanvisende. Øvelserne er målrettet de fire hovedgrupper af svagsynede: personer med centralt bortfald af syn, personer med ufrivillige øjenbevægelser, personer med perifere synsfeltsindskrænkninger og personer med begrænset synsstyrke (især AMD).
Hvis øvelserne skal anvendes i Danmark, er det nødvendigt at finde danske arbejdstekster, som i form og sværhedsgrader passer til de svenske eksempler. Men teorikapitlerne og metoderne samt Krister Indes refleksioner er umiddelbart brugbare, hvis ikke man på forhånd lader sig skræmme af svensk!
I kapitel 3 skriver forfatteren: "Målet – igen at kunne løse en kryds og tværs eller udfylde en postgiroblanket – det bestemmer du selv. Men fremtidstroen øges, hvis man kan leve et selvstændigt liv uden ALTID at skulle have andre til at gøre ting for sig" (min oversættelse).
Det er optisk svagsynsrehabilitering i en nøddeskal – ikke mange formidler det bedre end Krister Inde.
"Synträning" kan købes i form af et ringbind med de 20 kapitler. Her medfølger en cd-rom med alle kapitlerne i pdf-format og indtalt som lydbog.
Prisen er 300 svenske kroner moms og fragt. Kan bestilles ved at kontakte forlaget Indenova: krister@inde.nu eller tlf. 54 15 08 80.
Se oversigt over andre udgivelser inden for rammen af SeMer-projektet her: www.certec.lth.se/lve/semer/BestallningSeMer.pdf
Begge disse bøger kan også købes på ovenstående webadresse.
PUNKT OG PÆDAGOGIK Delprojekt: Lyd og punkt
Deltagere:
Nu kommer Braille Expressen: et selvkontrollerende, audiotaktilt, aktiverende edb-materi-ale med visuel kontrolmulighed til punktbegyndere.
Dette pædagogiske computerprogram og -spil er udviklet for at udforske de muligheder, som computeren giver for at udvikle aktiviteter, der kan understøtte blinde børns interesse for at lære punktskrift.
Blindelærere og synskonsulenter har i mange år arbejdet med blinde børn og auditive materialer, og der er udviklet forskellige auditive undervisningsmaterialer. Elever og lærere er blevet undervist i anvendelsen af auditive optagelsesmuligheder og i, at lyd og det potentiale, der ligger i hørelsen og den auditive sans, kan bruges til kreative og aktive oplevelser.
Lydoptagelser er af vital betydning for den blinde elev – og kan måske sammenlignes med den seendes interesse for billedmaterialer.
Formålet med projektet var at gøre det muligt at koble den auditive og den taktile indgangsvinkel sammen i ét materiale; et materiale, som skulle være både sjovt og oplysende. Ikke mindst for skolebegynderne, som skal til at lære at beherske punktskrift, vil et sådant materiale være en berigende og afvekslende udvidelse af aktivitetsmulighederne.
Da punktindlæring og anvendelsen af Log-text er knyttet tæt sammen, var det en oplagt ide at udnytte computeren. I forvejen var det muligt at føre tekster fra computeren til Log-texten og omvendt, og derfor blev der i projektet satset på at gøre det muligt at styre lydsignaler, lydbilleder og tale fra Log-texten.
Programmet Braille Express er resultatet af dette foreløbige arbejde. Materialet består af en cd-rom og en pædagogisk vejledning.
Langt henne i projektet stod det klart, at Log-texten ikke vil blive fremstillet fremover, men projektet er alligevel færdiggjort til denne maskine, da Log-texten vil være i brug i mange år fremover. Programmet menes at være kompatibelt med eventuelle andre elektroniske punktlæse/ skrivemaskiner, men heri ligger et kommende projekt.
Programmet er udviklet af lærer Nick Jørgensen, Synscenter Refsnæs og Jens Norrinder, Center for Kommunikation og Syn, Københavns Amt i et samarbejde med Lydstudiet på Synscenter Refsnæs, Browi Consulting og Videncenter for Synshandicap.
Programmet Braille-Express med tilhørende manual kan gratis bestilles ved henvendelse til Synscenter Refsnæs, Merete Bøttger, tlf. 59 57 02 92 eller merjur@vestamt.dk. Derudover er der udgivet en projektrapport, som kan bestilles samme sted.
LogTexten er en særlig bærbar computer, der er udviklet til blinde børn af Synscenter Refsnæs. Indtil for nylig blev Log-texten fremstillet af firmamaet Scandis. Produktionen ophører imidlertid nu, og der arbejdes inden for området på at finde den optimale afløser. Det forventes som nævnt, at BrailleExpress vil være kompatibel med den nye computer.
I USA er diverse konkurrencer inden for forskellige skolefag et vigtigt element for skoleelever. Ud over idræt kan det fx dreje sig om landsdækkende stavekonkurrencer, fysik, kemi m.m. De sidste fem år har den amerikanske forening National Braille Institute afholdt en konkurrence i forskellige færdigheder inden for punktskrift. Konkurrencen omfattede til at begynde med kun delstaten Californien, men involverer i dag alle stater i USA og Canada. I 2005 var der 750 deltagere. Konkurrencen er åben for elever i 1.-12. klasse og omfatter kategorierne læsehastighed, stavning, læseforståelse, korrekturlæsning samt aflæsning af taktil grafik. I 2005 blev der desuden for første gang uddelt en pris til Årets Punktlærer.
Ud over at sætte fokus på punktskriften og være med til at motivere både lærere og elever til at arbejde med punktskrift har begivenheden også en vigtig social funktion. Både børn og forældre møder hinanden og kan knytte kontakter på kryds og tværs af kontinentet. For mange forældre til børn i de små klasser er det også en stor oplevelse at se større børn, der klarer sig godt og er aktive og selvstændige.
På hjemmesiden www.braillechallenge.org kan man læse mere om begivenheden, inklusive eksempler på de opgaver, der indgår i konkurrencen.
Nu er datoen fastsat for den næste nordiske kongres for synspædagoger. Kongressen afholdes næste gang 2.-4. oktober 2006 på Rica Park Hotel Sandefjord, Norge. Temaet er "Visuelle barrierer. At være synshandicappet i en visuel kultur." I indbydelsen hedder det: "Er det sådan, at synshandicap er blevet en endnu større funktionsnedsættelse i en verden, hvor billeder, ikoner og film accelererer i betydning og udbredelse? På kongressen vil vi samle os om dette tema og sammen belyse det fra mange vinkler: Pædagogisk, socialt, erhvervsmæssigt og i forhold til tilrettelæggelse og hjælpemidler. Hvilke metoder er allerede udviklet, hvor finder vi gode eksempler på løsninger, og på hvilke punkter haster det med at videreudvikle synspædagogikken?" De danske kontaktpersoner er Winnie Ankerdal, Ribe Amt (wan@syndanmark.dk) og Per Mortensen, Fyns Amt (pe@ksa.fyns-amt.dk).
Københavns Kommune afsluttede i foråret 2005 den store renovering af Kgs. Nytorv. I den forbindelse har Vej & Park udarbejdet et reliefkort i samarbejde med tegnestuen Damsgaard & Lange.
Kortet viser blandt andet placeringen af fodgængerovergange med akustiske trafiksignaler sammen med oplysninger om placeringen af busstoppesteder, Metrostation, Strøget, Nyhavn, Det Kgl. Teater, tilstødende gader, øvrige fodgængerovergange m.v.
Damsgaard & Lange har gennem de sidste 10 år arbejdet med information for blinde og svagsynede. Arbejdet er en videreførelse af et forskningsog udviklingsprojekt, som blev gennemført af Dansk Design Center i 1995-96.
Kortet er fremstillet i kraftig karton og kan foldes sammen, så man let kan tage det med sig. Det fås ved henvendelse til Københavner Information på telefon 33 66 66 33 eller Dansk Blindesamfund på telefon 38 14 88 44.
Dublin Core Metadata skal hjælpe handicappede og andre med særlige behov til at finde tilgængelige dokumenter og ressourcer på internettet.
Dublin Core Metadata Initiative (DCMI) er en organisation, der arbejder for standardisering og udvikling af metadata til fx offentlig information, biblioteker/bibliografisk information, miljøinformation og andre fagspecifikke områder med det formål at gøre informationsgenfinding og søgesystemer mere intelligente og præcise.
Metadata er data om data. Altså oplysninger, som beskriver eller tilføjer forskellige oplysninger om fx et dokument, en hjemmeside eller en nettjeneste. På det netop afholdte møde i Madrid var det især møderne i arbejdsgruppen om tilgængelighed (DC Accessibility Working Group), der havde min interesse. Formålet med denne arbejdsgruppe er at sikre, at brugere af DC-metadata kan beskrive ressourcer og tjenester på en måde, så disse bliver mere anvendelige for alle. Der arbejdes på nye DC-termer, der skal gøre det muligt at beskrive materialers anvendelighed for brugere med særlige behov. Det skal også være muligt at lave brugerprofiler, der beskriver særlige krav til de materialer, man kan finde ved hjælp af fx søgesystemer på netsteder eller mere generelle søgemaskiner på internettet. Arbejdsgruppen er i gang med at definere nogle elementer, der sammen med de allerede eksisterende DC-elementer (fx titel, sted, år, emneord) kan bruges til at beskrive materialers anvendelighed for brugere med særlige behov. Det kan fx være, at en hjemmeside kan læses med en skærmlæser eller på en mobiltelefon. Et andet eksempel er materialer til fjernundervisning over internettet, hvor en videooptagelse af en forelæsning også findes i en version med undertekster for hørehæmmede eller med en beskrivelse for blinde.
Tanken er, at man ved at kombinere beskrivelsen af materialerne på internettet med en beskrivelse af brugernes præferencer forbedrer og optimerer alle brugeres mulighed for at få leveret lige netop de materialer, som opfylder deres behov og ønsker. Disse behov og ønsker kan fx dreje sig om særlige hensyn på grund af handicap, at man vil bruge materialerne på sin håndholdte pc, eller at man kun har adgang til internettet via en langsom forbindelse og derfor ikke ønsker at downloade multimediematerialer.
Generelt har man fra DC’s side ønsket at anlægge et lidt ændret perspektiv ved at skifte fra begrebet tilgængelighed (accessibility), som nogle opfatter som meget handicapspecifikt, til begrebet brugertilpasning (adaptability). Hvis forfatterne udfylder de metadatafelter, der beskriver dokumentets tilpasningsfaciliteter, skulle resultatet være, at man som bruger undgår at få vist uanvendelige materialer i forhold til de forudsætninger, man har angivet, og kun får vist det, der svarer til ens ønsker. Det kan fx betyde, at man får vist en alternativ version eller en webside, der er udarbejdet, så den kan læses af alle.
På Open University i Storbritannien arbejder man allerede med denne tilgang. Som studerende opretter man en brugerprofil med de særlige behov og ønsker, man har til udformning af materialerne, og nye undervisningsmaterialer får tilføjet relevante metadata. Derved kan man som studerende få adgang til undervisningsmaterialer, der opfylder ens behov og krav.
I Canada arbejder man med lignende projekter i et samarbejde mellem universiteterne. En anden fordel, man her ser ved at tilføje metadata, der beskriver brugertilpasning eller tilgængelighed, er, at det kan gøre det lettere at danne sig et overblik over eksisterende tekster i forskellige formater. For eksempel vil man i forbindelse med produktion af undervisningsmaterialer i alternative formater, fx e-bøger, kunne søge efter bestemte titler i det ønskede format. Man håber herved at få en bedre udnyttelse af de materialer, der allerede findes på universiteterne.
De elementer eller termer, arbejdsgruppen skal definere og beskrive, skal gøre det muligt at matche ressourcer med brugerens behov og præferencer. Man arbejder ud fra en opdeling i følgende begreber:
Tilpasningsudsagn bruges til at beskrive de egenskaber ved materialet, som har indflydelse på, hvordan det kan opfattes eller forstås, eller hvordan programmer eller brugere kan bruge materialet.
Alternative ressourcer henviser til en alternativ ressource med samme intellektuelle indhold som den oprindelige, men præsenteret på en anden måde.
Adgangsindstillinger bruges til at beskrive den sans eller det medium, som en person opfatter præsentationen igennem. Hvis man for eksempel beskriver adgangstilstanden som "tekst", vil det sige, at brugeren anvender sin læseevne til at opfatte og forstå indholdet.
Kontekst bruges til at beskrive forhold der hører til materialet. Det kan også bruges til at differentiere en persons behov og præferencer i forskellige situationer, der fx kan afhænge af, hvilket udstyr der er til rådighed, eller forskelle i de materialer, man søger efter.
Alt i alt forventer man, at de nye termer vil gøre det lettere at finde frem til de materialer på nettet, der bedst opfylder ens behov, og som kan vises med de hjælpemidler eller det udstyr, man benytter sig af.
Der ser ud til at være en generel bevægelse hen imod at betragte tilgængelighed mere som et spørgsmål om "adgang for alle" eller "design for alle". Samtidig er der en stigende erkendelse af, at det ikke er muligt at imødekomme alles behov og præferencer gennem ét enkelt design. I stedet er man nødt til at lave løsninger, der kan tilpasses den enkelte bruger i den givne situation.
Jeg ser ikke nogen direkte konflikt mellem den eksisterende opfattelse af tilgængelighed for handicappede og denne nye udvikling, da det jo stadig ligger fast, at materialer på nettet skal udarbejdes i overensstemmelse med gældende standarder (herunder også "Web Content Accessibility Guidelines"). Derfor skal hjemmesider fx stadig overholde reglerne om, at grafik og billeder skal have alternative tekster, tabeller skal kodes korrekt, formularfelter skal have labels og så videre. Det er en forudsætning for at tilrettelægge præsentationen af websiden i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Det nye i denne sammenhæng er en klarere erkendelse af, at man ikke kan lave en enkelt, endelig version, som kan imødekomme alle brugeres behov og ønsker. Derfor skal man som ejer eller forfatter af en webside sørger for, at de oplysninger i metadata, der skal sikre disse tilpasninger, også rent faktisk er til stede.
På mødet i Madrid blev der da også udtrykt bekymring for, om det vil kunne lade sig gøre, og om handicappedes særlige behov vil blive overset, fordi fx ønsker om tilpasning til mobiltelefoner og lignende stjæler opmærksomheden.
En anden sammenhæng, som disse tanker vil indgå i, er den stigende opmærksomhed på ældre borgeres behov. Ældre udgør en stigende andel af befolkningen, og flere og flere i denne gruppe er aktive internetbrugere.
De ældre udgør en ny målgruppe, som kan have glæde af mange af de hensyn, der kendetegner handicaptilgængelighed, på grund af lettere funktionstab som nedsat syn eller hørelse eller nedsat styrke eller bevægelighed i fingrene, der ikke falder ind under en egentlig handicapdefinition.
Alt i alt tror jeg, at det ændrede perspektiv kan vise sig at være en positiv udvikling. Det bredere begreb "brugertilpasning" (adaptability) eller "adgang for alle" kan være med til at skabe et bredere grundlag for at opnå det, der i sidste ende betyder noget: netsteder og webtjene-ster, der kan bruges af alle.
Relevante links hvis man vil læse mere:
(Disse tre dokumenter findes desværre kun som pdf-filer).
Gennem 10 år har IBS-Erhverv på Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejdet med at udvikle telemarketinguddannelsen og Telehandelshus.
Telemarketinguddannelsen er en landsdækkende overbygningsuddannelse for synshandicappede med erhvervserfaring. Uddannelsen tager 18 måneder og indeholder et praktisk projektforløb, hvor der løses opgaver for erhvervslivet. Det består som oftest i løsning af en markedsanalyse på egen hånd for den aktuelle virksomhed.
Telehandelshus blev etableret i 1995 og ansætter færdiguddannede telemarketingkonsulenter fra telemarketinguddannelsen.
I efteråret 2005 kommer der endnu et skud på stammen, idet IBS-Erhverv opretter et nyt erhvervshus i et erhvervsmiljø uden for Instituttet. Det nye center kommer til at hedde Vision Trade Center og er muliggjort af EU-midler; projektet omfatter derfor også samarbejde med andre EU-lande.
Læs mere om IBS-Erhverv på www.ibos.dk/IBS-Erhverv
– og om Telehandelshus og telemarketinguddannelsen på www.telehandelshus.dk/dk/
Om EQUAL-projektet og andre danske aktiviteter: equal.cec.eu.int/equal/jsp/dpComplete.jsp?cip=DK&national=17
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
www.bibliotek.dk er indgangen til alle landets folke- og forskningsbiblioteker. Her søger man på sædvanlig vis på titel, emneord, forfatter, sprog, udgivelsesår m.m. Når man finder det, man ønsker, kan det reserveres over nettet, og man kan vælge, hvilket lokalt bibliotek, man gerne vil afhente materialet på.
www.biblioteksvagten.dk er "din bibliotekar på nettet", som hjælper med svar på alle de spørgsmål, der kan stilles til et bibliotek. Der foretages ikke fuldstændige litteratursøgninger, men man vil ofte kunne få litteraturhenvisninger og/eller henvisninger til relevante web-ressourcer. Se også eksempler på ”finurlige” spørgsmål, som Biblioteksvagten har fundet svar på.
"DOTS FOR FAMILIES" er et ret nyt, amerikansk netsted med fokus på punktskrift. Netstedet henvender sig især til familier med punktlæsende børn samt til børnenes pædagoger og lærere. Ud over en kort introduktion til punktskriften og en punktskriftens "Blå Bog" kan man læse om punktskrivemaskiner (historisk og aktuelt) og andre former for hjælpemidler, beretninger om enkeltpersoner, der bruger punktskrift i hverdagen, samt finde mange ideer til "sjov og ballade" med punktskrift for både skolebørn og førskolebørn. Man kan også downloade et undervisningsprogram beregnet til seende, der gerne vil lære punktskrift ved selvstudium. Endelig ligger der flere artikler som baggrundsmateriale samt link til andre netsteder. www.ed.arizona.edu/VILiteracy
Google og andre søgemaskiner giver let og hurtig adgang til de millioner af dokumenter og andre ressourcer, der findes på Internettet. Men hvordan tilretter man sin søgning, så man ikke drukner i resultater, der måske kun har lidt at gøre med det, man var ude efter? Hvordan søger man specifikt efter billeder, og hvordan finder man ud af, hvem der egentlig står som afsender af den information, man finder frem til? Det er noget af, det man kan hjælp til i online publikationen Google-Guide. Google-Guide gennemgår Googles søgemuligheder. Meget gælder også søgemaskiner som fx Yahoo og Teoma. Google-Guide nævner også hvad andre søgemaskiner kan, men som Google ikke kan. Vejledningen er udarbejdet af bibliotekar og voksenunderviser Erik Nicolaisen Høy. bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide