Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 2005

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Surfbrættet - tips om gode netstederEn teging af en surfer

Søg i danske biblioteker

www.bibliotek.dk er indgangen til alle landets folke- og forskningsbiblioteker. Her søger man på sædvanlig vis på titel, emneord, forfatter, sprog, udgivelsesår m.m. Når man finder det, man ønsker, kan det reserveres over nettet, og man kan vælge, hvilket lokalt bibliotek, man gerne vil afhente materialet på.
www.biblioteksvagten.dk er "din bibliotekar på nettet", som hjælper med svar på alle de spørgsmål, der kan stilles til et bibliotek. Der foretages ikke fuldstændige litteratursøgninger, men man vil ofte kunne få litteraturhenvisninger og/eller henvisninger til relevante web-ressourcer. Se også eksempler på ”finurlige” spørgsmål, som Biblioteksvagten har fundet svar på.

Brailleside for familier

"DOTS FOR FAMILIES" er et ret nyt, amerikansk netsted med fokus på punktskrift. Netstedet henvender sig især til familier med punktlæsende børn samt til børnenes pædagoger og lærere. Ud over en kort introduktion til punktskriften og en punktskriftens "Blå Bog" kan man læse om punktskrivemaskiner (historisk og aktuelt) og andre former for hjælpemidler, beretninger om enkeltpersoner, der bruger punktskrift i hverdagen, samt finde mange ideer til "sjov og ballade" med punktskrift for både skolebørn og førskolebørn. Man kan også downloade et undervisningsprogram beregnet til seende, der gerne vil lære punktskrift ved selvstudium. Endelig ligger der flere artikler som baggrundsmateriale samt link til andre netsteder. www.ed.arizona.edu/VILiteracy

Lav bedre googlesøgninger

Google og andre søgemaskiner giver let og hurtig adgang til de millioner af dokumenter og andre ressourcer, der findes på Internettet. Men hvordan tilretter man sin søgning, så man ikke drukner i resultater, der måske kun har lidt at gøre med det, man var ude efter? Hvordan søger man specifikt efter billeder, og hvordan finder man ud af, hvem der egentlig står som afsender af den information, man finder frem til? Det er noget af, det man kan hjælp til i online publikationen Google-Guide. Google-Guide gennemgår Googles søgemuligheder. Meget gælder også søgemaskiner som fx Yahoo og Teoma. Google-Guide nævner også hvad andre søgemaskiner kan, men som Google ikke kan. Vejledningen er udarbejdet af bibliotekar og voksenunderviser Erik Nicolaisen Høy. bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Denne side er kapitel 20 af 20 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH032005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005