![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 3, oktober 2005
Fra "tilgængelighed" til "brugertilpasning"
Dublin Core Metadata Initiative (DCMI) er en organisation, der arbejder for standardisering og udvikling af metadata til fx offentlig information, biblioteker/bibliografisk information, miljøinformation og andre fagspecifikke områder med det formål at gøre informationsgenfinding og søgesystemer mere intelligente og præcise. Metadata: data om dataMetadata er data om data. Altså oplysninger, som beskriver eller tilføjer forskellige oplysninger om fx et dokument, en hjemmeside eller en nettjeneste. På det netop afholdte møde i Madrid var det især møderne i arbejdsgruppen om tilgængelighed (DC Accessibility Working Group), der havde min interesse. Formålet med denne arbejdsgruppe er at sikre, at brugere af DC-metadata kan beskrive ressourcer og tjenester på en måde, så disse bliver mere anvendelige for alle. Der arbejdes på nye DC-termer, der skal gøre det muligt at beskrive materialers anvendelighed for brugere med særlige behov. Det skal også være muligt at lave brugerprofiler, der beskriver særlige krav til de materialer, man kan finde ved hjælp af fx søgesystemer på netsteder eller mere generelle søgemaskiner på internettet. Arbejdsgruppen er i gang med at definere nogle elementer, der sammen med de allerede eksisterende DC-elementer (fx titel, sted, år, emneord) kan bruges til at beskrive materialers anvendelighed for brugere med særlige behov. Det kan fx være, at en hjemmeside kan læses med en skærmlæser eller på en mobiltelefon. Et andet eksempel er materialer til fjernundervisning over internettet, hvor en videooptagelse af en forelæsning også findes i en version med undertekster for hørehæmmede eller med en beskrivelse for blinde. Optimeret brugertilpasningTanken er, at man ved at kombinere beskrivelsen af materialerne på internettet med en beskrivelse af brugernes præferencer forbedrer og optimerer alle brugeres mulighed for at få leveret lige netop de materialer, som opfylder deres behov og ønsker. Disse behov og ønsker kan fx dreje sig om særlige hensyn på grund af handicap, at man vil bruge materialerne på sin håndholdte pc, eller at man kun har adgang til internettet via en langsom forbindelse og derfor ikke ønsker at downloade multimediematerialer. Generelt har man fra DC’s side ønsket at anlægge et lidt ændret perspektiv ved at skifte fra begrebet tilgængelighed (accessibility), som nogle opfatter som meget handicapspecifikt, til begrebet brugertilpasning (adaptability). Hvis forfatterne udfylder de metadatafelter, der beskriver dokumentets tilpasningsfaciliteter, skulle resultatet være, at man som bruger undgår at få vist uanvendelige materialer i forhold til de forudsætninger, man har angivet, og kun får vist det, der svarer til ens ønsker. Det kan fx betyde, at man får vist en alternativ version eller en webside, der er udarbejdet, så den kan læses af alle. Britiske og canadiske tiltagPå Open University i Storbritannien arbejder man allerede med denne tilgang. Som studerende opretter man en brugerprofil med de særlige behov og ønsker, man har til udformning af materialerne, og nye undervisningsmaterialer får tilføjet relevante metadata. Derved kan man som studerende få adgang til undervisningsmaterialer, der opfylder ens behov og krav. I Canada arbejder man med lignende projekter i et samarbejde mellem universiteterne. En anden fordel, man her ser ved at tilføje metadata, der beskriver brugertilpasning eller tilgængelighed, er, at det kan gøre det lettere at danne sig et overblik over eksisterende tekster i forskellige formater. For eksempel vil man i forbindelse med produktion af undervisningsmaterialer i alternative formater, fx e-bøger, kunne søge efter bestemte titler i det ønskede format. Man håber herved at få en bedre udnyttelse af de materialer, der allerede findes på universiteterne. De elementer eller termer, arbejdsgruppen skal definere og beskrive, skal gøre det muligt at matche ressourcer med brugerens behov og præferencer. Man arbejder ud fra en opdeling i følgende begreber:
Tilpasningsudsagn bruges til at beskrive de egenskaber ved materialet, som har indflydelse på, hvordan det kan opfattes eller forstås, eller hvordan programmer eller brugere kan bruge materialet.
Alternative ressourcer henviser til en alternativ ressource med samme intellektuelle indhold som den oprindelige, men præsenteret på en anden måde.
Adgangsindstillinger bruges til at beskrive den sans eller det medium, som en person opfatter præsentationen igennem. Hvis man for eksempel beskriver adgangstilstanden som "tekst", vil det sige, at brugeren anvender sin læseevne til at opfatte og forstå indholdet.
Kontekst bruges til at beskrive forhold der hører til materialet. Det kan også bruges til at differentiere en persons behov og præferencer i forskellige situationer, der fx kan afhænge af, hvilket udstyr der er til rådighed, eller forskelle i de materialer, man søger efter. Alt i alt forventer man, at de nye termer vil gøre det lettere at finde frem til de materialer på nettet, der bedst opfylder ens behov, og som kan vises med de hjælpemidler eller det udstyr, man benytter sig af. Ændret perspektivDer ser ud til at være en generel bevægelse hen imod at betragte tilgængelighed mere som et spørgsmål om "adgang for alle" eller "design for alle". Samtidig er der en stigende erkendelse af, at det ikke er muligt at imødekomme alles behov og præferencer gennem ét enkelt design. I stedet er man nødt til at lave løsninger, der kan tilpasses den enkelte bruger i den givne situation. Jeg ser ikke nogen direkte konflikt mellem den eksisterende opfattelse af tilgængelighed for handicappede og denne nye udvikling, da det jo stadig ligger fast, at materialer på nettet skal udarbejdes i overensstemmelse med gældende standarder (herunder også "Web Content Accessibility Guidelines"). Derfor skal hjemmesider fx stadig overholde reglerne om, at grafik og billeder skal have alternative tekster, tabeller skal kodes korrekt, formularfelter skal have labels og så videre. Det er en forudsætning for at tilrettelægge præsentationen af websiden i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Det nye i denne sammenhæng er en klarere erkendelse af, at man ikke kan lave en enkelt, endelig version, som kan imødekomme alle brugeres behov og ønsker. Derfor skal man som ejer eller forfatter af en webside sørger for, at de oplysninger i metadata, der skal sikre disse tilpasninger, også rent faktisk er til stede. På mødet i Madrid blev der da også udtrykt bekymring for, om det vil kunne lade sig gøre, og om handicappedes særlige behov vil blive overset, fordi fx ønsker om tilpasning til mobiltelefoner og lignende stjæler opmærksomheden. Ældre brugeres behovEn anden sammenhæng, som disse tanker vil indgå i, er den stigende opmærksomhed på ældre borgeres behov. Ældre udgør en stigende andel af befolkningen, og flere og flere i denne gruppe er aktive internetbrugere. De ældre udgør en ny målgruppe, som kan have glæde af mange af de hensyn, der kendetegner handicaptilgængelighed, på grund af lettere funktionstab som nedsat syn eller hørelse eller nedsat styrke eller bevægelighed i fingrene, der ikke falder ind under en egentlig handicapdefinition. Alt i alt tror jeg, at det ændrede perspektiv kan vise sig at være en positiv udvikling. Det bredere begreb "brugertilpasning" (adaptability) eller "adgang for alle" kan være med til at skabe et bredere grundlag for at opnå det, der i sidste ende betyder noget: netsteder og webtjene-ster, der kan bruges af alle. Læs mereRelevante links hvis man vil læse mere:
(Disse tre dokumenter findes desværre kun som pdf-filer).
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 16 af 20 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2005". |
|