Synshandicap nr. 3, oktober 2005

Ny bog på vej: Vejen til blind forståelse

Synscenter Refsnæs og Videncenter for Synshandicap udgiver i fællesskab bogen "Vejen til blind forståelse" skrevet af Keld Stochholm, som var forstander for Refsnæsskolen (nu Synscenter Refsnæs) fra 1974 til 2001.

Mange års specialpædagogisk erfaring og viden fra samvær med blinde børn, deres pårørende, pædagoger og lærere har givet forfatteren inspiration til at prøve at formulere, hvad „blind forståelse“ er eller kan være.

Det er en udforskning, der griber dybt ned i blindhedens væsen og søger at sætte ord og begreber på den verden, som det blindfødte menneske finder sin forståelse i. En verden med ligheder med den seende verden, men samtidig en verden funderet i de specifikke muligheder og udfordringer, som blindheden kræver sin egen forståelse af. På lignende måde udforskes tidligt blindblevne børn og blinde børn med lille synsrest.

Uddrag fra bogen – om lys

"[I]sær i de sidste hundrede år er der kommet en mængde lyskilder med elektriciteten. Nu har de seende fået den bogstavelige oplysningstid. Nu vil de ikke nøjes med at se om dagen. De vil også se om natten. De vil se altid, de vil se billeder, film, tv. Hele tiden bare se.

Lyskilderne er det eneste originale lys – alt det andet, man ser, er genskin, refleksioner, eller det er billedmageri – illusioner.

Vi tror, vi ser verden, men vi ser kun et billede af verden. Vi tror, vi ser virkeligheden, men vi ser kun et billede af virkeligheden. Det er én måde at opleve verden, virkeligheden, livet, eksistensen, universet på. Det er en præsentation eller en repræsentation, der på ingen måde er fuldstændig. Det er bedrag. Himmelen er et bedrag. Ingen refleksion er farven sort. Illusionen om himmelen opleves af den enkelte seende som, at netop han/hun er verdens centrum. Det giver selvforståelse at opleve verden som fuldstændig og sig selv i centrum. Også selv om det er et bedrag."

Uddrag fra bogen – om lyd

"For blinde børn, der ikke er skolet i at opføre sig normalt (in casu: som seende), eller for blinde, som nok er skolede, men som kan "glemme" det indimellem, især når de en sjælden gang tror, de ikke er overvåget af seende, kan det ske, at de oplever deres lydverden med hele deres krop og med variationer af bevægelser og taktile bekræftelser på, at verden også er stoflig. Seende bliver ofte så overraskede over dette "unor-male" visuelle fænomen, at de skynder sig at standse det med et par ord om at tage det roligt og opføre sig normalt! Det kan jeg ikke få mig til ret ofte. Det er ikke de visuelle mærkværdigheder, der optager mig, men hvad jeg mener, det blinde barn oplever lydligt og taktilt. Der er noget "astronaut i vægtløs tilstand" over det. Noget svævende, svingende, drejende, bevægende sig op og ned. Tilfældigt? Nej, det er det ikke. Dertil er intensiteten og koncentrationen for stor. De hører ved at bevæge sig sådan, at tilbagekastningslyden ændres som følge af, at den høres fra en ny position. Det samme gælder en eventuel lydgivers lyd og dens tilbagekastning. Indimellem udsender den blinde lyd fra munden eller fra hænderne ved at banke eller klappe. Pludselig bliver der roligere, når man har fået fat i noget, der skal undersøges taktilt."

Bogen udkommer den 10. november 2005 og kan bestilles hos Synscenter Refsnæs på tlf. 59 57 02 92 eller per e-post: merjur@vestamt.dk.

Denne side er kapitel 4 af 20 til publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH032005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005