"Over muren" handler om et fagligt og socialt vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater. Bogen belyser, hvordan lærere, klassens liv, skole og rådgivning gennem bevidste holdninger, pædagogiske strategier og samarbejde kan medvirke til, at blinde enkeltintegrerede børn bliver fagligt og socialt kompetente.
Erfaringer fra de sidste 25 års integreret undervisning har vist, at mange blinde elever som unge og voksne kan berette om stor social isolation, både i skolen og i tiden efter. Integrationen i folkeskolen har sikret de faglige kompetencer, mens de sociale og personlige kompetencer ser ud til at have manglet opmærksomhed.
Fokus i "Over muren" er på lærernes målrettede arbejde med det sociale miljø i klassen som grundlag for inkluderende undervisning, herunder også som basal forudsætning for elevernes personlige udvikling og det faglige arbejde.
Udgivelsen kan være til inspiration for lærere i folkeskolen, som har eller får elever i klassen med funktionsnedsættelse som fx et synshandicap. Desuden har erfaringerne relevans for konsulenter, som rådgiver og vejleder skoler, lærere og forældre. Sidst, men ikke mindst har undersøgelsen relevans for studerende på seminarier og PD-uddannelser.
Selv om der tages udgangspunkt i en blind pige og hendes skoleforløb, er der god pædagogisk inspiration at hente, også for medarbejdere og studerende, der ikke netop har med blinde elever at gøre i det daglige, da flere af de problemstillinger, der belyses, er generelle for en pædagogisk virksomhed, der tager vare på at inkludere børn med nedsat funktionsevne i folkeskolens klasser.
Else Malini, Hans Nørgaard og Susan Tetler: "Over muren", 80 s., 2005. Udgivelsen er første del af rapporteringen fra et projekt om social kompetence, som involverer flere rådgivere og
institutioner for synshandicappede samt folkeskoler med enkeltintegrerede synshandicappede elever.
Pris: 100 kr. Bestilling hos CVU Syd, tlf. 70 23 47 60. Elektronisk udgave og storskrift bestilles hos Videncenter for synshandicap. http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH012005/
Efter en pause er rundkørslerne igen begyndt at vinde frem i det danske trafiklandskab. Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, har beskrevet denne udvikling som symbolsk for den nye selvcentrerede individualisme: Lysregulerede kryds fungerer kun, hvis man har grund til at antage, at alle følger reglerne, og bygger altså på tillid til en fælles forståelse – i rundkørsler kan man se, hvad de andre foretager sig, og indrette sig derefter!
I alle tilfælde er rundkørslerne besværlige for blinde fodgængere, bl.a. fordi rundkørslerne ikke giver de faste stop i trafikken, som lysregulering giver, fordi det kan være svært at afgøre trafikkens retning, og fordi rundkørslen bryder det vinkelrette kryds op og gør navigationen tvetydig.
Derfor inviterede Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) en gruppe amerikanske ingeniørstuderende til at analysere problemer og muligheder i forbindelse med blinde fodgængeres håndtering af rundkørsler. De studerende kommer fra WPI, Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts på USA's østkyst.
Med Birte Rosfeldt fra IBOS og Videncenter for Synshandicap som værter tilbragte WPI-gruppen i marts, april og maj syv uger i Danmark, hvor de bl.a. interviewede blinde med forskellige grader af mobilityerfaring, gennemførte egne forsøg med danske bilisters adfærd over for fodgængere og interviewede trafikplanlæggere, mobilityinstruktører, repræsentanter for Dansk Blindesamfund m.fl. Arbejdet mundede ud i en rapport med analyse og anbefalinger, som ud over feltarbejdet i Danmark også byggede på en grundig litteraturgennemgang og interview med trafikplanlæggere og mobilityeksperter i USA forud for opholdet i Danmark.
I sin slutrapport fremsatte gruppen en række anbefalinger vedrørende taktile og lydlige markeringer, udformning af rundkørsler generelt, mobilityundervisning samt potentielle løsninger, der kræver yderligere undersøgelse. Her nævnes kort nogle af forslagene:
Ud over de gældende danske anbefalinger foreslås det, at der benyttes en taktil ledelinje i hele fodgængerovergangens længde, hvis overgangen ikke er vinkelret på fortovet eller ikke følger en ret linje. Der bør altid være taktil markering, enten i form af særlige taktile markører eller gennem bevidst brug af naturligt forekommende elementer (forskelle i belægning, chaussésten etc.). Taktil markering anbefales frem for lydfyr.
Flersporede rundkørsler anvendes ikke i Danmark, men ses i udlandet. Gruppen fraråder disse, da de er mindre sikre for alle trafikanter, herunder især blinde og svagsynede fodgængere.
Gruppen anbefaler brugen af "rumleriller" i til- og frakørsler. Rumlerillerne giver lyd, når man kører over dem, og gør det muligt at høre, om en bil holder tilbage for fodgængeren.
Fodgængerovergange bør placeres en billlængde (5,7 m) væk fra cirklen.
Gruppen anbefaler også, at fodgængerovergange hæves nogle cm fra underlaget (giver større synlighed og fungerer som moderat fartbump), samt bedre skiltning.
En detaljeret beskrivelse af disse og andre anbefalinger, baggrunden for dem samt problembeskrivelse, analyse og forslag til videre undersøgelser findes i gruppens slutrapport:
B.J. Apollonio, J.L. Cote og A.M. Haskins: Roundabout intersection accessibility for blind and visually impaired pedestrians.
Rapporten kan bestilles hos Videncentret eller hentes på Videncentrets hjemmeside (under Publikationer).
Øvrig litteratur kan findes ved søgning i Videncentrets bibliotek, www.visinfo.dk/litteratur.
På siden overfor beskrives et samarbejde med en gruppe amerikanske studerende fra Worcester Polytechnic Institute, WPI, i Massachusetts.
WPI arrangerer hvert år projektophold for de studerende i forskellige lande, herunder Danmark. Videncentret har tidligere været vært for to WPI-projekter, et om sejlsport og et om naturfag for blinde og svagsynede skoleelever. Begge projekter har været omtalt her i bladet (nr. 2, 1999 og nr. 1, 2000); fra naturfagsprojektet er der udgivet en lærervejledning på dansk med forslag til forsøgsopstillinger m.m. (vejledningen findes på Videncentrets hjemmeside).
WPI-hold har også udført projekter for Dansk Blindesamfund i 1998, 2000 og 2002, for Instituttet for Blinde og Svagsynede i 2003 og HMI i 2002 samt en lang række projekter uden for handicapområdet. WPI's danske projekter præsenteres på dette link: www.wpi.edu/Academics/Depts/IGSD/Interactions/ – vælg "Projects by location".
Hvis man har ideer til et projekt, kan man uden forbindende kontakte projektleder for de danske projekter i 2006, Peder C. Pedersen (pedersen@ece.wpi.edu); han har dansk baggrund, så man kan uden problemer skrive på dansk.
På de næste sider (4-7) diskuteres en undersøgelse af synshandicappede elevers udbytte af undervisningen i folkeskolen. På Undervisningsministeriets KVIS-portal er der mulighed for selv at prøve kræfter med kravene i den rummelige folkeskole i et interaktivt, online program kaldet "Den Rummelige Folkeskole". Her kan man forsøge sig som lærer for en 2.- eller en 6.-klasse. Der arbejdes med to elever som caseeksempler, Peter og Karin. Ud over de interaktive caseforløb indeholder programmet en værktøjskasse med redskaber, der kan inspirere, danne udgangspunkt for faglig diskussion og anvendes i løsningen af konkrete opgaver i det daglige arbejde. Programmet stiller brugeren over for en række af de situationer, man vil kunne møde i arbejdet som folkeskolelærer. Interaktionen i programmet bygger på aktuelle pædagogiske principper med fokus på story telling og action learning. Materialet er tænkt som inspiration i arbejdet med at planlægge, igangsætte og følge op på forløb, hvor arbejdet med Den Rummelige Folkeskole er i fokus.
Programmet er udviklet af Zenaria på baggrund af et samarbejde med Viborg Amt og KVIS med
støtte fra Undervisnings-
ministeriets projektpulje
ITMF (IT, medier og
folkeskole).
Det køres online via
KVIS-portalen:
www.kvis.org/centralweb/omkvis/rummeligefolkeskole/rmf.html
I 2004 gennemførte Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) en undersøgelse, der viste, at mange synshandicappede forlader folkeskolen uden en hel afgangsprøve, at mange ikke mener, de har fået tilfredsstillende uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen, og at der i skolen er blevet taget for lidt hensyn til deres synshandicap.
Undersøgelsen blev bl.a. omtalt her i bladet i en artikel af Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Det er bare en overgang (Synshandicap nr. 1, 2005, s. 6-7).
Rapporten har mødt kritik fra Synskonsulenternes Samråd – se samrådets åbne brev og CLH's svar på denne og de følgende sider.
CLH's rapport, Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse Unge 18-25-årige med synshandicap, kan hentes på CLH's hjemmeside, www.clh.dk/rapport/overgang/index.html
Synskonsulenternes Samråd,
Formandsadresse
Bitten West
Center for Kommunikation og Hjælpemidler
Vestre Engvej 56,
7100 Vejle
Tlf: 79 43 60 79
Vejle den 28-04-2005
I 2004 har Center for Ligebehandling af Handicappede – CLH –gennemført en spørgeskemaundersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. På centrets hjemmeside (www.clh.dk) kan resultaterne af undersøgelsen læses.
Undersøgelsen af de unge synshandicappede er led i et mere omfattende projekt om unge handicappedes overgangsproblemer i forbindelse med overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet. Målet med det overordnede projekt er at få større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Spørgeskemaet er sendt til unge synshandicappede mellem 18 og 25 år via de amtslige synskonsulenter, der har stillet deres kartoteker anonymt til rådighed. Målgruppen udgjorde i alt 175 unge, hvoraf 46 har besvaret spørgeskemaet. Der er således tale om en svarprocent på 26,3.
Hertil siger centret selv: "Konklusionerne fra den kvantitative del af undersøgelsen bygger således på en relativt lille datamængde, hvilket betyder, at den ikke er valid i ren statistisk forstand."
Med en sådan konstatering burde undersøgelsens resultater og fortolkninger af disse aldrig have set dagens lys.
Tallene bruges til at skabe nyheder med, som når en journalist skriver på DR's hjemmeside (www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2005/04/07/073655.htm): "Næsten hver anden synshandicappede får ikke en 9. klasses afgangseksamen. Lærerne er ikke gode nok."
Tallene bruges interessepolitisk, som når man i "Blindesagen" nr. 2, april 2005, bruger undersøgelsens resultater i argumentation i forhold til Kommunalreformen.
Blot to eksempler på, at undersøgelsens resultater bruges vilkårligt i sammenhænge, der intet har med undersøgelsens mål at gøre: nemlig at få en større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen. Det er netop tallene, omsat til procentværdier, der i ovenstående eksempler bruges. De tal, som CLH ikke mener er valide i statistisk forstand. Men det er nu engang sådan med tal, at de nemt kan hentes ud af en undersøgelse. Tal kan bekvemt bruges i argumentation for og imod synspunkter.
Anderledes forholder det sig med de konklusioner, der drages på baggrund af tallene. Der er f. eks. ikke meget stof i: "I forhold til vejledning om de unges fremtid efter folkeskolen, har forældrene og klasselæreren en positiv betydning."
Men kan man stole på de konklusioner, der drages på baggrund af et ikke gyldigt statistisk talmateriale?
Synskonsulenternes Samråd har ikke lavet en undersøgelse over, hvor mange unge med synshandicap der går til alle prøverne. Men vi ved, at gruppen af normalt begavede elever med synshandicap går til prøver efter 9. og 10. klasse i samme omfang som andre elever. Så vidt det fremgår af CLH's hjemmeside, har man ikke spurgt ind til den unges folkeskoleforløb. Hvis eleven har modtaget specialundervisning, er der en anden begrundelse end synshandicappet for, at eleven ikke er gået til prøve. Der mangler også en opgørelse over, hvor mange elever der har afsluttet skolegangen på en efterskole. Det er meget brugt af denne gruppe unge at tage et eller to år på efterskole. Valget af efterskole afhænger af den linje, der tilbydes på efterskolen, og om efterskolen overhovedet kan rumme en elev med synshandicap. En del efterskoler tilbyder ikke undervisning/prøver i alle fag. Dette vil naturligvis afspejle sig i undersøgelsens resultater, hvis man ikke spørger ind til dette forhold.
Det er beklageligt, at CLH offentliggør en undersøgelse, hvor undersøgelsesresultaterne ikke er i orden.
Selvom CLH dementerer sin undersøgelse, hvad centret burde gøre, vil det ligge i hukommelsen hos mange, at der findes en undersøgelse, der siger, at synshandicappede ikke kan klare sig til Folkeskolens afsluttende prøver. På trods af, at dette ikke er tilfældet.
På vegne af
Synskonsulenternes Samråd
Winnie Ankerdal
Bitten West
København den 30-05-2005
J.nr.: 32-003
Ane Esbensen
Replik på synskonsulenternes samråds kommentar til undersøgelse
Vi siger tak for at få lejlighed til at svare på Synskonsulenternes Samråds kritik. Vores kommentar er følgende:
Synskonsulenternes Samråd har rejst kritik af centrets håndtering af resultaterne fra en undersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 175 unge med synshandicap. Svarprocenten i undersøgelsen er på 26 %, hvilket betyder, som synskonsulenterne korrekt skriver, at undersøgelsen ikke er statistisk valid.
Dette har centret gjort opmærksom på ved offentliggørelsen. Det er klart, at man må overveje meget nøje, om man overhovedet vil bruge sådan en undersøgelse til noget, og det har centret også gjort. Når vi alligevel valgte at offentliggøre resultaterne fra undersøgelsen, var det fordi, resultaterne rejser nogle meget interessante og væsentlige spørgsmål. Andelen af respondenter, der ikke har folkeskolens afgangsprøve i fysik, tysk eller engelsk, mener vi fx er så vigtigt, at det kræver mere udforskning – også selv om der er tale om et ikke-validt resultat i statistisk forstand. Derfor er iværksættelse af yderligere undersøgelser en vigtig del af de anbefalinger, centret har fremlagt på baggrund af undersøgelsen.
Synskonsulenternes Samråd har kritiseret, at undersøgelsen ikke giver mulighed for at finde ud af, hvor mange af de unge, som ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, der har gået på en efterskole, hvor disse prøver slet ikke udbydes. Det er korrekt, at undersøgelsen ikke giver svaret på, hvorfor den unge ikke har taget alle afgangsprøver. Det er ligeledes rigtigt, at der ligger en mulig forklaring i de unges valg af efterskole. Vi har ved udarbejdelsen af spørgeskemaet til undersøgelsen konsulteret flere forskellige personer, som har erfaringer med netop den type undersøgelse og/eller har særlig viden omkring målgruppen – netop for at sikre, at det var de rigtige spørgsmål, der blev stillet i spørgeskemaet. Det kan ske, at noget ikke bliver opdaget – og én af de problemstillinger, som ikke blev fanget op, var spørgsmålet om efterskolerne. Det kunne selvfølgelig være yderligere et argument for ikke at offentliggøre resultaterne. Men som nævnt har undersøgelsen ikke søgt svaret på, hvorfor en relativ stor del af respondenterne ikke har aflagt afgangsprøve. Vi kan derfor kun konstatere, at vi ikke ved, hvorfor undersøgelsen viser det resultat, men at vi mener, det er et resultat, som kan være udtryk for et alvorligt problem. Derfor har vi også primært brugt undersøgelsen som argument for yderligere undersøgelser.
Synskonsulenternes Samråd skriver endvidere, at en mulig forklaring på resultatet kunne være, at der i undersøgelsen indgår synshandicappede, som modtager specialundervisning. Som udgangspunkt mener centret ikke, at behov for specialundervisning naturligt fører til, at eleven ikke får folkeskolens afgangsprøve. I centrets undersøgelse indgår unge, der har gennemført folkeskolen som enkeltintegreret. På den baggrund mener centret, at grundlaget for at sammenligne med folkeskoleelever i almindelighed er til stede, bortset fra det almindelige problem med validitet på grund af den lave svarprocent.
Synskonsulenternes Samråd mener, at centret burde dementere undersøgelsen og beklager, at det alligevel nu vil ligge i hukommelsen, at synshandicappede ikke kan klare folkeskolens afgangsprøve. Det er bestemt ikke vores opfattelse af hverken undersøgelsen eller omtalen af undersøgelsen. Vi mener, resultatet indgår i puljen af spørgsmål om, hvordan elever med handicap generelt er stillet på grundskoleniveau. Vi mener ikke, undersøgelsen kan bruges til eller er blevet brugt til at konkludere, at elever med synshandicap ikke kan klare sig. Undersøgelsen kan ikke på nogen måde læses som en kritik af eleverne. Hvis den er en kritik af noget, så er det en kritik af skolen. Spørgsmålet er, om undersøgelsen viser et behov for at tilpasse undervisning og prøveformer, så indholdet også bliver tilgængeligt for elever med synshandicap.
Center for Ligebehandling af Handicappede mener ikke, der er grundlag for noget dementi. Vi har fremlagt undersøgelsens resultater med de forbehold, der er relevante. Selve offentliggørelsen har haft et meget uheldigt forløb, fordi vi har været alt for længe om at få den endelige rapport færdig. Den ligger nu på www.clh.dk og vi er meget indstillet på at tale om, hvordan vi eller andre kan gå videre med dette område.
Med venlig hilsen
Mogens Wiederholt
Synskonsulenternes Samråd er et fagligt forum for de amtsansatte synskonsulenter for skolebørn. Samrådet blev stiftet i 1976 og er bl.a. repræsenteret i det faglige råd ved Synscenter Refsnæs.
CLH er en selvejende statslig institution, som blev stiftet i 1993. Centret skal gennem dokumentation og information påvirke statslige, kommunale og private beslutningstagere inden for alle sektorer i samfundet til at tage de videst mulige hensyn til mennesker med handicap. Læs mere om CLH på www.clh.dk
Der findes ikke mange publicerede danske undersøgelser af synshandicappede elevers oplevelse og udbytte af folkeskolen.
Blandt Jan Fristrups rapporter om uddannelse og beskæftigelse (udgivet 1993-2000) er der to, der beskæftiger sig med emnet, Synshandicappede i folkeskolen (1993) og Retten til at prøve og retten til at tage fejl (1994). Begge findes online på Dansk Blindesamfunds hjemmeside, www.dkblind.dk under Publikationer – Rapporter – Rapporter fra Dansk Blindesamfunds treårige arbejdsmarkedsprojekt.
En ældre klassiker er Blinde i folkeskolen af Ellehammer m.fl., Danmarks Lærerhøjskole, 1979.
Af mere specifikke undersøgelser kan nævnes Erik Kristiansens Læseundersøgelse af svagsynede elever i folkeskolens 3.-7. klasse (Refsnæsskolen, 1989) eller Folkeskoleelever med nedsat syn og anvendelse af støttetimer, hjælpemidler m.m., Synscentralen i Storstrøms Amt, 2000.
Derudover er der en del litteratur, der diskuterer, hvordan man sikrer et godt skoleforløb for synshandicappede elever, fx Over muren, som omtales på forsiden af dette blad.
En del af dette materiale findes i Videncentrets bibliotek og kan findes frem på www.visinfo.dk/litteratur ved søgning på søgeordet inklu* (søger samtidigt på inklusion, inkludering, inkluderende osv.).
Derudover er der skrevet meget om temaer som den rummelige folkeskole, inklusion, specialpædagogik og specialundervisning generelt. Noget af dette findes i Videncentrets bibliotek, men her er hovedvægten på det, der specifikt angår synshandicap. En bredere søgning kan foretages på www.bibliotek.dk, som både dækker folke- og forskningsbiblioteker (fx også Danmarks Pædagogiske Bibliotek).
På portalen for Undervisningsministeriets KVIS-program (Kvalitet i Specialundervisningen) kan man bl.a. læse om aktiviteter og udviklingsprojekter i de enkelte amter: www.kvis.org.
EU's agentur for specialpædagogik (European Agency for Development in Special Needs Education) har udgivet flere rapporter om pædagogisk praksis i de europæiske lande, på bl.a. dansk og engelsk. Se mere på www.european-agency.org/ under linket Publications. Bl.a. Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin (2005).
Af Bendt Nygaard og Dorte H. Silver
Foto: www.morguefile.com
Den internationale konference Vision 2005 fandt sted i London i april med RNIB (Royal National Institute of the Blind) som hovedarrangør. Konferencen blev åbnet i ægte britisk stil med en gjaldende trompetfanfare spillet af en garder i rød uniformsjakke med funklende guldtresser og ditto knapper.
Vision 2005 var den fjerde i rækken af de internationale konferencer, som afholdes hvert tredje år af ISLRR, Society for Low Vision Research and Rehabilitation. Vision 2008 afholdes 12.-18. juli 2008 i Montreal, Canada.
Programmet indeholdt 700 forelæsninger, rundbordsdebatter og workshopper med foredragsog oplægsholdere fra 55 lande. Indholdet spændte bredt og omfattede bl.a. optik, forebyggelse og epidemiologi, synstest, uddannelse, hjælpemidler, tilgængelighed og beskæftigelse.
Her gives en kort omtale af nogle af foredragene; man er velkommen til at kontakte Videncentret for at få mere at vide. Program og abstracts findes på Internettet (www.islrr.org). I løbet af efteråret udgives der en cdrom med foredragene i deres fulde længde, som vil indgå i Videncentrets bibliotek.
Mange præsentationer af praksis, metoder, udvikling og forskning i udviklingslande handler om helt basale forhold, som vi i Danmark tager for givet: Hvordan findes de synshandicappede børn i samfund, som ikke har regelmæssige sundhedstjek, hvordan sikres behandling, stimulation og undervisning, viden, materialer osv.?
Det er altid tankevækkende ved enhver international konference at opleve de store spring, der er i viden og muligheder, samtidig med, at vi nationalt set langtfra synes, vi har opnået optimale forhold for synshandicappede!
Budskabet var, at kvaliteten af tilpasningen af eksamensopgaver til synshandicappede elever og studerende skal være optimal i forhold til elevens individuelle behov – ellers går det ud over prøveresultaterne.
Paul Sullivan, Bristol Universitet fortalte om jobsøgningskurset
Insight into employment, et pilotkursus, der varede 25 dage fordelt på internater a 3-4 dage. Også dette kursus indeholdt en kombination af jobsøgningsfærdigheder (CV, jobsamtale osv.) og mere personlige aspekter med relation til synsnedsættelsen. 70 % fandt efterfølgende arbejde. Blandt årsagerne til denne succes fremhævede Sullivan bl.a. kursets varighed og det, at mange af underviserne selv var synshandicappede. Han understregede også, at der var tale om et relativt dyrt projekt med mange undervisningsog rådgivningstimer. Prisen per kursist blev angivet til 8.000 pund eller ca. 90.000 kroner, hvilket mange af tilhørerne syntes lød aldeles rimeligt.
Lou Lipschultz, firmaet Ocu-Source, USA, præsenterede et online edbprogram, der anvendes i flere amerikanske stater til udbud og indkøb af hjælpemidler til synshandicappede. Programmet, OcuBid, gør det muligt at indkalde tilbud fra flere udbydere til et specifikt indkøb på kort tid og i en konsistent form, som letter sammenligningen af tilbud. Budgetrestriktioner i fx Californien betyder, at alle offentlige indkøb over 100 dollars (ca. 600 kr.) skal i udbud, hvilket selvsagt udgør en betydelig administrativ arbejdsbyrde. (www.ocusource.com)
To humanistiske forskere fra University of Louisville, USA, præsenterede en fænomenologisk undersøgelse af voksnes sorg som følge af synstab. I undersøgelsen opdeltes sorgforløbet i fem stadier: frygt, vrede, isolation og tilbagetrækning, depression, tapperhed og at se fremad. Stadierne overlapper hinanden og varierer i varighed fra individ til individ. Undersøgelsen kan give hospitaler og rådgivere en bedre forståelse af de psykosociale konsekvenser af synstab, og kan også understrege behovet for den rette intervention på rette tidspunkt. Øjenlæger skal især være opmærksomme på, at patientens mentale tilstand kan have stor indflydelse på forhold omkring behandling og optisk rehabilitering. Herunder er det vigtigt, at sundhedssektoren har viden om, hvortil patienten kan henvises for professionel rådgivning og bistand vedrørende det at leve med et synshandicap.
En undersøgelse fra Heidelberg Universitet i Tyskland af Hans-Werner Wahl undersøgte mulighederne og begrænsningerne i kortvarig psykosocial intervention for AMD-patienter. Erfaringerne fra undersøgelsen peger på, at kortvarig psykosocial intervention kan være en hjælp for nogle AMD-patienter, men at alt for korte forløb også kan gøre mere skade end gavn!
Luk informationskløften! Det var parolen for Terry Robinsons præsentation af et projekt om online tekstvejledninger til bygninger, centre, undergrundsstationer m.m. Visionen er at få disse steders fysiske indretning beskrevet verbalt for at gøre det fysiske miljø mere tilgængeligt for synshandicappede. (www.describe-online.com)
Sabel mente at have beviser for, at det er muligt at udvide det aktive synsfelt lidt ved intensiv synstræning; Trauzettel-Klosinski afviste disse resultater med henvisning til egne forsøg og mente, at de positive resultater i Magdeburg dels skyldtes upræcise målemetoder, dels, at patienterne lærte at benytte excentrisk fiksation (dvs. at synsfeltet er uændret, men patienterne har lært at udnytte det ubeskadigede synsfelt bedre, så man bemærker og identificerer stimuli, som man tidligere overså).
Foranlediget af den kommunale strukturændring har Videncentrets bestyrelse haft rundbordsdrøftelser med de landsdækkende institutioner og brugerorganisationerne.
Rundbordsdrøftelserne har fokuseret på blinde og svagsynede borgeres situation aktuelt og under den nye kommunale struktur. Gruppen har drøftet problemstillinger og tendenser. I gruppen har der været enighed om, at kommunalreformen er en stor udfordring for blinde og svagsynede borgere samt for de tilbud, som stat, regioner og kommuner skal overtage og udvikle efter amterne. Hvordan kvalitet, indhold og faglighed sikres under den nye kommunalstruktur, har gruppen endnu ikke set formuleret fra politisk side eller i lovarbejdet. Gruppen peger derfor bl.a. på muligheden for at danne et nationalt kompetencecenter for synshandicap, som kan sikre den viden og faglige udvikling, der er nødvendig for at sikre borgerne en høj kvalitet i rådgivning og afgørelser.
Rapporten findes på Videncentrets hjemmeside: www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0502
Den meget omtalte nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) tegner sig efterhånden tydeligere. Videncenter for Synshandicap bliver sammen med andre amtslige videncentre og Hjælpemiddelinstituttet en del af VISO og overføres fra amterne til staten med uændrede bevillinger, arbejdsopgaver, bemanding og stillingsstruktur. Følg med på VISO.social.dk. Som led i opgaveflytningen fra amter til stat er Udviklingscenter for Specialrådgivning pr. 1. juli 2005 overgået til Socialministeriet. Se mere på www.udvcenter.dk og på VISO-hjemmesiden.
bnj
Norges Blindeforbund har lanceret et online spil, hvor man som seende kan få et indtryk af, hvad der kræves af en førerhund. Som introduktion til spillet får man en kort gennemgang af, hvad en førerhund kan, hvordan den trænes, og hvordan den arbejder: "Førerhunden markerer farer og viser vej uden om forhindringer. (...) Der bruges meget tid på at lære hunden at være tryg i bytrafikken. Den skal stoppe ved alle op- og nedkanter, men det er op til førerhundebrugeren at give kommando, når den skal gå. (...) Førerhunden lærer at gå frem til trappen og markere første og sidste trappetrin. En førerhund bliver lært op til at tro, at den er to meter høj og to meter bred. Dette sikrer, at den blinde altid kan passere forhindringer på tryg afstand. En førerhund i sele skal ikke forstyrres, da kan den miste koncentrationen og glemme at gøre sit arbejde. – Spørg førerhundebrugeren, om hunden kan klappes."
I spillet styrer man hunden og skal føre sin ejer sikkert hen til en butik – undervejs skal man håndtere åbne kloaknedgange, trafik og trafiklys, trapper m.m. Både lyd og billede giver klar tilbagemelding, når man som hund ikke er på dupperne.
Prøv spillet på det norske blindeforbunds hjemmeside: www.blindeforbundet.no. I menuen i venstre side vælger man punktet Førerhund, hvor man dels kan læse om den norske førerhundeordning, dels prøve spillet.
Man kan opstille en række basale forudsætninger for hensigtsmæssig punktanvendelse, herunder anvendelse af punktskrift i inkluderende undervisningssituationer. Punktskriftbrugere skal tilbydes den nødvendige undervisning i at læse og skrive punktskrift. Underviserne skal have kendskab til punktskrift, ligesom de skal være bekendt med problemstillinger vedrørende integreret undervisning af blinde og seende elever. De blinde elever skal have adgang til punktskriftudgaver af det materiale, som anvendes i undervisningen. Punktskriftmaterialet skal overholde vedtagne standarder for repræsentation og formatering. Det er vigtigt, at punktlæseren kan orientere sig og navigere i forhold til den trykte udgave ("sortudgave").
Punktskrift er den blindes skriftsprog, og blinde elever bør have samme muligheder som seende for at kunne skrive en tekst.
Denne opgave tages nu op af CVU Fyn, der for første gang udbyder et særligt modul om punktskrift.
Formålet er at uddanne lærere til at undervise både børn og voksne med synshandicap. Modulet indeholder 22 undervisningstimer fordelt på to internater a to dage i september og november 2005. Herudover er der undervisning og opgaver på Internettet og opgaver imellem internaterne. Internaterne afholdes på RAGU-KU i Oksbøl.
Uddannelsen optager deltagere, der er uddannede lærere og pædagoger, samt andre interesserede, fx forældre. Personer med voksenpædagogisk uddannelse AVG eller kommunikationslærere kan også søge. Den kan tages af kursister, der læser med øjnene og/eller med fingrene.
Kursisterne skal regne med at bruge ca. 100 timer inkl. internat. Det skal der til for at nå et acceptabelt resultat.
Der stilles fire øvelsesopgaver, som skal godkendes, inden man kan indstille sig til eksamen. Eksamensopgave er en 10 siders teoretisk opgave. Litteratur vil være på dansk og engelsk.
Pris for deltagelse er 4.360 kr. inklusive ophold og forplejning.
Spørgsmål vedrørende uddannelsen sendes til Svend Thougaard, sth@refsnaes.dk eller Winnie Ankerdal, wan@syndanmark.dk
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
11. november 2004 blev der afholdt fælles synsfaglig IT-dag på Synscenter Refsnæs. Der blev fremvist, demonstreret og diskuteret en række særlige IT-redskaber, bl.a. Mimio (som kan overføre tekst skrevet på en skoletavle til elevens PC eller LogText), Daisy (lydbøger), Ordbogsfremviser for blinde og svagsynede (som giver adgang til elektroniske ordbøger) og Linux på LogTexten. Alle dagens indslag findes på Synscenter Refsnæs' hjemmeside som mp3-filer. Derudover er der tilføjet link til andre hjemmesider, hvor man kan læse mere om de temaer eller
produkter, der var på dagsordenen. www.synref.dk/itdag
Ken Stuckey, leder af Perkins School for the Blind i USA fra 1965 til 1998, har gennem mange år interesseret sig for frimærker med motiver, der omhandler blindhed og svagsynethed. Efterhånden har han opbygget en større samling, og sammen med sin hustru, Gunilla Stenberg, som ledede Tomtebodaskolan for blinde i Stockholm fra 1965-2003, har han nu udgivet et stort materiale om samlingen på Internettet. De viste frimærker er hhv. fra Mexico (1970), Japan (2004), Barbados (1981) og Brunei (1981). www.blindianastamps.com
Der blev i efteråret 2004 stiftet en patientforening for keratoconus, som er en lidelse, der gør hornhinden tynd og bulet. På foreningens hjemmeside, http://www.keratoconus.dk, finder man dels oplysninger om foreningens arbejde og medlemskab, dels oplysninger om sygdommen og om behandlingsmuligheder. Man kan gratis downloade en pjece på 16 sider, der giver en god gennemgang af årsag, symptomer og behandling. Behandlingen består i briller, specialtilpassede kontaktlinser eller (for 10-20 % vedkommende) hornhindetransplantation. Foreningen kan kontaktes via hjemmesiden eller på kontakt@keratoconus.dk.