Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 2, juli 2005

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Surfbrættet - tips om gode netsteder

Synsfaglig IT-dag – lyt med på nettet

11. november 2004 blev der afholdt fælles synsfaglig IT-dag på Synscenter Refsnæs. Der blev fremvist, demonstreret og diskuteret en række særlige IT-redskaber, bl.a. Mimio (som kan overføre tekst skrevet på en skoletavle til elevens PC eller LogText), Daisy (lydbøger), Ordbogsfremviser for blinde og svagsynede (som giver adgang til elektroniske ordbøger) og Linux på LogTexten. Alle dagens indslag findes på Synscenter Refsnæs' hjemmeside som mp3-filer. Derudover er der tilføjet link til andre hjemmesider, hvor man kan læse mere om de temaer eller
produkter, der var på dagsordenen. www.synref.dk/itdag

Frimærker med motiver vedrørende blindhed og svagsynethed

Ken Stuckey, leder af Perkins School for the Blind i USA fra 1965 til 1998, har gennem mange år interesseret sig for frimærker med motiver, der omhandler blindhed og svagsynethed. Efterhånden har han opbygget en større samling, og sammen med sin hustru, Gunilla Stenberg, som ledede Tomtebodaskolan for blinde i Stockholm fra 1965-2003, har han nu udgivet et stort materiale om samlingen på Internettet. De viste frimærker er hhv. fra Mexico (1970), Japan (2004), Barbados (1981) og Brunei (1981). www.blindianastamps.com

Frimærke fra Mexico Frimærke fra Japan Frimærke fra Barbados Frimærke fra Brunei

Ny patientforening for keratoconus

Der blev i efteråret 2004 stiftet en patientforening for keratoconus, som er en lidelse, der gør hornhinden tynd og bulet. På foreningens hjemmeside, www.keratoconus.dk, finder man dels oplysninger om foreningens arbejde og medlemskab, dels oplysninger om sygdommen og om behandlingsmuligheder. Man kan gratis downloade en pjece på 16 sider, der giver en god gennemgang af årsag, symptomer og behandling. Behandlingen består i briller, specialtilpassede kontaktlinser eller (for 10-20 % vedkommende) hornhindetransplantation. Foreningen kan kontaktes via hjemmesiden eller på kontakt@keratoconus.dk.

""


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Denne side er kapitel 13 af 13 til publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH022005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005