Synshandicap nr. 2, juli 2005


Synshandicap nr. 2, juli 2005 VISION 2005: international konference i London Af Bendt Nygaard og Dorte H. Silver Foto: www.morguefile.com Den internationale konference Vision 2005 fandt sted i London i april med RNIB (Royal National Institute of the Blind) som hovedarrangør. Konferencen blev åbnet i ægte britisk stil med en gjaldende trompetfanfare spillet af en garder i rød uniformsjakke med funklende guldtresser og ditto knapper. Vision 2005 var den fjerde i rækken af de internationale konferencer, som afholdes hvert tredje år af ISLRR, Society for Low Vision Research and Rehabilitation. Vision 2008 afholdes 12.-18. juli 2008 i Montreal, Canada. Programmet indeholdt 700 forelæsninger, rundbordsdebatter og workshopper med foredragsog oplægsholdere fra 55 lande. Indholdet spændte bredt og omfattede bl.a. optik, forebyggelse og epidemiologi, synstest, uddannelse, hjælpemidler, tilgængelighed og beskæftigelse. Her gives en kort omtale af nogle af foredragene; man er velkommen til at kontakte Videncentret for at få mere at vide. Program og abstracts findes på Internettet (www.islrr.org). I løbet af efteråret udgives der en cdrom med foredragene i deres fulde længde, som vil indgå i Videncentrets bibliotek. Basale forhold Mange præsentationer af praksis, metoder, udvikling og forskning i udviklingslande handler om helt basale forhold, som vi i Danmark tager for givet: Hvordan findes de synshandicappede børn i samfund, som ikke har regelmæssige sundhedstjek, hvordan sikres behandling, stimulation og undervisning, viden, materialer osv.? Det er altid tankevækkende ved enhver international konference at opleve de store spring, der er i viden og muligheder, samtidig med, at vi nationalt set langtfra synes, vi har opnået optimale forhold for synshandicappede! Uddannelse Tilrettelæggelse af test og prøver Kombinationen af enkeltintegration, decentralisering af rådgivningen og et stigende antal test og prøver i uddannelserne stiller store krav til de lokale skoler, når synshandicappede elevers behov for lige adgang til disse test- og eksamensmaterialer skal sikres. I England vil en elev i et uddannelsesforløb fra sit 14. til sit 19. år blive udsat for 42 eksamener, test og prøver. Rory Cobb fra RNIB i England fortalte om tilrettelæggelse af eksamensopgaver på punktskrift eller storskrift. Mange prøver har visuelle og grafiske elementer, som skal tilpasses den synshandicappede elevs behov. Hvis dette ikke gøres professionelt, risikerer man, at den synshandicappede elev kan komme til at mangle information i prøvesituationen, som vil påvirke prøveresultatet. RNIB har udarbejdet informationsmateriale til lærere om eksamen (findes på RNIB's hjemmeside ved søgning på "exam issues"). Budskabet var, at kvaliteten af tilpasningen af eksamensopgaver til synshandicappede elever og studerende skal være optimal i forhold til elevens individuelle behov – ellers går det ud over prøveresultaterne. Skriftstørrelse Ian Bailey, University of California, USA, beskrev en systematisk metode til at finde frem til den optimale skriftstørrelse eller skærmforstørrelse for den enkelte studerende, så studie- og eksamensmateriale kan tilpasses optimalt. Metoden bygger på brugen af et beslutningstræ og vil blive beskrevet nærmere i konferencerapporten. Arbejde/erhverv Jobsøgningskurser Flere af de britiske foredrag handlede om erhvervsrehabilitering. Clive Matthews, RNIB, fortalte om jobsøgningskurser for flerhandicappede med vægt på både social kompetence, ADL og erhvervsrettet træning. Kurset opererede med et testbaseret indeks for jobparathed, så der kunne sættes ind over for de aspekter, hvor barriererne lå. Paul Sullivan, Bristol Universitet fortalte om jobsøgningskurset Insight into employment, et pilotkursus, der varede 25 dage fordelt på internater a 3-4 dage. Også dette kursus indeholdt en kombination af jobsøgningsfærdigheder (CV, jobsamtale osv.) og mere personlige aspekter med relation til synsnedsættelsen. 70 % fandt efterfølgende arbejde. Blandt årsagerne til denne succes fremhævede Sullivan bl.a. kursets varighed og det, at mange af underviserne selv var synshandicappede. Han understregede også, at der var tale om et relativt dyrt projekt med mange undervisningsog rådgivningstimer. Prisen per kursist blev angivet til 8.000 pund eller ca. 90.000 kroner, hvilket mange af tilhørerne syntes lød aldeles rimeligt. Praktikforløb Kudirat Adeniyi, RNIB, fortalte om et praktikforløb, hvor synshandicappede får en læreplads i RNIB. Praktikforløbet er på 50 uger, og indtil nu har 24 gennemført forløbet, og 17 af dem er kommet i arbejde (uden for RNIB). Også her er der altså tale om en succesrate på 70 % som i Bristolkurset. Offentlige indkøb Udbud og indkøb Lou Lipschultz, firmaet Ocu-Source, USA, præsenterede et online edbprogram, der anvendes i flere amerikanske stater til udbud og indkøb af hjælpemidler til synshandicappede. Programmet, OcuBid, gør det muligt at indkalde tilbud fra flere udbydere til et specifikt indkøb på kort tid og i en konsistent form, som letter sammenligningen af tilbud. Budgetrestriktioner i fx Californien betyder, at alle offentlige indkøb over 100 dollars (ca. 600 kr.) skal i udbud, hvilket selvsagt udgør en betydelig administrativ arbejdsbyrde. (www.ocusource.com) Voksne og synshandicap AMD Konferencen bød på en del foredrag om de psykologiske, praktiske og sociale konsekvenser af aldersbetinget makuladegeneration (AMD). Sorg To humanistiske forskere fra University of Louisville, USA, præsenterede en fænomenologisk undersøgelse af voksnes sorg som følge af synstab. I undersøgelsen opdeltes sorgforløbet i fem stadier: frygt, vrede, isolation og tilbagetrækning, depression, tapperhed og at se fremad. Stadierne overlapper hinanden og varierer i varighed fra individ til individ. Undersøgelsen kan give hospitaler og rådgivere en bedre forståelse af de psykosociale konsekvenser af synstab, og kan også understrege behovet for den rette intervention på rette tidspunkt. Øjenlæger skal især være opmærksomme på, at patientens mentale tilstand kan have stor indflydelse på forhold omkring behandling og optisk rehabilitering. Herunder er det vigtigt, at sundhedssektoren har viden om, hvortil patienten kan henvises for professionel rådgivning og bistand vedrørende det at leve med et synshandicap. Depression En undersøgelse fra Macular Disease Foundation, USA, præsenteret af Mark Bragg viste, at voksne nyblinde har en langt større forekomst af depression end befolkningen generelt (22 % versus 9 %). Blandt nyblinde, som gennemfører et rehabiliteringsforløb, falder forekomsten af depression til 6 %. Kortvarig psykosocial indsats En undersøgelse fra Heidelberg Universitet i Tyskland af Hans-Werner Wahl undersøgte mulighederne og begrænsningerne i kortvarig psykosocial intervention for AMD-patienter. Erfaringerne fra undersøgelsen peger på, at kortvarig psykosocial intervention kan være en hjælp for nogle AMD-patienter, men at alt for korte forløb også kan gøre mere skade end gavn! Skrivning Gayle R. Watson, Australien præsenterede en test til måling af skrivefærdigheder hos ældre med AMD. Der testes på fem hverdagsopgaver: at skrive en indkøbsliste, at skrive en check, at afstemme checkhæftet, at skrive et kort stykke prosa og at udfylde en formular på apoteket. Der anvendes et standardiseret pointsystem mht. læselighed og regnefærdigheder samt sprog i prosastykket, så man på en hurtig og ensartet måde kan vurdere, hvilken indsats der er brug for, og – over tid –de fremskridt, der sker. Testen tager cirka 15 minutter at gennemføre og kan rekvireres gratis fra Watson. Offentlig transport Luk informationskløften! Det var parolen for Terry Robinsons præsentation af et projekt om online tekstvejledninger til bygninger, centre, undergrundsstationer m.m. Visionen er at få disse steders fysiske indretning beskrevet verbalt for at gøre det fysiske miljø mere tilgængeligt for synshandicappede. (www.describe-online.com) Sociale kompetencer Albinisme Carolyn Palmer, University of South Australia, præsenterede et studium af social kompetence hos børn med albinisme. Undersøgelsen viste, at de sociale aktiviteter hos disse børn især var påvirket af to forhold med relation til albinismen: synsproblemer og manglen på melanin, som resulterer i overfølsom hud. Skønt disse børn havde nogle fælles interesser med skolekammeraterne, var det markant, at børnene med albinisme foretrak indendørs aktiviteter og mere passivt socialt tidsfordriv og ikke dyrkede konkurrencesport. Der var tydeligvis tale om anderledes mønstre af social adfærd. De fleste af børnene i undersøgelsen havde gode sociale kompetencer, men havde tendens til at overse eller misforstå fine sociale nuancer og social feedback. De behøvede hjælp til at fortolke social dynamik og skabe mening i de sociale omgivelser i forhold til kammerater og etablering, fastholdelse og udvikling af venskaber. Småbørn Måling af udvikling Alison Salt fra Great Ormond Street Hospital i London beskrev udviklingen af en national britisk protokol til måling af synshandicappede børns udvikling fra 0 til 36 måneder. Redskabet skal kunne anvendes af både pædagoger og forældre til måling af social udvikling, kommunikation, sprog og mening, leg og læring (kognition), håndmotorik, bevægelse og mobilitet samt selvstændighed. Hemianopsi Genoptræning Susanne Trauzettel-Klosinksi, Universitetsøjenklinikken i Tübingen, og Bernhard Sabel, Magdeburg Universitet, begge Tyskland, havde i to indlæg en skarp udveksling om, hvorvidt det er muligt at genoptræne synet efter en hjerneskade, der har medført hemianopsi. Sabel mente at have beviser for, at det er muligt at udvide det aktive synsfelt lidt ved intensiv synstræning; Trauzettel-Klosinski afviste disse resultater med henvisning til egne forsøg og mente, at de positive resultater i Magdeburg dels skyldtes upræcise målemetoder, dels, at patienterne lærte at benytte excentrisk fiksation (dvs. at synsfeltet er uændret, men patienterne har lært at udnytte det ubeskadigede synsfelt bedre, så man bemærker og identificerer stimuli, som man tidligere overså).

Denne side er kapitel 6 af 13 til publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2005". Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH022005/index.htm © Videncenter for Synshandicap 2005