Synshandicap nr. 2, juli 2005

Synshandicappede elevers udbytte af folkeskolen

I 2004 gennemførte Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) en undersøgelse, der viste, at mange synshandicappede forlader folkeskolen uden en hel afgangsprøve, at mange ikke mener, de har fået tilfredsstillende uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen, og at der i skolen er blevet taget for lidt hensyn til deres synshandicap.

Undersøgelsen blev bl.a. omtalt her i bladet i en artikel af Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Det er bare en overgang (Synshandicap nr. 1, 2005, s. 6-7).

Rapporten har mødt kritik fra Synskonsulenternes Samråd – se samrådets åbne brev og CLH's svar på denne og de følgende sider.

Læs selv rapporten

CLH's rapport, Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse Unge 18-25-årige med synshandicap, kan hentes på CLH's hjemmeside, www.clh.dk/rapport/overgang/index.html

Brev fra Synskonsulenternes Samråd

Synskonsulenternes Samråd,
Formandsadresse
Bitten West
Center for Kommunikation og Hjælpemidler
Vestre Engvej 56,
7100 Vejle
Tlf: 79 43 60 79

Vejle den 28-04-2005

I 2004 har Center for Ligebehandling af Handicappede – CLH –gennemført en spørgeskemaundersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. På centrets hjemmeside (www.clh.dk) kan resultaterne af undersøgelsen læses.

Undersøgelsen af de unge synshandicappede er led i et mere omfattende projekt om unge handicappedes overgangsproblemer i forbindelse med overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet. Målet med det overordnede projekt er at få større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Spørgeskemaet er sendt til unge synshandicappede mellem 18 og 25 år via de amtslige synskonsulenter, der har stillet deres kartoteker anonymt til rådighed. Målgruppen udgjorde i alt 175 unge, hvoraf 46 har besvaret spørgeskemaet. Der er således tale om en svarprocent på 26,3.

Hertil siger centret selv: "Konklusionerne fra den kvantitative del af undersøgelsen bygger således på en relativt lille datamængde, hvilket betyder, at den ikke er valid i ren statistisk forstand."

Med en sådan konstatering burde undersøgelsens resultater og fortolkninger af disse aldrig have set dagens lys.

Tallene bruges til at skabe nyheder med, som når en journalist skriver på DR's hjemmeside (www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2005/04/07/073655.htm): "Næsten hver anden synshandicappede får ikke en 9. klasses afgangseksamen. Lærerne er ikke gode nok."

Tallene bruges interessepolitisk, som når man i "Blindesagen" nr. 2, april 2005, bruger undersøgelsens resultater i argumentation i forhold til Kommunalreformen.

Blot to eksempler på, at undersøgelsens resultater bruges vilkårligt i sammenhænge, der intet har med undersøgelsens mål at gøre: nemlig at få en større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen. Det er netop tallene, omsat til procentværdier, der i ovenstående eksempler bruges. De tal, som CLH ikke mener er valide i statistisk forstand. Men det er nu engang sådan med tal, at de nemt kan hentes ud af en undersøgelse. Tal kan bekvemt bruges i argumentation for og imod synspunkter.

Anderledes forholder det sig med de konklusioner, der drages på baggrund af tallene. Der er f. eks. ikke meget stof i: "I forhold til vejledning om de unges fremtid efter folkeskolen, har forældrene og klasselæreren en positiv betydning."

Men kan man stole på de konklusioner, der drages på baggrund af et ikke gyldigt statistisk talmateriale?

Synskonsulenternes Samråd har ikke lavet en undersøgelse over, hvor mange unge med synshandicap der går til alle prøverne. Men vi ved, at gruppen af normalt begavede elever med synshandicap går til prøver efter 9. og 10. klasse i samme omfang som andre elever. Så vidt det fremgår af CLH's hjemmeside, har man ikke spurgt ind til den unges folkeskoleforløb. Hvis eleven har modtaget specialundervisning, er der en anden begrundelse end synshandicappet for, at eleven ikke er gået til prøve. Der mangler også en opgørelse over, hvor mange elever der har afsluttet skolegangen på en efterskole. Det er meget brugt af denne gruppe unge at tage et eller to år på efterskole. Valget af efterskole afhænger af den linje, der tilbydes på efterskolen, og om efterskolen overhovedet kan rumme en elev med synshandicap. En del efterskoler tilbyder ikke undervisning/prøver i alle fag. Dette vil naturligvis afspejle sig i undersøgelsens resultater, hvis man ikke spørger ind til dette forhold.

Det er beklageligt, at CLH offentliggør en undersøgelse, hvor undersøgelsesresultaterne ikke er i orden.

Selvom CLH dementerer sin undersøgelse, hvad centret burde gøre, vil det ligge i hukommelsen hos mange, at der findes en undersøgelse, der siger, at synshandicappede ikke kan klare sig til Folkeskolens afsluttende prøver. På trods af, at dette ikke er tilfældet.

På vegne af

Synskonsulenternes Samråd
Winnie Ankerdal
Bitten West

Svar fra Center for Ligebehandling af Handicappede

København den 30-05-2005
J.nr.: 32-003
Ane Esbensen

Replik på synskonsulenternes samråds kommentar til undersøgelse

Vi siger tak for at få lejlighed til at svare på Synskonsulenternes Samråds kritik. Vores kommentar er følgende:

Synskonsulenternes Samråd har rejst kritik af centrets håndtering af resultaterne fra en undersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 175 unge med synshandicap. Svarprocenten i undersøgelsen er på 26 %, hvilket betyder, som synskonsulenterne korrekt skriver, at undersøgelsen ikke er statistisk valid.

Dette har centret gjort opmærksom på ved offentliggørelsen. Det er klart, at man må overveje meget nøje, om man overhovedet vil bruge sådan en undersøgelse til noget, og det har centret også gjort. Når vi alligevel valgte at offentliggøre resultaterne fra undersøgelsen, var det fordi, resultaterne rejser nogle meget interessante og væsentlige spørgsmål. Andelen af respondenter, der ikke har folkeskolens afgangsprøve i fysik, tysk eller engelsk, mener vi fx er så vigtigt, at det kræver mere udforskning – også selv om der er tale om et ikke-validt resultat i statistisk forstand. Derfor er iværksættelse af yderligere undersøgelser en vigtig del af de anbefalinger, centret har fremlagt på baggrund af undersøgelsen.

Synskonsulenternes Samråd har kritiseret, at undersøgelsen ikke giver mulighed for at finde ud af, hvor mange af de unge, som ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, der har gået på en efterskole, hvor disse prøver slet ikke udbydes. Det er korrekt, at undersøgelsen ikke giver svaret på, hvorfor den unge ikke har taget alle afgangsprøver. Det er ligeledes rigtigt, at der ligger en mulig forklaring i de unges valg af efterskole. Vi har ved udarbejdelsen af spørgeskemaet til undersøgelsen konsulteret flere forskellige personer, som har erfaringer med netop den type undersøgelse og/eller har særlig viden omkring målgruppen – netop for at sikre, at det var de rigtige spørgsmål, der blev stillet i spørgeskemaet. Det kan ske, at noget ikke bliver opdaget – og én af de problemstillinger, som ikke blev fanget op, var spørgsmålet om efterskolerne. Det kunne selvfølgelig være yderligere et argument for ikke at offentliggøre resultaterne. Men som nævnt har undersøgelsen ikke søgt svaret på, hvorfor en relativ stor del af respondenterne ikke har aflagt afgangsprøve. Vi kan derfor kun konstatere, at vi ikke ved, hvorfor undersøgelsen viser det resultat, men at vi mener, det er et resultat, som kan være udtryk for et alvorligt problem. Derfor har vi også primært brugt undersøgelsen som argument for yderligere undersøgelser.

Synskonsulenternes Samråd skriver endvidere, at en mulig forklaring på resultatet kunne være, at der i undersøgelsen indgår synshandicappede, som modtager specialundervisning. Som udgangspunkt mener centret ikke, at behov for specialundervisning naturligt fører til, at eleven ikke får folkeskolens afgangsprøve. I centrets undersøgelse indgår unge, der har gennemført folkeskolen som enkeltintegreret. På den baggrund mener centret, at grundlaget for at sammenligne med folkeskoleelever i almindelighed er til stede, bortset fra det almindelige problem med validitet på grund af den lave svarprocent.

Synskonsulenternes Samråd mener, at centret burde dementere undersøgelsen og beklager, at det alligevel nu vil ligge i hukommelsen, at synshandicappede ikke kan klare folkeskolens afgangsprøve. Det er bestemt ikke vores opfattelse af hverken undersøgelsen eller omtalen af undersøgelsen. Vi mener, resultatet indgår i puljen af spørgsmål om, hvordan elever med handicap generelt er stillet på grundskoleniveau. Vi mener ikke, undersøgelsen kan bruges til eller er blevet brugt til at konkludere, at elever med synshandicap ikke kan klare sig. Undersøgelsen kan ikke på nogen måde læses som en kritik af eleverne. Hvis den er en kritik af noget, så er det en kritik af skolen. Spørgsmålet er, om undersøgelsen viser et behov for at tilpasse undervisning og prøveformer, så indholdet også bliver tilgængeligt for elever med synshandicap.

Center for Ligebehandling af Handicappede mener ikke, der er grundlag for noget dementi. Vi har fremlagt undersøgelsens resultater med de forbehold, der er relevante. Selve offentliggørelsen har haft et meget uheldigt forløb, fordi vi har været alt for længe om at få den endelige rapport færdig. Den ligger nu på www.clh.dk og vi er meget indstillet på at tale om, hvordan vi eller andre kan gå videre med dette område.

Med venlig hilsen

Mogens Wiederholt

Synskonsulenternes Samråd

Synskonsulenternes Samråd er et fagligt forum for de amtsansatte synskonsulenter for skolebørn. Samrådet blev stiftet i 1976 og er bl.a. repræsenteret i det faglige råd ved Synscenter Refsnæs.

Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH)

CLH er en selvejende statslig institution, som blev stiftet i 1993. Centret skal gennem dokumentation og information påvirke statslige, kommunale og private beslutningstagere inden for alle sektorer i samfundet til at tage de videst mulige hensyn til mennesker med handicap. Læs mere om CLH på www.clh.dk

Litteratur om synshandicappede i folkeskolen

Der findes ikke mange publicerede danske undersøgelser af synshandicappede elevers oplevelse og udbytte af folkeskolen.

Blandt Jan Fristrups rapporter om uddannelse og beskæftigelse (udgivet 1993-2000) er der to, der beskæftiger sig med emnet, Synshandicappede i folkeskolen (1993) og Retten til at prøve og retten til at tage fejl (1994). Begge findes online på Dansk Blindesamfunds hjemmeside, www.dkblind.dk under Publikationer – Rapporter – Rapporter fra Dansk Blindesamfunds treårige arbejdsmarkedsprojekt.

En ældre klassiker er Blinde i folkeskolen af Ellehammer m.fl., Danmarks Lærerhøjskole, 1979.

Af mere specifikke undersøgelser kan nævnes Erik Kristiansens Læseundersøgelse af svagsynede elever i folkeskolens 3.-7. klasse (Refsnæsskolen, 1989) eller Folkeskoleelever med nedsat syn og anvendelse af støttetimer, hjælpemidler m.m., Synscentralen i Storstrøms Amt, 2000.

Derudover er der en del litteratur, der diskuterer, hvordan man sikrer et godt skoleforløb for synshandicappede elever, fx Over muren, som omtales på forsiden af dette blad. 

En del af dette materiale findes i Videncentrets bibliotek og kan findes frem på www.visinfo.dk/litteratur ved søgning på søgeordet inklu* (søger samtidigt på inklusion, inkludering, inkluderende osv.).

Derudover er der skrevet meget om temaer som den rummelige folkeskole, inklusion, specialpædagogik og specialundervisning generelt. Noget af dette findes i Videncentrets bibliotek, men her er hovedvægten på det, der specifikt angår synshandicap. En bredere søgning kan foretages på www.bibliotek.dk, som både dækker folke- og forskningsbiblioteker (fx også Danmarks Pædagogiske Bibliotek).

På portalen for Undervisningsministeriets KVIS-program (Kvalitet i Specialundervisningen) kan man bl.a. læse om aktiviteter og udviklingsprojekter i de enkelte amter: www.kvis.org.

Denne side er kapitel 5 af 13 til publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH022005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005