Synshandicap nr. 2, juli 2005

Rundkørsler og mobility

Efter en pause er rundkørslerne igen begyndt at vinde frem i det danske trafiklandskab. Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, har beskrevet denne udvikling som symbolsk for den nye selvcentrerede individualisme: Lysregulerede kryds fungerer kun, hvis man har grund til at antage, at alle følger reglerne, og bygger altså på tillid til en fælles forståelse – i rundkørsler kan man se, hvad de andre foretager sig, og indrette sig derefter!

Besværlige for blinde

I alle tilfælde er rundkørslerne besværlige for blinde fodgængere, bl.a. fordi rundkørslerne ikke giver de faste stop i trafikken, som lysregulering giver, fordi det kan være svært at afgøre trafikkens retning, og fordi rundkørslen bryder det vinkelrette kryds op og gør navigationen tvetydig.

Studieprojekt

Derfor inviterede Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) en gruppe amerikanske ingeniørstuderende til at analysere problemer og muligheder i forbindelse med blinde fodgængeres håndtering af rundkørsler. De studerende kommer fra WPI, Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts på USA's østkyst.

Med Birte Rosfeldt fra IBOS og Videncenter for Synshandicap som værter tilbragte WPI-gruppen i marts, april og maj syv uger i Danmark, hvor de bl.a. interviewede blinde med forskellige grader af mobilityerfaring, gennemførte egne forsøg med danske bilisters adfærd over for fodgængere og interviewede trafikplanlæggere, mobilityinstruktører, repræsentanter for Dansk Blindesamfund m.fl. Arbejdet mundede ud i en rapport med analyse og anbefalinger, som ud over feltarbejdet i Danmark også byggede på en grundig litteraturgennemgang og interview med trafikplanlæggere og mobilityeksperter i USA forud for opholdet i Danmark.

Anbefalinger

I sin slutrapport fremsatte gruppen en række anbefalinger vedrørende taktile og lydlige markeringer, udformning af rundkørsler generelt, mobilityundervisning samt potentielle løsninger, der kræver yderligere undersøgelse. Her nævnes kort nogle af forslagene:

Ud over de gældende danske anbefalinger foreslås det, at der benyttes en taktil ledelinje i hele fodgængerovergangens længde, hvis overgangen ikke er vinkelret på fortovet eller ikke følger en ret linje. Der bør altid være taktil markering, enten i form af særlige taktile markører eller gennem bevidst brug af naturligt forekommende elementer (forskelle i belægning, chaussésten etc.). Taktil markering anbefales frem for lydfyr.

Flersporede rundkørsler anvendes ikke i Danmark, men ses i udlandet. Gruppen fraråder disse, da de er mindre sikre for alle trafikanter, herunder især blinde og svagsynede fodgængere.

Gruppen anbefaler brugen af "rumleriller" i til- og frakørsler. Rumlerillerne giver lyd, når man kører over dem, og gør det muligt at høre, om en bil holder tilbage for fodgængeren.

Fodgængerovergange bør placeres en billlængde (5,7 m) væk fra cirklen.

Gruppen anbefaler også, at fodgængerovergange hæves nogle cm fra underlaget (giver større synlighed og fungerer som moderat fartbump), samt bedre skiltning.

Læs videre

En detaljeret beskrivelse af disse og andre anbefalinger, baggrunden for dem samt problembeskrivelse, analyse og forslag til videre undersøgelser findes i gruppens slutrapport:

B.J. Apollonio, J.L. Cote og A.M. Haskins: Roundabout intersection accessibility for blind and visually impaired pedestrians.

Rapporten kan bestilles hos Videncentret eller hentes på Videncentrets hjemmeside (under Publikationer).

Øvrig litteratur kan findes ved søgning i Videncentrets bibliotek, www.visinfo.dk/litteratur.

Denne side er kapitel 2 af 13 til publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2005/NYH022005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005