Sommetider fortæller et billede mere end 1.000 ord, sommetider er ambitionsniveauet mere beskedent, og et billede står måske bare for ét ord, fx "kamel" i en krydsord.
I Videncentret har vi ofte selv brug for billeder til publikationer m.m., og vi får også jævnligt henvendelser fra forskellige fagfolk, der ønsker hjælp til at finde billeder til foredrag, undervisningsmateriale m.m. Især er der stor interesse for at få adgang til det billedmateriale, der findes på Internettet, men dels er der tvivl om, hvordan man finder egnet materiale, dels er der usikkerhed om, hvordan man egentlig må bruge de billeder, man finder. Derfor vil vi her give en kort præsentation af nogle af mulighederne for lovlig adgang til gratis billedmateriale på nettet.
I et helt nyt initiativ har Synscenter Refsnæs oprettet Billedbasen, som findes på www.synref.dk/billedbasen. Her ligger farvebilleder i høj kontrast og høj opløsning. Billederne er i første omgang tænkt til brug i undervisnings forløb for multihandicappede, hvor en synsnedsættelse er en af funktionsnedsættelserne, men kan frit avendes til alle ikke-kommercielle formål. P.t. rummer basen omkring 100 billeder, men den forventes at vokse kraftigt over det næste par måneder. Hvis man har relevante billeder i god kvalitet, er man meget velkommen til at donere dem til samlingen, betingelser og fremgangsmåde er nærmere beskrevet på hjemmesiden.
To store samlinger af gratis foto i høj kvalitet er morguefile.com og www.freeimages.co.uk. Stederne er hhv. amerikansk og britisk, så al information er på engelsk, men generelt er begge steder lette at gå til. Der er et stort udvalg af konkrete og abstrakte motiver, og alt kan anvendes gratis af alle. Der er dog ikke nødvendigvis indhentet tilladelse fra de personer, der vises på billederne, eller for evt. copyright-beskyttede kunstværker o.l., så man skal omgås billederne med omtanke. Ved brug skal man oplyse, hvor billederne kommer fra.
Ved en almindelig søgning i søgemaskinen www.google.dk søges der efter links til både hjemmesider og billeder.
Billederne får man vist ved at klikke på fanebladet Billeder, når man har foretaget sin søgning. Alle disse billeder har imidlertid samme status som billeder i andre medier, fx bøger eller tidsskrifter. Dvs. at man ikke har ret til uden videre at anvende dem i offentligt materiale som fx kursusmateriale, nyhedsbreve eller lignende. Dertil må man først indhente tilladelse fra den, der har rettighederne til billedet. Ofte kan man på den pågældende hjemmeside uden problemer finde en relevant kontaktperson, og i praksis viser det sig ofte, at man godt kan få tilladelse til at anvende materialet, enten helt frit eller (oftere) til et bestemt formål, som man aftaler med vedkommende. Får man ikke denne tilladelse, må man finde andre kilder.
Reglerne for copyright (dvs. retten til at anvende originalt materiale) er glimrende beskrevet i en artikel fra Undervisningsministeriet: design.emu.dk/ artik/04/36-juridisketips.html
Af Tom Freiling, Blinde og Svagsynedes Idrætsklub (BSI)
1. september 2004 blev der startet et goalball-hold for børn mellem 6 og 12 år, der bor i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter og omegn. Holdet blander goalball, gymnastik og leg. Fra begyndelsen har der været stor interesse for projektet, og i dag har holdet 7 faste deltagere. Maria Hemmingsen og Tom Freiling står for træningen i samarbejde med forældrene, og børnene går op i spillet med begejstring og entusiasme, så man næsten taber vejret. Samtidig mærker man tydeligt, at de udvikler sig med hensyn til deres synshandicap, deres sociale identitet og ikke mindst deres idrætsidentitet – ofte sidder disse unger jo udenfor, når de i skolen har gymnastik/idræt. Holdets slogan er da også meget naturligt blevet: Vi spiller og leger – mere, end vi plejer!
Børneholdet er vigtigt for klubbens fremtid. De goalball-spillere, der til de Paralympiske Lege i 2020 skal sikre Danmarks fortsatte internationale status, som senest blev bekræftet med guld ved PL 2004 af det stærke danske herrelandshold, kunne sagtens være Maria Louise, Maria, Yasmina, Pernille, Nicklas, Rune og Lasse!
Holdet har haft besøg af landsholdsspiller Søren Holmgren Jensen, som medbragte sine to paralympiske guldmedaljer. Børnene var henrykte og klar til at vinde sådan nogle flotte medaljer allerede i morgen... Det må jo nok vente lidt, men i hvert fald er det med stor glæde, vi byder disse børn hjerteligt velkomne i klubbens fællesskab.
Ved børneholdets juleafslutning kunne BSI med økonomisk hjælp fra DBU, DGI og DBS overrække deltagerne et næsten komplet sæt spillerudstyr; ved samme lejlighed overraktes årets fighterpokal til Maria Louise på 7 år. I oktober 2005 afholdes der en weekendtur for børnene, hvor de blandt andet skal spille en opvisningskamp for Danmarks voksne goalball-spillere, som i samme weekend afvikler en runde i forbundsmesterskabet i goalball. Vi forsøger altså at skabe et socialt idrætsmiljø, der minder så meget som muligt om det, enhver anden sportsklubs børneafdeling tilbyde.
Det positive samarbejde med synskonsulent Kirsten Lundgren (Frederiksborg Amt) har været afgørende for børneholdets opstart, da synskonsulenterne jo har den jævnlige kontakt med børnene og deres forældre. Derfor vil vi i BSI gerne opfordre alle synskonsulenter for børn og unge med synshandicap om at vise interesse for BSI's idrætstilbud. Medlemmerne af BSI's ledelse er jo selv synshandicappede, og vi er ikke i tvivl om den positive indflydelse, idræt har på synshandicappedes liv – socialt, fysisk og ikke mindst motorisk. Det nystartede børnehold er i sig selv et bevis på, at idræt har en enorm positiv indflydelse på børnenes selvværd.
Derfor skal der fra BSI's side lyde en åben invitation og opfordring til alle, der har kontakt til synshandicappede børn og unge, om at overvære en træningseftermiddag for selv at opleve ungernes glæde, begejstring og udvikling. Det foregår alle torsdage kl. 15:45-17:15 i gymnastiksalen på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Vi i BSI kunne godt ønske os et bedre samarbejde med de ansatte i synsvejledningen, så vi sammen kan gøre vores til, at synshandicappede ikke ender i en isoleret og ensom hverdag.
Ud over dette børnehold kan BSI tilbyde goalball for voksne/ unge på begynder-, motions-, og eliteniveau, gymnastik for voksne samt elektronskydning.
Formand Tom Freiling
Tlf. 43 90 08 66
E-post: tom.freiling@get2net.dk
Web: www.bsi-klub.dk
For ottende år i træk afvikler Blindehjemmet Bredegaard sin Aktivitetslejr. I uge 33 skal udfordringerne og oplevelserne foregå på Færøerne i og omkring hovedstaden Thorshavn. Arrangementet er for mobile blinde/svagsynede, voksne, funktionshæmmede og deres ledsagere.
Formålet er at øge deltagernes kendskab til et andet nordisk land og dets kultur samt at øge grænserne for egen formåen under de friluftsaktiviteter, der bliver programlagt.
Vi er gået i samarbejde med Handicapidrættens Videnscenter, som er repræsenteret af to medarbejdere, der er involveret i hele programlægningen. Programmet bliver præget af meget udendørs aktivitet, som stiller krav til fysik, udholdenhed og mod. Du skal kunne være aktiv i mindst 6 timer på en dag og være indstillet på at prøve noget nyt.
Vi rejser med fly fra København den 16. august om morgenen og vender hjem igen lørdag den 20. sidst på dagen. Vi skal bo på vandrehjem i Thorshavn.
Der er plads til 11 deltagere 11 ledsagere. Prisen er beregnet til ca. 5.400 kr. pr. deltager (10.800 kr. for deltager og ledsager) for 5 dage inkl. flyrejse, ophold på vandrehjem, fortæring og oplevelser/udfordringer. Der ansøges kollektivt om fondsmidler med henblik på at nedsætte prisen.
Hvis du er interesseret, bedes du henvende dig til Blindehjemmet Bredegaard v/Jane Walter Hansen, tlf. 48 48 00 79, bgergo@fa.dk.
Tekst: Jane Walther Hansen. Foto: morguefile.com
Af John Nørgaard
Sonokids er en dansk-hollandsk organisation, som arbejder med udvikling af tilgængelige og innovative internet- og lydprogrammer med det sigte at åbne nye veje for blinde og svagsynede over hele verden. I 2002 åbnede John Nørgaard og Phia Damsma den tilgængelige internet-portal for børn www.sonokids.com. Portalen er unik i den forstand, at den er et virtuelt community for blinde, svagsynede OG seende børn. Sonokids findes foreløbig på dansk, engelsk og hollandsk og findes også på www.sonokids.dk.
Sonokids er specialiseret i tilgængelig Flash og har valgt dette program fra Macromedia som værktøj til udvikling af interaktive lydapplikationer. Organisationen er i løbende kontakt med brugerne via en personlig helpdesk. Ideer og tilbagemeldinger fra brugerne danner i det hele taget basis for udvikling af lydspil, musikprogrammer m.v.
En vigtig del af Sonokids er det gratis hjemmesideprogram MaX 3.0, et tilgængeligt hjemmesideværktøj. Sider, der laves med MaX, er ikke blot tilgængelige for både den, der laver dem, og dem, der besøger dem, men har også et visuelt design, det gør dem attraktive for seende. MaX 3.0 generer automatisk links og html-formatering af tekst. Det indeholder også en gæstebog, chatsystem, afstemning, kalender/weblog, nyhedsbrev og fotoalbum. Alt virker perfekt med braille-displays og skærmlæsere. Med et stort udvalg af MaXwears kan både hjemmesideejeren og brugeren hurtigt skifte udseende på en hjemmeside, så den tilpasses den enkeltes behov. MaX kræver intet kendskab til nogen form for programmering. Programmet findes også i en gruppeversion som bl.a. benyttes af flere skoler i både Holland og Skotland. Hver klasse og sågar hver elev kan få deres egen hjemmeside, som medlem/elev. Gruppeversionen benyttes på Royal Blind School i Edinburgh som del af den daglige undervisning. Eleverne har vundet flere priser for deres hjemmesider. En elev har netop vundet førsteprisen i The Cable & Wireless Childnet Academy competition 2005 – en ferie på Jamaica sammen med sine forældre!
Udvikling af programmer til e-learning er også en del af Sonokids' arbejde. I 2004 skabtes den første version af "RadaR" på hollandsk. RadaR er lærerigt og underholdende og fortæller i form af et stort spil alt om internettet, søgning, online kommunikation osv. En dansk version af RadaR er klar til offentliggørelse. Et hørespil danner grundlaget for anvendelsen af programmet. Historien handler om en delfin, en muldvarp og en flagermus – dyr, der finder rundt uden brug af øjnene.
Hørespillet findes også i en oktofonisk live-udgave til opførelser på skoler og andre interesserede steder. Det oktofoniske system er udviklet af Sonokids og betyder, at lyd kan sendes rundt omkring lytterne, som oplever at befinde sig midt i den virkelige verden.
Det nyeste projekt fra Sonokids er Sonokids Radio, hvor blinde og svagsynede børn kan blive "ansat" som DJ, programmedarbejder og andre radiofunktioner. Børnene sender direkte hjemme fra deres egen computer til en fælles internetradio-kanal. Sonokids Radio åbner i første omgang på dansk, engelsk og hollandsk. Alt nødvendigt software kan downloades gratis fra Sonokids' hjemmeside. Sonokids Radio er støttet af såvel det danske som det hollandske undervisningsministerium.
Mere information om Sonokids-projekter kan findes på www.sonokids.org.
Af Dorthe Bager Ulstrup, synskonsulent i Sønderjyllands Amt
I forbindelse med mit projekt ”Mobilityinstruktører og førerhundeordningen” har jeg været på besøg på The Irish Guide Dog Centre i Cork.
The Irish Guide Dog Centre (IGDC) består af flere afdelinger. En af dem er "The kennels", som har kapacitet til 80 hunde. Kennelen har særlige faciliteter som veterinærklinik og hospitalsafdeling. Der er også en afdeling for avlshunde. Gennem de sidste 20 år har IGDC fremavlet førerhunde med raske og stærke hunde som sigte. Et sådant avlsprogram findes ikke i Danmark. Hvalpene bor det første leveår hos en privat familie. Det kaldes "The Puppy Walking Scheme". Hvalpene tilses løbende af lederen af avlsprogrammet.
Derefter indgår de i ETU, Early Training Unit. En førerhundetræner træner hvalpene i 16-18 uger. Siden overtager en førerhundeinstruktør, kaldet Guide Dog Mobility Instructor, som træner hundene de sidste 12 uger og matcher bruger og hund. De står også for træning af bruger og hund på det to uger lange førerhundekursus og tilbyder siden hen opfølgning i hjemområdet. Derudover tilbydes kurser i mobility & ADL.
En førerhund i Irland koster 35.000 euro = 280.000 kr. I Danmark koster den omkring 150.000 kr. Som i Danmark betaler brugeren ikke selv for sin hund. IGDC er en privat organisation, som får 80 % af sine midler fra indsamlinger og andre private kilder. Staten yder ingen økonomisk støtte. I 2004 var der placeret 159 førerhunde i Irland. Hvert år udleveres ca. 24 færdigtrænede førerhunde. IGDC bruger kun 64 % af de hunde, der trænes, da centret kræver en meget høj standard af hunden. Den høje standard kvalificerer IGDC til optagelse i den verdensomspændende organisation The International Guide Dog Federation.
De resterende 36 % af hundene sælges hovedsagligt som familiehunde. Enkelte bruges som servicehunde til andre handicappede. Som noget nyt er IGDC begyndt at træne servicehunde til autistiske børn, et projekt videreført fra Canada. Foreløbig er der udleveret fire hunde til familier med et autistisk barn – med stor succes. Den danske førerhundeordning er ikke kvalificeret til optagelse i The International Guide Dog Federation.
Til forskel fra Danmark kræves en treårig uddannelse for at blive førerhundeinstruktør, et såkaldt Diploma in Rehabilitation Studies for the Blind. De irske instruktører har til forskel fra deres danske kolleger et indgående kendskab til mobility; dette ligger implicit i uddannelsen. En instruktør skal leve op til den standard, der er opstillet i The International Guide Dog Federation. I modsætning til danske forhold er der et meget tæt samarbejde mellem mobilityinstruktører og førerhundeinstruktører. Da de to faggrupper arbejder under samme tag, er der lang tradition for dette samarbejde. Bl.a. har de et fælles standardark, der udfyldes og videregives fra mobilityinstruktør til førerhundeinstruktør. Er der problemer med en bruger i hjemområdet, inviteres brugeren til IGDC, hvor mobilityinstruktør og førerhundeinstruktører sammen kan arbejde med brugeren og på den måde vurdere, om problemerne skyldes mobilityfærdigheder eller førerhund.
Læs mere om den irske førerhundeordning på www.guidedogs.ie
Læs om den danske førerhundeordning på www.forerhunde.dk
Af Peter Rodney, cand. pæd. psych, uddannelseskonsulent ved Instituttet for Blinde og Svagsynede
Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har med sin seneste undersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse afdækket nogle helt centrale aspekter i den aktuelle debat om handicappede på arbejdsmarkedet. Regeringen har med sin store satsning et ønske om at flere af de 90.000 arbejdsløse handicappede kommer i arbejde. Fokus for den kommende kampagne er holdningerne hos arbejdsgiverne. Dette er givet også vigtigt, men CLH's undersøgelse viser, at mange andre og særdeles betydende problematikker også er med til at skabe denne uheldige arbejdsmarkedssituation.
Jeg har gennem 10 år arbejdet som uddannelseskonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede og har gennem dette virke mødt mange unge synshandicappede. Deres oplevelser i uddannelsessystemet bekræfter mange af de iagttagelser, som undersøgelsen beskriver.
Mange af de unge synshandicappede, jeg møder, har omfattende vanskeligheder og er dermed ikke repræsentative for hele gruppen. Det er derfor tankevækkende at se den relativt lave svarprocent, som centeret fik på spørgeskemaerne. Kun en fjerdedel af de unge synshandicappede svarede på undersøgelsen. Så hvem har ikke svaret? Ja, det er der jo ikke noget korrekt svar på. Min erfaring er, at de unge kan deles op i 3 kategorier:
De 26 %, som svarede, befinder sig givetvis i gruppe 2. Jeg er desværre bange for, at mange af de 74 %, som ikke svarede, er i gruppe 3. Dvs. at omfanget af de problematikker, som undersøgelsen afdækker, sandsynligvis er større.
Det betyder fx, at ledighedsprocenten sagtens kan være højere end de angivne 15 %. Hvis den blot er på 20 %, betyder det, at hver 5. unge med synshandicap er i risiko for at skabe sig en selvforståelse som afgrænset fra arbejdsmarkedet og som socialt udgrænset. Det er en farlig identitetsmæssig position at befinde sig i som fx 22-årig. Denne identitet kan ikke senere ændres med en kampagne rettet mod arbejdsgivernes handicapholdninger.
Dette perspektiv understreges af, at over hver tredje har svaret, at de har en ringe social og personlig ballast med fra skolen. Dette er i skærende modsætning til tal hos seende elever, som de generelle PISA-undersøgelser afdækker. I en tid, hvor sociale kompetencer og teamarbejdskvalifikation efterspørges, er en så udsat social position for de unge synshandicappede yderst alarmerende. Man kan endda sige, at den relativt gode faglige ballast, som flere af de unge fremhæver, får en mindre praktisk betydning, hvis den ikke kan anvendes i en social kontekst.
Den faglige ballast hos de unge synshandicappede er ikke tilstrækkelig. Undersøgelsen afslører, at 44 % ikke har eksamen i alle folkeskolens fag, og at hver femte ikke har taget eksamen i fysik. Dette er særdeles alarmerende, når man tænker på den nye gymnasiereform, der har fysik som et obligatorisk fag. Forklaringen kan kun være, at den enkelte skole ikke i tilstrækkeligt høj grad har været i stand til at gennemføre en handicapkompenserende undervisning. Lærerne besidder i disse situationer ikke den specialpædagogiske kompetence, som skal til for at hjælpe en synshandicappet elev. Dette er meget i tråd med en tidligere undersøgelse fra CLH, som påviste den manglende handicapdimension i læreruddannelsen.
Gang på gang afdækker undersøgelsen problematiske forhold for de unge synshandicappede. Mange af de unges svar peger direkte på problemfelterne. Hvor de gennemgående oplever de amtslige synskonsulenters vejledning som god og relevant, siger mere end halvdelen af de unge, at den vejledning de har modtaget i det lokale uddannelsessystem ikke har været relevant, ikke har haft et individuelt fokus og at vejledningen ikke har taget udgangspunkt i den enkeltes synsnedsættelse. Dvs. at vejledningen har været alt for generel og ikke taget udgangspunkt i den enkeltes handicap. Man kan håbe, at den ny vejledningsreform kan ændre dette. Begrundelsen for ændringen er netop, at fokus skulle flyttes fra en generel vejledning af alle elever til en fokusering på de børn og unge, der har særlige behov. Jeg kan dog komme meget i tvivl, når jeg ser på indholdet i den nye vejlederuddannelse, der skal kvalificere de nye vejledere. Uddannelsen rummer kun teori om vejledning og rådgivning. Der er absolut intet om specialpædagogik og handicapkompensation.
Hvis denne situation skal ændres, må selve vejledningsfokus flyttes til de helt nære personer. Dvs. de personer, som de unge synshandicappede selv nævner som de mest afgørende personer i skoleforløbet: forældrene og klasselæreren. Hvis vi skal gøre noget ved de problematiske situationer, som CLH's undersøgelse har påvist, så skal indsatsen over for de unge synshandicappedes integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet flyttes helt derhen, hvor den har en betydning. Dvs. at det også handler om opkvalificering af lærerne. Så undgår vi måske en bemærkning, som jeg hørte for nylig: "Der må da være nogle eksperter, der tager sig af sådanne nogen."
De handicappedes inddragelse på arbejdsmarkedet er ifølge beskæftigelsesministeren en af vores store udfordringer. CLH's undersøgelse har vist, at for de synshandicappede skal indsatsen starte allerede i folkeskolen, og at fokus i vejledning må tage udgangspunkt i det handicapspecifikke. Hvis det bliver sådan i fremtiden, vil overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse blive et positivt udviklingstrin for de synshandicappede og ikke, som det desværre p.t. er for alt for mange: en udstødelsesproces.
CVU Fyn udbyder landsdækkende PD-moduler om synshandicap. Indholdet af modulerne retter sig mod det specialpædagogiske arbejde med børn, unge og voksne med synshandicap. Det synsfaglige arbejde bliver ofte udført på skoler, dag- og døgninstitutioner, amtslige synscentraler og landsdækkende institutioner. Det synsfaglige område er for lille til, at der kan oprettes hold ved hver enkelt CVU. Modulerne opslås derfor som fælles landsdækkende moduler for alle PD-studerende. Undervisningen sker på internater. Hvis du allerede arbejder med synshandicappede eller kunne tænke dig at gøre det i fremtiden, så er dette noget for dig!
Tilmelding sker hos CVU-FYN senest den 15. juni 2005.
Det britiske National Disability Team (NDT) har udgivet et samling statistiske tabeller med oplysninger om handicappede studerende på videregående uddannelser i Storbritannien. Flere vil blive tilføjet i de kommende måneder. Statistikkerne rummer bl.a. oplysninger om type af funktionsnedsættelse, køn og studieretning. Statistikkerne kan ses på denne adresse: www.natdisteam.ac.uk/resources_statistics_oncourse.html
Af synskonsulent Bitten West, Vejle Amt
Resultater fra internationale læseundersøgelse, hvor danske børn ikke har klaret sig så godt, har resulteret i, at der på flere niveauer har været fokus på læseundervisningen. Man ønsker nationalt et højere niveau for danske børns læsefærdighed, og dermed må der i hverdagsundervisningen sættes fokus på den enkelte elevs læseudvikling.
I denne artikel sættes der fokus på forhold omkring læsning og læseudvikling for en lille gruppe elever i folkeskolen: børn med nedsat synsfunktion. Der ses meget bredt på læseforholdene, idet der ikke differentieres i forhold til alder, synsnedsættelse, brug af optik osv.
Som eneste forskel mellem læsning hos normaltseende og svagsynede børn ses læsehastigheden. Læsning og læseudvikling forløber ens, og det anses derfor ikke som nødvendigt at iværksætte særlige pædagogiske tiltag i forhold til undervisning i læsning. Årsagen til den langsommere læsning ses som den korte læseafstand, som igen udløser mange fiksationer (dvs. de tidspunkter, hvor øjet stopper op undervejs og fikserer på en gruppe bogstaver, inden det glider videre hen over teksten). Som støtte tilbydes læsetræningskurser. Målinger af hastigheder før og efter et træningskursus viser, at hastigheden kan øges. Den lavere læsehastighed betyder, at børnene ikke kan nå at læse så meget som kammeraterne, eller at de skal bruge mere tid på at læse den samme mængde. Dette er et problem.
Læseteoretikerne siger, at læsning er en kompliceret kulturbaseret funktion, men er i øvrigt ikke enige i, hvordan læseprocessen præcist forløber. Da der gives en meget enkel begrundelse for den nedsatte læsehastighed, kan der rejses tvivl om, om dette er hele forklaringen.
Der ses i det følgende på to læseforskeres teorier om læsning og læseprocessen: Dels Carsten Elbros syntese-/analyseteori, dels Steen Larsens helhedsorienterede teori. Desuden ses på, hvad Elbro og Larsen siger om øjenbevægelser under læsning.
Elbro beskriver en model for, hvad læsning er, som bygger på komponenterne Afkodning og Sprogforståelse; disse begreber refererer til denne definition af læsning: Læsning er at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster, idet man genskaber et forestillingsindhold på basis af dels identifikation af tekstens ord og dels forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.
Udvikling af afkodning er et spørgsmål om at få erfaring med ordets stavemåde, hvilke bogstaver der er i ordet, og hvordan forskellige bogstavkombinationer lyder, snarere end at få erfaring med ordets visuelle form – ordbilledet. Sprogforståelsen går over en lydanalyse af det skrevne, hvor man kender reglerne for at omsætte de skrevne bogstaver og ord til det lydlige.
Den samlede læsefærdighed er et produkt af de to komponenter, afkodning og sprogforståelse, idet ingen af dem kan undværes i almindelig, forståelsesorienteret læsning. Hvis en af faktorerne er nul, bliver produktet nul.
Larsen taler om læseprocessens mange led: En række delfunktioner, der er udviklet uden for barnets læsepraksis, før barnet begyndte at læse. Alle led skal være funktionelt effektive på samme tid, for at det samlede mønster, der skal bære læsefunktionen, kan komme i stand. Dvs. at man kan have læsevanskeligheder, hvis man ikke har fungerende delfunktioner på et eller flere områder. Barnet skal inden skolegang have alle de nødvendige forudsætninger på plads. Forståelsen er ikke en del af læseprocessen, men dens resultat.
Elbro og Larsen er i det store og hele enige i det følgende: Under læsningen flytter øjet sig rykvist over linjen i sakkadiske bevægelser. Imellem sakkaderne står øjet stille; dette kaldes fiksation, hvor den visuelle information opfattes. Fiksationerne varer ikke lige længe. Varigheden afspejler, hvor meget læseren er nødt til at forarbejde teksten undervejs. Sjældne ord og ord, der introducerer nye emner i teksten, kræver længere fiksationer. Øjet fikserer i 90 % af læsetiden. Af forskellige grunde foretager øjet regressioner, dvs. at det arbejder sig modsat (til-bage) i teksten. Antallet af regressioner afhænger af tekstens sværhedsgrad.
Ud fra to forskellige syn på læsning og læseprocessen kan der fremdrages tre forhold, der kan forklare den relativt lavere læsehastighed hos svagsynede.
Pga. den nedsatte synsfunktion har eleven en anden forståelse af og kendskab til omverdenen. I en analyse/synteseopfattelse af læseprocessen er der tale om, at læsning er et produkt af afkodning og sprogforståelse. Hos det svagsynede barn kan der være problemer i både afkodnings- og sprogforståelsesdelen af læseprocessen. I en helhedsorienteret opfattelse af læseprocessen er der tale om delfunktioner, der skal være til stede samtidigt hos barnet. Disse er resultat af de udviklingsmuligheder, barnet har haft under sin opvækst. I denne forståelse af læseprocessen vil eleven med nedsat synsfunktion mangle delfunktioner på flere områder.
Indtil videre kendes bevægelsesmønstret hos normaltseende læsere, og ud fra dette kendskab kan der være tale om tre forhold, der kan tænkes at have indflydelse på læsehastigheden:
Den langsomme læsning kan i sig selv have betydning som en negativ forstærkning på det emotionelle plan, idet der kan være risiko for, at eleven mister læselyst og -motivation. Af denne grund læser eleven mindre, og dette påvirker udviklingen af læsefærdigheden, idet eleven får mindre læseerfaring end kammeraterne.
Fotos: morguefile.com. Første foto side 8: Zach Carter, morguefile.com
Tekst og foto af pædagog Birgit Møller
Som støttepædagog for en fem-årig dansk pige, som er blindfødt med lidt lyssans, er det gået op for mig, at det er usædvanligt, at helt blinde tegner, som denne pige gør. Hun har gået i vuggestue og går nu i børnehave. Det helt store hit for pigen er det sociale samvær med de andre børn, som hun har mulighed for at få, mens de sidder rundt om tegnebordet. De nusser med hver sin egen tegning, og snakken går om alt muligt, bl.a. fælles oplevelser, hvem der kommer nu, hvem der henter mig, hvad jeg tegner, og fantasien om det. Det er nemt at sidde der og nørkle med sit eget arbejde, samtidig med at hun på helt lige vilkår deltager i samtalerne. Lyttende, spørgende og fortællende. Det er det, som motiverer og interesserer hende. Hun har altid nydt at få at vide, hvad de andre lavede og afprøver ofte og gerne de samme ting.
Hun begyndte allerede at interessere sig for at være med ved tegnebordet før toårsalderen i vuggestuen og synes i det hele taget, at andre børns gøremål er utrolig interessante. Hele tiden har vi naturligvis fortalt, hvad der sker omkring hende, og hvor og hvordan lydene fremkom, ligesom hun også selv prøvede at lave de samme lyde.
Tegneudviklingen er sket i trin:
Da hun for alvor begyndte at bruge tegneplasten, gik det meget hurtigt med tegneudviklingen, som om hun sprang flere tegnestadier over. Den er jo lidt dyr, så jeg havde været noget sparsom med at bruge den.
Jeg har stimuleret hendes fornemmelse for former ved at tegne de andre børns tegninger på plast til hende eller spurgt, om de ville tegne noget til hende. Vi snakker meget om størrelsesforhold. Vi har brugt relieffarver, der bobler op, for at fremhæve vennernes tegninger på børnehavens fødselsdagsgaver, fx en solhat og en posetaske. I lange perioder har hun elsket at lege med "børnehave-planen", en plan over børnehavens rum og indretning, vi har lavet med tændstikker som rids af mure og skillevægge, og klippet papmøbler/ting dertil. Denne har mange af de andre børn været lige så interesserede i.
Som pædagog har jeg syntes, det var utroligt spændende og en fornøjelse at følge denne piges udvikling og hendes altoverskyggende interesse for sin omverden og andre børn.
Ny udgivelse om opbygningen af specialrådgivningen på synshandicapområdetOversigten er blevet til i samarbejde med bl.a. de organisationer og institutioner, der er nævnt i hæftet, og udtrykker således i videst muligt omfang områdets fælles opfattelse af organisering og tilbud. Oversigten kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap eller downloades fra www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0501/ |
|
Ny udgave af vejledning vedrørende synskontrol af udviklingshæmmedeDen nye udgave er især revideret, hvad angår adresselisten. Vejledningen indgår bl.a. i ASIUS-netværkets indsats (Amternes Styrkede Indsats for Udviklingshæmmede). Vejledningen kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap eller downloades fra www.visinfo.dk/forlag/online/udviklingshaemmede/U0501/. |
CVU Syd, Synscentralen i Vordingborg, Videncenter for Synshandicap og Danmarks Pædagogiske Universitet i København indbyder til en konference om udvikling af inkluderende praksis. Konferencen fortæller med udgangspunkt i en ny undersøgelse om, hvordan man kan fremme et inkluderende miljø. Med udgangspunkt i en undersøgelse af en blind elevs vellykkede skoleforløb vil nogle nøglebegreber med betydning for et inkluderende miljø blive præsenteret og behandlet: pædagogisk metode, specialpædagogisk indsats, den sociale dimension samt personlighed/autentici-tet. Programmet lægge vægt på både teori og praksis. Målgruppen er lærere, pædagoger, konsulenter og skole- og institutionsledere, der beskæftiger sig med børn med særlige behov.
En ny udgivelse fra Huseby Kompetansesenter i Norge er "Lær blindeskrift punkt for punkt", beregnet for seende, som ønsker at lære at skrive og læse punktskrift med øjnene. Hæftet benyttes på kurser på kompetansesentret, men kan også anvendes til selvstudium.
Hæftet kan købes for 75 norske kroner hos Huseby Kompetansesenter, tlf. 22 02 95 00, e-post: huseby@statped.no eller downloades gratis fra www.statped.no/bibliotek/skriftserie
I december 2005 udgav Huseby Kompetensesenter i Norge et fint hæfte om, hvordan forældre gennem leg, sprog, berøring og musik kan støtte synshandicappede småbørns motoriske udvikling. Hæftet, Lek og bevegelse. Bevegelsesutvikling hos små barn som er blinde eller sterkt svaksynte, er skrevet af Henny Oppdal Kraft. Hæftet er overskueligt opbygget med fokus på én kropsaktivitet ad gangen, fx at ligge på maven, at rulle rundt, at blive sat, at komme ud og gå – og at "prøve og fejle". Hvert afsnit indledes med et både illustrativt og stemningsfuldt billede, der lyser af glæde og nærhed, samt et rim, en børnesang eller en remse, der lægger op til den givne aktivitet, og som forældrene kan anvende i leg med barnet.
Med hæftet følger en cd med rim, remser og sange, teksten til. Mange af disse bekendt, og ellers kan man danske alternativer.
Køb eller download Hæftet koster 100 norske kroner og kan bestilles hos Huseby Kompetansesenter, www.statped.no/huseby, tlf. 22 02 95 00, huseby@statped.no – eller det kan downloades gratis som pdf-fil (dog uden musik-cd): www.statped.no/bibliotek/skriftserie.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
EMU-portalen er startstedet på internettet for alt om undervisning i Danmark fra børnehaveklasse til voksenundervisning. Få overblik over det bedste undervisningsmateriale på nettet og fagligt indhold med fokus på best practice, aktuelle temaer og de nyeste strømninger. Under menuen "Tilgængelighed" findes flere relevante ressourcer om handicap, specialundervisning og kompetencer. Giver din skole adgang for alle med særlige behov? Hvordan får handicappede råd om hjælpemidler og vejledning til uddannelse? Det – og meget andet – handler disse sider om. Netsted: www.emu.dk
E17 er en nettjeneste fra bibliotekerne til personer, der har svært ved at læse almindelig trykt tekst. Netbiblioteket udvikles i et samarbejde mellem DBB, folkebibliotekerne og interesseorganisationer, for at øge den gensidige kompetenceudvikling på områder som opsøgende biblioteksvirksomhed, tilgængelighed og digital formidling.
Navnet E17 refererer dels til E-bøger, dels til § 17 i ophavsretsloven, som gør det muligt at tilbyde e-bøger til læsehandicappede uden om de almindelige copyright-regler. Samtidig skal navnet give associationer til motorvej, idet netbiblioteket søger at give målgruppen hurtig adgang til tilgængelig information.
E17 er leveret af Danmarks Blindebibliotek (DBB), som giver adgang til sine elektroniske materialer og sørger for administration af brugerrettigheder. Læs selv mere på www.e17.dk
Der er åbnet en pædagogisk/psykologisk fagportal, www.ppportal.dk. Fagportalen samler nationale og internationale links til pædagogiske og psykologiske informationsressourcer. Alle links er kvalitetsvurderede og udvalgt med studerende, lærere og forskere som de primære målgrupper, men fagportalen kan være en hjælp for alle med interesse for pædagogik og psykologi. Portalen er gratis og offentligt tilgængelig og vil fremover blive ajourført med nye links. Kilde: bl.a. DF Revy, nr. 2, 2005
Portalen linker både til organisationer/institutioner og til andre typer af netsteder, fx tidsskrifter og litteraturoversigter. En særlig søgeside gør det muligt at søge i Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek på en gang (eller i blot et eller to ad gangen).