![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 1, april 2005
Surfbrættet - tips om gode netstederDanmarks undervisningsportalEMU-portalen er startstedet på internettet for alt om undervisning i Danmark fra børnehaveklasse til voksenundervisning. Få overblik over det bedste undervisningsmateriale på nettet og fagligt indhold med fokus på best practice, aktuelle temaer og de nyeste strømninger. Under menuen "Tilgængelighed" findes flere relevante ressourcer om handicap, specialundervisning og kompetencer. Giver din skole adgang for alle med særlige behov? Hvordan får handicappede råd om hjælpemidler og vejledning til uddannelse? Det – og meget andet – handler disse sider om. Netsted: www.emu.dk E17 – ny portal for syns- og læsehandicappedeE17 er en nettjeneste fra bibliotekerne til personer, der har svært ved at læse almindelig trykt tekst. Netbiblioteket udvikles i et samarbejde mellem DBB, folkebibliotekerne og interesseorganisationer, for at øge den gensidige kompetenceudvikling på områder som opsøgende biblioteksvirksomhed, tilgængelighed og digital formidling. Navnet E17 refererer dels til E-bøger, dels til § 17 i ophavsretsloven, som gør det muligt at tilbyde e-bøger til læsehandicappede uden om de almindelige copyright-regler. Samtidig skal navnet give associationer til motorvej, idet netbiblioteket søger at give målgruppen hurtig adgang til tilgængelig information. E17 er leveret af Danmarks Blindebibliotek (DBB), som giver adgang til sine elektroniske materialer og sørger for administration af brugerrettigheder. Læs selv mere på www.e17.dk Ny pædagogisk/psykologisk fagportalDer er åbnet en pædagogisk/psykologisk fagportal, www.ppportal.dk. Fagportalen samler nationale og internationale links til pædagogiske og psykologiske informationsressourcer. Alle links er kvalitetsvurderede og udvalgt med studerende, lærere og forskere som de primære målgrupper, men fagportalen kan være en hjælp for alle med interesse for pædagogik og psykologi. Portalen er gratis og offentligt tilgængelig og vil fremover blive ajourført med nye links. Kilde: bl.a. DF Revy, nr. 2, 2005 Portalen linker både til organisationer/institutioner og til andre typer af netsteder, fx tidsskrifter og litteraturoversigter. En særlig søgeside gør det muligt at søge i Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek på en gang (eller i blot et eller to ad gangen).
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 17 af 17 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2005". |
|