Synshandicap nr. 1, april 2005

TEGNING kan også være et pædagogisk tilbud for blinde børn

Tekst og foto af pædagog Birgit Møller

Som støttepædagog for en fem-årig dansk pige, som er blindfødt med lidt lyssans, er det gået op for mig, at det er usædvanligt, at helt blinde tegner, som denne pige gør. Hun har gået i vuggestue og går nu i børnehave. Det helt store hit for pigen er det sociale samvær med de andre børn, som hun har mulighed for at få, mens de sidder rundt om tegnebordet. De nusser med hver sin egen tegning, og snakken går om alt muligt, bl.a. fælles oplevelser, hvem der kommer nu, hvem der henter mig, hvad jeg tegner, og fantasien om det. Det er nemt at sidde der og nørkle med sit eget arbejde, samtidig med at hun på helt lige vilkår deltager i samtalerne. Lyttende, spørgende og fortællende. Det er det, som motiverer og interesserer hende. Hun har altid nydt at få at vide, hvad de andre lavede og afprøver ofte og gerne de samme ting.

Tegneudviklingen

Hun begyndte allerede at interessere sig for at være med ved tegnebordet før toårsalderen i vuggestuen og synes i det hele taget, at andre børns gøremål er utrolig interessante. Hele tiden har vi naturligvis fortalt, hvad der sker omkring hende, og hvor og hvordan lydene fremkom, ligesom hun også selv prøvede at lave de samme lyde.

Tegneudviklingen er sket i trin:

• I starten skramlede hun med blyanterne og samlede hun dem i hænderne og lagde dem ved siden af hinanden eller tilbage i kassen, frem og tilbage mange gange.
• Næste skridt var små kradserier i det ene hjørne af papiret, hvor hun skifter mellem blyanterne.
• Senere centreres kradserierne på papiret og bliver større.
• Ca. 3 år gammel prikker hun i papkassepap og mærker på "snevejret". På dette trin laver hun stadig streger frem og tilbage og kradseri med skarpe kanter; fylder papiret halvt ud.
• Ca. 4 år gammel laver hun lidt mere åbne former, og papiret bliver fyldt lidt mere ud. Hun leger med trylledej og laver små klumper, triller det lidt. Hun leger med de menneskelignende trylledejsfigurer, vi voksne laver, leger rollelege med dem, får dem til at sove og gå rundt i "huset". Vi laver møbler og lignende. Hun tegner på tegneplast på en gummiplade, som bobler op, når man tegner med en lidt spids blyant eller kuglepen. Hun tegner også på almindeligt papir med fedtfarver, hvor hun kan føle de konturer, som hun laver.
• Ca. 4 ½ år gammel kommer der flere åbne former i tegningerne, og hun begynder at tegne runde former mellem stregerne. Vi andre kan begynde at se, det ligner noget, fx bussen.
• Knap 5 år gammel tegner hun, næsten pludseligt, tydeligt genkendelige mennesker med ansigt, øjne, mund, hår, hals, arme, ben.
• 5 år gammel; hun tegner nu en hel familie og mennesker med fx brudeslør, paraply, i regnvejr. Tegningerne udvikler sig med flere og flere detaljer. Hun laver små meget vellignende figurer af trylledej, fx babyer med senge, puder og dyner dertil, ting til nissebyen; små "malerier" bliver klippet ud og klistret op på væggene i nissebyen. Hun klipper selv og klistrer med limstift samt tape. Laver tasker, billedrammer og lignende.

Da hun for alvor begyndte at bruge tegneplasten, gik det meget hurtigt med tegneudviklingen, som om hun sprang flere tegnestadier over. Den er jo lidt dyr, så jeg havde været noget sparsom med at bruge den.

Jeg har stimuleret hendes fornemmelse for former ved at tegne de andre børns tegninger på plast til hende eller spurgt, om de ville tegne noget til hende. Vi snakker meget om størrelsesforhold. Vi har brugt relieffarver, der bobler op, for at fremhæve vennernes tegninger på børnehavens fødselsdagsgaver, fx en solhat og en posetaske. I lange perioder har hun elsket at lege med "børnehave-planen", en plan over børnehavens rum og indretning, vi har lavet med tændstikker som rids af mure og skillevægge, og klippet papmøbler/ting dertil. Denne har mange af de andre børn været lige så interesserede i.

Denne side er kapitel 10 af 17 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005