Synshandicap nr. 1, april 2005


Synshandicap nr. 1, april 2005 Læseprocessen for svagsynede læsere Af synskonsulent Bitten West, Vejle Amt Resultater fra internationale læseundersøgelse, hvor danske børn ikke har klaret sig så godt, har resulteret i, at der på flere niveauer har været fokus på læseundervisningen. Man ønsker nationalt et højere niveau for danske børns læsefærdighed, og dermed må der i hverdagsundervisningen sættes fokus på den enkelte elevs læseudvikling. I denne artikel sættes der fokus på forhold omkring læsning og læseudvikling for en lille gruppe elever i folkeskolen: børn med nedsat synsfunktion. Der ses meget bredt på læseforholdene, idet der ikke differentieres i forhold til alder, synsnedsættelse, brug af optik osv. Hvad vi ved om læsning hos svagsynede børn Som eneste forskel mellem læsning hos normaltseende og svagsynede børn ses læsehastigheden. Læsning og læseudvikling forløber ens, og det anses derfor ikke som nødvendigt at iværksætte særlige pædagogiske tiltag i forhold til undervisning i læsning. Årsagen til den langsommere læsning ses som den korte læseafstand, som igen udløser mange fiksationer (dvs. de tidspunkter, hvor øjet stopper op undervejs og fikserer på en gruppe bogstaver, inden det glider videre hen over teksten). Som støtte tilbydes læsetræningskurser. Målinger af hastigheder før og efter et træningskursus viser, at hastigheden kan øges. Den lavere læsehastighed betyder, at børnene ikke kan nå at læse så meget som kammeraterne, eller at de skal bruge mere tid på at læse den samme mængde. Dette er et problem. Læseteoretikerne siger, at læsning er en kompliceret kulturbaseret funktion, men er i øvrigt ikke enige i, hvordan læseprocessen præcist forløber. Da der gives en meget enkel begrundelse for den nedsatte læsehastighed, kan der rejses tvivl om, om dette er hele forklaringen. Hvad siger læseteorierne? Der ses i det følgende på to læseforskeres teorier om læsning og læseprocessen: Dels Carsten Elbros syntese-/analyseteori, dels Steen Larsens helhedsorienterede teori. Desuden ses på, hvad Elbro og Larsen siger om øjenbevægelser under læsning. Læseprocessen Elbro beskriver en model for, hvad læsning er, som bygger på komponenterne Afkodning og Sprogforståelse; disse begreber refererer til denne definition af læsning: Læsning er at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster, idet man genskaber et forestillingsindhold på basis af dels identifikation af tekstens ord og dels forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Udvikling af afkodning er et spørgsmål om at få erfaring med ordets stavemåde, hvilke bogstaver der er i ordet, og hvordan forskellige bogstavkombinationer lyder, snarere end at få erfaring med ordets visuelle form – ordbilledet. Sprogforståelsen går over en lydanalyse af det skrevne, hvor man kender reglerne for at omsætte de skrevne bogstaver og ord til det lydlige. Den samlede læsefærdighed er et produkt af de to komponenter, afkodning og sprogforståelse, idet ingen af dem kan undværes i almindelig, forståelsesorienteret læsning. Hvis en af faktorerne er nul, bliver produktet nul. Larsen taler om læseprocessens mange led: En række delfunktioner, der er udviklet uden for barnets læsepraksis, før barnet begyndte at læse. Alle led skal være funktionelt effektive på samme tid, for at det samlede mønster, der skal bære læsefunktionen, kan komme i stand. Dvs. at man kan have læsevanskeligheder, hvis man ikke har fungerende delfunktioner på et eller flere områder. Barnet skal inden skolegang have alle de nødvendige forudsætninger på plads. Forståelsen er ikke en del af læseprocessen, men dens resultat. Øjenbevægelserne er læsningens spejl Elbro og Larsen er i det store og hele enige i det følgende: Under læsningen flytter øjet sig rykvist over linjen i sakkadiske bevægelser. Imellem sakkaderne står øjet stille; dette kaldes fiksation, hvor den visuelle information opfattes. Fiksationerne varer ikke lige længe. Varigheden afspejler, hvor meget læseren er nødt til at forarbejde teksten undervejs. Sjældne ord og ord, der introducerer nye emner i teksten, kræver længere fiksationer. Øjet fikserer i 90 % af læsetiden. Af forskellige grunde foretager øjet regressioner, dvs. at det arbejder sig modsat (til-bage) i teksten. Antallet af regressioner afhænger af tekstens sværhedsgrad. Mulige årsager til den lavere læsehastighed Ud fra to forskellige syn på læsning og læseprocessen kan der fremdrages tre forhold, der kan forklare den relativt lavere læsehastighed hos svagsynede. Forudsætninger hos eleven Pga. den nedsatte synsfunktion har eleven en anden forståelse af og kendskab til omverdenen. I en analyse/synteseopfattelse af læseprocessen er der tale om, at læsning er et produkt af afkodning og sprogforståelse. Hos det svagsynede barn kan der være problemer i både afkodnings- og sprogforståelsesdelen af læseprocessen. I en helhedsorienteret opfattelse af læseprocessen er der tale om delfunktioner, der skal være til stede samtidigt hos barnet. Disse er resultat af de udviklingsmuligheder, barnet har haft under sin opvækst. I denne forståelse af læseprocessen vil eleven med nedsat synsfunktion mangle delfunktioner på flere områder. Øjenbevægelser under læsning Indtil videre kendes bevægelsesmønstret hos normaltseende læsere, og ud fra dette kendskab kan der være tale om tre forhold, der kan tænkes at have indflydelse på læsehastigheden: Antal fiksationer: På grund af den korte læseafstand ses færre bogstavpositioner i hver fiksation. Dette kan betyde, at der fikseres flere gange, hvilket vil have indflydelse på hastigheden. Fiksationstiden: Den tid, læseren bruger på fiksationen, er variabel og hænger sammen med afkodningen af den del af teksten, der befinder sig i den centrale del af synsfeltet. Det, der opfattes (perciperes) her, danner grundlag for den næste del af læseprocessen, den kognitive del. I begge faser kan der være tale om, at læseren bruger længere tid. Antal regressioner: For at sikre forståelsen kan der være tale om relativt flere regressioner. Opretholdelse af motivation for at læse Den langsomme læsning kan i sig selv have betydning som en negativ forstærkning på det emotionelle plan, idet der kan være risiko for, at eleven mister læselyst og -motivation. Af denne grund læser eleven mindre, og dette påvirker udviklingen af læsefærdigheden, idet eleven får mindre læseerfaring end kammeraterne. Litteratur Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning, 1. udgave, 3. oplag, Gyldendal Uddannelse, 2003 Steen Larsen: Læsningens mysterium, eget forlag, 1996 Bitten West: Et problem der både er et problem – og årsag til et problem, 2004 (PD-opgave, kan bestilles hos Videncentret) Fotos: morguefile.com. Første foto side 8: Zach Carter, morguefile.com

Denne side er kapitel 9 af 17 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2005". Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012005/index.htm © Videncenter for Synshandicap 2005