![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 1, april 2005
Turen går til Irish Guide Dog CentreAf Dorthe Bager Ulstrup, synskonsulent i Sønderjyllands Amt
The Irish Guide Dog Centre (IGDC) består af flere afdelinger. En af dem er "The kennels", som har kapacitet til 80 hunde. Kennelen har særlige faciliteter som veterinærklinik og hospitalsafdeling. Der er også en afdeling for avlshunde. Gennem de sidste 20 år har IGDC fremavlet førerhunde med raske og stærke hunde som sigte. Et sådant avlsprogram findes ikke i Danmark. Hvalpene bor det første leveår hos en privat familie. Det kaldes "The Puppy Walking Scheme". Hvalpene tilses løbende af lederen af avlsprogrammet. Derefter indgår de i ETU, Early Training Unit. En førerhundetræner træner hvalpene i 16-18 uger. Siden overtager en førerhundeinstruktør, kaldet Guide Dog Mobility Instructor, som træner hundene de sidste 12 uger og matcher bruger og hund. De står også for træning af bruger og hund på det to uger lange førerhundekursus og tilbyder siden hen opfølgning i hjemområdet. Derudover tilbydes kurser i mobility & ADL. En førerhund i Irland koster 35.000 euro = 280.000 kr. I Danmark koster den omkring 150.000 kr. Som i Danmark betaler brugeren ikke selv for sin hund. IGDC er en privat organisation, som får 80 % af sine midler fra indsamlinger og andre private kilder. Staten yder ingen økonomisk støtte. I 2004 var der placeret 159 førerhunde i Irland. Hvert år udleveres ca. 24 færdigtrænede førerhunde. IGDC bruger kun 64 % af de hunde, der trænes, da centret kræver en meget høj standard af hunden. Den høje standard kvalificerer IGDC til optagelse i den verdensomspændende organisation The International Guide Dog Federation.
Til forskel fra Danmark kræves en treårig uddannelse for at blive førerhundeinstruktør, et såkaldt Diploma in Rehabilitation Studies for the Blind. De irske instruktører har til forskel fra deres danske kolleger et indgående kendskab til mobility; dette ligger implicit i uddannelsen. En instruktør skal leve op til den standard, der er opstillet i The International Guide Dog Federation. I modsætning til danske forhold er der et meget tæt samarbejde mellem mobilityinstruktører og førerhundeinstruktører. Da de to faggrupper arbejder under samme tag, er der lang tradition for dette samarbejde. Bl.a. har de et fælles standardark, der udfyldes og videregives fra mobilityinstruktør til førerhundeinstruktør. Er der problemer med en bruger i hjemområdet, inviteres brugeren til IGDC, hvor mobilityinstruktør og førerhundeinstruktører sammen kan arbejde med brugeren og på den måde vurdere, om problemerne skyldes mobilityfærdigheder eller førerhund. Læs mereLæs mere om den irske førerhundeordning på www.guidedogs.ie Læs om den danske førerhundeordning på www.forerhunde.dk
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 5 af 17 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2005". |
|