Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 1, april 2005

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til næste side

Kameler, appelsiner og solnedgange - Om billedsøgning på Internettet

Af informationsmedarbejder Dorte H. Silver

Tegning af en kamel.Sommetider fortæller et billede mere end 1.000 ord, sommetider er ambitionsniveauet mere beskedent, og et billede står måske bare for ét ord, fx "kamel" i en krydsord.

I Videncentret har vi ofte selv brug for billeder til publikationer m.m., og vi får også jævnligt henvendelser fra forskellige fagfolk, der ønsker hjælp til at finde billeder til foredrag, undervisningsmateriale m.m. Især er der stor interesse for at få adgang til det billedmateriale, der findes på Internettet, men dels er der tvivl om, hvordan man finder egnet materiale, dels er der usikkerhed om, hvordan man egentlig må bruge de billeder, man finder. Derfor vil vi her give en kort præsentation af nogle af mulighederne for lovlig adgang til gratis billedmateriale på nettet.

Billedbasen

Foto af havle citroner, appelsiner, saftpresser, et æg, et glas og et bæger crene fraiche. Fra BilledbasenI et helt nyt initiativ har Synscenter Refsnæs oprettet Billedbasen, som findes på www.synref.dk/billedbasen. Her ligger farvebilleder i høj kontrast og høj opløsning. Billederne er i første omgang tænkt til brug i undervisnings forløb for multihandicappede, hvor en synsnedsættelse er en af funktionsnedsættelserne, men kan frit avendes til alle ikke-kommercielle formål. P.t. rummer basen omkring 100 billeder, men den forventes at vokse kraftigt over det næste par måneder. Hvis man har relevante billeder i god kvalitet, er man meget velkommen til at donere dem til samlingen, betingelser og fremgangsmåde er nærmere beskrevet på hjemmesiden.

Fotosamlinger

To store samlinger af gratis foto i høj kvalitet er morguefile.com og www.freeimages.co.uk. Stederne er hhv. amerikansk og britisk, så al information er på engelsk, men generelt er begge steder lette at gå til. Der er et stort udvalg af konkrete og abstrakte motiver, og alt kan anvendes gratis af alle. Der er dog ikke nødvendigvis indhentet tilladelse fra de personer, der vises på billederne, eller for evt. copyright-beskyttede kunstværker o.l., så man skal omgås billederne med omtanke. Ved brug skal man oplyse, hvor billederne kommer fra.

Søgning i Google

Ved en almindelig søgning i søgemaskinen www.google.dk søges der efter links til både hjemmesider og billeder.

Foto af et piratflag. Fra Billedbasen, Synscenter RefsnæsBillederne får man vist ved at klikke på fanebladet Billeder, når man har foretaget sin søgning. Alle disse billeder har imidlertid samme status som billeder i andre medier, fx bøger eller tidsskrifter. Dvs. at man ikke har ret til uden videre at anvende dem i offentligt materiale som fx kursusmateriale, nyhedsbreve eller lignende. Dertil må man først indhente tilladelse fra den, der har rettighederne til billedet. Ofte kan man på den pågældende hjemmeside uden problemer finde en relevant kontaktperson, og i praksis viser det sig ofte, at man godt kan få tilladelse til at anvende materialet, enten helt frit eller (oftere) til et bestemt formål, som man aftaler med vedkommende. Får man ikke denne tilladelse, må man finde andre kilder.

Hvad siger loven?

Reglerne for copyright (dvs. retten til at anvende originalt materiale) er glimrende beskrevet i en artikel fra Undervisningsministeriet: design.emu.dk/ artik/04/36-juridisketips.html


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til næste side

Denne side er kapitel 1 af 17 til publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012005/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005