Synshandicap nr. 4, december 2004
Temadag om uddannelsesvejledning for synshandicappede
Af studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede
24. november 2004 afholdt Studienævnet ved Instituttet for Blinde og Svagsynede temadag om koordinering og samordning af vejledningsindsats og støtte for synshandicappede i forhold til uddannelse.
Der var 30 deltagere med bred repræsentation fra amternes synsrådgivninger, Statens Øjenklinik, Erhvervsskolerne, Rådgivnings- og støttecentret Århus Universitet, Synscenter Refnæs, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), Videncenter for Synshandicap, Dansk Blindesamfund (DBS), Interessegruppen og studerende fra universiteterne.
Om formiddagen var der en række plenumindlæg, om eftermiddagen workshopper.
De svære overgange
Ole Kristensen, forstander for IBOS, lagde ud med at konstatere, at det er overgangene mellem de forskellige uddannelsesniveauer, som er problematiske. Og at "overdragelses-forretningen" dermed er yderst vigtig at have fokus på. Hvem er det, der vejleder, spurgte Ole Kristensen – ofte er det mor, sammen med synskonsulenten. Men uddannelses- og erhvervsvejledning af unge kræver professionelle vejledere, som er uddannet inden for studie- og erhvervsvejledning.
UU'ere og koordination
Med den nye vejlederreform har vi fået UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning, med centre i hele landet, som fremover bl.a. skal tage sig af vejledningen i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. UU-centrene er specifikt blevet pålagt at vejlede unge med særlige behov. Men ifølge Ole Kristensen har heller ikke UU-centrene den fornødne kompetence til at vejlede de synshandicappede unge – det er stadig vigtigt, at synskonsulenten er med. Den bedste løsning vil altså være en koordineret indsats mellem UU’erne og synskonsulenten.
Det er vigtigt, at synsrådgivningssystemet er aktivt i forhold til de nye vejledningscentre, så de bliver klædt på til at rådgive de synshandicappede. Derfor har Ole Kristensen og Synskonsulenternes Samråd allerede taget kontakt til de nye vejledningscentre. Der er desuden for nylig taget initiativ til at nedsætte en bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra den amtslige og landsdækkende synsrådgivning for at se på overgangsproblematikkerne, bl.a. med fokus på rådgivning og afprøvning af hjælpemidler.
Forudsætninger for valg
Mogens Johansen, Synsrådgivningen i Fyns Amt, indledte med at fortælle, at han har kontaktet de tre fynske UU-centre, og at man på Fyn er i ved at finde ud af, hvordan samarbejdet mellem UU-cen-trene og ungekonsulenten skal være.
Mogens Johansen kom i sit indlæg ind på de forskellige faser i livet, som kræver vejledning, og at der er forskellige forudsætninger, som skal være til stede, for at man kan træffe et valg. Det gælder bl.a. påvirkninger fra skole og forældre og forventninger fra en selv og fra omverdenen. Fundamentet for valget er bl.a., at man kender sine muligheder og begrænsninger. Her nævnte Mogens Johansen praktik som en vigtig forudsætning for at kunne træffe et ordentligt uddannelses- og erhvervsvalg.
Han sammenlignede vejledningssystemet med et symfoniorkester, hvor alle skal spille sammen, og hvor koordinationen er vigtig. I symfoniorkestret har man også en dirigent, og på samme måde mente Mogens Johansen, at det er vigtigt med én koordinator blandt de mange vejledere, den synshandicappede møder.
Alle i salen var enige i, at koordinering er vigtigt. Nogle var dog skeptiske i forhold til det realistiske i at gennemføre en sådan tovholderfunktion med de strukturer, der er i systemet.
Vidensindsamling og formidling
Bendt Nygaard, Videncenter for synshandicap, talte om vidensindsamling og -formidling omkring vejledning af synshandicappede. Han lagde ud med at tilkendegive, at Videncentret godt vil bidrage med at indsamle, bearbejde og formidle viden om emnet samt være med til at udvikle ny viden via forsøg og eksperimenter. Bendt Nygaard konstaterede, at der i forhold til viden på området er de primære kilder, som er de synshandicappede selv, de personlige netværk, rådgivere og vejledere samt medstuderende og arbejdskolleger. Derudover er der sekundære kilder, som kan være erfaringer fra andre lande, historiske erfaringer, eksperimenter og forsøg.
Fælles portal
Bendt Nygaard kom med et konkret forslag om en fælles vidensbase i form af en portal eller hjemmeside på internettet, hvor man kunne samle viden om vejledning af synshandicappede til glæde for de synshandicappede selv, medarbejdere i synsrådgivningen, forældre, lærere, vejledningscentre etc. Af konkrete udviklingsopgaver, man kunne tage fat på, pegede Bendt Nygaard på handleplaner, praktik og evaluering af vejledningsforløb. Han mente desuden, at vi ikke kun skal diskutere det ideelle vejledningssystem, men også skal se på, hvad der er realistisk med de eksisterende strukturer. Der var stor tilslutning til denne ide.
Mange førtidspensionister
Thorkild Olesen, DBS, lagde ud med at henvise til nogle triste undersøgelser, som viser at 3/4 af de blinde og svagsynede mellem 18 og 59 år har førtidspension som deres livsgrundlag. Thorkild Olesen mente desuden, at der har været for lidt fokus på de praktiske erhverv, og at de højt uddannede samtidig har problemer med at få job, bl.a. fordi de mangler nogle kompetencer. Han påpegede, at det er et stort problem, at der i synsrådgivningen er de samme overgange som i uddannelsessystemet, både i forhold til vejledning og materialeproduktion. I debatten fremkom et forslag om en overgang ved 7.-8. klasse i stedet for ved 9.-10. klasse.
IBOS' studienævn
Thorkild Olesen mente, at IBOS' studienævn tidligere har haft en god funktion i forhold til at åbne nye græsgange for synshandicappede. Det er vigtigt, at der stadig åbnes nye erhvervsmuligheder. Der skal være mere vidensopsamling og vidensformidling. Fremtidens studienævn skal muligvis have et andet navn, og bør have en bredere repræsentation og en mere formaliseret samarbejdsstruktur og være knyttet til det landsdækkende synsråd. Og så skal det ikke være behandle personsager som i tidligere tider.
Thorkild Olesen sluttede af med at fastslå, at DBS meget gerne vil være med i en arbejdsgruppe omkring den fremtidige studie- og erhvervsvejledning af synshandicappede.
Workshopper
Om eftermiddagen var der følgende workshopper:
- Hvordan ser det ideelle system for vejledning og støtte i forhold til uddannelse af synshandicappede ud i et brugerperspektiv?
- Hvordan sikrer vi, at vejledningssystemet er enkelt og gennemskueligt for brugeren?
- Hvordan koordinerer vi bedst muligt støtteforanstaltninger og uddannelsesvejledning?
- Hvordan sikrer vi dokumentation, vidensopsamling og vidensdeling i forhold til støtteforanstaltninger og uddannelsesvejledning?
Et ensartet tilbud
I flere af diskussionerne blev det nævnt, at det er vigtigt, at vejledningstilbuddene rundt omkring i landet er ensartede. Det vil sikre enkelhed og gennemskuelighed, både for den synshandicappede, som ønsker vejledning, og for alle andre i systemet.
Praktik
Både i formiddagens oplæg og i eftermiddagens diskussioner var praktik et tilbagevendende emne. Der var stor enighed om, at det er vigtigt i fremtiden at sætte øget fokus på praktik. Og her blev både folkeskolepraktikken og senere praktikophold, fx i forbindelse med et videregående studium nævnt. Det er ekstra vigtigt for blinde og svagsynede, at de får mulighed for at afprøve deres færdigheder og får lov at snuse til en arbejdsplads. Dels for at hjælpe de unge i deres uddannelsesvalg, dels for at forbedre deres senere jobmuligheder.
Sociale kompetencer
Endelig var de sociale kompetencer et tilbagevendende tema på dagen, idet en styrkelse af disse også kan være med til at hjælpe den unge til at træffe bedre uddannelsesvalg. Et sabbatår med udlandsophold, korte kurser eller længere ophold på Instituttet, arbejdspraktik etc. kan være en god ide. Der blev også talt om at sørge for en god balance mellem lektielæsning og sociale aktiviteter.
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2004" som kapitel 7 af 14
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004