Synshandicap nr. 4, december 2004
Konference om taktil læsning og opfattelse
I november havde vores svenske kolleger inviteret til konference om taktilt materiale med en række internationale forelæsere. Konferencens engelske titel kan oversættes til "Taktil læsning – taktil forståelse. Læringsprocesser, viden og kommunikation". Programmet havde følgende hovedtemaer:
- Læsning af punktskrift og taktile billeder
- Relationer mellem læringsprocesser og viden
- Kommunikation mellem personer med kommunikationshandicap og andre
Synets rolle i taktil aflæsning
Professor Susanne Millar fra Oxford Universitet fremlagde data fra studier i, hvilken rolle synet spiller for aflæsning og forståelse af taktilt materiale. Hun beskrev bearbejdningen af taktilt materiale som en interaktiv proces, der både foregår "top-down" og "bottom-up", dvs. at ens forståelse af helheden støtter forståelsen af detaljer, og vice versa. I forsøg viste kortaflæsning sig i øvrigt at være mere præcis, når kortet var forsynet med en ramme, og når kortet var retningsorienteret i overensstemmelse med det, kortet viste (dvs. hvor kortets nordside vender mod nord).
I øvrigt slog hun et slag for at tilbyde punktundervisning også til ældre. Hun nævnte, at den ældste brailleelev i Schweitz var en 85-årig dame – som endte med at blive romanlæser. De dårlige resultater, man ofte ser for ældre kursister, skyldtes efter Millars mening hovedsageligt, at de blot ikke får tilbudt nok undervisning; mange får slet ikke tilbuddet, fordi forventningerne til ældre nybegyndere er så lave.
Ny analysemetode
Med moderne teknologi bliver det i stigende grad muligt at undersøge, hvordan afkodningsog forståelsesprocessen egentlig er for taktil information, det være sig punktskrift eller taktil grafik. På konferencen præsenterede Kerstin Fellenius, Lærerhøjskolen i Stockholm og Sven Strömqvist og Björn Breidegaard, Certec et nyt system, som gør det muligt at beskrive og analysere processen på et niveau, som man ikke tidligere har arbejdet på. Punktskrift eller taktil grafik overføres til et gennemsigtigt plastark, og et kamera filmer læseprocessen nedefra. Herefter analyseres dataene i et specialudviklet interaktivt analyseprogram. Herigennem kan man analysere, hvor mange fingre der læses med, i hvilken rækkefølge og kombination, og hvordan selve forløbet er. Dette åbner helt nye muligheder både i forskning og pædagogik, og fra de danske deltagere var der da også stor interesse for et samarbejde med naboerne på den anden side af Øresund. Fra januar vil det nye system være permanent opstillet på Ceretc, hvilket vil lette mulighederne for at foretage flere forsøg, herunder fælles nordisk forskning.
Fælles opmærksomhed
Professor Stephen von Tetzchner, Universitetet i Oslo fremlagde i sit foredrag resultater fra en undersøgelse af fælles opmærksomhed i interaktioner mellem 1-2-årige blinde børn og deres mødre med særligt fokus på sprogindlæring. Han pegede bl.a. på, at eftersom blinde børn må etablere den nødvendige fælles opmærksomhed gennem sprog, vil en manglende evne til at afkode deiktiske ytringer (pegende udtryk som her, der, denne her) måske være med til at medføre en autismelignende adfærd. Hans forskning viste bl.a., at børnene ser ud til at interessere sig mere for handlinger end for genstande, og at den fælles opmærksomhed bedst kan etableres, ved at den voksne følger barnets initiativ (frem for selv at introducere temaer/emner).
Tegner blinde i perspektiv?
Professor John M. Kennedy, Toronto Universitetet, har i mange år arbejdet med blinde børn og voksnes tegninger. Dette arbejde er blandt andet beskrevet i bogen "Drawing and the blind" fra 1993, hvorfra dette billede er taget. Bogen findes som pdf på adressen http://hdl.handle.net/1807/1021
En af Kennedys pointer var, at blinde formentlig gennemløber samme udvikling i deres måde at tegne på, som seende børn. De fleste når bare ikke ud over et tidligt, primitivt stadium, fordi de tidligt holder op med at tegne og generelt ikke har særlig meget tegneerfaring.
Et af de kontroversielle spørgsmål i Kennedys forskning er, om blinde tegner i perspektiv. Dette afvises af mange, men Kennedy hævder, at det er sådan, mennesker instinktivt opfatter verden, og at dette afspejles i blindes tegninger.
Han illustrerede det med et eksempel, hvor man beder en blind forestille sig, at han står på en vej kantet med træer. Hvis man beder ham pege på to træer, der står ud for ham, vil han pege lige til siden (90 graders vinkel til kroppen). Beder man ham pege på to træer, der står fx 20 m nede ad vejen, vil han samle armene noget og pege i en smallere vinkel, og vinklen bliver en endnu smallere, hvis man definerer større afstande. Dette afspejler en opfattelse af, at træerne står tættere på hinanden, jo længere væk de er fra betragteren – svarende til, at vejen bliver smallere som i traditionel perspektivtegning.
Matematik og taktile materialer
Synspædagog Oliv Klingenberg, Tambartun Kompetansesenter i Norge, fortalte om undervisning af blinde elever i matematik. Hun satte spørgsmålstegn ved den måde, taktile materialer (grafer, figurer, modeller m.m.) ofte anvendes på i matematikundervisningen. Det er velkendt og veldokumenteret, at seende har en mere umiddelbar tilgang til modeller og figurer, fordi materialets udformning har en visuel lighed med den virkelige
verden. Denne opfattelse af verden kan imidlertid ikke umiddelbart overføres til en taktil model eller figur. Klingenberg fremhævede blinde børns narrative tilgang til verden. Afsøgningen af ting –modeller, grafik eller autentiske genstande – sker lineært, man opfatter tingen bid for bid og må mentalt skabe det overblik og den sammenhæng, som seende ofte får med ét blik. Denne narrative tilgang lægger ifølge Klingenberg op til en langt større anvendelse af verbalisering, dvs. at læring og undervisning i højere grad bør bygge på sprog ind gennem ørerne end taktile indtryk gennem fingrene.
Klingenberg fremlagde endvidere en anbefaling af, hvordan man pædagogisk bør gå frem i matematikundervisningen for begyndere for at imødekomme elevernes naturlige forståelseshierarki:
- Indholdsanalyse (lærerens forberedelse)
- Uformelt sprog ("tre piger og to drenge - det er fem børn")
- Formelt sprog ("tre og to er lig med fem")
- Symbolsprog ("3 2 = 5)
- Færdigheder – der arbejdes med anvendelses af den nye færdighed i praksis.
Også placeringen af praksisdelen så sent i forløbet, efter verbaliseringen, strider mod manges opfattelse af værdien af konkretisering, virkelighedstilknytning og andre "blindepæda-gogiske principper".
Oliv Klingenbergs arbejde og ideer er tidligere beskrevet i Synshandicap, nr. 1, 2003, som findes på Videncentrets hjemmeside. Eksemplerne til belysning af de forskellige stadier er taget fra 2003-artiklen.
Perception og sansemodalitet
Professor Sven Strömqvist, Lunds Universitet gav en introduktion til de forskelle i tænkning og planlægning, der kendetegner henholdsvis tale, visuel skrift og taktil skrift. Herefter viste Kenneth Holmqvist, også Lunds Universitet, analyser af opmærksomhedsfordeling i forbindelse med punktlæsning. Ved hjælp af Certecs nye system til analyse af taktil læsning var det muligt at sige noget om, hvor i læsningen der skete et optag af information. Endelig viste Yvonne Eriksson, Talboksog Punktskriftsbiblioteket, analyser af aflæsningen af forskellige former for taktil grafik.
Om arrangørerne
Konferencen foregik i Stockholm og var arrangeret af Talboks- og Punktskriftsbiblioteket (TPB), det svenske punktskriftsnævn, Lærerhøjskolen i Stockholm og Specialpædagogisk Institut.
Læs mere om taktil læsning
I 2001 afholdt samme arrangørgruppe en lignende konference. Fra den foreligger nu en bog med samtlige foredrag (på engelsk), "Language and Visualisation" (2004), som kan lånes fra Videncentrets bibliotek. Kerstin Fellenius har desuden skrevet en kortfattet rapport (på svensk), som findes på WWW: www.tpb.se/pn/rapport.htm
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2004" som kapitel 6 af 14
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004