Synshandicap nr. 4, december 2004

Anmeldelse: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet

Af cand. jur. Poul Lüneborg

Resultatet af arbejdet i en tænketank til beskrivelse og formulering af et dansk rehabiliteringsbegreb blev præsenteret for offentligheden den 27. oktober i år på en meget velbesøgt konference i København.

Overordnet har hensigten med arbejdet i tænketanken været at skabe en fælles forståelse af begrebet rehabilitering, som hidtil har manglet i Danmark. For at sikre, at processen og resultatet af arbejdet i tænketanken har en national fælles tyngde og relevans, har der været lagt vægt på en bred repræsentation af fagfolk fra forskellige sektorer, repræsentanter for faggrupper, der arbejder med rehabilitering, borgere, administratorer, forskere og andre ressourcepersoner i alt ca. 35 personer.

God begrebsafklaring

Der er grund til at komplimentere initiativtagerne bag hvidbogen. Denne formulerer ikke blot et bredt funderet forslag til et dansk rehabiliteringsbegreb med en præcis beskrivelse af indholdet af de enkelte elementer, som indgår i dette, den giver tillige forklaringen på en række centrale begreber på området.

Hvidbogen fastslår: "Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv." Med andre ord handler det om at opnå maksimal livskvalitet gennem deltagelse i samfundslivet ud fra egne prioriteringer og beslutninger.

Hvidbogens kapitler beskriver, hvordan rehabiliteringens værdier og praksis skal være. Det er således ikke alene en beskrivelse af gældende praksis og ej heller et svar på konkrete udfordringer. Afsnittene har forskellig grad af detaljering, hvilket afspejler, hvor tænketankens diskussioner og indlæg især har været fokuseret. Redegørelsens kapitel 5 siderne 27-31 om borgerens deltagelse i rehabiliteringsprocessens forløb er meget inspirerende læsning.

Resultatet af tænketankens virksomhed er på 70 sider, der er opdelt i 7 kapitler. Bogens sidste kapitel oplister en række anbefalinger med henblik på at udvikle rehabiliteringsindsatsen i Danmark, og det omtaler, hvilke udfordringer den praktiske udførelse af rehabilitering står over for i fremtiden. Kapitlet afsluttes med en skitse til nationale retningslinjer for rehabilitering, hvilket er tænkt som inspiration til det landspolitiske niveau.

Det har været tænketankens ambition, at definitionen:

• (...) skal kunne forstås, bruges og have gyldighed både for borgerne og deres pårørende, fagfolk, forskere, administratorer og politikere. Desuden skal den være dynamisk i sit udtryk og benytte korte, klare udsagn og sætninger
• Den skal have gyldighed for alle relevante sektorer (social-, sundheds-, pædagogiske, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige sektorer) for at fremme sammenhæng mellem indsatserne fra de forskellige aktører og de forskellige sektorer
• Den skal være holdbar over tid og være uafhængig af nuværende strukturer for sektorerne, så definitionen kan fungere som et redskab til at tilpasse og udvikle organisations- og samarbejdsformer med rehabilitering som formål
• Den skal i sine formuleringer indeholde de ord, som beskriver de elementer og kendetegn, der er centrale for rehabilitering
• Den skal, hvis muligt, være holdbar i forhold til international viden og praksis, så international forskning og udviklingsarbejde inden for området kan komme dansk praksis til gode. "

Drøftelserne i tænketanken med udgangspunkt i denne målsætning er mundet ud i følgende definition:

"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats."

Definitionen rummer som delmål de foranstaltninger, som traditionelt herhjemme benævnes behandling, genoptræning og revalidering. Hertil kommer, at rehabiliteringsprocessen ikke er begrænset til en enkelt sektor, hvilket borgeren i dag ofte i praksis oplever. Nævnes skal det, at begrebet funktionsnedsættelse er brugt i overensstemmelse med ICF-klassifikationen vedtaget af WHO.

Borgerbegrebet er valgt, fordi det indeholder aspekter af rettigheder, ligestilling og ligebehandling i samfundet. Endelig skal det nævnes at "beslut-ninger" ifølge definitionen betyder, "at borgeren tager del i alle sådanne vedrørende udredning af behov, målsætning, planlægning, valg af metoder og indsatser i selve rehabiliteringsprocessen, samt indgår i diskussioner af metoder til kvalitetsstyring og til evaluering af sit eget rehabiliteringsforløb. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem fagfolk og borger, så er det borgeren, der har den endelige afgørelse, hvilket naturligvis forudsætter, at fagfolkene har givet borgeren relevant, dækkende og for borgeren forståelig information om muligheder og konsekvenser."

Slutteligen skal anføres følgende om begrebet lighed:

"Hvidbogen har kun overordnet berørt dette område, men tænketankens diskussioner satte flere gange fokus på det forhold, at hvis en individuel rehabilitering til gennemførelse af egne aktiviteter og deltagelse i samfundslivet ikke modsvares af tilstrækkelig grad af rummelighed i samfundet og hos befolkningen som helhed, så mindskes livskvaliteten for den enkelte og vedkommendes familie, samtidig med at samfundsmæssige ressourcer spildes, resultatet af den foretagne rehabilitering udnyttes ikke, og borgerens ressourcer kommer ikke i spil."

Mange læsere af hvidbogen vil i første omgang opleve denne som meget teoretisk og vanskelig at forbinde med den daglige praksis på et givet område. Imidlertid må det erkendes at hvidbogen ved nærmere studier bliver nærværende. Den repræsenterer et helt afgørende begrebsapparat til brug i forbindelse med strukturreformens gennemførelse. Skal vi gøre os håb om en kvalitetsudvikling af den samlede fremtidige rehabiliteringsindsats over for synshandicappede, får vi god brug for hvidbogen, som er kommet på det helt rigtige tidspunkt.

Hvidbogen kan ses (som pdf) eller bestilles på www.marselisborgcentret.dk under "Publikationer".

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2004" som kapitel 5 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004