Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver
Hvad må man sige, og hvordan skal man udtrykke sig i en given situation?
Det er et alment sprogligt og adfærdsmæssigt dilemma, som alle mennesker befinder sig i. En stor del af dilemmaet løses automatisk for os gennem socialiseringen i opdragelse, uddannelse og erhverv, hvor sprognormen indlæres og løbende forhandles og fornyes.
Kommer man i nye og ukendte situationer bliver man hurtig opmærksom på egne og andres sproglige normer. Det kan resultere i, at man tilpasser sig eller at man udfordrer ved netop ikke at tilpasse sig. Når for eksempel seende for første gang møder en blind slår de sig selv over munden, når de kommer til at anvende ordet "se". Seende tror ofte, at ord eller begreber, som indeholder noget om synet er tabuiserede – at det er sprogligt ukorrekt og personligt krænkende at referere til noget med synet. De fleste af de vejledninger, der er udarbejdet af typen "Når du møder en blind", har da også dette med som fast punkt: Det er i orden at bruge ordet "se".
Endnu mere forkrampet kan det blive, når man skal vælge, hvordan man omtaler selve funktionsnedsættelsen – blindheden eller svagsynetheden.
Igennem mere end to årtier har der på handicapområdet været sproglige korrekthedsbevægelser primært af amerikansk oprindelse. Det er hovedsageligt rehabiliteringens faggrupper, som har udviklet og fremført politisk korrekt sprogbrug om mennesker med handicap.
En af de mest kendte og udbredte bevægelser i USA er People First, Mennesket Først, som fører kampagner for, at man altid skal nævne personen først og derefter funktionsnedsættelsen efter devisen "en person, der er blind". Andre går længere endnu og kræver konstruktionen "med blindhed" i stedet for "som er blind", fordi handicappet er noget, man har, på linje med andre egenskaber og kendetegn, mens ordet "er" kan opfattes som en slags lighedstegn: Personen er blind, og så er alt sagt!
Denne og andre lignende bevægelser har bl.a. argumenteret med, at den nye begrebsverden, de repræsenterer, er mere human og respektfuld end tidligere tiders sprogbrug om handicappede mennesker. En grundpointe er, at handicappede mennesker ikke skal betegnes ved deres fysiske eller mentale mangel, men først og fremmest som medmennesker.
Rehabiliteringssproget befinder sig i et grænseland mellem klinisk, følelsestom medicinsk diagnosebeskrivelse og socialpædagogisk indlevende og personlig sprogbrug. Der er flere sprognormer, som krydser hinanden. Men både på sundheds- og socialområdet er der igennem de sidste 20 år arbejdet meget med kommunikation og brugerinddragelse for at undgå den objektgørelse, som handicappede mennesker tidligere blev udsat for som patienter og klienter. Selv om handicappede fortsat er patienter og klienter, er de også "brugere" af nogle offentlige ydelser. Betegnelsen "bruger" er et relativt nyt begreb. Det siger ikke noget om personens handicap, sygdom, holdninger osv., men er blot en anonymiseret betegnelse for relationen mellem system og borger.
Den handicappolitiske korrekthed på sprogbrugsområdet går endnu videre i definitionen af, hvad der er god og dårlig sprogbrug. Det er især de professionelle fagmiljøer på de amerikanske universiteter og i praksismiljøerne, som udvikler den nye sprognorm, der introduceres temmelig ensidigt uden egentlig forudgående "forhand-ling" med de berørte mennesker selv eller deres organisationer. Derfor handler korrekthedens sprogbrug i lige så høj grad om de professionelles egen selvforståelse og signalering af høj etik og moral, end det egentlig handler om, hvordan brugerne/de handicappede selv fortolker og forstår den sprogbrug, som anvendes i rehabiliteringssektoren og i samfundet generelt.
Et centralt problem ved at slå til lyd for en særligt "følsom" sprogbrug vedrørende handicap og handicappede er, at man herved medvirker til at skille denne gruppe ud – den omhyggeligt tilrettelagte inklusive sprogbrug ender med at ekskludere en gruppe af mennesker! Ved konsekvent at sætte "men-nesket først" opnår man meget ofte en knudret og usædvanlig sprogbrug, der helt tydeligt demonstrerer, at man faktisk ikke opfatter handicappede på linje med alle andre eller opfatter et handicap på linje med andre menneskelige egenskaber og kendetegn.
Mennesket Først-kampagnen er da også blevet mødt med særdeles skarp kritik af blandt andet det amerikanske blindeforbund National Federation of the Blind, NFB. I 1997 betegnede C. Edwin Vaughan, en fremtrædende handicapforsker, som selv er blind, denne bevægelse som "An unholy crusade", et uhelligt korstog. Vaughan nævner, hvordan han selv har måttet bøje sig for kravet om Mennesket Først for overhovedet at få sin forskning publiceret i visse tidsskrifter. Han påpeger, at denne særlige sprogbrug netop kun bruges om handicappede – ingen siger fx "kvinder med skønhed" eller "medarbejder med dygtighed".
Nogle år før, i 1993, vedtog NFB en resolution, som afviser de knudrede omskrivninger og bl.a. påpeger, at "en intelligent person ... ikke insisterer på at blive kaldt en person med intelligens", og "bankdirektører har det fint med at blive kaldt bankdirektører og insisterer ikke på at blive kaldt mennesker, der indtager ledende stillinger i pengeinstitutter".
Den 8. december markerer Videncentret sit 10-årsjubilæum ved et arrangement, som vil omfatte en minikonference med spændende forelæsere efterfulgt af en hyggelig reception. Minikonferencen beskæftiger sig med temaet "På randen af informationssamfundet – på kanten til vidensamfundet" og stiller skarpt på vidensamfundet og de forandringsprocesser, som sker omkring os og i os. Konferencen er for Videncentrets faglige netværk – der udsendes indbydelser. Receptionen begynder kl. 13:30 og er åben for alle. Nærmere oplysninger vil være at finde på Videncentrets hjemmeside i begyndelsen af november eller kan fås ved henvendelse til Videncentret.
| Dette hæfte beskriver nogle af de øvelser og metoder, der anvendes til høretræning som led i mobilityundervisningen på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Hæftet henvender sig til mobilityinstruktører, og beskrivelser og forklaringer tager udgangspunkt i konkrete undervisningssituationer. Der beskrives både udendørs og indendørs aktiviteter i naturlige eller særligt tilrettelagte miljøer med særlig vægt på øvelser i ekkolokalisering. Forfatteren underviser i mobility og ADL på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Høretræning i mobilityundervisningen af Dagny Hansen. 25 sider, september 2004. Udgivet i samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede. Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0403/ |
|
Vejledning til lærere og støttelærere, der underviser i naturfag i folkeskoleklasser, hvor der er blinde eller stærkt svagsynede elever. Der beskrives overordnede pædagogiske overvejelser, tilpasning af laboratorieredskaber og -metoder samt konkrete eksperimenter. Vejledningen er udarbejdet i 2000 af tre amerikanske ingeniørstuderende i samarbejde med Videncentret med deltagelse af synskonsulent Hans Nørgaard og fagkonsulent Bendt Gufler (begge Storstrøms Amt) samt Eric Brown og Poul Gaardhøje, begge lærere på Lindebjergskolen i Roskilde. Tilpasning af naturfagseksperimenter for blinde og svagsynede elever. Lærervejledning af Matthew Dion, Karen Hoffman og Amy Matter. 44 sider, september 2004. Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0402/ |
|
Dette hæfte henvender sig især til forældre, der har et lille synshandicappet barn, men også til pædagoger og andre, der er tæt på disse børn. Teksten er skrevet af en gruppe erfarne konsulenter for småbørn med synshandicap. Hæftet gennemgår de forskellige sanser og giver ideer til, hvordan man kan stimulere sanserne –eller bare udnytte dem til at have en god og tæt oplevelse sammen med barnet. Forslagene tager udgangspunkt i aktiviteter og ting, der naturligt indgår i den almindelige hverdag og omverden. Småbørn med synshandicap. Ideer til samvær, leg og oplevelser af Henning Bjørnholt, Birgit Mikkelsen, Peter Mølgaard, Birgit Olsen og Kaj Therkildsen. Illustreret af Heather Spears (www.heatherspears.com). 30 sider, november 2004. Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0404/ |
|
Dette hæfte, som oprindeligt udkom i 2002, er nu udgivet i revideret udgave. Hæftet præsenterer den blindepædagogiske referenceramme, der arbejdes ud fra i Blindenetværket i Københavns Amt. Rettelserne i 2004-udgaven vedrører ikke det blindepædagogiske indhold, men afspejler alene konkrete ændringer i Blindenetværkets interne struktur, forfatternes ansættelsesforhold samt leverandøroplysninger. Blindepædagogisk referenceramme af Lone Boel, Mie Karleby og Tina Pensdorf. 20 sider. 2. udgave, 2004. Online: http://visinfo.dk/forlag/online/udviklingshaemmede/U0402/ |
|
Bogen giver en introduktion til forskellige synsdiagnoser med hovedvægten lagt på de praktiske konsekvenser for personens synsoplevelse. Den er et supplement til den undervisningsvideo af samme navn, som Peter Kofoed og Tina Pensdorf har produceret for Videncenter for Synshandicap, og som kan lånes hos Videncenter for Synshandicap. I forhold til den oprindelige udgave fra 1997 er de enkelte afsnit er udvidet og opdateret, og derudover er der indføjet et nyt afsnit om, hvordan man som personale eller pårørende kan blive opmærksom på en eventuelt synsnedsættelse. Synsnedsættelser hos udviklingshæmmede af Mette Warburg og Tina Pensdorf. 32 sider. 2. udgave, 2004. Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/udviklingshaemmede/U0401/ |
Videncentret har siden oprettelsen i 1994 udgivet knap 90 hæfter, bøger og videoer om forskellige aspekter af synshandicap. En fuld oversigt over disse titler findes på Videncentrets hjemmeside, www.visinfo.dk/forlag, hvor man også kan bestille materiale i forskellige formater.
Det er imidlertid også planen at give direkte adgang til det meste af materialet som online udgaver, som kan hentes direkte på hjemmesiden. De nye udgivelser, der omtales på denne og foregående side, er således tilgængelige i online udgaver.
P.t. finder man online udgaver af hæfter og bøger på linket www.visinfo.dk/forlag/online. Senere vil der blive udviklet en integreret løsning med samlet adgang til online udgaver og bestilling af øvrige formater (tryk, lyd, punkt m.m.).
Videncentrets nyhedsbrev, Synshandicap, findes p.t. online fra og med nr. 1, 2001 på www.visinfo.dk/Litteratur/nyhedsbrev.htm. På dette link er det også muligt at søge efter enkeltartikler på fx emneord eller forfatter. Arkivet over enkeltartikler indeholder alle numre af nyhedsbrevet siden det første nummer, nr. 1, 1996.
Webudgaverne udformes ved hjælp af redskabet Netpub og foreligger som html (med og uden billeder), pdf og eventuelt Word.
Netpub er udviklet for IT- og Telestyrelsen af et privat softwarefirma og gør det muligt at lave netpublikationer, der tilstræber at overholde generelle krav om tilgængelighed for handicappede brugere.
Delprojekt: Gruppe- og projektarbejde i folkeskolen
Kontaktperson: Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede – pr@ibos.dk
Rapportør: Bendt Nygaard Jensen – bnj@visinfo.dk
Citatet er ikke ualmindeligt, når blinde og stærkt svagsynede elever beretter om, hvorfor de ofte arbejder alene, mens andre elever arbejder i grupper eller løser projekter i fællesskab. En konference om emnet har netop sat fokus på, hvorfor det tilsyneladende er så svært at sikre, at synshandicappede elever indgår på lige fod i gruppe- og projektarbejdets læringsformer.
En konference i Odense den 13. september 2004 satte fokus på denne problematik; konferencen havde 31 deltagere (5 fra landsdækkende institutioner, 10 fra amtslige rådgivninger og 15 lærere fra 11 forskellige folkeskoler) og var en delaktivitet under projektrammen "Social kompetence" (bl.a. omtalt i Synshandicap nr. 4, 2003).
Lærere, synskonsulent og synshandicappede elever beretter ofte, at det er vanskeligt for enkeltintegrerede synshandicappede elever at indgå i gruppearbejde. Eleverne fortæller, at de, hvis det er muligt, fravælger gruppearbejdsformen. Flere undersøgelser dokumenter denne iagttagelse. Eleverne siger selv: "jeg arbejder bedst, når jeg er alene", "Det er svært, når grupperne skal dannes" osv. Undvigelsen kan bestå i, at andre elever fravælger at danne gruppe med den synshandicappede elev, og at den synshandicappede elev fravælger gruppearbejdet, fordi det er uoverskueligt.
Men denne undvigemanøvre er ikke brugbar på længere sigt. På mange af de videregående uddannelser er gruppearbejde en obligatorisk undervisningsform. Og selv om det skulle lykkedes en synshandicappet studerende at "sno" sig uden om gruppearbejdet, så møder vedkommende virkeligheden ved indgangen til arbejdsmarkedet.
For 15 år siden var 80 % af jobbene solofunktioner, hvor man kunne passede sine egne opgaver. I dag gælder det kun for 50 %, resten af jobbene er teamfunktioner, hvor det kræves at man samarbejder i dynamiske grupper og projekter. I fremtiden vil antallet af teamfunktioner være stærkt stigende. Det vil være svært at fungere på fremtidens arbejdsmarked som "solist", hvis man ikke kan indgå i gruppeprocesser. Det vil sige, at unge synshandicappede bliver dobbelt handicappede på arbejdsmarkedet, hvis de ikke lærer at arbejde i grupper. Den læring, der ligger i folkeskolens gruppearbejde, er dobbelt –både faglig og social. Det er især den sociale læring, som synshandicappede elever mangler, hvis deltagelsen i gruppearbejdet ikke lykkes.
Konferencen satte fokus på nogle af disse aspekter og mulige løsningsforslag.
Lektor Søren Keldorff, Aalborg Universitet, skitserede de forhold i samfundet og læringsteorien, som bevirker, at gruppe- eller teamarbejde er en dominerende arbejds- og læringsform nu og fremover. EQ – følelsesmæssig intelligens – er i dag mere værdsat end gammeldags IQ-intelligens. Virksomheder og personalekonsulenter forventer, at en jobansøger har de faglige kvalifikationer på plads og interesserer sig i stedet for de bløde kvalifikationer. Tacit knowledge (tavs viden), Teaming, Coaching, Empowerment, Networking, Commitment (engagement), Learning Organization (Den Lærende Organisation) – alle disse plusord fra managementkulturen –er ikke kun smarte fraser, men gemmer på en dybere sandhed om radikale ændringer af de måder, hvorpå vi samarbejder og bedømmes som samarbejdspartnere.
Gruppearbejde er en veludforsket læringsform, både som socialt fænomen og som led i uddannelse og erhverv. Undersøgelser viser for eksempel, at der er et begrænset antal roller, som medlemmerne af en gruppe kan påtage sig eller blive pålagt. Gruppearbejdet stiller krav til de personlige og interpersonelle kompetencer – disse kompetencer udvikles bl.a. gennem uddannelsessystemet, i familien, fritiden osv.
I disse år blotlægges voksende viden om individuelle forskelle mht. læring og om, hvordan man sammensætter grupper, der kan høste gavn af disse forskelle.
Samarbejde i grupper og gruppebaseret læring er kommet for at blive! Som mennesker er vi født med evnen til samarbejde, og fremover er vi pisket til at raffinere denne evne, gøre den meget mere bevidst og udnytte dens iboende synergieffekter, hvis vi kreativt skal kunne hamle op med fremtidens problemer, selvom vi så stadig både skal kunne "selv og sammen med andre".
Studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, præsenterede resultaterne fra en undersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser. Undersøgelsen pegede på, at det var vigtigt, at uddannelsesinstitutionen tog ansvar i forhold til gruppedannelsesprocesserne, og at den studerende skal gøre opmærksom på det, hvis gruppedannelsen ikke fungerer, være bevidst om egne ressourcer og kunne formidle dem samt kende til de forskellige rolletagninger, som sker i grupper. Hvis kvalifikationerne ikke er grundlagt i folkeskolen, er det næsten umuligt at tilegne sig dem på et senere tidspunkt. Rapporten kan hentes på denne webadresse: www.ibos.dk/adm/Publikationer/RapportGruppearbejde.doc
Bodil Gaarsmand, synskonsulent i Århus Amt, fortalte om eksisterende undersøgelser på folkeskoleområdet og de erfaringer fra otte elever, som hun havde bearbejdet. Ingen havde oplevet gruppedannelse og -arbejde som vellykket. Eleverne oplevede, at gruppedannelse og beslutningsprocesser foregik nonverbalt, og gruppearbejdsformen og -processen blev sjældent diskuteret og evalueret i klassen. For de synshandicappede elever var gruppearbejdet ofte meningsløst – enten fordi de oplevede at være gruppedeltagere "på nåde" eller ikke selv var i stand til at bidrage til arbejdsprocesserne i gruppen.
Synskonsulent Lis Fløe Pedersen fra Synsrådgivningen i Fyns Amt havde det synspunkt, at synskonsulenterne i langt højere grad skulle indgå i den pædagogiske vejledning. Hertil markerede flere af de deltagende lærere, at dét var skolernes og lærernes ansvar, som konsulenterne ikke burde blande sig i.
Annelise Knudsen, lærer på Bogense Skole understregede i sit indlæg det vigtige i, at læreren i forbindelse med gruppearbejde tager ansvar for, at grupperne dannes ud fra pædagogiske og faglige hensyn, at alle kommer i grupper, og at alle afprøver forskellige roller i grupperne. Det er desuden vigtigt, at der på skolen er mindst en lærer, som er i stand til at fastholde kolleger på de særlige pædagogiske muligheder, som er anvendelige. Denne viden skal skolen sikre er til stede.
I løbet af dagen tegnede der sig nogle muligheder for at sikre, at synshandicappede elever og studerende både kan yde et bedre bidrag og selv få større udbytte af gruppearbejde:
Arrangørerne af konferencen fik flere gode forslag og ideer med fra deltagerne. Der vil blive arbejdet videre med emnet både på skolerne, hvor eleverne er, i konsulentkredsen, på Instituttet for Blinde og Svagsynede og i Videncenter for Synshandicap.
Af Dorte Herholdt Silver
En synshandicappet teenagepige der stadig bor hos sin familie, tager et kursus i ADL, mobility med mere. Kurset foregår på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup, og da hendes familie bor i en anden del af landet, bor hun på Instituttet i kursustiden. Kurset forløber godt, og pigen er godt i gang med at tilegne sig færdighederne til et selvstændigt liv.
Lidt for godt i gang, lidt for selvstændigt, viser det sig, da et familiemedlem ser hende på indkøb med mobilityinstruktøren – uden tørklæde. Pigens upassende påklædning betyder, at familien er ramt på sin ære. Forældrene alarmeres, bedstefædre og onkler i hjemlandet inddrages, og trods mæglingsforsøg er enden på historien, at pigen afbryder kursus og uddannelse og vender hjem til familien, hvor hun nu går moderen til hånde.
Dette konstruerede eksempel illustrerer nogle af de særlige problemstillinger, man som konsulent eller underviser kan komme ud for i arbejdet med synshandicappede fra etniske minoriteter i Danmark.
Dette kulturmøde var temaet for et seminar på Synscenter Refsnæs 20.-21. september. Seminaret var arrangeret af synskonsulenterne (for småbørn, skoleelever og specialelever) og finansieret af Integrationsministeriet; der var 40 deltagere fra hele landet. Programmet bød på spændende og indsigtsfulde foredrag af Lykke Jensen (ud-dannelseskonsulent, Instituttet for Blinde og Svagsynede), Helle Kirud (integrationskonsulent, Ishøj Kommune) og Esma Birdi (tolk og kulturformidler) samt workshopdiskussioner om tolkebistand, æresbegreber, handicapsyn og særlige forhold for kvindelige konsulenter.
Selv om der selvsagt ikke blev fundet grydeklare opskrifter på, hvordan kulturmødet skal håndteres, tegnede der sig i løbet af de to dage et mere nuanceret billede af de forskelle, man kan opleve. Et tilbagevendende punkt var, at mange forhold, der virker fremmedartede, i virkeligheden var velkendte i Danmark for et par generationer siden – og stadig findes i visse sammenhænge. Selv om amuletter, ånder og besværgelser fx ikke har nogen plads i konsulentens professionelle arbejde, er der stor interesse i Danmark (også blandt etniske danskere) for disse emner. (Hvor mange har fx lige nu en krystal liggende på skrivebordet for at skabe bedre vibrationer og energi?)
Det er heller ikke mange generationer siden, at danske forældre havde det sidste ord eller i hvert fald ganske stor indflydelse på sønners og døtres valg af ægtefælle. Det kollektive familiesystem, hvor den enkeltes beslutninger underordnes fællesskabets ønsker og behov, var tidligere almindeligt i Danmark. Mange af de skismaer, man støder på, løber nok ikke så meget langs religiøse eller etniske skel, men afspejler snarere skellet mellem modernitet og tradition og mellem kollektivitet og individualitet – samt graden af tillid til det samfund, som konsulenten repræsenterer.
Kulturformidler Esma Birdi: www.esmainfo.dk
Københavns kommunes pjece til forældre med anden etnisk baggrund: Deltag i skolelivet. Webadresse: www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/pegasus.nsf/url/deltagiskolelivet (på forskellige sprog)
Kontakt Videncentret, hvis du ønsker yderligere litteraturforslag, eller søg selv på www.visinfo.dk/litteratur
Konferencen JobSyn Danmark – regional indsats på tværs af grænser blev afholdt 16. september 2004 på Marselisborg-Centret i Århus. Konferencen markerede afslutning og evaluering af det mere end treårige projekt, Synspartnerskabet i Danmark - DIRECT, i daglig tale kaldet Synspartner.
Synspartner er et arbejdsmarkedsprojekt, der er gennemført i et samarbejde mellem seks amter og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Projektet løb fra 15. maj 2002 til 31. december 2004 og havde til formål at forbedre den erhvervsmæssige integration for blinde og svagsynede gennem regionale tilbud, som efterfølgende implementeres i mindst tre af amterne. De deltagende amter skulle desuden sætte fokus på, hvordan rådgivningen organiseres og dimensioneres, herunder samspil og opgavefordeling mellem amterne og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Der blev satset på netværk og forbedret kommunikation og på opsamling og formidling af eksisterende erfaringer.
Projektarbejdet omfattede også et samarbejde med lignende projekter i Holland, Østrig og Storbritannien; alle projekter indgår i EU-programmet Diversity Winners.
Både projektrapport og evalueringsrapport fremhæver den modelskabelse, som projektet har resulteret i – Århusmodellen – som har skabt en bred kompetenceplatform med dannelse af en mere tværfaglig organisering i team, mere afklarede samarbejdsmodeller, klarere rollefordeling og fælles sprog mellem synsområdet og arbejdsmarkedsrevalideringen. Systemet er efter projektforløbet blevet bedre til koordineret samarbejde med faste rammer, styring, brugerinddragelse, klarere rollefordeling, målsætninger og evaluering.
Konferencen bestod af flere indlæg og workshopper, hvor der blev diskuteret emner som kunne inspirere arrangørerne til et fortsat udviklingsarbejde.
Synspartnerprojektet modtog støtte fra Den Europæiske Socialfond under EQUAL-programmet i kategorien ligestilling og støtte til marginaliserede. Man kan læse mere om EQUAL-projekterne på nettet: www.socialfonden.dk/default.asp?ID=14
Projektrapporten, som er skrevet af Lene Sørensen, Århus Amts Synscentral, kan hentes på Århus Synscentrals hjemmeside: www.syn.aaa.dk/haandbog.htm
Evalueringsrapporten findes indtil videre ikke på nettet, men kan rekvireres som PDF-fil eller udskrift ved henvendelse til Videncentret – se adresse og telefonnummer bag på bladet, eller send et e-brev til bestilling@visinfo.dk.
Bendt Nygaard Jensen
Den danske emballageproducent Superfos A/S introducerer nu emballage med punktskrift. Det første firma, der benytter den nye emballagetype, er det italienske firma Francia, som benytter den til sin mozzarellaost. Punktskriften præges direkte i låget på bøtten og gør det muligt for blinde at identificere produktet, dels i køledisken, dels i køleskabet derhjemme. I dag kan blinde forbrugere benytte sig af hjemmelavede systemer, for eksempel med markering med elastikker eller lignende, eller evt. selv sætte punktskriftetiketter på ting ved hjælp af en særlig Dymoprægetang, som producerer strimler med punktskrift, man kan klæbe på emballage og andet. Det er imidlertid besværligt, så Francias initiativ og Superfos' løsning blev derfor hilst velkomment af den europæiske blindeunion, EBU, og af Dansk Blindesamfunds daværende næstformand, Kurt Nielsen. Dansk lovgivning kræver i dag kun taktil (følbar) markering på farlige materialer, fx brandfarlige eller ætsende stoffer, der sælges i detailhandlen. Som omtalt i Synshandicap nr. 2, 2004, er der desuden lovkrav på vej om anvendelse af punktskrift på medicinpakninger og om tilgængelige formater af indlægssedlerne i medicinen.
Tekster på punktskrift fylder mere end den tilsvarende tekst i almindeligt tryk. For at spare plads og for at give en højere læsehastighed anvendes som regel forkortet punktskrift i længere tekster. I forkortet punktskrift tildeles hvert punkttegn en ordbetydning, således at et bogstav, der står alene med et mellemrum på hver side, ikke læses som det bogstav, det ellers repræsenterer, men som et helt ord.
Almindelige tekster skal derfor oversættes fra uforkortet til forkortet punktskrift, før de er klar til brug. Tilsvarende skal tekster, der benytter forkortelse, oversættes til fuldskrift, hvis fx en seende skal bruge teksten.
Synscenter Refsnæs har i samarbejde med Sensus i lang tid arbejdet på at opdatere sit forkortelsesprogram, således at dette kan fungere i Windowsmiljøet. Dette produktionssystem fungerer nu rimeligt. Det medførte samtidig ideen om at bruge programmet som "mailrobot".
Man kan nu oversætte dokumenter til og fra forkortet punktskrift ved at sende en e-mail med en vedhæftet fil til en af følgende e-mail-konti:
Mailserveren modtager den pågældende mail, oversætter det vedhæftede dokument og returnerer resultatet sammen med en rapport til afsenderadressen.
Der er tale om en betaversion. Det betyder, at den endnu ikke er helt stabil, og at der stadig arbejdes på den. Kommentarer kan sendes til Svend Thougaard på adressen sth@refsnaes.dk. Tilbagemelding om forkortelsesfejl vil hurtigt kunne rettes og dermed give mere korrekt punktskrift til alle, uden at hver enkelt bruger selv skal vedligeholde undtagelseslisterne.
Som eksempel kan nævnes, at teksten i bogen Blinde vinkler fylder ca. 420 KB (420.000 bytes). Det tager 23 sekunder at forkorte denne tekst.
Systemet kan håndtere almindelige tekstfiler, Word og HTML-filer (*.doc, *.txt eller *.htm).
Teksten returneres som udgangspunkt i det almindelige Windowstegnsæt. Serveren kan også konvertere resultatet til et andet tegnsæt. Dette gøres, ved at man skriver navnet på det pågældende eksportfilter i emnefeltet i den e-mail, som indeholder det vedhæftede dokument. P.t. understøttes følgende eksportfiltre:
Forkortelsesprogrammet, Sensus Braille 4, bygger på tegnsættet OctoBraille. OctoBraille findes i to versioner, dels en almindelig braillefont, som kan anvendes til produktion af punktskrift, dels OctoBrailleVisual, hvor de tomme pladser i punktcellen er markeret med mindre prikker. OctoBrailleVisual er beregnet til seende, som skal lære punktskriftens opbygning.
Der er udviklet TrueType-fonte til begge versioner af OctoBraille; det vil sige, at skrifttypen kan anvendes både på skærm og i udskrift på Microsoft- og Apple-computere.
Man kan bestille begge versioner af OctoBraille gratis hos Sensus ved at sende en tom e-mail til sb4admin@sensus.dk, hvor der i emnefeltet står octobraille. Herefter modtager man automatisk filerne med de to skrifttyper.
Læs mere om Sensus Braille på www.sensus.dk
OctoBraille ser således ud:
OctoBrailleVisual ser således ud:
Svend Thougaard, Synscenter Refsnæs og Dorte H. Silver
To amerikanske studerende, Christa Wheeler og Sirin Yaemsiri fra University of North Carolina, Chapel Hill, har udviklet et legetøj, der skal motivere blinde og stærkt svagsynede småbørn til at kravle og bevæge sig. Legetøjet blev udviklet som led i et kursus i udvikling af hjælpemidler på datalogistudiet. Christa og Sirin udviklede et legetøj, der består af fire forskellige stykker legetøj, som alle fås i almindelig handel, blandt andet en stor blød blæksprutte. Inden i hver af de fire ting er der efterfølgende skjult en højttaler. De fire stykker legetøj forbindes via lange kabler til en kontrolboks og placeres rundt omkring i rummet. Nu kan en voksen bruge kontrolboksen til at få dem til at spille musik i forudbestemt eller tilfældig rækkefølge. Lyden gør barnet interesseret og får det til at kravle hen til legetøjet, som ud over lyden også har interessante taktile elementer som yderligere motiverende faktor. Musikstykkerne kan varieres, og man kan også lade barnet selv aktivere musikken. Produktet findes p.t. kun som studieprojekt, men måske vil nogen tage ideen op?
Regeringen for den amerikanske delstat Californien har udarbejdet konkrete og detaljerede retningslinjer for undervisningen i punktskrift, som nøje lægger sig op ad de tilsvarende retningslinjer for den almindelige læseundervisning i Californien. Det er første gang, en amerikansk stat indfører sådanne retningslinjer for punktundervisningen.
Retningslinjerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe på 12 personer; medlemmerne af arbejdsgruppen var forældre, lærere og forskere samt repræsentanter for skoleforvaltningen og handicaporganisationer. Retningslinjerne er beskrevet i en slutrapport på 93 sider, der opstiller detaljerede standarder for undervisningen på de enkelte klassetrin fra børnehave til 12. klasse. Appendikser giver konkrete anvisninger for undervisningen i brugen af notatapparater som BrailleLite og lignende samt oversigt over materialer og organisationer, institutioner og leverandører.
Arbejdsgruppen blev nedsat af direktøren for offentlig undervisning i Californien, og anbefalingerne blev forelagt undervisningsforvaltningen den 30. juni i år.
Anbefalingerne bygger på tre centrale antagelser:
Man kan se arbejdsgruppens sammensætning og læse slutrapporten (i pdf-format) på adressen www.cde.ca.gov/sp/se/as/ab2326.asp.
Øjenforeningen Værn om Synet har udgivet en ny pjece, der informerer om øjensygdommen aldersbetinget makuladegeneration (AMD), som rammer mange ældre. Sygdommen angriber nethindens gule plet, makula, og medfører nedsat syn i det centrale synsfelt. Da det er i det centrale synsfelt, vi er i stand til at stille helt skarpt, går sygdommen ud over læsesynet. Pjecen beskriver symptomer, undersøgelser samt de ret nye muligheder for forebyggelse (en særlig vitaminkur, som skal aftales med lægen) og behandling.
Pjecen kan bestilles hos:
Værn om Synet
Ny Kongensgade 20
1557 København V
Telefon 33 69 11 00
Telefax 33 69 11 01
E-post: vos@vos.dk
Eller downloades på foreningens hjemmeside: www.vos.dk/nye_publikationer/amd.pdf
Knut Brandsborg, Mette Cyvin (red.), Rita H. Jeremiassen og Toril Loe: Felles oppmerksomhet med små barn som er blinde, Statped Skriftserie nr. 21, Huseby og Tambartun Kompetansesentre, Oslo og Melhus, 2004.
Dette nye hæfte fra de to norske kompetencecentre for blinde og svagsynede, Tambartun og Huseby, handler om nærhed og kommunikation med blinde småbørn. Den gode, nære kommunikation bygger på en fælles opmærksomhed, som i samværet med blinde børn etableres ved hjælp af lyde og berøring.
Hæftet ledsages af en DVD med videooptagelser af gode, illustrative eksempler på fælles opmærksomhed mellem forældre og blinde småbørn. DVD'en indeholder også eksempler fra kommunikation med seende børn for at vise, hvordan fælles opmærksomhed kan forme sig i et samspil, hvor begge parter ser. Videoklip-pene kommenteres i en indtalt tekst og gennemgås desuden nærmere i hæftet.
Hæftet fremhæver faktorer, som fremmer fælles opmærksomhed:
Disse punkter berøreres i forbindelse med de konkrete eksempler og gennemgås desuden i et særligt afsnit til sidst i hæftet.
Hæfte og video/DVD kan købes hos Huseby Kompetansesenter, Gml. Hovestervei 3, 0768 Oslo, Norge. Tlf. 22 02 95 00 fax 22 92 15 90, e-post: huseby@statped.no. Selve hæftet kan downloades gratis fra nettet, se www.statped.no/bibliotek/skriftserie.
Historier om blindes forhold dukker jævnligt op i pressen, og for det meste er der tale om seriøse historier, men indimellem møder man også mere usædvanlige vinkler. Her et lille udvalg af de historier, der har optaget den skrivende presse i sommer, med særligt fokus på mobilityområdet.
En blind studerende i Quebec, som ligger i den fransktalende del af Canada, blev nægtet adgang til et intensivt engelskkursus, fordi han talte fransk til sin førerhund. Kurset krævede, at man flere dage i træk kun benyttede engelsk, og da hunden kun forstod sine kommandoer (Find dør, Højre, Venstre, Fremad osv.) på fransk, var den studerende, Yvan Tessier, nødt til at benytte enkelte engelske ord for fx at komme på toilettet i pauserne.
Yvan Tessier klagede over universitetets beslutning og erklærede, at han var parat til at føre sagen helt igennem til Menneskerettighedskommissionen, om nødvendigt. Efter nogle dage trak universitetet dog i land og gav Tessier adgang til kurset.
KILDE: Politiken, 8/7 2004
Dr. John Phillips, Aucklands Universitet i New Zealand har testet synet hos 61 førerhunde og fandt, at mere end hver tiende hund var stærkt nærsynet. Heldigvis kan hundene dog kompensere, for i praktiske afprøvninger viste hundene sig fuldt i stand til at føre deres ejere sikkert gennem trafikken, formentlig ved hjælp af en skærpet anvendelse af høre- og lugtesans.
Faktisk blev spørgsmålet om svagsynede førerhunde diskuteret i Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen allerede i 1990, hvor den daværende redaktør Ole Buhl Nielsen fortæller om en hund, der på grund af høj alder var blevet så svagsynet, at hunden "stopper op 1/2-1 m fra kantsten, hvis han overhovedet opdager dem." Den blinde førerhund må på pension, det er klar, "Men kan den blive medlem af Dansk Blindesamfund, hidtil har den jo bare været ansat?" Et tjek af foreningens regler viste, at retten til at blive medlem gælder "alle blinde, der har fast bopæl i Danmark". Daværende næstformand Karen Marie Pedersen lovede, at "hvis hunden kan få en udtalelse fra en øjenlæge, skal vi se på sagen i forretningsudvalget."
KILDE: Berlingske Tidende 8/8 2004 og Blindesagen nr. 7, 1990
Og så er der førerponyerne, som også dukker op i pressen (og på mobilitykonferencer) med jævne mellemrum.
En amerikansk organisation, (The Guide Horse Foundation) opdrætter og træner miniponyer som et alternativ til førerhunde. Hestene er ganske små, ryggen når et voksent menneske til lidt over knæet. Organisationen anbefaler bl.a. ponyerne til blinde, der er allergiske over for hunde. På hjemmesiden www.guidehorse.org, kan man læse mere om førerponyerne og se masser af billeder af ponyerne i aktion.
Fænomenet, som er startet i USA, er nu ved at komme til England. I USA advarer blindeforbundet National Federation of the Blind (NFB) og førerhundebrugernes sammenslutning mod hestene, blandt andet fordi de ikke anser dem for at være rolige og stabile nok i trafikken, fordi de ikke, som en hund, kan krølle sig sammen under et togsæde eller i en taxa, og fordi dem, der træner hestene, ikke ved nok om blindes behov.
Man kan bl.a. læse om kritikken hos NFB: www.nfb.org/bm/bm01/bm0104/bm010404.htm
KILDE: Politiken 31/7 2004 WWW
Tid: 27.-29. oktober 2004
Sted: Wien, Østrig
Information: Conference Secretariat: Mireille Edin, ADERA Service, BP 196 - 33608 Pessac Cedex, Frankrig; Tlf. 556 15 11 99; Fax 556 15 11 60; e2004@adera.fr; Netsted: www.echallenges.org/2004/
1st International Tourism Congress
Tid: 3.-4. november 2004
Sted: Islantilla, Huelva, SpanienInformation: ONCE Foundation; Tlf: 34 91 506 89 90; Fax: 34 91 506 89 22; E-post: cturismo@fundaciononce.es; Netsted: www.design-for-all.org/artikel.php?ac=direct&id=2491
Tactile reading – tactile understanding. Learning processes, knowledge and communication
Tid: 11.-12. november 2004
Steed: Lärarhögskolan i Stockholm
Information: LHS Konferens, Box 34 103, 100 26 Stockholm, Sverige; Tlf.: 8 737 96 61; Fax: 8 737 96 71; E-post: lhskonferens@lhs.se; Netsted: www.tpb.se/english/Braille_Authority/tactileconference.htm
IT-dag vedr. blinde
Tid: 11. november 2004
Sted: Synscenter Refsnæs
Information: Lærer Allan Bergmann Jensen, Synscenter Refsnæs, Rådgivning, Kystvejen 112 C, 4400 Kalundborg; Tlf. 59 57 01 00; E-post: a.b.j@city.dk
Handicapforskningens tilstand i Danmark
Tid: 17.-18. november 2004
Sted: Hotel H.C. Andersen, Odense
Information: Susan Tetler, Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrupvej 101, København NV; E-post: tetler@dpu.dk; Netsted: www.nndr.dk/dk/conferences.html
Koordinering og samordning af vejledningsindsats og støtte for synshandicappede i forhold til uddannelse
Tid: 24. november 2004
Sted: Instituttet for Blinde og Svagsynede
Information: Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup; Tlf.: 39 45 25 45; E-post: bjo@ibos.dk
Certec informerar: Designa din framtid?
Tid: 25. november 2004
Sted: I. Kamprad Designcentrum, Lund, Sverige
Information: Certec, LTH, Box 118, 221 00 Lund, Sverige; E-post: certec@certec.lth.se; Netsted: www.certec.lth.se/infodag/
Designing for the 21st Century
Tid: 8.-12. december 2004
Sted: Rio de Janeiro, Brasilien
Information: Netsted: www.designfor21st.org
CSUN "Technology and Persons with Disabilities"
Tid: 14. - 19. marts, 2005
Sted: Los Angeles Airport, Californien, USA
Information: Netsted: www.csun.edu/cod/conf/2005/smain.htm
Vision 2005
Tid: 4.-8. april 2005
Sted: London, Storbritannien
Information: Netsted: www.rnib.org.uk
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Ann Ross: What About Us? Workshops for Siblings of Preschoolers With a Visual Impairment, ICEVI, 2003 (4 s.)
Web
I Danmark har synsverdenen ofte drøftet faglighed og kompetence; et centralt diskussionsemne har været fastholdelse og udvikling af kompetence. Det tages nu op med Kernekompetenceprojektet, som lægger op til dannelse af en fælles organisatorisk struktur til at sikre denne fastholdelse og samtidig tilgodese udvikling af den kernekompetence, der skal skabe et højt kompetenceniveau hos kommende synsmedarbejdere. Projektet er godkendt af Det Landsdækkende Synsråd, og aktiviteter og resultater formidles på en hjemmeside, der løbende opdateres med nye oplysninger. P.t. er der nedsat projektgrupper for Punktskrift, Mobility og Belysning.
Netsted: www.ibos.dk/kernekompetence
Nordspes er et fælles nordisk mødested på nettet for specialpædagogik. Nordspes drives af en projektgruppe med redaktører fra deltagerlandene, p.t. har Sverige formandsposten. En af aktiviteterne er temaprojekter, hvor der sættes særlig fokus på forskellige specialpædagogiske emner. For hvert tema beskrives de enkelte nordiske landenes status, og der gives et eksempel på praksis fra hvert land. Temaprojekterne præsenterer desuden statistiske oplysninger og relevante, nordiske link. Nordspes' temaer p.t. er Skolen for alle, IKT, Skoleutvikling, Livslang læring og Læremidler. Under Skolen for Alle rummer den danske præsentation således en artikel af Jørgen Hansen, Undervisningsministeriet og en artikel om Præstemarkskolens arbejde med inkluderende indskoling og undervisning. (Af en eller anden grund indledes alle artikler p.t. med ca. 6 linjers tekst om i Islands indsats for ligestilling, men den fejl bliver nok snart rettet!).
Nordspes: www.nordspes.org. Temaprojekterne: www.nordspes.org/tema.
Blindehjemmet Bredegaard er et landsdækkende bo- og beskæftigelsestilbud til udviklingshandicappede med synshandicap i hele landet samt døvblindfødte i Frederiksborg Amt. Bredegaard har både faste beboere og dagpladser; en central del af tilbuddet er træ- og metalværksteder med moderne industrimaskiner med særlige tilpasninger.
Bredegaard har for nylig lanceret en hjemmeside, hvor man kan læse om Bredegaards tilbud, bemanding og organisering, stedets historie og de forskellige afdelinger. Hjemmesiden er endnu under opbygning, men giver allerede nu et godt indblik i Blindehjemmets indhold og aktiviteter.
Netsted: www.blindehjemmetbredegaard.dk