Synshandicap nr. 3, oktober 2004
Mobility i pressen
Historier om blindes forhold dukker jævnligt op i pressen, og for det meste er der tale om seriøse historier, men indimellem møder man også mere usædvanlige vinkler. Her et lille udvalg af de historier, der har optaget den skrivende presse i sommer, med særligt fokus på mobilityområdet.
Tal engelsk, din hund!
En blind studerende i Quebec, som ligger i den fransktalende del af Canada, blev nægtet adgang til et intensivt engelskkursus, fordi han talte fransk til sin førerhund. Kurset krævede, at man flere dage i træk kun benyttede engelsk, og da hunden kun forstod sine kommandoer (Find dør, Højre, Venstre, Fremad osv.) på fransk, var den studerende, Yvan Tessier, nødt til at benytte enkelte engelske ord for fx at komme på toilettet i pauserne.
Yvan Tessier klagede over universitetets beslutning og erklærede, at han var parat til at føre sagen helt igennem til Menneskerettighedskommissionen, om nødvendigt. Efter nogle dage trak universitetet dog i land og gav Tessier adgang til kurset.
KILDE: Politiken, 8/7 2004
Svagsynede førerhunde
Dr. John Phillips, Aucklands Universitet i New Zealand har testet synet hos 61 førerhunde og fandt, at mere end hver tiende hund var stærkt nærsynet. Heldigvis kan hundene dog kompensere, for i praktiske afprøvninger viste hundene sig fuldt i stand til at føre deres ejere sikkert gennem trafikken, formentlig ved hjælp af en skærpet anvendelse af høre- og lugtesans.
Faktisk blev spørgsmålet om svagsynede førerhunde diskuteret i Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen allerede i 1990, hvor den daværende redaktør Ole Buhl Nielsen fortæller om en hund, der på grund af høj alder var blevet så svagsynet, at hunden "stopper op 1/2-1 m fra kantsten, hvis han overhovedet opdager dem." Den blinde førerhund må på pension, det er klar, "Men kan den blive medlem af Dansk Blindesamfund, hidtil har den jo bare været ansat?" Et tjek af foreningens regler viste, at retten til at blive medlem gælder "alle blinde, der har fast bopæl i Danmark". Daværende næstformand Karen Marie Pedersen lovede, at "hvis hunden kan få en udtalelse fra en øjenlæge, skal vi se på sagen i forretningsudvalget."
KILDE: Berlingske Tidende 8/8 2004 og Blindesagen nr. 7, 1990
Og så til hest
Og så er der førerponyerne, som også dukker op i pressen (og på mobilitykonferencer) med jævne mellemrum.
En amerikansk organisation, (The Guide Horse Foundation) opdrætter og træner miniponyer som et alternativ til førerhunde. Hestene er ganske små, ryggen når et voksent menneske til lidt over knæet. Organisationen anbefaler bl.a. ponyerne til blinde, der er allergiske over for hunde. På hjemmesiden www.guidehorse.org, kan man læse mere om førerponyerne og se masser af billeder af ponyerne i aktion.
Fænomenet, som er startet i USA, er nu ved at komme til England. I USA advarer blindeforbundet National Federation of the Blind (NFB) og førerhundebrugernes sammenslutning mod hestene, blandt andet fordi de ikke anser dem for at være rolige og stabile nok i trafikken, fordi de ikke, som en hund, kan krølle sig sammen under et togsæde eller i en taxa, og fordi dem, der træner hestene, ikke ved nok om blindes behov.
Man kan bl.a. læse om kritikken hos NFB: www.nfb.org/bm/bm01/bm0104/bm010404.htm
KILDE: Politiken 31/7 2004 + WWW
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2004" som kapitel 15 af 18
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004