Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 2004

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Norsk hæfte om fælles opmærksomhed

Forsiden til hæftet Felles oppmerksomhet med små barn som er blindeKnut Brandsborg, Mette Cyvin (red.), Rita H. Jeremiassen og Toril Loe: Felles oppmerksomhet med små barn som er blinde, Statped Skriftserie nr. 21, Huseby og Tambartun Kompetansesentre, Oslo og Melhus, 2004.

Dette nye hæfte fra de to norske kompetencecentre for blinde og svagsynede, Tambartun og Huseby, handler om nærhed og kommunikation med blinde småbørn. Den gode, nære kommunikation bygger på en fælles opmærksomhed, som i samværet med blinde børn etableres ved hjælp af lyde og berøring.

Hæftet ledsages af en DVD med videooptagelser af gode, illustrative eksempler på fælles opmærksomhed mellem forældre og blinde småbørn. DVD'en indeholder også eksempler fra kommunikation med seende børn for at vise, hvordan fælles opmærksomhed kan forme sig i et samspil, hvor begge parter ser. Videoklip-pene kommenteres i en indtalt tekst og gennemgås desuden nærmere i hæftet.

Hæftet fremhæver faktorer, som fremmer fælles opmærksomhed:

  • Fysisk nærhed
  • Barnet mærker, at det bliver set af den voksne
  • Hænder bruges i kommunikationen
  • Vente på barnets initiativ
  • Positiv ledelse
  • Tilrettelægge situationen
  • Stemmebrug
  • Følelsesmæssig kontakt

Udsnit fra hæftet. Citat: "Jørgen og far har felles oppmerksomhet om Jørgens fot i en lek. Det får de ved at begge tar på foten og at far snakker om den. Berøring gir informasjon som Jørgen ikke får med synet."Disse punkter berøreres i forbindelse med de konkrete eksempler og gennemgås desuden i et særligt afsnit til sidst i hæftet.

Hæfte og video/DVD kan købes hos Huseby Kompetansesenter, Gml. Hovestervei 3, 0768 Oslo, Norge. Tlf. 22 02 95 00 fax 22 92 15 90, e-post: huseby@statped.no. Selve hæftet kan downloades gratis fra nettet, se www.statped.no/bibliotek/skriftserie.

- dhs


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2004" som kapitel 14 af 18

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004