![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 3, oktober 2004
Evaluering af arbejdsmarkedsprojekt
Synspartner er et arbejdsmarkedsprojekt, der er gennemført i et samarbejde mellem seks amter og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Projektet løb fra 15. maj 2002 til 31. december 2004 og havde til formål at forbedre den erhvervsmæssige integration for blinde og svagsynede gennem regionale tilbud, som efterfølgende implementeres i mindst tre af amterne. De deltagende amter skulle desuden sætte fokus på, hvordan rådgivningen organiseres og dimensioneres, herunder samspil og opgavefordeling mellem amterne og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Der blev satset på netværk og forbedret kommunikation og på opsamling og formidling af eksisterende erfaringer. Projektarbejdet omfattede også et samarbejde med lignende projekter i Holland, Østrig og Storbritannien; alle projekter indgår i EU-programmet Diversity Winners. "Århus-modellen"Både projektrapport og evalueringsrapport fremhæver den modelskabelse, som projektet har resulteret i – Århusmodellen – som har skabt en bred kompetenceplatform med dannelse af en mere tværfaglig organisering i team, mere afklarede samarbejdsmodeller, klarere rollefordeling og fælles sprog mellem synsområdet og arbejdsmarkedsrevalideringen. Systemet er efter projektforløbet blevet bedre til koordineret samarbejde med faste rammer, styring, brugerinddragelse, klarere rollefordeling, målsætninger og evaluering. Konferencen bestod af flere indlæg og workshopper, hvor der blev diskuteret emner som kunne inspirere arrangørerne til et fortsat udviklingsarbejde. EQUAL-programmetSynspartnerprojektet modtog støtte fra Den Europæiske Socialfond under EQUAL-programmet i kategorien ligestilling og støtte til marginaliserede. Man kan læse mere om EQUAL-projekterne på nettet: www.socialfonden.dk/default.asp?ID=14 Læs mere om projektetProjektrapporten, som er skrevet af Lene Sørensen, Århus Amts Synscentral, kan hentes på Århus Synscentrals hjemmeside: www.syn.aaa.dk/haandbog.htm Evalueringsrapporten findes indtil videre ikke på nettet, men kan rekvireres som PDF-fil eller udskrift ved henvendelse til Videncentret – se adresse og telefonnummer bag på bladet, eller send et e-brev til bestilling@visinfo.dk. Bendt Nygaard Jensen
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2004" som kapitel 8 af 18 |
|