Synshandicap nr. 3, oktober 2004


Synshandicap nr. 3, oktober 2004 PROJEKTNYT - Social kompetence Delprojekt: Gruppe- og projektarbejde i folkeskolen Kontaktperson: Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede – pr@ibos.dk Rapportør: Bendt Nygaard Jensen – bnj@visinfo.dk "Jeg arbejder bedst alene" Citatet er ikke ualmindeligt, når blinde og stærkt svagsynede elever beretter om, hvorfor de ofte arbejder alene, mens andre elever arbejder i grupper eller løser projekter i fællesskab. En konference om emnet har netop sat fokus på, hvorfor det tilsyneladende er så svært at sikre, at synshandicappede elever indgår på lige fod i gruppe- og projektarbejdets læringsformer. En konference i Odense den 13. september 2004 satte fokus på denne problematik; konferencen havde 31 deltagere (5 fra landsdækkende institutioner, 10 fra amtslige rådgivninger og 15 lærere fra 11 forskellige folkeskoler) og var en delaktivitet under projektrammen "Social kompetence" (bl.a. omtalt i Synshandicap nr. 4, 2003). Baggrund for konferencen Lærere, synskonsulent og synshandicappede elever beretter ofte, at det er vanskeligt for enkeltintegrerede synshandicappede elever at indgå i gruppearbejde. Eleverne fortæller, at de, hvis det er muligt, fravælger gruppearbejdsformen. Flere undersøgelser dokumenter denne iagttagelse. Eleverne siger selv: "jeg arbejder bedst, når jeg er alene", "Det er svært, når grupperne skal dannes" osv. Undvigelsen kan bestå i, at andre elever fravælger at danne gruppe med den synshandicappede elev, og at den synshandicappede elev fravælger gruppearbejdet, fordi det er uoverskueligt. Men denne undvigemanøvre er ikke brugbar på længere sigt. På mange af de videregående uddannelser er gruppearbejde en obligatorisk undervisningsform. Og selv om det skulle lykkedes en synshandicappet studerende at "sno" sig uden om gruppearbejdet, så møder vedkommende virkeligheden ved indgangen til arbejdsmarkedet. For 15 år siden var 80 % af jobbene solofunktioner, hvor man kunne passede sine egne opgaver. I dag gælder det kun for 50 %, resten af jobbene er teamfunktioner, hvor det kræves at man samarbejder i dynamiske grupper og projekter. I fremtiden vil antallet af teamfunktioner være stærkt stigende. Det vil være svært at fungere på fremtidens arbejdsmarked som "solist", hvis man ikke kan indgå i gruppeprocesser. Det vil sige, at unge synshandicappede bliver dobbelt handicappede på arbejdsmarkedet, hvis de ikke lærer at arbejde i grupper. Den læring, der ligger i folkeskolens gruppearbejde, er dobbelt –både faglig og social. Det er især den sociale læring, som synshandicappede elever mangler, hvis deltagelsen i gruppearbejdet ikke lykkes. Konferencen satte fokus på nogle af disse aspekter og mulige løsningsforslag. Læring i grupper Lektor Søren Keldorff, Aalborg Universitet, skitserede de forhold i samfundet og læringsteorien, som bevirker, at gruppe- eller teamarbejde er en dominerende arbejds- og læringsform nu og fremover. EQ – følelsesmæssig intelligens – er i dag mere værdsat end gammeldags IQ-intelligens. Virksomheder og personalekonsulenter forventer, at en jobansøger har de faglige kvalifikationer på plads og interesserer sig i stedet for de bløde kvalifikationer. Tacit knowledge (tavs viden), Teaming, Coaching, Empowerment, Networking, Commitment (engagement), Learning Organization (Den Lærende Organisation) – alle disse plusord fra managementkulturen –er ikke kun smarte fraser, men gemmer på en dybere sandhed om radikale ændringer af de måder, hvorpå vi samarbejder og bedømmes som samarbejdspartnere. Gruppearbejde er en veludforsket læringsform, både som socialt fænomen og som led i uddannelse og erhverv. Undersøgelser viser for eksempel, at der er et begrænset antal roller, som medlemmerne af en gruppe kan påtage sig eller blive pålagt. Gruppearbejdet stiller krav til de personlige og interpersonelle kompetencer – disse kompetencer udvikles bl.a. gennem uddannelsessystemet, i familien, fritiden osv. I disse år blotlægges voksende viden om individuelle forskelle mht. læring og om, hvordan man sammensætter grupper, der kan høste gavn af disse forskelle. Samarbejde i grupper og gruppebaseret læring er kommet for at blive! Som mennesker er vi født med evnen til samarbejde, og fremover er vi pisket til at raffinere denne evne, gøre den meget mere bevidst og udnytte dens iboende synergieffekter, hvis vi kreativt skal kunne hamle op med fremtidens problemer, selvom vi så stadig både skal kunne "selv og sammen med andre". En klods om benet? Studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, præsenterede resultaterne fra en undersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser. Undersøgelsen pegede på, at det var vigtigt, at uddannelsesinstitutionen tog ansvar i forhold til gruppedannelsesprocesserne, og at den studerende skal gøre opmærksom på det, hvis gruppedannelsen ikke fungerer, være bevidst om egne ressourcer og kunne formidle dem samt kende til de forskellige rolletagninger, som sker i grupper. Hvis kvalifikationerne ikke er grundlagt i folkeskolen, er det næsten umuligt at tilegne sig dem på et senere tidspunkt. Rapporten kan hentes på denne webadresse: www.ibos.dk/adm/Publikationer/RapportGruppearbejde.doc Marginaliserede bænkevarmere? Bodil Gaarsmand, synskonsulent i Århus Amt, fortalte om eksisterende undersøgelser på folkeskoleområdet og de erfaringer fra otte elever, som hun havde bearbejdet. Ingen havde oplevet gruppedannelse og -arbejde som vellykket. Eleverne oplevede, at gruppedannelse og beslutningsprocesser foregik nonverbalt, og gruppearbejdsformen og -processen blev sjældent diskuteret og evalueret i klassen. For de synshandicappede elever var gruppearbejdet ofte meningsløst – enten fordi de oplevede at være gruppedeltagere "på nåde" eller ikke selv var i stand til at bidrage til arbejdsprocesserne i gruppen. Konsulentperspektivet Synskonsulent Lis Fløe Pedersen fra Synsrådgivningen i Fyns Amt havde det synspunkt, at synskonsulenterne i langt højere grad skulle indgå i den pædagogiske vejledning. Hertil markerede flere af de deltagende lærere, at dét var skolernes og lærernes ansvar, som konsulenterne ikke burde blande sig i. Folkeskolens perspektiv Annelise Knudsen, lærer på Bogense Skole understregede i sit indlæg det vigtige i, at læreren i forbindelse med gruppearbejde tager ansvar for, at grupperne dannes ud fra pædagogiske og faglige hensyn, at alle kommer i grupper, og at alle afprøver forskellige roller i grupperne. Det er desuden vigtigt, at der på skolen er mindst en lærer, som er i stand til at fastholde kolleger på de særlige pædagogiske muligheder, som er anvendelige. Denne viden skal skolen sikre er til stede. Kvalitetsløft I løbet af dagen tegnede der sig nogle muligheder for at sikre, at synshandicappede elever og studerende både kan yde et bedre bidrag og selv få større udbytte af gruppearbejde: Bedre introduktion fra læreren til gruppearbejde som læringsforum Øget bevidsthed om gruppeprocesser og rolledannelser Lærerstyring skal sikre, at gruppedannelsen tilgodeser personlige, interpersonelle og faglige hensyn for alle Gruppestørrelser på maksimalt fire elever Eleverne skal lære at evaluere forløbet/processen Læreren skal sikre, at materialer til gruppearbejdet er tilgængelige for den synshandicappede elev, og at emnet er relevant De tavse læreprocesser i gruppearbejdet skal verbaliseres i klassen. Perspektiv Arrangørerne af konferencen fik flere gode forslag og ideer med fra deltagerne. Der vil blive arbejdet videre med emnet både på skolerne, hvor eleverne er, i konsulentkredsen, på Instituttet for Blinde og Svagsynede og i Videncenter for Synshandicap.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2004" som kapitel 6 af 18 Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032004/index.htm © Videncenter for Synshandicap 2004