|
Synshandicap nr. 3, oktober 2004
Nye bogudgivelser fra Videncentret
Dette hæfte beskriver nogle af de øvelser og metoder, der anvendes til høretræning som led i mobilityundervisningen på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Hæftet henvender sig til mobilityinstruktører, og beskrivelser og forklaringer tager udgangspunkt i konkrete undervisningssituationer. Der beskrives både udendørs og indendørs aktiviteter i naturlige eller særligt tilrettelagte miljøer med særlig vægt på øvelser i ekkolokalisering. Forfatteren underviser i mobility og ADL på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Høretræning i mobilityundervisningen af Dagny Hansen. 25 sider, september 2004. Udgivet i samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0403/
|
Vejledning til lærere og støttelærere, der underviser i naturfag i folkeskoleklasser, hvor der er blinde eller stærkt svagsynede elever. Der beskrives overordnede pædagogiske overvejelser, tilpasning af laboratorieredskaber og -metoder samt konkrete eksperimenter. Vejledningen er udarbejdet i 2000 af tre amerikanske ingeniørstuderende i samarbejde med Videncentret med deltagelse af synskonsulent Hans Nørgaard og fagkonsulent Bendt Gufler (begge Storstrøms Amt) samt Eric Brown og Poul Gaardhøje, begge lærere på Lindebjergskolen i Roskilde.
Tilpasning af naturfagseksperimenter for blinde og svagsynede elever. Lærervejledning af Matthew Dion, Karen Hoffman og Amy Matter. 44 sider, september 2004.
Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0402/
|
Dette hæfte henvender sig især til forældre, der har et lille synshandicappet barn, men også til pædagoger og andre, der er tæt på disse børn. Teksten er skrevet af en gruppe erfarne konsulenter for småbørn med synshandicap. Hæftet gennemgår de forskellige sanser og giver ideer til, hvordan man kan stimulere sanserne –eller bare udnytte dem til at have en god og tæt oplevelse sammen med barnet. Forslagene tager udgangspunkt i aktiviteter og ting, der naturligt indgår i den almindelige hverdag og omverden.
Småbørn med synshandicap. Ideer til samvær, leg og oplevelser af Henning Bjørnholt, Birgit Mikkelsen, Peter Mølgaard, Birgit Olsen og Kaj Therkildsen. Illustreret af Heather Spears (www.heatherspears.com). 30 sider, november 2004.
Online udgave: http://visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0404/
|
Bestilling
Alle hæfterne kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap, se adresse og telefonnummer bag på bladet, eller send en mail til bestilling@visinfo. De kan også bestilles via hjemmesiden: www.visinfo.dk/publikationer. Hæfterne findes på tryk og kan desuden leveres i forskellige elektroniske udgaver med og uden billeder samt i andre formater (fx lyd) efter aftale. Ved bestilling af disketteudgave bedes man anføre det ønskede format (fx word med eller uden billeder, .txt eller pdf).
Online udgaver
Disse tre hæfter findes online på vores hjemmeside, www.visinfo.dk/forlag/online. Her findes de i PDF-format samt i html med og uden grafik (hæftet om naturfag desuden i Word).

|