Af centerleder Bendt Nygaard Jensen
Det Landsdækkende Synsråd (DLR) har afgivet høringssvar på Strukturkommissionens betænkning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rådet peger på, at handicapområdet ikke er grundig analyseret, samt at synsområdet er ikke nævnt i betænkningen. DLR påpeger, at synsområdet er et lille, men højt specialiseret fagområde, som er af vital betydning for synshandicappede borgere.
Rådet advarer mod, at specialet "atomiseres", hvis det lægges ud til den enkelte kommune, fordi den specialiserede viden ikke kan fastholdes og udvikles i enkeltkommunerne. I stedet peger Rådet på regionerne som en naturlig forankring af den lokale indsats, fordi regionerne er store nok til at fastholde den nødvendige høje faglighed på området. Den regionale indsats skal understøttes af og suppleres med landsdækkende funktioner, som kan sikre den nødvendige vidensmæssige stabilitet og udvikling, herunder en fastholdelse af det internationale aspekt af hensyn til specialets udvikling.
DLR ønsker, at det regionale og det landsdækkende tilbud bindes sammen af et forum, som med vægt kan stå for den nødvendige koordinering og samstyring. Det er uhyre vigtigt, at synshandicappede mennesker har adgang til et kvalitetstilbud, ligegyldigt hvor i landet de bor, skriver DLR. Derfor må myndighedsansvaret være ensidigt og bygge på respekten for den enkeltes krav på et fagligt funderet tilbud, skriver Det Landsdækkende Synsråd i høringssvaret.
Lovtekster er typisk ikke det mest tilgængelige, rent sprogligt, og et nyt EU-direktiv om mærkning af medicin er ingen undtagelse. Men bag "DIREKTIV 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler" gemmer sig (i artikel 56 A) godt nyt for blinde og svagsynede, idet det nye direktiv sikrer deres ret til tilgængelige oplysninger om medicin. Direktivet specificerer, at lægemidlets navn skal "angives i blindeskrift på emballagen." Endvidere skal "indehaveren af markedsføringstilladelsen" sørge for, "at indlægssedlen på anmodning fra patientsammenslutninger gøres tilgængelig i formater, der egner sig for blinde og svagsynede." Direktivet skal senest 30. oktober 2005 indarbejdes i den nationale lovgivning. Dansk webudgave af direktivet: europa.eu.int/eur-lex/pri/da/oj/dat/2004/l_136/l_13620040430da00340057.pdf. (Få evt. link sendt ved henvendelse til visinfo@visinfo.dk).
Af Peter Rodney, uddannelses- og kursuskonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede
En masteruddannelse i synspædagogik, eller en magisteruddannelse, som svenskerne også kalder det, er en videreuddannelse, der kræver en grunduddannelse som for eksempel pædagog, lærer, ergoterapeut, optiker eller psykolog.
Omfanget af den svenske masteruddannelse svarer til 50 arbejdsuger på fuld tid. Da den kun bliver udbudt på deltid, bliver det til 2½ år.
Indholdet af uddannelsen er genkendeligt, idet uddannelsen rummer mange af de almene synspædagogiske discipliner, men det, der adskiller uddannelsen fra den danske PD i Specialpædagogik, er omfanget af den synspædagogiske undervisning.
Den første forskel ligger mellem selve diplomuddannelsen og masteruddannelsen. Det tidsmæssige omfang er ikke så forskelligt, men selve niveauet er højere på en masteruddannelse.
Endvidere er hele den svenske masteruddannelse fokuseret på synspædagogik. I Danmark fylder vores to synsmoduler på PD'en i specialpædagogik mindre end 25 % af den samlede undervisningstid. Det meste af studietiden bliver brugt på almene specialpædagogiske emner. I den svenske masteruddannelse tager alle undervisningstemaerne deres udgangspunkt i synspædagogiske overvejelser. Synshandicap er i fokus hver eneste time. Der er således ingen tvivl om, at de studerende, der gennemfører den svenske uddannelse, bliver langt bedre rustet end de danske studerende.
Igen må det understreges, at uddannelsen er teoretisk, det vil for eksempel sige, at de elementer af mobility, der indgår i uddannelsen, ikke kan sammenlignes med den danske mobilityinstruktøruddannelse. Men på alle andre områder er den svenske masteruddannelse overlegen. I oplægget til uddannelsen forudsættes det for eksempel, at de studerende hver uge gennem 2½ år bruger to hele arbejdsdage på studiet og hver uge læser mindst 200 sider faglitteratur. I PD'en i Specialpædagogik i Danmark kan vi ikke stille samme krav.
Uddannelsen er en del af den almene universitetsuddannelse og er således åben for studerende fra de nordiske lande, hvis de overholder de formelle ansøgningskrav. Deltagelse i masteruddannelsen er gratis! (Der er dog et mindre, årligt materialegebyr på ca. 300 Skr.).
Er det realistisk at deltage? Ja, det er det svære spørgsmål. Uddannelsen bliver etableret som fjernundervisning med løbende internater. Dvs. at det meste af studiet foregår via internettet og det er på denne måde muligt at være studerende ved den svenske masteruddannelse. I løbet af studiet afholdes ca. 25 internater a to dage. En flybillet koster ca. 1.000 kr., det samme gør en overnatning. Alt i alt ca. 50.000 kr. Det er naturligvis mange penge, men ikke set i forhold til den megen undervisning og det høje niveau.
Om de danske synsmedarbejdere kan få fri til at deltage, både i internaterne og studiearbejdet, det er nok det store (og dyreste) spørgsmål. Det er vel i bund og grund et holdnings- og ambitionsspørgsmål. Har vi i SynDanmark ønsker om at have bragende dygtige medarbejdere, som kan mere end lige det allermest nødvendige, og er vi villige til at investere i det? Opgaven er måske for krævende for det enkelte amt, men de landsdækkende institutioner kunne have ambitionen om, at der hvert år skulle sendes en medarbejder på masteruddannelse i synspædagogik.
Næste ansøgningsfrist er 1. april 2005.
"Louis Brailles indsats i blindehistorien er helt enestående, en indsats så stor, at den til alle tider vil stå som den mest forløsende begivenhed, der er hændt os blinde. Han skabte, hvad kun en genial blind kunne gøre, og hvad kun et åndeligt søgende menneske kan begribe. Ud af en enkelt prik hentede han alverdens nedskrevne åndsliv ind under vores fingre ..." – skrev Gerhard Kaimer for et par år siden med stor taknemmelighed og respekt i sin bog "Blindhedens verden".
Nu får Louis Braille og hans skrift så deres helt egen bog på dansk. Bogen er redigeret af Gerhard Kaimer, som også selv har bidraget med forord, et essay og oversættelse af øvrige essays.
"Jeg kan kende de forskellige fugle på deres sang, og jeg kan finde vej ved hjælp af min stok, men uden bøger kan vi blinde aldrig virkelig lære," sagde den unge Louis Braille – på en tid, hvor den sparsomme lærdom for blinde byggede på ren udenadslære. Det skulle blive Brailles uvurderlige fortjeneste at skabe et alfabet, en skrift, for blinde. Punktskriften gav med tiden blinde adgang til bøgernes verden – og til selv at kunne videregive deres viden og deres erfaringer på skrift.
Det er bogen "Louis Braille og blindskriften" et godt eksempel på. Den giver os Louis Brailles historie, fortalt med den engelske forfatter Norman Wymers ord. Men den er også et aktuelt forsvarsskrift for bogen i vor moderne, teknologiske tidsalder. I tre essays skrevet af blinde får vi indsigt i, hvad punktskriften betyder for nutidens blinde. For deres uddannelse, jobmuligheder – deres hele liv.
Bogen er sat i Helvetica Roman 15/18 og er yderst svagsynsvenlig.
"Louis braille og blindskriften" er udgivet af Forlaget KLIM og Det Danske Louis Braille Selskab. Pris: 130 kr. hos boghandleren eller KLIM.
Øjenforeningen Værn om Synet har netop udgivet et hæfte med oplysninger til især forældre om børns syn samt anvisninger på, hvordan man som forælder selv kan være med til at opdage evt. synsproblemer. Her findes bl.a. en oversigt over milepæle i synsudviklingen fra tomånederstil seksårsalderen, fx: "2 måneder: Kan fastholde sit syn mod mors og fars ansigt – når man smiler og taler. (...) 12 måneder: Har nu udviklet god synsstyrke på begge øjne – billeder og tegninger er meget sjove." Et særskilt afsnit omhandler skelen og enkle skeletest.
Der er også en illustreret synsprøve, man kan prøve på sit barn, fra det er cirka 3 år gammelt, hvor barnet skal finde det defekte hjul på fly, fly m.m. i forskellige farver og størrelser. Hæftet er skrevet af øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen og bestilles hos Værn om Synet, tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01, vos@vos.dk eller downloades på www.vos.dk/nye_publikationer/mit_barn.pdf.
Et andet nyt hæfte, af øjenlægerne Nis Andersen og Carsten Edmund, omhandler makuladegeneration (AMD), alderspletter på nethinden. Dette hæfte bestilles samme sted eller downloades fra www.vos.dk/nye_publikationer/amd.pdf.
Ved Punktstatuskonferencen den 24. maj 2004 herskede der ingen tvivl hos de 70 deltagere om, at punktskrift er et nødvendigt og uundværligt medie for blinde, som ønsker et selvstændigt og integreret liv. Som læseog skrivemedie er punktskriften kulturbærende og identitetsskabende – ikke kun for de blinde brugere, men også som en del af den mangfoldighed, som vort samfund bør repræsentere, når det gælder lige adgang til information, viden og læring.
Knut Ramsberg fra Huseby Kompetansesenter i Norge fortalte om de norske erfaringer med en lovgivning, der præciserer, hvilket omfang af punktundervisning, en blind elev har krav på. Kommunerne har fortsat ansvaret for at udmønte kravene, men rammerne er meget klarere defineret end i Danmark. De norske forhold er tidligere behandlet i artikler i Synshandicap (nr. 3 og 4, 2002 og 3, 2003, artiklerne kan rekvireres hos Videncentret).
I konferencen deltog Gitte Lillelund Bech, uddannelsespolitisk ordfører i Venstre. Hun sagde bl.a., at der er klar politisk opbakning til, at blinde elever skal undervises i punkt, men der er ikke som i Norge basis for at indføre specielle paragraffer i Folkeskoleloven, som præciserer dette. Undervisningen i punkt må sikres gennem de handlings- og læreplaner, som udformes for den enkelte elev. Herunder spiller vejledningen fra de amtslige synskonsulenter naturligvis en central rolle.
Gitte Lillelund Bech udtrykte stor interesse for området. Punktskriften er et eksempel på specialviden og -rådgivning, som skal bevares og udvikles af hensyn til synshandicappedes deltagelse og inklusion i uddannelsessystemet og samfundslivet, sagde Venstres uddannelsespolitiske ordfører.
Kurt Nielsen, Dansk Blindesamfund beskæftigede sig i sit indlæg med punktskriftens status og betydning og pegede på, at der bør formuleres en strategi for undervisningen i punktskrift.
Synskonsulent Winnie Ankerdal (Ribe Amt) og Svend Thougaard (Synscenter Refsnæs) præsenterede et fælles udkast til en national handleplan med mål og krav for punktundervisningen. Handleplanen beskriver kort kvalitetskrav og indhold i den undervisning, som både lærere og elever må have som grundlag for en god punktindlæring.
Finn Amby, der er udviklingskonsulent ved Aarhus Tekniske Skole, og aktiv i Dansk Blindesamfund, stod for en afsluttende opsamling og afrunding, hvor han fremhævede hovedpunkter og konklusioner fra dagens indlæg og diskussion og pegede på nogle af de pejlemærker, der tegnede sig ud fra dagens samlede billede. Han fremhævede blandt andet, at konferencen havde vist, at der er stort behov for en fortsat diskussion af dagens emner. En konference er et resultat i sig selv, men i virkeligheden er den jo kun startskuddet til yderligere aktiviteter. Der skal følges op med konkrete initiativer. Det Landsdækkende Synsråd har for eksempel udnævnt punktskrift til et af de indsatsområder, der bør have særlig opmærksomhed. Finn Amby nævnte, at det nok var vanskeligt at få forpligtende beslutninger om fremadrettede initiativer, når vi som nu er midt i en ophedet politisk diskussion om ændringer af strukturerne i det danske samfund, men at Statuskonferencen har lagt et fundament for det videre arbejde. -bnj
Ikke alle dagens foredragsholdere er nævnt i dette korte sammendrag af dagen, men man kan finde konferencens program, bilag og indlæg (herunder Finn Ambys sammenfatning) på netstedet for Instituttet for Blinde og Svagsynede: www.ibos.dk/punktstatus. Alternativt kan materialet bestilles på tryk fra Videncentret.
På nettet findes også program, indlæg m.m. fra det internationale braillesymposium, der blev afholdt på Instituttet for Blinde og Svagsynede i 2002: www.ibos.dk/braille
Folkeskolen skal være rummelig – eller inklusiv – så den virkelig bliver skolen for alle. Det er den aktuelle politiske målsætning, og redskaberne til at føre denne målsætning ud i livet er blandt andet undervisningsdifferentiering, evaluering og kvalitetsudvikling. Med lanceringen af "Inkluderingshåndbog-en" tilbyder Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) et omfattende redskab til skoler, som ønsker at udvikle deres skole og undervisning i retning af større rummelighed, så skolen bliver et sted, hvor alle elever ikke bare kan rummes, men også føler sig velkomne.
"Inkluderingshåndbogen" er en dansk version af det britiske "Index for inclusion", som er skrevet af Mel Ainscow og Tony Booth. "Index for Inclusion" er udviklet og afprøvet siden år 2000 på britiske skoler og uddeles i dag gratis til alle britiske skoler af det britiske undervisningsministerium. Siden udgivelsen i 2000 er materialet oversat til omkring ti sprog og foreligger altså nu også på dansk. Den danske udgave er oversat og bearbejdet af Kirsten Baltzer og Susan Tetler, begge lektorer på DPU, Insitut for Pædagogisk Pyskologi. Den danske udgave er bearbejdet, så den er i overensstemmelse med aktuel dansk skolelovgivning. Desuden er en række eksempler fra britiske skoler udeladt; der er planer om en senere revideret udgave af den danske bog, som skal indeholde eksempler på danske erfaringer med arbejdet med inkluson.
Bogen blev lanceret ved en konference på DPU med cirka 90 deltagere fra hele landet, som især repræsenterede skoler og amtslige og kommunale forvaltninger. På konferencen var der oplæg af professor Niels Egelund, Susan Tetler og Kirsten Baltzer (alle DPU) samt pædagogisk konsulent Connie Boye, Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU).
Susan Tetler understregede i den indledende præsentation af bogen, at der ikke er tale om en manual med færdige opskrifter på, hvordan man sikrer inklusion, men om en hjælp til refleksion og til at skærpe medarbejdernes bevidsthed om, hvor man på den enkelte skole kan og bør sætte ind, og hvordan indsatsen bør prioriteres og tilrettelægges.
Professor Niels Egelund så i sit oplæg bl.a. på specialundervisningens rolle i dagens skole. Han nævnte, at engelske og svenske undersøgelser har vist, at lærerne typisk oplever, at 20 % af eleverne har brug for særlig støtte ud over den almindelige undervisning. På baggrund af sin "Undersøgelse af specialundervisningen i Danmark" (2003) pegede Egelund på nogle faktorer, der fremmer hhv. rummelighed og "urumme-lighed". En af de "urummelig-hedsfremmende" faktor var for eksempel tilstedeværelsen af alternative systemer. Dette er i anden sammenhæng af Stig Langvad, DSI, omtalt som "stærekasseeffekten": Hvis man opretter et specialtilbud, vil det som regel uvægerligt blive brugt, selv om det måske ikke er det bedste tilbud for den enkelte elev. I stedet er der bl.a. brug for teamsamarbejde, tolerance og mulighed for fleksibel støtte til det "normale" system.
Håndbogen består af fire dele:
Bogen er på 108 sider og koster 675 kr. Nærmere oplysninger og bestilling hos Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Emdrupvej 101, 2400 København NV. Tlf.: 88 88 93 64, Fax: 88 88 93 60, bogsalg@dpb.dpu.dk – eller via DPU's netsted: www.dpu.dk/site.asp?p=167
– Dorte Herholdt Silver
Af Camilla Ryhl maa
Arkitekt maa Camilla Ryhl blev i efteråret 2003 tildelt ph.d.-graden fra Kunstakademiets Arkitektskole efter at have forsvaret sin afhandling Sansernes Bolig. Afhandlingen er en undersøgelse af, hvorvidt en sanselig funktionsnedsættelse stiller særlige krav til boligens arkitektur, og er den første af sin art ikke blot i Danmark, men også internationalt, idet den bringer tilgængelighedsbegrebet ud over det sædvanlige fokus på fysisk handicap ved specifikt at undersøge forholdet mellem arkitektur, tilgængelighed og sanselige funktionsnedsættelser.
Vi er hele tiden til stede i verden, vi bevæger os gennem, over, under og hen til vores omgivelser, vi ser, hører, føler, mærker, lugter, sidder og smager os gennem vores umiddelbare verden hver dag og hele tiden. I søvnen, og når vi er vågne, modtager vi i et konstant vekslende spil sanseindtryk, der fortæller os om form, størrelse, tekstur og karakter af det, vores krop er i direkte eller indirekte forbindelse med. Vores sanser hviler aldrig, synet åbner verden op til stjernehimlen, og huden mærker de nærmest usynlige splinter i træets overflade. Vores krop er aktiv, som når vi bevæger os op og ned af trapper, læner os op ad solvarme mure og sætter os på kantstene, eller passiv, som når brisen fra de åbne vinduer laver gennemtræk og smyger sig mod kroppen, eller vi hører den klaprende dør ovenpå. Bevidste eller ubevidste, vores sanser er uophørligt i spil og uløseligt forbundet med vores oplevelse af rum, form og arkitektur. Vi lever samtidig i en tid, hvor synet prioriteres, også i arkitekturen. Visuelle indtryk og udtryk dominerer planlægningen, formgivningen og beskrivelsen af arkitektur og arkitektonisk kvalitet, og de multisanselige aspekter af arkitekturoplevelsen synes ofte glemt eller nedprioriteret. Tilsvarende synes den faglige og offentlige debat om tilgængelighed at koncentrere sig om fysisk mobilitet, oftest med fokus på kørestolsadgang, mens de sanselige aspekter af tilgængeligheden synes at begrænse sig til information og orientering. Afhandlingens problemformulering tager form i krydsfeltet mellem disse arkitekturfaglige udfordringer, og undersøgelsen af den sanselige tilgængelighed er afhandlingens faglige udgangspunkt. Når vi ved, hvor stor en rolle sanserne og sansernes samspil spiller for vores oplevelse af rum og arkitektur, hvordan kan vi da som arkitekter sikre en arkitektur, som stadig udfordrer de resterende sanser for de mennesker, der lever med en sanselig funktionsnedsættelse? Hvordan sikrer vi tilgængeligheden af de sanselige oplevelser, der er arkitekturens mening?
Afhandlingen begrænser den arkitektoniske ramme til boligen og arbejder med fire grupper af mennesker med sanselig funktionsnedsættelse: blinde og døve personer samt personer med nedsat syn eller nedsat hørelse. Desuden blev fem arkitektoniske elementer defineret som afgørende for boligens arkitektur i relation til sanselig funktionsnedsættelse: proportioner, vinduesåbninger, forbindelser, akustik og kompleksitet.
En grundlæggende forudsætning for arkitektonisk kvalitet må være at tage udgangspunkt i brugernes virkelighed og erfaring, og arbejdet er derfor baseret på empiriske undersøgelser udført i dialog med en gruppe bestående af personer med en sanselig unktionsnedsættelse. Samarbejdet strakte sig over to år, og den empiriske metode indebar en interviewundersøgelse samt en række rumlige 1:1-afprøvninger i eksisterende boliger, hvor de arkitektoniske elementer, der var blevet diskuteret teoretisk i interviewet, blev konkrete og mulige at teste, vurdere og kommentere i forhold til de individuelle sanselige funktionsnedsættelser.
Den individuelle erkendelsesproces, alle de medvirkende deltagere oplevede, er en væsentlig del af det endelige resultat, idet det lange procesforløb og deltagernes egne erkendelser i sig selv beviste afhandlingens oprindelige tese: at der eksisterer krav og ønsker til boligens design og formgivning, som er dikteret af den sanselige funktionsnedsættelse. De færreste er dog selv bevidste om dette, idet dagligdagen ofte kræver så store ressourcer for blot at klare sig og orientere sig, at overskuddet til at forholde sig til oplevelse, kvalitet og skønhed er en sjælden luksus. Men når rummets arkitektur imødekommer de individuelle sanselige forudsætninger, skabes der et sanseligt og mentalt overskud til blot at nyde arkitekturoplevelsen.
Centralt i den løbende dialog med deltagergruppen stod de fem arkitektoniske elementer, der blev defineret undervejs i processen. De fem elementer dækker enkeltvist og samlet de grundlæggende arkitektoniske elementer, der har størst betydning for tilgængeligheden til og oplevelsen af rummets arkitektur for personer med en sanselig funktionsnedsættelse. Kravene til, hvordan arkitekten bør arbejde med bl.a. rummets proportioner, dagslysets indfald, vinduernes placering, muligheden for at se ud og ind, rummets akustiske kvalitet, forbindelsen til uderum og andre rum i boligen samt fx interne trapper, niveauforskelle og åbninger mellem rummets zoner blev diskuteret, evalueret og bedømt i de rumlige 1:1-forsøg i eksisterende boliger. De endelige anbefalinger viste sig ikke overraskende at variere for hver gruppe og er detaljeret beskrevet i afhandlingen; her nævnes blot de overordnede konklusioner og resultater.
Vigtigst er det, at arbejdet tydeligt viser, at akustikken er den centrale fællesnævner for alle fire grupper. For blinde, svagsynede og hørehæmmede er akustikken afgørende for rumoplevelsen, og den er ofte afgørende for oplevelsens karakter og kvalitet. Hvad enten hørelsen benyttes som primær eller understøttende sans, er både de fysiske og psykologiske konsekvenser af den øgede akustiske sensitivitet markant større end den tilsvarende visuelle sensitivitet hos de deltagere, der benytter synet som primær eller understøttende sans.
Også for gruppen af døve har akustikken betydning, idet akustikken både registreres og værdsættes, når den formidles via vibrationer i gulvet.
Rummets akustiske karakter er altså ikke nødvendigvis utilgængelig for nogen af de deltagende grupper. Hvis der bevidst arbejdes med akustikken som arkitektonisk element, kan denne bidrage med afgørende betydning for kvaliteten og udbyttet af oplevelse af rum og arkitektur. Det samme gælder samspillet mellem rummets proportioner, vinduernes størrelse og placering samt muligheden for oplevelsen af både visuel og akustisk forbindelse til uderummet. Hvis disse elementer formgives med respekt for den multisanselige oplevelse, kan fornemmelsen af rummets placering i en større social og fysisk sammenhæng styrke oplevelsen af kvalitet og arkitektur, ligesom muligheden for at forblive i rummet og blot nyde rummet øges væsentligt.
Afhandlingen viser, at en sanselig funktionsnedsættelse stiller særlige krav til boligens rum og arkitektur, hvis sanselige oplevelser af rummets kvalitet, karakter og æstetik skal være tilgængelige for alle. Det fremtidige perspektiv ligger i at øge arkitektens forståelse for den sanselighed og funktionsevne, der er virkeligheden for alle de brugere, der ikke opfylder gennemsnittets idealmål, men som i realiteten udgør det mangfoldige flertal.
Det er ikke blot beboeren, men også arkitektfaget og boligens arkitektur, der kan få gavn af en øget dialog mellem faget og de mennesker, der som de eneste i sandhed kender til muligheder og begrænsninger ved at leve med en sanselig funktionsnedsættelse.
Men afhandlingens undersøgelse viser også, at beboeren kan drage stor nytte af en større individuel bevidsthed omkring oplevelser af rum og arkitektur og gennem en øget dialog med arkitekten få indflydelse på formgivningen af en ikke bare fysisk tilgængelig, men også sanseligt tilgængelig bolig.
Afhandlingen planlægges udgivet snarest. Den findes i dag til udlån på Videncenter for Synshandicap, Kunstakademiets Arkitektskole (www.karch.dk/biblioteket) og Det Kongelige Bibliotek (www.kb.dk).
Camilla Ryhl kan kontaktes på acryhl@yahoo.dk.
Illustration: www.freeimages.co.uk
Specialkonsulentordningerne for udviklingshæmmede, hørehæmmede/døvblevne, bevægelseshandicappede og blinde blev nedlagt med virkning fra 1. januar 2003. Herefter skal amterne sikre, at indsatsen for voksne udviklingshæmmede med synsnedsættelse styrkes. Samlet set er der fire opgaver, som amterne skal løse:
Amterne har hver især ansvaret for at løse de tre første opgaver. Til løsningen af den fjerde besluttede Amtsrådsforeningen, at der skal oprettes et landsdækkende netværk bestående af nøglepersoner/videnspersoner udpeget af det enkelte amt. Et af de centrale mål for netværket er således at skabe et forum for videns- og erfaringsudveksling vedr. udviklingshæmmede med synsnedsættelser på tværs af alle amter og Københavns og Frederiksberg kommuner.
1. april blev der derfor ansat en landsdækkende netværksværkskoordinator, Mie Karleby, med base i Blindenetværket i Københavns amt. Netværkskoordinatoren skal medvirke til, at amterne får udpeget nøglepersoner til at sikre, at der udveksles erfaringer og udvikles viden. Nøglepersonerne skal sikre at den relevante viden på området findes i amtet – og at den videreformidles til medarbejderne i bo- og dagtilbud.
1. april blev der også ansat en uddannelseskoordinator, Inger Lundsten, som har base på Synsinstituttet i Nordjyllands amt, idet en anden af de centrale aktiviteter i netværket bliver at udvikle relevant efteruddannelse på området. Efteruddannelsen skal dels omfatte viden om synsområdet og hjælpemidler, dels viden om konkrete praktiske erfaringer og pædagogiske metoder.
Vil du vide mere – eller har du særlig viden på området, som du ønsker at dele med andre – er du meget velkommen til at kontakte de to koordinatorer:
Netværkskoordinator Mie Karleby Tlf.: 39 57 36 93 Mobil: 24 62 94 40 miekar@psf.kbhamt.dk
Uddannelseskoordinator Inger Lundsten Tlf.: 96 34 24 51 Mobil: 25 11 45 43 syn.inger@nja.dk
Lys og farver påvirker os på mange niveauer, både mentalt og fysisk. Lys og farver er for eksempel afgørende for vores praktiske evne til at skelne ting i vores omgivelser, når vi skal finde vej, læse nummeret på bussen, finde kartoffelkniven i skuffen – og undgå at brase ind i den halvåbne dør eller snuble over dørtrinnet.
Ud over disse praktiske aspekter har lys og farver også stor indflydelse på vores velvære, humør og energi. Forskellige forsøg har påvist, at basale fysiske faktorer som puls, vågenhed, appetit, oplevelse af kulde og varme med mere påvirkes af lys og farver.
I bogen Lys og farver gør Mette Terkildsen opmærksom på betydningen af lys og farver i indretningen for ældre og mennesker med demens. Bevidst brug af lys og farver kan dels øge velværet og trygheden, dels gøre det lettere at finde vej, undgå snublefarer og finde de ting, man skal bruge, så man bliver mere selvhjulpen. Begge dele er selvsagt med til at øge livskvaliteten.
Bogen indleder med en beskrivelse af øjet og synssansen med særlig vægt på, hvordan den almindelige aldring påvirker vores opfattelse af lys og farver. Efter denne beskrivelse af "modtagernes" forudsætninger gennemgås de tekniske grundbegreber for lys og farver bl.a. under overskrifterne Lysteknik, Lyskilder og armaturer, Belysning af rum, Farveteori og Farver og indretning.
Der gives mange praktiske anvisninger og eksempler på, hvordan man kan bruge lys og farver til at skabe et venligt, sikkert og trygt miljø for ældre.
Bogen henvender sig til alle, der er involveret i processen med at bygge og indrette plejecentre, fra politikere og ældreråd til arkitekter og sundhedspersonale.
"Lys & Farver" er foreløbig gratis og kan bestilles hos:
Styrelsen for Social Service
Skibhusvej 42, 3.
5000 Odense C
Tlf. 65 48 40 00
Fax 65 48 40 99
servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Af Dorte Herholdt Silver
I april 2004 afholdtes for fjerde gang kongres for synspædagoger i de nordiske lande. Kongressen, som løb over tre dage, fandt sted i Frederikshavn og havde ca. 160 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland og Færøerne.
Til forskel fra de tidligere kongresser var arrangørerne denne gang gået væk fra det traditionelle format med foredragsholdere og tilhørere og havde i stedet satset på meget aktiv deltagelse fra alle i workshop-, netværks- og cafeformater. Lidt af en satsning, når man betænker, at der trods alt er tale om forskellige lande med forskellige kulturer, sprog og politiske og administrative strukturer, og at kun et fåtal af deltagerne reelt kender hinanden på tværs af landegrænserne. Men satsningen lykkedes, og der var livlig og givende debat og udveksling af viden, erfaring og ideer alle de tre dage, kongressen varede.
Som indledning var der to fælles oplæg: Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, så i et spændende og tankevækkende foredrag nærmere på aktuelle tendenser i vores måde at forholde os til os selv og hinanden på. Han fremhævede især den stigende individualisering og de betydninger, den kan have for pædagogikken, som tilstræber meningsfuldhed gennem sociale sammenhænge. Synskonsulent Hans Nørgaard (Storstrøms Amt) opstillede herefter, med udgangspunkt i Lars Henrik Schmidts oplæg, tre temaer, der herefter blev debatteret i skiftende diskussionsgrupper. De tre temaer (og nogle få af de ledsagende stikord) var:
De tre temaer førte til gode diskussioner. Fordi de foregik i skiftende og tilfældigt blandede grupper, gav de også mulighed for at få talt med de kolleger, man ikke kendte på forhånd, så der var skabt et godt fundament for de faglige diskussioner i næste dags workshopper.
Andendagen var viet til workshop (alle havde tilmeldt sig to) og udstilling af hjælpemidler. Nogle grupper indledtes med oplæg fra en eller flere deltagere, men hovedvægten lå i alle tilfælde på debat samt udveksling af ideer og viden. Her omtales kort tre workshopper, som Videncentret deltog i.
Hovedtemaet for denne workshop var, hvilke faktorer der afgør – og bør afgøre – tildelingen af hjælpemidler. Synskonsulent Marianne Kildebjerg, Fyns Amt, havde forberedt et skriftligt oplæg, som opstillede nogle problemstillinger til diskussionen: optik og belysning, ergonomisk tilpasning af arbejdssituation, valg af hjælpemidler til ADL i forhold til pris, indkøbsaftaler m.m., brugen af elektroniske mobilityhjælpemidler samt konsulentens menneskesyn.
Ud over faktorer i forbindelse med selve tildelingen/anbefal-ingen beskæftigede diskussionen i gruppen sig med faktorer i forbindelse med udredning og uddannelse i brug, da disse "støtteaktiviteter" er afgørende for, hvilken gavn klienten har af de tildelte hjælpemidler. I forbindelse med udredningen diskuterede gruppen, om man kunne eller burde opstille minimumskrav til det beslutningsgrundlag, synskonsulenten får i form af oplysninger fra optiker, øjenlæge m.fl. Flere i gruppen mente, at der kunne være brug for en styrkelse af dette beslutningsgrundlag, blandt andet med større fokus oplysningerne om klientens funktionelle syn. Oplysninger om synsfelt og kontrastfølsomhed er for eksempel vigtige, men mangler ofte i den journal, synskonsulent og optiker har at arbejde ud fra. Oplysningerne bør blandt andet omfatte punkter som prognose, fysisk funktion (fx manglende evne til at benytte en computermus pga. gigt), kognitiv funktion og en grundig udredning af synsfunktionen.
I Sverige og Norge er det almindeligt at købe uddannelsen i brugen af hjælpemidler hos leverandøren.
De svenske deltagere fortalte, at de ofte bevilgede flere typer hjælpemidler til løsning af samme opgave for at give brugeren mulighed for at veksle mellem flere, så man undgik udtrætning i forbindelse med lange arbejdsdage på job eller studier.
Denne workshop tog udgangspunkt i de edb-baserede redskaber, som Peter Mølgaard har udviklet på Synscenter Refsnæs til stimulering af synet hos børn med en hjernebetinget synsnedsættelse (kaldet CVI efter den engelske betegnelse, Cerebral Visual Impairment). Peter Mølgaard demonstrerede redskaberne og viste desuden en video af en elev, der arbejdede med programmet, og som tydeligvis fik fremmet sin interesse og motivation for at bruge sit syn.
Materialet er udviklet i programmet MacroMedia og bygger bl.a. på inspiration fra lignende australske og franske programmer. Der er udviklet fem enkeltprogrammer med forskellige forløb, farver og lyde, så man kan vælge det program, der passer bedst til den enkelte elev. For nogle af programmerne er det muligt at tilpasse farver, hastighed og lydside. Materialet kan også benyttes til synsscreening, og nogle af programmerne kan betjenes med en 0-1-kontakt.
I brugen af programmerne er det vigtigt at få afklaret synsfelt og øjenmotorik, så man kan tage højde for disse forhold. Også almen motorik kan spille ind, for eksempel nævnte Peter Mølgaard et barn, der arbejdede bedst, når det lå på maven med skærmen stående foran sig på gulvet.
En cd-rom med de fem CVI-programmer kan bestilles gratis hos Merete Bøttger, Synscenter Refsnæs, Rådgivning, merjur@vestamt.dk.
Udviklingsarbejdet bygger på en eksamensopgave af Peter Mølgaard og Birger Prehn på Danmarks Lærerhøjskole i 1999/2000: "Om brugen af særligt tilrettelagte computerprogrammer i det pædagogiske arbejde med de svagest fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser". Artiklen fås hos Synscenter Refsnæs eller Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk).
Denne workshop formede sig som en samtale om mulighederne i de nordiske lande baseret på deltagernes erfaringer og viden. Der blev udvekslet viden om uddannelser/fag i Norden med overvejende praktiske færdigheder. Det generelle billede, der tegnede sig, var at det er nødvendigt at finde og satse på det specielle og unikke, finde en niche og at bygge på traditionelle håndværk og kvalitetsprodukter og -ydelser.
Der er også brug for flere studieforberedende kurser til almene uddannelser.
Det nordiske samarbejde foregår mest på et uformelt inspirationsniveau, men måske kunne vi benytte dele af andre landes uddannelsesmuligheder.
Der blev taget referat af alle workshopper, og efter sommerferien vil disse referater være at finde på kongressens netsted: www.visinfo.dk/synskongres. Her finder man p.t. program og generel information. Derudover blev alle deltagere bedt om at udfylde et spørgeskema med oplysninger om faglige interesse- og arbejdsområder. Disse oplysninger vil sammen med foto, navn og adresse bliver samlet i et katalog, der også vil blive placeret på hjemmesiden. Når det nye materiale ligger klar på hjemmesiden, vil vi omtale det her i bladet.
Vestsjælland, Storstrøm og Roskilde Amter vil etablere et fælles synscenter i Ringsted, skriver Holbæk Amts Venstreblad 19. maj 2004.
Skole- og socialudvalget i Vestsjællands Amt har sagt god for planen. De tre amtsråd skal præsenteres for planen inden årets udgang. Tanken er, at det regionale synscenter får en overordnet koordinerende funktion i forhold til undervisning, specialpædagogisk bistand og specialrådgivning til mennesker med synshandicap. Der skal dog fortsat være lokale tilbud i amterne. Den nuværende placering af amternes synsrådgivning er i henholdsvis Roskilde, Holbæk/Slagelse og Vordingborg.
Holbæk Amts Venstreblad tager dog nok lidt for meget forskud på glæderne. Ifølge forstander for Synscentralen i Vordingborg Peter Lebech, som er formand for den arbejdsgruppe, der skal forberede et forslag til de tre amtsråd, har arbejdsgruppen endnu ikke holdt møde. Der er p.t. ikke taget stilling til noget konkret – hverken organiseringen eller den geografiske placering, siger Peter Lebech.
Planen om et regionalt synscenter er således på et forberedende stadie. Men set i lyset af regeringens plan om nedlæggelse af amterne og oprettelse af storregioner kan denne plan måske komme til at danne model for organiseringen af synsrådgivningen i andre regioner.
"Synshandicap" vil følge arbejdet og rapportere om anbefalinger og beslutninger.
Bag denne overskrift gemmer sig en oversættelse af titlen på en ny tysk spillefilm "Erbsen auf halb 6" af instruktøren Lars Büchel. Titlen hentyder til "mål-tidsteknik" for blinde, hvor en seende kan angive madens placering på tallerkenen ved at referere til uret som opdeling af tallerkenen i felter.
Filmen handler om en teaterregissør, Jacob Magnuson, som ved en trafikulykke mister synet og dermed også sit livsperspektiv. På rehabiliteringscentret træffer han den blindfødte kvinde Lilly Walter. Sammen begiver de sig ud på en rejse gennem Europa – en rejse fyldt med begivenheder og hændelser. Langsomt udvikler det sig til et kærlighedsforhold mellem to mennesker, som sammen oplever og begriber verden. Filmen er således en blanding af roadmovie, kærlighedsfilm, komedie og tragedie.
Det tyske blindeforbunds blad, "Die Gegenwart", nævner, at filmen giver en god fremstilling af blinde – hverken som stereotyper med overnaturlige sanser og evner eller som hjælpeløse stakler.
Det vides ikke, om der er planer om at sætte filmen op i danske biografer.
Yderligere information om filmen findes på: test.creativmedia.de/SENATOR/03.html
Fra efteråret 2004 kan studerende vælge at fordybe sig i handicapforskning ved Islands Universitet. Målet med uddannelsen er at give de studerende teoretisk og praktisk viden om de komplicerede faktorer, der berører handicappede og deres liv.
Studiet vil bl.a. omfatte viden om udvikling af teorier om handicap og funktionsnedsættelse i historisk perspektiv. Det udbydes som overbygningsuddannelse, idet der kun optages ansøgere, der allerede har en bachelorgrad. Man kan tage faget på tre niveauer: diplomuddannelse, alm. master (professionel) eller en længere masteruddannelse (forskeruddannelse).
Læs evt. mere på www.hi.is/nam/fotlunarfraedi/english.htm
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Alle nævnte numre af det norske blad Optikeren findes på WEB: www.optikerne.no/optikeren/optikeren_pa_web.htm
Synsinstituttet i Nordjyllands Amt har udviklet to rigtig gode fjernundervisningstilbud, som er at finde på Instituttets hjemmeside. Det ene består af en video og en kursusmanual om ledsageteknik. Dette materiale bygger på hæftet "Sådan følges I ad - når den ene er sysnhandicappet", der er skrevet af Lisbeth Hallestad og udgivet af Videncenter for Synshandicap og Instituttet for Blinde og Svagsynede i 1999. Det andet tilbud er en video om synet hos ældre, som bl.a. fortæller generelt om den almindelige synsudvikling hos ældre og specifikt om grå stær og makuladegeneration. Der vises bl.a. en grå stær-operation. Materialet kan bestilles eller downloades, se flere oplysninger på www.synsinstituttet.dk/?id=212.
Se Mer-projektet begyndte 22. september 2003 og er et parallelprojekt til PAVE-projektet (Providing Access to the Visual Environment, peabody.vanderbilt.edu/sped/research.htm) ved Peabody College i Nashville, USA. Formålet med projektet er at vise, hvordan synshandicappede børns synsevne kan udvikles og anvendes mere effektivt med og uden optiske hjælpemidler. På det svenske projekts hjemmeside finder man projektbeskrivelse, mødereferater og en rigt illustreret rejsebeskrivelse fra besøg hos den amerikanske projektpartner i november 2003, hvor man ser forskellige former for synstest og optiktræning med børn og unge. I statusrapporten fra 15. januar 2004 fortælles det, at forarbejdet er ved at være afsluttet, og at selve arbejdet med de 42 børn, der deltager i det svenske projekt, skal til at starte. Man kan følge med i forløbet på www.certec.lth.se/lve/semer/index.html.
www.tiresias.org er et netsted, der er udviklet af den britiske øjenlæge Janet Silver og den britiske tilgængelighedsekspert John Gill. Tiresias er sprængfyldt med oplysninger, der vil være af interesse for alle inden for synsområdet, der ønsker at orientere sig om den internationale udvikling inden for synshandicapområdet.
Blandt andet finder man oplysninger om eksisterende hjælpemidler, planlagte, igangværende og afsluttede forsknings- og udviklingsprojekter, organisationer og rådgivningscentre inden for synshandicapområdet, en liste over anvendte forkortelser inden for området, oplysninger om skrifttypefamilien Tiresias, der er udviklet specielt til svagsynede, samt link til online tidsskrifter og rapporter.