Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 2, juni 2004

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

"Ærter på kl. halv seks"

Bag denne overskrift gemmer sig en oversættelse af titlen på en ny tysk spillefilm "Erbsen auf halb 6" af instruktøren Lars Büchel. Titlen hentyder til "mål-tidsteknik" for blinde, hvor en seende kan angive madens placering på tallerkenen ved at referere til uret som opdeling af tallerkenen i felter.

Filmen handler om en teaterregissør, Jacob Magnuson, som ved en trafikulykke mister synet og dermed også sit livsperspektiv. På rehabiliteringscentret træffer han den blindfødte kvinde Lilly Walter. Sammen begiver de sig ud på en rejse gennem Europa – en rejse fyldt med begivenheder og hændelser. Langsomt udvikler det sig til et kærlighedsforhold mellem to mennesker, som sammen oplever og begriber verden. Filmen er således en blanding af roadmovie, kærlighedsfilm, komedie og tragedie.

Det tyske blindeforbunds blad, "Die Gegenwart", nævner, at filmen giver en god fremstilling af blinde – hverken som stereotyper med overnaturlige sanser og evner eller som hjælpeløse stakler.

Det vides ikke, om der er planer om at sætte filmen op i danske biografer.

Yderligere information om filmen findes på: test.creativmedia.de/SENATOR/03.html


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juni 2004" som kapitel 13 af 17

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004