Synshandicap nr. 2, juni 2004
4. Nordiske Kongres for Synspædagoger
Af Dorte Herholdt Silver
I april 2004 afholdtes for fjerde gang kongres for synspædagoger i de nordiske lande. Kongressen, som løb over tre dage, fandt sted i Frederikshavn og havde ca. 160 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland og Færøerne.
Til forskel fra de tidligere kongresser var arrangørerne denne gang gået væk fra det traditionelle format med foredragsholdere og tilhørere og havde i stedet satset på meget aktiv deltagelse fra alle i workshop-, netværks- og cafeformater. Lidt af en satsning, når man betænker, at der trods alt er tale om forskellige lande med forskellige kulturer, sprog og politiske og administrative strukturer, og at kun et fåtal af deltagerne reelt kender hinanden på tværs af landegrænserne. Men satsningen lykkedes, og der var livlig og givende debat og udveksling af viden, erfaring og ideer alle de tre dage, kongressen varede.
Individet og systemet
Som indledning var der to fælles oplæg: Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, så i et spændende og tankevækkende foredrag nærmere på aktuelle tendenser i vores måde at forholde os til os selv og hinanden på. Han fremhævede især den stigende individualisering og de betydninger, den kan have for pædagogikken, som tilstræber meningsfuldhed gennem sociale sammenhænge. Synskonsulent Hans Nørgaard (Storstrøms Amt) opstillede herefter, med udgangspunkt i Lars Henrik Schmidts oplæg, tre temaer, der herefter blev debatteret i skiftende diskussionsgrupper. De tre temaer (og nogle få af de ledsagende stikord) var:
- Ekspertrollen
Hvordan sikrer man høj, faglig ekspertise uden at havne i et eksperttyranni? Er man som ekspert med til at indlære hjælpeløshed hos klienten? - Handicapperspektiver
Konsekvenserne af en individorienteret kontra en relationel handicapopfattelse. Diagnosticeringskultur. Livskvalitet og respekt for den enkeltes autonomi. - Hjælpemidler
Hjælp eller stempling? Hvem ved bedst, hvis ekspert og bruger er uenige? Afvejning af brugernes behov for god kompensering og hans eller hendes behov for at falde ind i gruppen og ligne de andre.
De tre temaer førte til gode diskussioner. Fordi de foregik i skiftende og tilfældigt blandede grupper, gav de også mulighed for at få talt med de kolleger, man ikke kendte på forhånd, så der var skabt et godt fundament for de faglige diskussioner i næste dags workshopper.
Workshopper og udstilling
Andendagen var viet til workshop (alle havde tilmeldt sig to) og udstilling af hjælpemidler. Nogle grupper indledtes med oplæg fra en eller flere deltagere, men hovedvægten lå i alle tilfælde på debat samt udveksling af ideer og viden. Her omtales kort tre workshopper, som Videncentret deltog i.
Workshop om hjælpemiddeltildeling
Hovedtemaet for denne workshop var, hvilke faktorer der afgør – og bør afgøre – tildelingen af hjælpemidler. Synskonsulent Marianne Kildebjerg, Fyns Amt, havde forberedt et skriftligt oplæg, som opstillede nogle problemstillinger til diskussionen: optik og belysning, ergonomisk tilpasning af arbejdssituation, valg af hjælpemidler til ADL i forhold til pris, indkøbsaftaler m.m., brugen af elektroniske mobilityhjælpemidler samt konsulentens menneskesyn.
Ud over faktorer i forbindelse med selve tildelingen/anbefal-ingen beskæftigede diskussionen i gruppen sig med faktorer i forbindelse med udredning og uddannelse i brug, da disse "støtteaktiviteter" er afgørende for, hvilken gavn klienten har af de tildelte hjælpemidler. I forbindelse med udredningen diskuterede gruppen, om man kunne eller burde opstille minimumskrav til det beslutningsgrundlag, synskonsulenten får i form af oplysninger fra optiker, øjenlæge m.fl. Flere i gruppen mente, at der kunne være brug for en styrkelse af dette beslutningsgrundlag, blandt andet med større fokus oplysningerne om klientens funktionelle syn. Oplysninger om synsfelt og kontrastfølsomhed er for eksempel vigtige, men mangler ofte i den journal, synskonsulent og optiker har at arbejde ud fra. Oplysningerne bør blandt andet omfatte punkter som prognose, fysisk funktion (fx manglende evne til at benytte en computermus pga. gigt), kognitiv funktion og en grundig udredning af synsfunktionen.
I Sverige og Norge er det almindeligt at købe uddannelsen i brugen af hjælpemidler hos leverandøren.
De svenske deltagere fortalte, at de ofte bevilgede flere typer hjælpemidler til løsning af samme opgave for at give brugeren mulighed for at veksle mellem flere, så man undgik udtrætning i forbindelse med lange arbejdsdage på job eller studier.
Workshop om edb-programmer til synsstimulering af børn med CVI
Denne workshop tog udgangspunkt i de edb-baserede redskaber, som Peter Mølgaard har udviklet på Synscenter Refsnæs til stimulering af synet hos børn med en hjernebetinget synsnedsættelse (kaldet CVI efter den engelske betegnelse, Cerebral Visual Impairment). Peter Mølgaard demonstrerede redskaberne og viste desuden en video af en elev, der arbejdede med programmet, og som tydeligvis fik fremmet sin interesse og motivation for at bruge sit syn.
Materialet er udviklet i programmet MacroMedia og bygger bl.a. på inspiration fra lignende australske og franske programmer. Der er udviklet fem enkeltprogrammer med forskellige forløb, farver og lyde, så man kan vælge det program, der passer bedst til den enkelte elev. For nogle af programmerne er det muligt at tilpasse farver, hastighed og lydside. Materialet kan også benyttes til synsscreening, og nogle af programmerne kan betjenes med en 0-1-kontakt.
I brugen af programmerne er det vigtigt at få afklaret synsfelt og øjenmotorik, så man kan tage højde for disse forhold. Også almen motorik kan spille ind, for eksempel nævnte Peter Mølgaard et barn, der arbejdede bedst, når det lå på maven med skærmen stående foran sig på gulvet.
En cd-rom med de fem CVI-programmer kan bestilles gratis hos Merete Bøttger, Synscenter Refsnæs, Rådgivning, merjur@vestamt.dk.
Udviklingsarbejdet bygger på en eksamensopgave af Peter Mølgaard og Birger Prehn på Danmarks Lærerhøjskole i 1999/2000: "Om brugen af særligt tilrettelagte computerprogrammer i det pædagogiske arbejde med de svagest fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser". Artiklen fås hos Synscenter Refsnæs eller Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk).
Workshop om håndværksuddannelse og jobmuligheder
Denne workshop formede sig som en samtale om mulighederne i de nordiske lande baseret på deltagernes erfaringer og viden. Der blev udvekslet viden om uddannelser/fag i Norden med overvejende praktiske færdigheder. Det generelle billede, der tegnede sig, var at det er nødvendigt at finde og satse på det specielle og unikke, finde en niche og at bygge på traditionelle håndværk og kvalitetsprodukter og -ydelser.
Der er også brug for flere studieforberedende kurser til almene uddannelser.
Det nordiske samarbejde foregår mest på et uformelt inspirationsniveau, men måske kunne vi benytte dele af andre landes uddannelsesmuligheder.
Formidling fra kongressen
Der blev taget referat af alle workshopper, og efter sommerferien vil disse referater være at finde på kongressens netsted: www.visinfo.dk/synskongres. Her finder man p.t. program og generel information. Derudover blev alle deltagere bedt om at udfylde et spørgeskema med oplysninger om faglige interesse- og arbejdsområder. Disse oplysninger vil sammen med foto, navn og adresse bliver samlet i et katalog, der også vil blive placeret på hjemmesiden. Når det nye materiale ligger klar på hjemmesiden, vil vi omtale det her i bladet.
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juni 2004" som kapitel 11 af 17
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004